1. Indledning og resumé

1.1 Indledning

I "Uddannelse på kryds og tværs" har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.).

I afsnit 7 præsenteres statistik for voksenuddannelse. Statistikken på området er under kraftig udvikling, men p.t. findes der ikke en så detaljeret statistik som for det ordinære uddannelsessystem.

Publikationerne indeholder først og fremmest oplysninger om elevstrømme. Men der lægges vægt på at vise sammenhæng mellem befolkningsudviklingen, elevtal, lærerressourcer og overgangen til arbejdsmarkedet. Der præsenteres dels historiske tidsserier, dels fremskrivninger der viser den fremtidige udvikling i elevtallet m.v. I tekstafsnit og tabeller forekommer en række ofte ganske komplekse begreber, der er trykt med fed/kursiv, første gang begrebet bruges i de enkelte afsnit. I dette afsnit er begreberne dog ikke markeret.

I det efterfølgende resumé har vi udvalgt en række af de mange udviklingstendenser, der er beskrevet i bogens kapitler.

1.2 Centrale udviklingstendeser
Fra kapitel 2: Vedrørende bestanden af elever og den forventede gennemsnitlige studietid

Pr. 1. oktober 2001 var ca. 1.002.400 elever og studerende i gang med en uddannelse i det ordinære danske uddannelsessystem. Det vil sige, at en femtedel af befolkningen var under uddannelse. De studerende på de videregående uddannelser udgjorde en stigende andel af de uddannelsessøgende.

I dag bruger de unge i gennemsnit ca. 15 år på uddannelse, og gennem de sidste år er tiden til uddannelse steget. Den forventede samlede uddannelsestid for en elev, der begynder i 1. klasse, steg fra 1992 til 2000 med 1,1 år, fra 14,1 år til 15,2 år.

Pigerne bruger længere tid på uddannelse end drengene, 15,4 år mod drengenes 14,4 år. Frem til 1994 var der ikke den store forskel på drenges og pigers forventede tid i uddannelse, men herefter ses en stigende forskel. Forskellen på drenges og pigers tid i uddannelse kan bl.a. forklares ved, at visse uddannelser, hvor kvinderne var i flertal, som fx pædagoguddannelsen, blev forlænget. Drengene vælger oftere en pigerne at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, og flere piger end drenge fuldfører i dag en videregående uddannelse.

Vedrørende en ungdomsårgangs uddannelsesmæssige profil

Tallene viser status i 2000 på uddannelsesbevægelser og afspejler årets ændringer i søgemønstre, uddannelsesstruktur m.v. Flowet gennem uddannelsessystemet er blevet mere effektivt. 79,5% af 2000ungdomsårgangen forventes at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse. I starten af 1980’erne var denne andel kun på ca. 60%.

Andelen af unge, der ikke fortsætter på en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen, er fortsat lav. 4% går ikke i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men omkring 1% vil på trods heraf komme i gang med en videregående uddannelse på et senere tidspunkt. Af de resterende 3% vil en stor del, gå på en ikkeerhvervskompetencegivende uddannelse. De vil fx tage egu eller gå på en produktionsskoler m.v.

20,5% ender uden erhvervskompetence, heraf 13% også uden studiekompetence.

Af 2000årgangen vil 83% afslutte en ungdomsuddannelse, fordelt med 32% med en erhvervsfaglig uddannelse, 38% med en gymnasial uddannelse og 13% med begge kompetencer. Hertil kommer skønsmæssigt et par procent med egu, produktionsskoler m.v.

10,5% af årgangen vil afslutte en erhvervsfaglig merkantil uddannelse, 19% en erhvervsfaglig teknisk uddannelse og 6% en erhvervsfaglig social eller sundhedsuddannelse m.v.

44% af en ungdomsårgang vil afslutte en videregående uddannelse, heraf 9% en kort videregående uddannelse, 23% en mellemlang videregående uddannelse og 12% en lang videregående uddannelse.

Vedrørende uddannelsesinstitutioner

I Danmark var der pr. 1. oktober 2001 registreret 4.104 uddannelsesinstitutioner. Heraf udgjorde de offentlige skoler 64,8%. Der var store regionale forskelle i antallet af uddannelsesinstitutioner.

Vedrørende økonomi

I 2001 blev der i alt brugt 45,3 mia. kr. på grundskoleuddannelserne, 19,3 mia. kr. på ungdomsuddannelserne, 21,3 mia. kr. på de videregående uddannelser og 17,8 mia. kr. på voksenuddannelse.

