Kapitel 6: Modeller til helhedsorienterede løsninger i den vidtgående specialundervisning

Amterne har efter folkeskoleloven ansvaret for at sørge for undervisning til børn og unge, hvis udvikling kræver særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Variationen i behovene stiller krav til amterne om at sikre forskellige undervisningstilbud med vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I kapitel 2 ovenfor er de fire mest anvendte organisationsformer for amternes undervisningstilbud forklaret: Der er specialskoler, specialklasser og elever i enkeltintegration samt en lille del, som undervises internt på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud.

Det nedenfor beskrevne forslag om helhedsorienterede tilbud med en højere grad af integration mellem tilbudet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og fritidstilbud vil kunne indgå i viften som et af flere undervisningstilbud, som det enkelte amt sørger for til nogle af de elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

Det vil fortsat være kommunen, der beslutter det konkrete fritidstilbud. Etableringen af helhedsorienterede tilbud vil ikke begrænse amtskommunens pligt til at tilbyde vidtgående specialundervisning uden integreret fritidstilbud.

Det beskrevne er indledende overvejelser, som indbefatter afklaring af kompetence- og ansvarsfordelingen mellem kommune og amt, herunder betalingen for undervisnings- og fritidstilbud. En sådan afklaring vil skulle findes i aftaler mellem KL og Amtsrådsforeningen.

6.1 Rummelighed i de pædagogiske redskaber

Det er afgørende for mulighederne for at skabe helhedsorienterede tilbud samt forbedre og udvikle såvel indskoling som styrket faglighed i den vidtgående specialundervisning og i fritidstilbud til elevgrupperne i den vidtgående specialundervisning, at der tages hensyn til de særlige forhold i amternes undervisnings- og dagtilbud til småbørn og børn/unge med særlige forudsætninger og behov samt gives mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af tilbudene i forhold til det enkelte barns/den enkelte unges forudsætninger og behov.

Det er fra Amtsrådsforeningens side anført, at mere fleksible krav til personaleanvendelsen vil give amterne grundlag for yderligere at øge kvaliteten og sammenhængen i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand, der ydes til småbørn og skolebørn og give hver enkelt barn/ung de bedste udviklingsbetingelser for indlæring af nye færdigheder/aktiviteter og social træning. Amtsrådsforeningen er endvidere af den opfattelse, at øget fleksibilitet i planlægningsmulighederne vil gøre det muligt at sikre en mere effektiv ressourceanvendelse.

Personaleanvendelse

De nuværende krav i folkeskoleloven om undervisningspersonalets kvalifikationer medfører, at kun seminarieuddannede lærere kan varetage undervisningsopgaverne og have ansvar for aktiviteterne. Samtidig er der i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand gjort rede for, hvad specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand består af.

(BEK nr. 896 af 22/09/2000):
§ 2. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter:

1. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder tilrettelagt under særlig hensyntagen til de pågældende elevers indlæringsforudsætninger.
2. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
3. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
4. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
5. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
6. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning

Elevernes særlige forudsætninger og behov er ofte sammensatte og stiller, som det ses af ovenstående uddrag af bekendtgørelsen krav om en mangesidet indsats for at skabe de bedste muligheder for elevernes udvikling. Den mangesidede indsats må varetages af professionelle, hvis uddannelse er rettet mod forskellige tilgange til træning, udvikling, behandling m.v. af de forskellige aspekter af et menneskes muligheder.

Undervisningen er afgjort kernen i indsatsten for at sikre en opfyldelse af folkeskolens formål, men dertil kommer den specialpædagogiske bistand, som ofte er en nødvendig forudsætning for undervisningen. Og her kan det være andre personalegrupper end de læreruddannede, som besidder den fornødne faglige kompetence for at løfte opgaverne.

Der er derfor behov for nærmere at undersøge og eventuelt gennemføre udviklings- og forsøgsarbejde med henblik på at afdække, hvordan de forskellige personalegrupper, herunder de læreruddannede, med deres forskellige uddannelser og faglige udgangspunkter kan understøtte og supplere hinanden i forhold til at gennemføre specialundervisning og give anden specialpædagogisk bistand af høj kvalitet. Denne undersøgelse og et eventuelt udviklings- og forsøgsarbejde kan iværksættes i forbindelse med revisionen i 2004/05 af lovændringen vedr. vidtgående specialundervisning.

