2 Indledning

2.1 TAMU's aktiviteter

Denne rapport præsenterer en opfølgning på evalueringen af unge TAMU fra 2000. Evalueringen omhandler tre temaer: TAMU’s beskæftigelseseffekt på eleverne, elevernes personprofil og karakteren af TAMU’s elevflow.

Lovgivningen formulerer TAMU’s formål på følgende vis: "Under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på

1. at fremme deltagernes mulighed for at opnå beskæftigelse
2. at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og
3. at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse."

TAMU’s aktiviteter er orienteret mod arbejdsmarkedet. TAMU arbejder med udgangspunkt i værkstedsorienterede aktiviteter, hvoraf mange er direkte forbundet med produktion af varer og serviceydelser, der sælges på markedsvilkår. Skolernes aktiviteter og orientering betyder, at en stor del af eleverne på TAMU søger direkte mod arbejdsmarkedet.

I lovgrundlaget for TAMU er det indskrevet, at skoleformens aktiviteter udøves inden for de konsekvenspædagogiske rammer. Uddannelserne er tilrettelagt som individuelle forløb, der gennemføres over 34 uger, fordelt med:

1. 4 ugers kompetenceafklaring
2. 6 ugers prøvetid inden for det valgte brancheområde
3. 1. og 2. brancheforløb á 10 ugers varighed
4. en udslusningsperiode på maksimalt 4 uger.

TAMU-systemet er organiseret som seks skoler med en fælles ledelse. TAMU finansieres i dag via rammebevilling på finansloven.

2.2 Undersøgelsens datagrundlag og metodik

Evalueringen af unge TAMU er foretaget på baggrund af en række forskellige datakilder: Der er dels foretaget et dokumentstudie, dels indsamlet statistisk materiale fra tre forskellige datakilder: Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og TAMU’s elevregistrering.

2.2.1 Dokumentstudie

I forbindelse med gennemførelse af evalueringen af unge TAMU er der foretaget et dokumentstudie af relevant lovmateriale, regelgrundlag og andre skriftlige dokumenter, herunder tidligere evalueringer af TAMU, artikler og TAMU’s virksomhedsregnskaber.

2.2.2Registerundersøgelse

Registerundersøgelsen dækker over TAMU-elever fra 1999, 2000, 2001, 2002 og første halvår af 2003. Registerundersøgelsen dækker over data på i alt 1.151 elever. Dette tal omfatter dog en del gengangere. En elev, der f.eks. har været optaget to gange på TAMU, tæller derfor i statistikkerne over eksempelvis elevflow to gange i optag, prøvetid og brancheforløb. Desuden er en lille andel elever ikke registreret i DREAM-databasen. Årsagen kan være, at de aldrig har fået ydelser eller først efter uge 12 i 2003 har fået ydelser. Det drejer sig om i alt 40 personer. Summen 1.151 går derfor ikke igen i samtlige kørsler præsenteret i rapporten.

Der er i samarbejde med Danmarks Statistik foretaget en række registerkørsler, der afdækker forskellige karakteristika ved tidligere og nuværende TAMU-elever, herunder elevernes samboforhold, alder og forsørgerstatus.

Endvidere har Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med PLS RAMBØLL gennemført registerkørsler på DREAM-databasen. Disse kørsler omfatter dataudtræk på elevernes arbejdsmarkedsstatus efter TAMU-forløbet. Det bør bemærkes, at DREAM endnu ikke har registreret uddannelsesdata for 2003. Dette kommenteres nærmere i de relevante afsnit.

Evalueringen bygger desuden på data fra TAMU’s elevregistrering, herunder data der omhandler elevflow og -profiler. De dele af rapporten, der er baseret på TAMU's data, er behæftet med den usikkerhed, der måtte være i TAMU's elevregistrering. Eksempelvis er TAMU’s tal i visse tilfælde beregnede og dermed ikke udtryk for en direkte registrering af hver elev. Problemstillingen er bl.a., at eleverne typisk opholder sig i TAMU-systemet i mere end 12 måneder, og at der er løbende optag over hele kalenderåret. Da eleverne derfor er tilknyttet TAMU over flere kalenderår, er det ikke muligt at levere eksakte data på uddannelsesforløbet for den enkelte elev inden for ét kalenderår. Dette kommenteres ved de relevante tabeller.

Samtidig er TAMU’s data fra 1999 opgjort i et ældre system, der ikke svarer helt til den elevregistrering, der blev indført i 2000. Derfor er data for 1999 ikke fuldstændigt sammenlignelige med data fra de senere år. Forskelle i TAMU’s registrering af data kan dermed medvirke til de visse steder store forskelle mellem 1999 og 2000 og frem. TAMU vurderer dog, at 1999 reelt skiller sig ud i forhold til de efterfølgende år, og at dette vil kunne ses i tallene, der generelt er mere positive i 1999 sammenlignet med årene efter.