Fra kapitel 3: Vedrørende grundskoleområdet

Den samlede bestand af elever i grundskolen udviste et fald fra 1992 til og med 1995 og var absolut mindst i 1995, hvor der rundt regnet var 600.000 elever. Fra 1996 og frem til 2001 steg antallet af elever konstant. Men sammenlignes 1992 med 2001 steg bestanden med 10,3%. I 2001 gik der ca. 672.500 elever i grundskolen.

Der har vist sig en vækst i efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen. I 1992 udgjorde efterskoleeleverne 2,8% af samtlige elever, i 2001 3,2%.

I 2001 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 38,2% af alle eleverne i 10. klasse. I 1992 var det kun 20,3% af eleverne. Dette er en meget markant ændring i adfærden på grundskoleområdet.

En anden interessant ændring viser sig ved, at; 61,5% af 9. klasseeleverne (inkl. efterskole) i 2000, påbegyndte 10. klasse året efter. I 1993 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et yderligere fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse (denne opgørelse fremgår ikke af tabellerne).

Langt hovedparten af børnene der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1992 var børnehaveklassedækningen 97,5% mod 99,5% i 2001.

I 2001 fuldførte 98,4% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 93,1% i efterskoleregi. For 10. klassetrin ses den modsatte tendens. I 2001 fuldførte 95,1% af efterskolens elever 10. klasse mod den almindelige grundskoles 92,2%. For efterskolens 10. klassetrin spores ydermere en stigende tendens til at fuldføre.

På alle grundskoletrinene ses en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet; fx faldt overgangen fra fuldført almindelig 9. klassetrin til omverdenen fra 1,5% i 1992 til 0,9% i 2001. Også de elever, der afbrød et grundskoletrin, havde stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet.

I 2001 vil ca. 20% af de der fuldførte den almindelige grundskoles 9. klassetrin påbegynde en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9. klassetrin vil overgangen efter fuldførelse udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,8%, mens overgangen fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.

Markant flere elever fra et fuldført forløb på efterskolens 10. klassetrin end fra det almindelige 10. klassetrin vil påbegynde en gymnasial uddannelse. Fra efterskolens 10. klassetrin vil overgangen til en gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra almindeligt 10. klassetrin (2001).

Efter et afbrud fra almindeligt 9. klassetrin falder overgangen til omverdenen fra 21,5% til 14,6% (fra 1992 til 2001). For efterskolens 9. klassetrin falder overgangen til omverdenen efter afbrud fra 13,4% til 6,9% i samme periode.

Fra kapitel 4: Vedrørende det gymnasiale uddannelsesområde

Fra 1992 til 1994 steg elevbestanden på det gymnasiale område med 2,9%. Herefter ses et næsten konstant fald frem til 2000. I 2001 var der i alt indskrevet 98.559 elever; i 1992 var bestanden 1% højere. I 1992 udgjorde eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser 26,5% af områdets bestand af elever. I 2001 var denne andel steget til hele 34,5%. Det skyldes primært, at htx- og hhxuddannelserne blev 3-årige i hhv. 1994 og 1995. Bestanden for det samlede gymnasiale område forventes at nå sit toppunkt i 2011 med ca. 126.500 elever. Fra 2002 til 2011 forventes den samlede bestand at stige med 27,1%.

I 1992 var der 73.055 elever på de almengymnasiale uddannelser, i 2001 var der kun 64.616 elever (et fald på 11,6%). Faldet dækker dog over forskellige udviklingstendenser i perioden:

Næsten hvert eneste år faldt bestanden af elever på gymnasiets matematiske linje. Denne tendens ses ikke for den sproglige linje, som i perioden 1992 til 1996 oplevede en vækst i bestanden. For begges linjers vedkommende ses en svag stigning i elevbestanden fra 2000 til 2001.

De seneste år har bestanden af hfelever ligget på ca. 11.000. I 1992 læste 14.191 elever hf. Det ses tillige, at antallet af elever på studenterkurser faldt næsten hvert eneste år i perioden (det samlede fald udgør hele 33,0%).

I 2001 gik 33.983 elever på en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1992 til 2001 steg elevbestanden med hele 29,2%.

