Anvendte metoder til udvælgelsen af skoler

Indledningsvis er der gennemført en statistisk analyse med henblik på at foretage en identifikation af de folkeskoler, hvor eleverne klarer sig fagligt bedre end forventet (målt via karakterer og videreuddannelsesgrad), når der tages højde for elevernes sociale baggrund (se Munk m.fl. 2004).

Udgangspunktet for skolevalget er i første omgang en række statistiske modelleringer af sammenhængen mellem prøveresultater og socioøkonomisk baggrund for de ca. 37.000 9.-klasses-elever, der i 2002 gik til folkeskolens afgangsprøve på en folkeskole. På baggrund af disse modeller opgøres, om eleverne (på de mere end 1.000 skoler):

1. får højere eller lavere karakterer end forventet, når der tages højde for social baggrund
2. har en større eller mindre tendens til at påbegynde en uddannelse efter 9. klasse.

For at sikre, at 2002 ikke er et specielt år, udvælges (til videre analyse) alene de skoler, der ligger stabilt karaktermæssigt i perioden 2000-2002. Dette reducerer antallet af relevante skoler til 400.

Blandt de 400 skoler er de 100 skoler udvalgt, hvor eleverne løftes mest i forhold til det forventede karakterresultat (i skriftlig matematik) og de 100 skoler, hvor eleverne løftes mindst. Denne liste på 200 skoler udgør populationen for skolelederundersøgelsen. Ud fra denne liste blev 15 skoler valgt til skolebesøgsundersøgelsen. Blandt de 15 skoler i skolebesøgsundersøgelsen blev tre skoler, to højt præsterende og én lavt præsterende, udvalgt til klasserumsundersøgelsen.

I valget af de henholdsvis 400 og 200 skoler er der alene lagt vægt på skolernes modelscore i skriftlig matematik og stabilitet i karakterer. I valget af de henholdsvis 15 og tre skoler er flere kriterier inddraget, dels modelscore i skriftlig dansk og mundtlig engelsk, dels videreuddannelsesmodelscoren. Der er anvendt både faglige kriterier (FSA-karakterer i matematik, dansk og engelsk) og videreuddannelsesandelen af 9. klasses-elever på skolen.

Med den beskrevne analyse vurderes det, at der på bedst mulig vis er identificeret de skoler, der klarer sig bedre, end man kunne forvente med hensyn til en række målvariabler. Statistiske analyser er dog altid begrænset til at tage højde for det, der kan observeres og findes data for. Således vil man kunne argumentere for, at det at måle skolekvalitet ud fra FSA-karakterer og videreuddannelsesandelen ikke er tilstrækkeligt bredt, men at de »bløde« mål som anført i folkeskoleloven er mål på linje med de faglige mål, som bør inkluderes i en sådan analyse. Det er dog vanskeligt at måle de »bløde« mål, hvorfor de ikke har kunnet indgå i den statistiske del af undersøgelsen.

I spørgeskemaundersøgelsen med de 200 skoler, stilet til skolernes ledere, kom der svar fra 73% af skolerne. Blandt de skoler, som har deltaget i undersøgelsen fuldt ud, er de 64 lavt præsterende skoler og de 82 højt præsterende skoler. Der er således en klar overvægt af højt præsterende skoler, og omvendt er det især de lavt præsterende skoler, som har undladt at besvare spørgeskemaet.

I den uddybende undersøgelse af 15 skoler rettedes samlet set henvendelse til 21 skoler. Der var især frafald blandt byskoler, hvor fem ud af 12 adspurgte skoler ikke ønskedes at deltage. Blandt provinsskolerne var der kun én ud af ni adspurgte skoler, som ikke ønskede at deltage. Blandt de lavt præsterende skoler var ingen afvisninger på anmodning om at deltage. Der var ikke forskel i frafaldet mellem skoler med henholdsvis elever med stærk social baggrund og skoler overvejende med elever med svag social baggrund.

Denne side indgår i publikationen "Sammenfatning af undersøgelsen,”De gode eksempler”" som kapitel 3 af 12
© Undervisningsministeriet 2004