Kapitel 2: Definitioner på specialundervisningsområdet

Ifølge folkeskoleloven er folkeskolen en kommunal opgave. Det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Det er også kommunalbestyrelsen, som fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed inden for folkeskoleloven.

I folkeskolelovens § 49, stk. 1-2, er der fastsat følgende:

”§ 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunerne eller andre.

Stk. 2. Udgifterne til specialundervisning i henhold til § 20, stk. 2, påhviler amtskommunerne bortset fra et af undervisningsministeren fastsat beløb pr. elev, der påhviler kommunerne.”

Som det fremgår af foranstående, er den centrale styring af folkeskolen fastsat i folkeskoleloven og de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i folkeskoleloven – herunder f.eks. bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kommunerne/amtskommunerne har inden for disse regler mulighed for at bestemme serviceniveauet og dermed udgiftsniveauet for det kommunale skolevæsen. For eksempel varierer klassekvotienter, undervisningstimetal og antallet af lærere pr. elev fra kommune til kommune og fra amtskommune til amtskommune.

Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2. Ifølge folkeskoleloven skelnes der mellem almindelig specialundervisning og vidtgående specialundervisning.

I folkeskolelovens § 20, stk. 1, hedder det, at

”Det påhviler kommunalbestyrelsen af oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.”

Og stk. 2: ”Uden for Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner påhviler det dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1. Det samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har begyndt skolegangen.” Specialundervisningsområdet reguleres primært gennem Bekendtgørelse om lov om folkeskolen (LBK nr. 730 af 21. juli 2000) og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BKG nr. 896 af 22. september 2000).

Generelt sondres der i kommunerne mellem tre former for specialundervisning. Den første form er den specialundervisning, hvor foranstaltningen er besluttet af skolelederen. Undervisningen foregår på distriktsskolen, jf. lovens § 20, stk.1.

Den anden form omfatter den specialundervisning, hvor foranstaltningen er besluttet af kommunalbestyrelsen, også kaldet kommunal specialundervisning, ligeledes jf. lovens § 20, stk. 1. Den tredje form omfatter vidtgående specialundervisning, jf. lovens § 20, stk. 2. Ved vidtgående specialundervisning henvises eleven til amtet, og undervisningen foregår enten i kommunale eller i amtslige foranstaltninger.

Henvisningen til vidtgående specialundervisning kan enten være begrundet i, at udgiften ved at løse opgaven væsentligt overstiger det kommunale takstbeløb, eller at kommunen ikke selv råder over den nødvendige faglige ekspertise til at kunne løse opgaven.

Figur A: Definitioner på specialundervisning

Kilde: KL 2003

Tilbudsstrukturen besluttes lokalt, og organiseringen af specialundervisningen varierer fra kommune til kommune og fra amt til amt. Distriktsskolens specialundervisning kan f.eks. omfatte undervisning på mindre hold eller individuelt tildelte støttetimer i klassen.

Den kommunale specialundervisning kan f.eks. omfatte undervisning i en særlig klasserække eller gruppe af børn placeret på én eller enkelte distriktsskoler i kommunen. Eller den kan omfatte heldagstilbud, som kombinerer undervisning, fritidstilbud og evt. praktisk betonede aktiviteter, eller som intern undervisning på et anbringelsessted.

Der anvendes overordnet fire forskellige måder at organisere den vidtgående specialundervisning på, hvad enten undervisningen udføres af kommunerne eller amtskommunerne:

Undervisningen af elever i enkeltintegration og specialklasser sker i et tæt samarbejde med kommunerne, der udfører undervisningen på vegne af amtet. Amtet har dog det pædagogiske og økonomiske ansvar for den vidtgående specialundervisning.

Den vidtgående specialundervisning omfatter også forskellige andre former for støtte, som er nødvendige for undervisningen. Det kan være fysioterapi, psykologbistand, personlig medhjælp samt rådgivning til forældre, lærere m.v. Herudover stilles der særlige undervisningsmidler til rådighed.