Den samlede bestand af elever på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde udviste en næsten konstant stigning. Største stigning ses fra 1994 til 1995, hvor den 2-årige hhx blev forlænget til et 3årigt forløb med direkte adgang fra grundskolen. Når en uddannelse forlænges, vil bestanden naturligt vokse til et højere leje. Sammenlignes bestanden i 1997 med bestanden i 2001, ses et periodefald på 1,3%.

De almengymnasiale uddannelser var overordnet domineret af piger og de erhvervsgymnasiale uddannelser var overordnet domineret af drenge.

Frem til 2000 havde gymnasiets matematiske linje dog flere drenge end piger. I 2001 vendte denne udvikling, og for første gang sås en svag overvægt af piger (50,3%). I 1992 var 54,8% af eleverne på den matematiske linje drenge. Den modsatte tendens ses for gymnasiets sproglige linje, hvor der i 1992 var 22,0% drenge mod 23,1% i 2001.

På htx ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for htx har dog været stigende. Fx udgjorde pigerne her 14,0% af eleverne i 1992 mod 16,9% i 2001.

På de almengymnasiale uddannelser ses at de sproglige elever havde den højeste fuldførelsesprocent; i 2001 fuldførte 87,7%. For matematikerne var det 87,2%, der fuldførte.

De erhvervsgymnasiale uddannelser havde en varierende udvikling i fuldførelsestendensen. 1årig hhx havde områdets højeste fuldførelse (83,8% i 2001). Fuldførelsesprocenten for flerårig hhx faldt fra et meget højt niveau på omkring 90% til 77,9% i 2001. Igen skal erindres om den mulige effekt af indførelsen af den 3-årige hhx i 1995, hvor afbruddet måske lå ved skoleperioden på de erhvervsfaglige uddannelser. For htx lå fuldførelsesprocenten i 2001 på 70,6. Helt generelt viser der sig en stigende tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter såvel et fuldført som et afbrudt forløb fra det gymnasiale område. En lille andel af de afbrudte forløb resulterede i den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe.

Af overgangsmønstret for matematiske studenter ses at i 2001 vil 50,6% fortsætte på en bachelor eller kandidatuddannelse og 22,3% på en mellemlang videregående uddannelse. Også for sproglige studenter vil den største overgang ske til bachelor- og kandidatuddannelserne (38,9%), medens 25,7% vil fortsætte på MVU.

Hf havde et noget andet mønster. Den største overgang vil her ske til MVU (41,7%), og kun 17,1% vil påbegynde en bachelor eller kandidatuddannelse. 17,4% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v.

Også for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde viste der sig en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. Tendensen her var endog stærkere. Fx faldt overgangen fra flerårig hhx til omverdenen fra 14,1% i 1992 til 4,8% i 2001. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en ”normal” studieforberedende uddannelse.

Af de elever, der i 2001 fuldførte flerårig hhx, vil 38,5% forsætte på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. I 1992 var overgangen hertil 53,5%. Denne ændring betyder en markant stigende overgang til de videregående uddannelser. I 1992 var overgangen hertil 30,8% mod 51,5% i 2001.

Fra kapitel 5: Vedrørende det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v.

Pr. 1/10 2001 var der ca. 118.000 elever under uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Fra 1992 til 1995 faldt antallet af elever konstant fra 107.153 elever til 105.066 elever (et fald på 1,9%). Herefter ses en konstant stigning frem til 2000. I 2001 faldt bestanden svagt, men sammenlignes udgangsåret med slutåret ses alligevel en periodestigning i elevtallet på 10,2%. Den samlede udviklingstendens i antallet af elever dækker dog over variationer. I 2002 forventes omkring 121.600 elever at befinde sig på en erhvervsfaglig uddannelse. Bestanden vil stige konstant frem til 2011, hvor der vil være omkring 139.200 elever på uddannelsesområdet.

I 2001 var 32,9% af eleverne på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. I 1992 var tallet 29,4%. Bestanden af elever på grundforløb varierede. Fra 1992 til 1995 faldt bestanden fx med 33,1%. At bestanden for grundforløb faldt kan bl.a. forklares med, at der i 1995 blev direkte adgang fra grundskolens 9. eller 10. klassetrin til den 3-årige højere handelseksamen og den 3-årige højere tekniske eksamen (uden om skoleforløb). Pr. 1/10 2001 var der i alt 38.820 elever på de erhvervsfaglige grundforløb.

