Kapitel 4: Rummelighed og specialundervisning

Dette kapitel indeholder nogle betragtninger om rummelighed i folkeskolen og om specialundervisningen set i relation til rummelighed. Endvidere beskrives den lovmæssige baggrund for øget rummelighed.

En rummelig skole er først og fremmest en skole, som kan og vil rumme en mangfoldighed af børn. Ordet rummelig er taget fra den fysiske verden og henviser til miljøer, som i denne sammenhæng har plads til alle børn og deres aktiviteter, i modsætning til andre miljøer, som er snævre eller specialiserede.

Rummelighed er i skolesammenhæng et forholdsvis nyt begreb, som har fået bred politisk opbakning. Rummelighed indebærer, at der i skolevæsenerne skal være holdning og vilje til at give flere elever et undervisningstilbud inden for den almindelige skoles/undervisnings rammer. Dette indebærer samtidig, at der skal arbejdes med at videreudvikle undervisningens rammer. Med det tænkes på pædagogikken i en fleksibel skolestruktur, hvori indtænkes fleksibilitet, lærerteams, undervisningsdifferentiering, it, bygninger, osv.

Rummelighed indeholder forskellige aspekter. Der kan tales om rummelighed ud fra f.eks. pædagogiske, organisatoriske, økonomiske og bygningsmæssige aspekter. Hver synsvinkel har sin berettigelse, og tilsammen nuancerer de begrebet rummelighed. Det betyder ikke, at man ikke kan behandle de enkelte aspekter, men kun med den bevidsthed, at de andre aspekter også findes og på et tidspunkt må medtænkes.

Rummelighedens modsætning er udskillelse til segregerede undervisningstilbud – specialklasser, specialskoler, anbringelsessteder m.v. Skolen skal igennem hele sin virksomhed arbejde på at udvikle rummeligheden.

Med ændringen af folkeskoleloven i 2000 er der to elementer, som peger i retning af en større rummelighed i skolen. For det første drejer det sig om, at der i et rummeligt skolemiljø gennem arbejdet med klare mål er bedre mulighed for at vurdere, når eleverne ikke når disse mål. Dette giver mulighed for en hurtigere indsats. For det andet skal undervisningsdifferentiering være et gennemgående princip i skolernes undervisning. Gennem de nye bestemmelser om øgede muligheder for holddannelse udvides spektret af muligheder for at tilrettelægge undervisningen, så den i højere grad imødekommer den enkelte elevs behov.

4.1 Andre områder, som kan udvide skolens rummelighed

I skolens virksomhed er der en række andre elementer, som kan inddrages for at medvirke til skolens rummelighed:

• Udvikle samarbejdsformer imellem børnehave, skole- og fritidsordninger.
• Sprog- og læseforberedende aktiviteter i børnehaver og børnehaveklasser.
• Øge elevernes læselyst og bl.a. inddrage teknologien.
• Iværksætte trivselsfremmende aktiviteter på skole- og klasseniveau.
• Danne lærerteam omkring flere klasser.
• Inddrage pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i skolens og lærerteamets arbejde.
• Udarbejde individuelle planer for elever med særlige behov.
• Anvende skolens pædagogiske servicecenter.
• Inddrage skolens itvejleder.
• Give mulighed på de ældste klasser for undervisning, som kombinerer teoretisk og praktisk indhold.
  

4.2 Hvad er specialpædagogik i relation til rummelighed

Specialpædagogik bygger på og er en støttedisciplin til den almene pædagogik. Den skal være en konkret støtte til at kunne inkludere alle elever i undervisningen - også elever med vanskeligheder. Støtten skal være rettet til ledelsen, lærerne og pædagogerne, som er involveret i undervisningen. Specialpædagogik og anden specialpædagogisk bistand er også en viden om alle de støttemuligheder, der kan tages i anvendelse samt en viden om specielle forhold for særlige grupper af elever.

