Undersøgelsestemaer og undersøgelsesmetoder

Undersøgelsestemaer

I besvarelsen af spørgsmålet, hvad er det, der adskiller de »højt præsterende skoler« fra andre skoler, er der i undersøgelsen stillet følgende spørgsmål:

• Hvordan foregår ledelsen og styringen af skolen, og hvordan er samspillet mellem medarbejdere og ledelse?
• Hvordan er skolen organiseret, er der udviklet bestemte arbejdsgange for aktiviteter på skolen fx i forbindelse med årsplaner, og er der en bestemt organisationsstruktur fx for lærersamarbejdet?
• Hvad karakteriserer lærergruppen og dens indbyrdes relationer?
• Hvad karakteriserer elevgruppen?
• Hvilke værdier vægtes på skolen?
• Hvilke elementer vægtes i den »gode undervisning«?

I undersøgelsen anvendes en række forskellige metoder til at indfange evt. registrerbare forskelle dels med hensyn til organisering, styring og aktiviteter på skoleniveau, dels med hensyn til, hvordan undervisningen forløber i klasserne.

Delundersøgelser

1. En spørgeskemaundersøgelse stilet til skolelederne på 200 skoler. Heraf lå 100 skoler over det forventede gennemsnit og 100 skoler under det forventede gennemsnit, hvad angår elevernes karaktergennemsnit i afgangsprøven i 9. klasse og deres fortsættelse i uddannelsessystemet. Målet var at identificere forskelle på skoleniveau. 146 skoler besvarede spørgeskemaet fuldt ud.
2. En kvalitativ analyse af 15 skoler: 11 skoler, der lå over det forventede gennemsnit, og fire, der lå under det forventede gennemsnit. Klasselærerne på alle 15 skoler besvarede indledningsvis et spørgeskema om deres klasse, deres egen undervisningspraksis og deres samarbejde med de øvrige lærere. 307 klasser og deres klasselærere var repræsenteret i undersøgelsen. Desuden gennemførtes besøg på skolerne med interview af skoleleder og lærere med henblik på belysning af deres erfaringer og deres praksis på skolen.
3. En observationsundersøgelse af undervisningsforløb på tre skoler blandt de 15 udvalgte skoler, heraf på to »højt præsterende« skoler og på en »lavt præsterende« skole. Undervisningsforløbene i seks klasser, nemlig tre 2. klasser (én på hver skole) og to 8. klasser samt en 9. klasse (en 8. klasse på to skoler og en 9. klasse på en tredje skole) blev observeret i alle lektioner over to dage, efterfulgt af interview med elever og lærere om undervisningen.

Denne side indgår i publikationen "Sammenfatning af undersøgelsen,”De gode eksempler”" som kapitel 1 af 12
© Undervisningsministeriet 2004