I 2001 gik 79.219 elever på et erhvervsfaglige hovedforløb m.v. Den samlede bestand for hovedforløb m.v. fordelte sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 57,4%, social- og sundhedsuddannelserne 15,4%, pgu 2,5% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser 1,2%.

Både handels- og kontorområdet har haft et faldende elevtal fra 1992 til 2001; faldet udgjorde hhv. 26,0% og 29,3%. I 2001 var handels- og kontorområdet dog fortsat det største uddannelsesområde med sine 18.672 elever efterfulgt af de tekniske bygge- og anlægsfag med 15.912 elever.

På bygge- og anlægsfagene ses et stigende antal elever fra 1992 til 2001 svarende til 58,0%. På jern- og metaluddannelserne og for de grafiske uddannelser ses et fald i elevbestanden, hvorimod serviceuddannelserne og landtransportuddannelserne havde et stigende antal elever i perioden.

For social- og sundhedshjælperne ses et konstant fald i antallet af elever fra 1997 til 2001 (fald på 21,3%).

Selvom det erhvervsfaglige uddannelsesområde havde et flertal af mænd, var kønsfordelingen på de forskellige uddannelser mere nuanceret. Enkelte uddannelser var markant præget af kvinder. Det gjorde sig fx gældende for de merkantile grundforløb, hvor 2/3 af eleverne i 2001 var kvinder.

En meget markant repræsentation af kvinder ses på hovedforløbet service; her var 81,2% kvinder. For social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter m.v. udgjorde kvinderne hhv. 95,5% og 96,3% af eleverne i 2001. Den pædagogiske grunduddannelse havde også et klart flertal af kvinder (85,5% i 2001).

Der var få kvinder på de tekniske uddannelser. Fx udgjorde kvindernes andel på bygge- og anlægs- og jern- og metalhovedforløbene kun hhv. 7,7% og 4,4% i 2001. Der var ikke tegn på særlige ændringer i dette mønster.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde har naturligt en stor aldersspredning. I 2001 lå alderen for elever på de erhvervsfaglige grundforløb i intervallet ca. 19 til ca. 21 år; de ældste elever ses på grundforløbene teknologi og kommunikation med 20,8 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. er de yngste elever at finde på hovedforløbet handel, hvor eleverne i gennemsnit var 22,3 år (i 2001).

De ældste elever findes i 2001 på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske grunduddannelse med hhv. 32,4 år, 34,3 år og 30,2 år.

De merkantile grundforløb havde de højeste fuldførelsesprocenter i 2001 (81,0%). Kun 54,4% fuldførte grundforløbet service. For de tekniske grundforløb var det bygge og anlæg, der havde den største fuldførelsestendens (76,3%).

I 2001 havde de grafiske hovedforløb den højeste fuldførelsesprocent (87,8% fuldførte), og de laveste fuldførelsesprocenter ses for levnedsmiddelsfagene med 70,4.

I 2001 fuldførte 82,1% et handelsfag og 86,4% et kontorfag.

81,5% fuldførte den pædagogiske grunduddannelse m.v. For SOSU ses en fuldførelse på omkring 80,0%.

Det naturlige og hyppigste overgangmønster for de elever, der fuldførte et erhvervsfagligt grundforløb, var, at de forsætter på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v.

For hver 100 personer, der i 2001 fuldførte et merkantilt grundforløb, vil 57 påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb m.v., 12 vil påbegynde en gymnasial uddannelse, og 9 vil gå til omverdenen.

84 af hver 100 personer, der fuldførte grundforløbet bygge og anlæg, vil påbegynde et hovedforløb m.v., 5 vil starte på en nyt teknisk grundforløb, og 4 vil forlade uddannelsessystemet. Da de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser er erhvervskompetencegivende, er det naturligt, at man efter at have fuldført en sådan uddannelse vil forlade uddannelsessystemet. De sidste ti år har der dog vist sig en større lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. Denne tendens ses såvel for de merkantile som for de tekniske uddannelser.

For hver 100 personer, der i 2001 fuldførte hovedforløbet handel, vil 61 forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 74), 11 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse, og 6 vil påbegynde en kort videregående uddannelse. Dette mønster ses også for hovedforløb kontor; her vil 62 af hver 100 personer, der fuldførte, gå til omverdenen (i 1992 var det 74), 16 vil påbegynde MVU og 6 KVU.

Traditionelt har mange håndværkere i deres livslange uddannelsesforløb videreuddannet sig til KVUteknikere (maskinteknikere, byggeteknikere m.v.).

