1 Sammenfatning

Regering og Folketing gennemfører i disse år dybtgående reformer af det danske uddannelsessystem. Blandt de væsentligste kan nævnes reformen af folkeskolen, omlægningen af folkeskolelæreruddannelsen, det nyligt fremsatte forslag til en gymnasiereform og forslaget til en ny universitetslov. Regeringens intentioner på området er samlet lagt frem i handlingsplanen Bedre Uddannelser. På denne baggrund nedsatte Undervisningsministeriet i juni 2002 arbejdsgruppen Fremtidens Naturfaglige Uddannelser til at udarbejde en samlet strategiplan for operationalisering af disse politiske intentioner for hele det naturfaglige uddannelsesområde, dvs. fra førskoleniveau til universitetsniveau og omfattende alle naturfagene.

Arbejdsgruppen fremlægger med denne rapport sit forslag til strategiplan for området, rettet til politikere i kommuner, amter og staten samt ledelserne af uddannelsesinstitutionerne og andre beslutningstagere.

De anbefalinger der retter sig mod hele uddannelsessystemet, er konsistente med de tanker som er fremsat af de tre øvrige, parallelt arbejdende arbejdsgrupper for fagene matematik, dansk og fremmedsprog. De fire arbejdsgrupper ser skabelsen af en øget sammenhæng i uddannelserne, horisontalt og vertikalt, som en væsentlig målsætning og vurderer at basis for skabelsen af denne sammenhæng er dannelse af faglærerteam som fora for tilrettelæggelse af undervisningen og fagdidaktisk debat.

Arbejdsgruppen for naturfagene har i sit arbejde taget udgangspunkt i tre hovedudfordringer for fagene: demokratiudfordringen, individudfordringen forstået som selvforståelse og handleberedskab, og rekrutteringsudfordringen. (Se kapitel 3)

Anbefalingerne præsenteres i kapitlerne 4-8 under følgende overskrifter:

Naturfag for alle

Alle aktører i uddannelsessystemet skal arbejde ud fra den fælles forståelse at naturfagene er for alle og bør indgå på lige vilkår med andre fagligheder i den almene dannelse. Undervisere og ledelse skal se det som et succeskriterium at fastholde og øge elevers og studerendes interesse i naturfagene. Dette anbefales på baggrund af en moderne forståelse af naturfaglighed som er mere vidtfavnende end hvad der er praksis i dag. (Anbefalinger kapitel 4) Naturfaglige kompetencer
skal være grundlaget for sammenhængende beskrivelser af de naturfaglige undervisningsfag på langs, på tværs og på alle niveauer. Undervisningsministeriet skal sørge for disse beskrivelser samt iværksætte omfattende udviklingsarbejde inden for kompetencebaserede evalueringsog undervisningsformer. Kommuner og amter skal sikre udarbejdelse af lokale kompetencebaserede kursus- og læseplaner. (Anbefalinger kapitel 5) Den naturfaglige uddannelseskultur skal styrkes
gennem dannelse af faglige lærerteam til varetagelse af naturfagsundervisningen på alle niveauer:

• I grundskolen skal naturfagene på 7.9. klassetrin indgå i folkeskolens afgangsprøve på lige fod og tilrettelægges i sammenhæng af lærere med linjefagsuddannelse i naturfagene eller tilsvarende kompetencer.
  
• I ungdomsuddannelserne bør alle elever modtage en almendannende naturfaglig undervisning med særligt sigte på selvforståelse, omverdensforståelse og demokratisk deltagelse. Samtidig skal skolelederne sikre fora og ressourcer til naturfagdidaktisk debat og samarbejde. I udbudet af naturfaglige studieretninger på de almene gymnasier skal det undgås at skabe studieretninger rettet mod enten drenge eller piger. Dette kan gøres ved at oprette en studieretning der omfatter fagene fysik, kemi og biologi på lige fod.
  
• I de videregående uddannelser skal ledelsen sikre en løbende fagdidaktisk kompetenceudvikling af alle undervisere i naturfagene, og uddannelserne bør indledes med fagligt brede studieindgange. På universiteterne skal pædagogiske og didaktiske kompetencer vægtes lige med de forskningsmæssige kompetencer i forbindelse med faste ansættelser.

(Anbefalinger kapitel 6)

Lærerkompetencer skal styrkes

gennem bedre økonomiske rammer for efter- og videreuddannelse fra amter og kommuner og med fokus rettet mod faglige lærerteam som skal støttes af nye, regionale udviklingskonsulenter. På kort sigt skal folkeskolelæreruddannelsen ændres fra fire til tre linjefag med tilsvarende større årsværk, og CVU’er og universiteter bør samarbejde om at kompetencebasere læreruddannelserne.

På længere sigt bør det danske læreruddannelsessystem gentænkes fra bunden.
(Anbefalinger kapitel 7)

Internationale og især nordiske erfaringer peger entydigt på at der for at realisere disse anbefalinger og skabe et samlet løft kræves strategiske indsatser på tre områder:

• Oprettelse af fem nationale, koordinerede ressourcecentre i naturfagene med et samlet årligt budget på 18,5 mio. kr. og med hvert sit faglige tyngdepunkt til støtte for lærere i naturfagene og med dækning af alle uddannelsesniveauer.
• Oprettelse af Naturfagenes Udviklingsfond med årligt budget på 90 mio. kr. til lokal styrkelse og fornyelse af undervisning og uddannelse inden for naturfagene på alle uddannelsesniveauer.
• Fagdidaktik skal udpeges som strategisk forskningsområde i regi af det kommende strategiske forskningsråd.

(Anbefalinger kapitel 8)