Det er vigtigt her at være opmærksom på, hvad folkeskolens opgave og formål er ift. dens elever:

§ 1: ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 730 af 21. juli 2000).

Dette formål bør folkeskolens undervisning sigte mod at opfylde, også i specialundervisningen.

Inddragelsen af forskellige personalegrupper kan sikre forskellige faglige vinkler på, hvordan den enkelte elevs udvikling bedst tilgodeses. Desuden kan den bidrage til, at specialpædagogikken i større grad får sammenhæng til pædagogikkens og psykologiens almenområder og derved mindske skellet mellem det ”specielle” og det ”almene”.

Desuden kan en større inddragelse af andre personalegrupper give et øget fagligt grundlag for at skabe sammenhæng til andre sektorer i både kommune og amt (særligt social- og sundhedsområderne er af betydning). Dette vil yderligere kunne styrkes gennem egentlige helhedsorienterede tilbud, hvor undervisnings- og social/fritidstilbud integreres og udformes ud fra en fælles opfattelse af, hvordan det enkelte barns udvikling bedst fremmes.

6.2 Samdrift af skole og dagtilbud

Der bør være særlig mulighed for amtsrådet til at sikre samdrift af skole (fritidsordning) og dagtilbud, da dette vil give bedre mulighed for at sikre helhedsorienterede tilbud, hvor den nødvendige faglige ekspertise er til stede i både undervisnings- og dag/fritidstilbud til børn og unge med vidtgående støttebehov.

Ofte er det først i forbindelse med undervisningspligtens indtræden, at der for alvor sker en pædagogisk psykologisk afklaring af børns specialpædagogiske behov. Denne sene afklaring skyldes primært et syn på barnet, der betragter undervisning og dermed specialpædagogisk bistand som noget, der alene er bundet til undervisningskravene.

Ansvar for SFO
Både drift af SFO og samdrift af specialskole og –børnehave vil styrke sammenhængen og fagligheden i tilbudene til nogle børn og unge med særlige forudsætninger og behov. Især børn med svære sociale, psykiske og personlighedsmæssige problemer kan ikke håndtere for mange skift mellem hjem, skole og fritidstilbud. I det konkrete tilfælde vil det være kommunens vurdering, om barnet vil drage nytte af et sådant fritidstilbud – det er med andre ord kommunen, der beslutter det konkrete fritidstilbud.

Hvor der er tale om samdrift mellem skole og dagtilbud gives ansvaret for skolefritidsordning til den myndighed, der har undervisningsansvaret for barnet/den unge.

Samtidig vil der være gode muligheder i at anvende specialskolernes lokaler til fritidstilbud, idet mange af specialskolerne har fornødne faciliteter og særligt indrettede lokaler, som understøtter elevgruppernes udvikling, forudsætninger og behov.

I tilknytning til Indenrigs- og Sundhedsministerens ”Frihedsbrev” vedrørende evt. forenkling og fornyelse af eksisterende regler fremsatte amterne, at der er behov for at skabe bedre rammer til at lave mere helhedsorienterede tilbud til børn og unge med særlige forudsætninger og behov.

Dette kunne bl.a. ske gennem en fælles ledelse af dagtilbud, undervisningstilbud og fritidsordning (SFO) samt ved, at amterne gives ansvaret for at drive SFO for de børn, der undervises i amtslige specialskoler o.l.

Nedenfor følger et eksempel på forsøg med helhedsorienteret tilbud i Københavns Amt og en undersøgelse af specialundervisningselevers brug af fritidsordninger i Viborg Amt:

Københavns Amt

I Københavns Amt har man i flere år arbejdet målrettet med at skabe helhedstilbud for børn og unge i den vidtgående specialundervisning. Særligt tilbud til børn med såkaldte gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme, Aspergers syndrom mv.) søges tilrettelagt med udgangspunkt i de forskellige faggruppers (primært lærere og pædagoger) fælles forståelse af, hvad eleven har behov for. Den nævnte elevgruppe har et udtalt behov for struktur og sammenhæng i hverdagen, og er følsomme over for mange indtryk/stimuli.