I 2001 vil 73 af hver 100 personer, der fuldførte bygge- og anlægshovedforløbene, gå til omverdenen, 7 vil fortsætte på KVU og 11 på MVU.

For hovedforløbet grafiske uddannelser vil 73 af hver 100, der fuldførte, forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 86); 15 vil starte et uddannelsesforløb på KVU eller MVU.

For social- og sundhedsassistenterne m.v. ses også en forøget tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. I 2001 vil 43 af hver 100 personer forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 79). Der er en stigende overgang til de erhvervsfaglige hovedforløb og til MVU.

Overordnet var der også for erhvervsuddannelserne en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. For visse uddannelsesgrupper er der endda tale om markante fald i overgangen til omverdenen efter et afbrud fra et uddannelsesforløb.

For hver 100, der i 2001 afbrød hovedforløb handel, vil 24 gå til omverdenen (i 1992 var det 48). For hovedforløb kontor vil overgangen til omverdenen være lidt højere; 30 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverdenen (i 1992 var tallet 53).

Fra hovedforløb jordbrug og fiskeri vil overgangen til omverdenen i 2001 ligge på 24 af hver 100 afbrud (i 1992 var det 42).

Af det normerede overgangsmønster i 2001 ses at 15,1% af ungdomsårgangen vil være på et merkantilt grundforløb; heraf vil 12,2% fuldføre uddannelsen.

41,7% af hele ungdomsårgangen vil befinde sig på et teknisk grundforløb; heraf vil 28,8% fuldføre.

5,8% af ungdomsårgangen vil være på hovedforløbet handel; heraf vil 3,2% efterfølgende gå til omverdenen, og 1,2% vil påbegynde en videregående uddannelse. 6,9% af pigernes årgang vil være her, mens det kun vil være 4,7% af drengenes årgang.

7,4% af ungdomsårgangen vil befinde sig på hovedforløbet kontor; heraf vil 4,3% efterfølgende forlade uddannelsessystemet. 11,5% af ungdomsårgangen af piger vil befinde sig her mod kun 3,5% af drengenes årgang.

For teknisk hovedforløb ses, at bygge og anlæg er hyppigst søgt med 9,0% af ungdomsårgangen; heraf vil 6,0% efterfølgende forlade uddannelsessystemet (5,3% med et fuldført forløb). 16,3% af ungdomsårgangen af drenge vil være på bygge og anlæg, hvorimod det kun vil være 1,2% af pigernes årgang.

Ledigheden for personer efter højeste fuldførte erhvervsfaglige uddannelse (16-66-årige) steg lokalt fra 1992 til 1993. I 1992 lå ledigheden på 9,5%, men i 2001 var ledigheden faldet til 4,4%; således faldt ledigheden i perioden med hele 5,1 procentpoint.

Kvindernes ledighed lå konstant højere end gennemsnittet for områdets ledighed og dermed mændenes ledighed.

Fra kapitel 6: Vedrørende det videregående uddannelsesområde

Antallet af studerende på de videregående uddannelser voksede markant i perioden 1992 til 2001 fra 161.174 til 201.806 (en stigning på 25,2%). Samlet forventes bestanden af studerende at havde følgende udvikling: bestanden af studerende vil falde i perioden fra 2002 til 2006; herefter forventes antallet at stige. 2011 bliver året, hvor bestanden vil toppe med ca. 211.100 studerende.

I 2001 fordelte bestanden af studerende sig på følgende måde: KVU 10,7%, MVU 37,5%, bachelor 22,5%, kandidatuddannelsesområdet 27,0% og endelig ph.d. 2,3%.

Antallet af studerende på KVU steg med hele 34,1% fra 1992 til 2001, fra 16.150 til 21.658 studerende. Stigningen skyldes bl.a. de merkantile uddannelser og ituddannelserne.

MVU havde flest studerende. I 2001 læste 75.661 studerende her, heraf 37.916 til folkeskolelærer eller pædagog. Fra 1992 til 2001 steg bestanden på MVU markant med 38,3%.

I 2001 studerede 45.464 personer på en bacheloruddannelse. Flest læste på en humanistisk uddannelse (8.360 studerende) efterfulgt af naturvidenskab (7.524 studerende).