TAMU oplyser, at 1999 var et år med meget positive resultater. TAMU begrunder dette med, at man i 1999 endnu ikke mærkede påvirkningen fra den omfattende ombygning af TAMU i Århus og fra nyetableringen af TAMU i Odense. TAMU er et lille skolesystem, hvorfor der kan være stor følsomhed over for større omlægninger. Store forandringer på én skole kan derfor påvirke TAMU’s samlede beskæftigelseseffekt og elevflow i negativ eller positiv retning.

PLS RAMBØLL har valgt at medtage tallene for 1999 i det omfang TAMU’s gamle system har tilladt, idet de trods usikkerhed i registreringsmetoden giver et vigtigt indblik i TAMU’s udvikling fra 1999 og frem til i dag.

Til grund for evalueringen ligger desuden et personligt interview med forstander for TAMU-skolesystemet, Jens Bay. Hvor TAMU har kommenteret undersøgelsens resultater, fremgår dette.

2.2.3 Metode for opgørelse af beskæftigelseseffekt

PLS RAMBØLL præsenterer i denne rapport en række detaljerede og opdaterede data på TAMU-elevernes arbejdsmarkedsstatus sammenlignet med den evaluering, PLS RAMBØLL forestod i 2000.

Den mere nuancerede undersøgelse er muliggjort via kørsler på Beskæftigelsesministeriets forholdsvis nye DREAM-database, der er anerkendt for sit meget præcise datamateriale. En del af det datamateriale, der ligger til grund for den aktuelle evaluering vil således være indhentet fra DREAM og ikke fra Danmarks Statistik, som leverede data til evalueringen i 2000. PLS RAMBØLL har foretaget dette valg på baggrund af et ønske om at levere den mest præcise og opdaterede evaluering af TAMU som muligt.

I den tidligere evaluering baseret på data fra Danmarks Statistik registreredes kontanthjælp, revalidering og andre kommunale overførsler ikke. Herved indgik tidligere elever på sådanne ydelser i andelen af selvforsørgende (beskæftigede). Dette blev søgt kompenseret ved en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere elever.

I den nye undersøgelse indgår mere præcise data, idet Beskæftigelsesministeriets DREAM-database har gjort det muligt at levere effekttal indeholdende kommunale overførsler som kontanthjælp, ydelse under kommunal aktivering, revalidering mv. Andelen af selvforsørgende (beskæftigede) indeholder derfor nu kun et mindre usikkerhedsmoment. Eksempelvis er personer, der er rejst til udlandet, registreret som selvforsørgende. Herved giver den nye undersøgelse et væsentligt mere retvisende billede af elevernes beskæftigelsessituation. Endvidere er elevernes arbejdsmarkedsstatus målt helt frem til medio 2003, hvilket også er en forbedring i forhold til evalueringen i 2000, idet Danmarks Statistiks registerkørsler har meget stor forsinkelse og dengang kun gik frem til 1997.

Sammenlignet med evalueringen fra 2000 vil der således forekomme variationer i det aktuelle datamateriales karakter. I evalueringen fra 2000 viste den interviewbaserede undersøgelse eksempelvis, at 60% af eleverne kom i beskæftigelse umiddelbart efter afslutning af TAMU. Antallet af respondenter var dog meget lavt – undersøgelsen omfattede kun 47 personer. Det var dengang ikke muligt at vurdere, om der var tale om et systematisk frafald i forhold til den store gruppe af tidligere elever, som det ikke var muligt at træffe dengang. Alene af den grund må tallet 60% derfor betragtes med et vist forbehold. Desuden viste registerundersøgelsen i evalueringen fra 2000, at 42% af elever afgået mellem 1996 og 1997 var i beskæftigelse et år efter TAMU-afgang. Som nævnt indeholdt disse tal også personer på kommunale overførsler, hvorfor den registerkørsel givetvis viste en overvurderet beskæftigelseseffekt, idet evalueringen viste, at de fleste elever, der påbegynder TAMU kommer fra kontanthjælpssystemet, ikke dagpengesystemet, og derfor formentlig går ud i kontanthjælpsystemet, hvis de ikke får et job eller kommer i uddannelse efter endt TAMU-forløb. Når den nye evaluering viser effekttal for 12 måneder i niveauet 40-45% er dette formentlig udtryk for en reel stigning i effekten i forhold til midten af 1990’erne, hvor tallene i den tidligere evaluering fra 2000 er fra.

PLS RAMBØLL har valgt at lade de relevante registerundersøgelser omfatte såvel de nyeste data fra 2003 som data, der strækker sig tilbage i tiden, fra og med 1999. På denne måde er det så vidt muligt sikret, at de aktuelle tal er sammenlignelige med tallene fra 1999. Hvor der er væsentlige forskelle i dataindsamlingsmetoden, er dette kommenteret. PLS RAMBØLL vurderer, at der trods forskelle i datagrundlag kan sammenlignes på en række parametre. Samtidig præsenterer den aktuelle evaluering et meget nuanceret indblik i TAMU-skolernes elevflow, elevprofiler og beskæftigelseseffekt, der for langt størstedelen af de berørte temaer tilmed går helt frem til og med medio 2003.

Denne side indgår i publikationen "Opdatering af evaluering af Unge - TAMU" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2003