Amtet arbejder også med helhedstilbud til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Her er der dog andet end fast struktur og få forandringer, som gør sig gældende. Børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder kan som oftest fint håndtere og drage nytte af ændringer i løbet af dagen.

Nogle af de ting, som det fra Københavns Amt fremhæves som vigtige at være opmærksom på, er fagligheden hos personalegrupperne. Herunder en definition af, hvad der er læreropgaver, og hvad der er pædagogopgaver, samt en præcisering af den enkelte faggruppes kompetencer og den enkelte medarbejders kompetencer. På den måde kan det synliggøres, hvad der er anvendeligt og hvordan i forhold til det enkelte barns udvikling.

Viborg Amt

Viborg Amt har som led i KVISprogrammet analyseret specialklasse- og specialskoleelevers behov for fritidsordninger. Der er tale om en undersøgelse af alle specialklassers og –skolers behov for fritidstilbud – altså omfattende forskellige målgrupper. Undersøgelsen omfatter ligeledes specialklasser. Der er et klart mønster, der viser, at eleverne har behov for og benytter fritidsordninger i videre udstrækning end ikkehandicappede elever.

Skole og fritid for børn i specialklasser og specialskoler i Viborg Amt

Det regionale udvalg vedr. specialundervisning har foretaget en kortlægning af fritidstilbud til elever henvist til specialundervisning i specialklasser og specialskoler. Beskrivelsen omfatter næsten 1000 elever i alderen 6-18 år både i den almindelige og den vidtgående specialundervisning. Kortlægningen viser:

• at 10% af eleverne modtager et fritidstilbud i en almindelig skolefritidsordning på en folkeskole
• at 21% af eleverne modtager et særligt tilrettelagt fritidstilbud i kommunalt regi
• at 11% af eleverne modtager et særligt tilrettelagt fritidstilbud i amtsligt regi at
• 0,4% af eleverne er henvist til en pasningsordning uden for eget hjem at
• 13% af eleverne er henvist til heldagsskole eller har fået anvist et arbejde

Det er især de ældste elever, der passes i eget hjem uden særlige foranstaltninger (33%), mens kun 8% i alderen 6-10 år klarer sig uden fritidsordning

Konklusioner

Der er et klart behov for stillingtagen til fritidstilbud for de yngste børn i specialklasser og specialskoler. Der er behov for, at en stor del af de handicappede børn henvises til fritidsordninger, der er tilrettelagt ud fra særlige forudsætninger. For de ældste elever er der et særligt behov for, at der ved tilrettelæggelsen af fritidsordninger sikres et relevant indhold, således at de kan færdes blandt jævnaldrende.

Forslag

Ved henvisning til specialundervisning bør der samtidigt forelægges forslag til fritidsordninger, således at barnets hele situation uden for hjemmet tilgodeses planlægningsmæssigt. Ved fritidstilbud til det handicappede barn bør der lægges vægt på, at barnet får mulighed for at være sammen med jævnaldrende og ligestillede, således at børnene kan udvikle sig socialt i et ligeværdigt samspil.

Ved valg af fritidstilbud til handicappede børn vil der næsten altid være flere muligheder. Det er vigtigt for det handicappede barn, at fritidstilbuddet giver mulighed for kvalificeret støtte til en optimal udvikling. Hvor der er sektoropdeling af opgaverne for handicappede børn, bør der etableres et samarbejde, således at der sker en samlet planlægning af barnets undervisnings- og fritidstilbud.

Forældrene, der samlet set løser en væsentlig del af behovet for fritidsordninger for handicappede børn, skal inddrages tidligt i planlægningen og gøres bekendt med de muligheder, der findes i kommune og amt. Forældrene skal som ved undervisningstilrettelæggelsen inddrages i den konkrete beslutningsproces ved tilbud om fritidsforanstaltninger.

Især for de ældste elever i den vidtgående specialundervisning er det vigtigt, at der etableres tilbud, fordi disse elever er for gamle til at indgå i normale skolefritidsordninger.