I 1992 læste 65.136 studerende på en kandidatuddannelse; i 2001 var bestanden faldet til 54.410 studerende. Bestanden af bachelorer steg, og kandidatbestanden faldt, men samlet set steg antallet af studerende for de to uddannelsesområder fra 86.955 studerende i 1992 til 99.874 i 2001 (en stigning på 14,9%).

Det videregående uddannelsesområde har nu en overvægt af kvinder, og andelen steg konstant. I 1992 udgjorde kvinderne 51,2% af de studerende på de videregående uddannelser; i 2001 var tallet 56,9%. I slutningen af 1980’erne var der flere mænd end kvinder på de videregående uddannelser.

At kvindernes andel steg skyldes MVU, kandidatuddannelsesområdet samt ph.d.området. Fra 1992 til 2001 steg andelen af kvindelige studerende på MVU og kandidatuddannelserne med hhv. 10,1 procentpoint og 4,1 procentpoint. For MVU’s vedkommende er forklaringen bl.a., at der har været en stigende tilgang til typiske kvindeuddannelser som fx folkeskolelærer og pædagog.

Selvom ph.d.området er domineret af mandlige studerende, ses dog en stigende andel af kvinder (fra 31,8% i 1992 til 43,2% i 2001).

Også på KVU var flertallet af studerende mænd. Mændene udgjorde tillige en stigende andel af de studerende her. I 1992 udgjorde mændene 52,3% af bestanden; i 2001 var det 55,8%. De studerende på KVU var i gennemsnit 26,1 år i 2001. Der har vist sig en stigende alder for bestanden; i 1992 var alderen 25,3 år.

På MVU var gennemsnitsalderen 28,1 år. Også på dette område var der en stigende gennemsnitsalder. Fra 1992 til 2001 steg alderen med 1,3 år.

I 2001 lå gennemsnitsalderen på bacheloruddannelserne på 24,7 år; i 1992 var alderen 23,5 år. Omlægningen af området har naturligvis haft betydning for udviklingen i alderen. I 1992 indeholdt gruppen hovedsageligt HA og erhvervssprog, på disse to uddannelser var gennemsnitsalderen 23,5 år. De ældste studerende ses på psykologi, hvor de studerende i gennemsnit var 28,5 år.

I 2001 var gennemsnitsalderen for de studerende på kandidatuddannelserne 28,0 år. De ældste studerende ses på psykologi og teologi, hvor alderen var hhv. 31,1 år og 30,7 år.

Ansøgere med udenlandsk statsborgerskab steg fra 4.560 ansøgere i 1994 til 6.231 ansøgere i 2002. I 2002 blev 3.749 studerende med udenlandsk statsborgerskab optaget; dette var periodens højeste antal og svarer til ca. 60,0% af de udenlandske statsborgere. I 1994 var tallet ca. 42,0%.

Den helt overordnede fuldførelsesprocent for hele det videregående uddannelsesområde er ifølge profilberegningerne fra Statistik- og Informationskontoret 85% i 2000. Sandsynligheden for at en person, der påbegynder en videregående uddannelse, også afslutter en videregående uddannelse om end ikke nødvendigvis den som hun startede på er altså høj.

På de korte videregående uddannelser var der varierende tendens til at fuldføre. I 2001 svingede fuldførelsesprocenterne mellem 56% (ituddannelser) og 94% (transportuddannelser).

De mellemlange videregående uddannelser har generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem 68 og 94% i 2001. På enkelte meget populære uddannelser fuldfører ekstraordinært mange studerende; blandt disse havde fx journalistuddannelsen en gennemførelsesprocent på 89,4% i 2001. 90,3% af de pædagogstuderende fuldførte, mens folkeskolelæreruddannelsen havde en fuldførelsesprocent på 71,6.

Bacheloruddannelsernes fuldførelsesprocenter i 2001 varierede fra 38,8% (sprog) til 68,2% (HA). For bachelor naturvidenskab lå fuldførelsesprocenten på 44,6. Hovedparten af de, som afbrød, vil fortsætte på et nyt uddannelsesforløb.

På kandidatuddannelserne var fuldførelsesprocenten for hovedparten af uddannelsesgrupperne over eller omkring 70%. Fuldførelsen for en række af uddannelserne måles i forhold til starten på de 2-årige kandidatuddannelser. Blandt de ophørte kandidatstuderende var der en overvægt af studerende, der forlod uddannelsessystemet frem for at skifte til et andet studium. I 2001 fuldførte 90,5% veterinærvidenskab, og 77,3% fuldførte tandlægestudiet.