Specialundervisning er nu den hyppigste form for indsats, som gives elever, der i forhold til skolen udviser tegn på vanskeligheder. Specialundervisningen er rettet mod de problemområder, som er hyppigst forekommende. Det drejer sig om elever med læse/stavevanskeligheder og elever med adfærdsvanskeligheder. Sidstnævnte gruppe har været stigende igennem de senere år.

Den videre udvikling af en rummelig skole betyder, at der skiftes fokus fra elevens vanskeligheder til at fokusere på den indsats, som skal gøres i skolen.

4.3 Forældrene

Samarbejdet imellem skole og forældre er en vigtig faktor for at sikre eleverne det bedst mulige udbytte af skolegangen. Dette accentueres i de tilfælde, hvor der opstår problemer i forholdet mellem eleven og skolen, hvad enten disse vanskeligheder skyldes faglige, adfærdsmæssige, fysiske funktionsvanskeligheder eller andet.

Det er skolens opgave at inddrage forældrene i løsningen af problemer, som opstår på skolen eller i tilknytning til skolen. Dette gælder, hvad enten det drejer sig om faglige eller sociale/følelsesmæssige problemer. Hurtig indgriben fra skolens side, kan være det bedste redskab, når et problem skal behandles.

Når en elev henvises til PPR og efterfølgende til specialundervisning, er der for familien tale om problemer, der opleves som store og alvorlige. Specialundervisning er som regel ikke ønskværdig for forældre, fordi det er synonymt med, at deres barn har problemer i forhold til skolen.

Med det omtalte fokusskift må forældrene, bl.a. igennem skolebestyrelse, klasseforældreråd osv., inddrages i udformningen af den rummelige skole, således at der skabes forståelse for, at alle børn skal kunne gå i skolen.

4.4 Eleverne

På elevniveau er den rummelige skole et sted, hvor eleverne oplever, at de er på højde med situationen i skolehverdagen. Udgangspunktet for dette er, at skolen og lærerne forholder sig til den enkelte elev alle elever - og overvejer, på hvilke måder eleven arbejder og lærer bedst. For nogle elever bliver afstanden mellem skolens krav og elevens muligheder for stor til, at eleven kan opfylde kravene. I disse tilfælde må der udarbejdes detaljerede beskrivelser for at kunne udforme en pædagogik, som kan fungere i forhold til eleven.

Den lovmæssige baggrund for øget rummelighed

Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt kommunerne ved yderligere undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18, kan tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at skolen bliver mere rummelig. Dette kunne f.eks. ske ved anvendelse af holddannelse i videre omfang. Denne ændring skulle gøre det muligt, at mange af de elever, der i dag modtager specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 1, kunne få deres individuelle behov indfriet inden for den almindelige undervisning.

I § 18 hedder det, at: ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.”

For så vidt angår de juridiske aspekter i sagen skal det bemærkes, at det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at ”Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom …”.

Det fremgår desuden i folkeskolelovens § 12, stk. 2, at ”Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogiskpsykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.”

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen ”at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning …”.

Endvidere fremgår det af folkeskolelovens § 45, stk. 2, at det er skolens leder, der har kompetencen til at henvise det enkelte barn til specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 1.

I de tilfælde, hvor et barn kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning, skal der gives specialundervisning. Vurderingen af, hvorvidt et barn har behov for specialundervisning, skal foretages i overensstemmelse med de foranstående regler, herunder at skolelederen efter indhentet udtalelse fra PPR og efter samråd med eleven og forældrene træffer afgørelse om iværksættelse af specialundervisning på distriktsskolen.

Hvis rammerne for den almindelige undervisning bliver videre, fordi undervisningsdifferentiering i højere grad realiseres i hverdagen, vil det naturligvis blive muligt, at flere elever end i dag deltager i den almindelige undervisning, jf. ordene ”Specialundervisning …gives til elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning” i § 1, stk. 1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning m.v.