En mere helhedsorienteret opgaveløsning forudsætter fleksible regler og rammer, som kan tilgodese samarbejdsmulighederne mellem de forskellige personalegrupper.

Samlet set kan det for en gruppe af børn være hensigtsmæssigt at sikre samordning mellem undervisning og daginstitutions/fritidstilbud for børn med særlige forudsætninger og behov. Det kræver en præcisering af de forskellige faggruppers opgaver, men det er i sig selv med til at højne kvaliteten i tilbuddene. Der vil forventeligt ske en øget udvikling af viden om, hvordan man sammenhængende bedst tilgodeser udviklingen for børn og unge med særlige forudsætninger og behov. Herunder at der opdyrkes en fælles faglig kultur omkring de specialpædagogiske tilbud, som på sigt kan lede til en større faglig integration mellem skole- og fritidsdel, mellem lærere og pædagoger. Fælles faglig kultur vil sandsynligvis også skabe forståelse for større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse.

6.3 Målgrupper

Idéen med helhedsorienterede tilbud forudsætter en høj grad af integration mellem de dele af aktiviteterne, der per definition vedrører skoledelen og de dele, der tilhører det fritidsorienterede. Det er først og fremmest sigtet at skabe et kvalitativt tilbud baseret på en fælles faglig kultur, hvor der sikres en sammenhæng i indsatsen overfor børnene/de unge.

For nogle af de elevgrupper, som får undervisning i amtslige specialskoler, er der et udtalt behov for en høj grad af ensartethed og forudsigelighed inden for nogle meget strukturerede rammer. Det gælder f.eks. elever med autisme og nogle elever med DAMPlignende træk, hvor evnen til at koncentrere sig og betingelserne for progression i læringen bedst understøttes i trygge og kendte omgivelser. Andre grupper af elever, f.eks. psykisk udviklingshæmmede, har det fint med forandringer i løbet af dagen. Det vil sige, at helhedstilbudet kan være mere opdelt, både hvad angår den faglige integration af skole- og fritidsaktiviteter, og i forhold til at anvende samme lokaler.

Helhedstilbud i regi af en specialskole er som udgangspunkt rettet mod alle skolens elever, men kommunen kan i samråd med forældre frit vælge at give et andet fritidstilbud.

Enkelte elever vil muligvis have forudsætninger og behov, som bedre tilgodeses med et undervisningstilbud på en specialskole med helhedsorienteret tilbud og fritidstilbud et andet sted evt. i tilknytning til distriktsskolen nær elevens bopæl. Eller omvendt. Begge dele med henblik på en mulig tilbagevenden til almensystemet. Der bør derfor skabes mulighed for at tilrettelægge undervisningstilbud med henblik på dette. Det er dog vanskeligt at beskrive generelt, hvordan det kan organiseres. Det må i givet fald ske i det enkelte tilfælde udfra elevens forudsætninger og behov.

Derfor må der være en tæt dialog mellem kommune og amt med inddragelse af elev og forældre, hvor kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt det samlede helhedsorienterede tilbud skal benyttes.

Der er en række grundlæggende forudsætninger for drift af helhedsorienterede tilbud:

• Grundlaget er, at tilbudet indrettes med udgangspunkt i elevernes (og forældrenes) behov – som kan variere ift. elevernes vanskeligheder, alder og andre omstændigheder.
• Helhedstilbud i regi af en specialskole retter sig mod alle skolens elever, men forældre og/eller kommunen kan frit vælge at modtage/give et andet fritidstilbud.
• Amtet har det faglige og økonomiske ansvar for det samlede helhedstilbud. Kommunerne betaler en takst for undervisningstilbudet og en takst for fritidstilbudet.
• Som det er nu, har kommunerne ansvaret for at tilbyde SFO samt finansiere den del, som forældrene ikke selv betaler. Også for SFO’er, som amterne har valgt at oprette i tilknytning til specialskoler mv.
• Der skal være mulighed for fælles overordnet ledelse samt ske en afklaring af ansvarsplaceringen for de faglige dele af tilbudene mellem lærere og (social)pædagoger (og evt. andre faggrupper).