Der er store forskelle i overgangsmønstret fra uddannelse til uddannelse. For de videregående uddannelser gælder det forhold, at uddannelserne er erhvervskompetencegivende; derfor vil overgangen til omverdenen efter gennemførelse af disse uddannelser være stor. Dette overgangsmønster gælder ikke for bachelorerne; her vil langt den overvejende del naturligt fortsætte på et kandidatuddannelsesforløb.

For hver 100, der fuldførte akademi/markedsøkonom m.v., vil 58 gå til omverdenen, 24 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (herunder HD), og mens 5 vil påbegynde en kandidatuddannelse. For ituddannelserne (KVU) vil 86 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til omverdenen. 12 vil fortsætte på en ny videregående uddannelse, heraf 6 på en mellemlang videregående uddannelse.

For bygningskonstruktører (MVU) vil 94 ud af hver 100 fuldførte forløb resultere i en overgang til omverdenen, 5 af de uddannede vil påbegynde et forløb på enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

For hver 100 folkeskolelærere, der blev uddannet, vil 82 forlade uddannelsessystemet. For pædagogerne er overgangen til omverdenen næsten identisk med folkeskolelærernes (83 vil forlade uddannelsessystemet). Af de uddannede folkeskolelærere vil 10 påbegynde et nyt uddannelsesforløb på en kandidatuddannelse.

Bachelorområdets uddannelser har et andet overgangsmønster end fx MVU.

88 af hver 100, der fuldførte HA, vil påbegynde en kandidatuddannelse (primært cand.merc.), og kun 6 vil forlade uddannelsessystemet.

Fra fuldført samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse vil hele 94 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til kandidatuddannelsesniveauet; kun 2 vil forlade uddannelsessystemet med en bachelorgrad, og 2 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse.

Fra fuldført naturvidenskabelig bacheloruddannelse vil hele 91 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til kandidatuddannelsesniveauet; kun 4 vil forlade uddannelsessystemet.

For de jurister der fuldførte på kandidatniveauet vil 93 af hver 100 kandidater forlade uddannelsessystemet, og 4 vil påbegynde et uddannelsesforløb på MVU.

Efter en fuldført teologisk kandidatuddannelse vil 7 af hver 100 kandidater påbegynde en ph.d.grad, mens 84 vil forlade uddannelsessystemet.

For civilingeniører vil 75 af hver 100 fuldførelser resultere i overgang til omverdenen. 7 kandidater vil starte på en uddannelse under MVU (herunder HD), mens 16 vil påbegynde en ph.d.grad.

Efter endt lægeuddannelse vil 28 af hver 100 fuldførte forløb resultere i en overgang til ph.d., mens 71 kandidater vil forlade uddannelsessystemet.

Ifølge det normerede overgangsmønster fra 2001 vil 15,6% af ungdomsårgangen enten fuldføre eller afbryde en uddannelse under det korte videregående uddannelsesområde; 11% af disse vil fuldføre uddannelsen.

33,0% af ungdomsårgangen vil befinde sig på en mellemlang videregående uddannelse, hvorfra 21,2% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 3,4% med et afbrudt forløb).

21,9% af 2001ungdomsårgangen vil befinde sig på en bacheloruddannelse. Kun 2,7% heraf vil gå til omverdenen (hvoraf 1,9% har et afbrudt forløb).

21,2% af ungdomsårgangen vil befinde sig på en kandidatuddannelse (heraf vil 13,4% fuldføre). 15,2% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 10,7% med en fuldført kandidatgrad bag sig). 2001 blev året hvor ledigheden for de videregående uddannelser var laveste. Personer med en fuldført mellemlang videregående uddannelse havde områdets laveste ledighed (2,4%) efterfulgt af personer med en lang videregående uddannelse (3,0%). Områdets højeste ledighed ses for bachelorerne (4,0%).

Fra 1994 og frem til 2001 faldt ledigheden for alle uddannelsesområderne; mest markant var faldet for bachelorerne, hvor ledigheden faldt fra 10,6% i 1994 til 4,0% i 2001.

Det mellemlange videregående uddannelsesområde var det eneste område, hvor kvindernes ledighed var lavere end mændenes. De mellemlange videregående uddannelser er præget af folkeskolelærere og pædagoger, som er typiske kvindeuddannelser.

Fra kapitel 7: Vedrørende voksenuddannelser

I 2001 var ca. 100.000 årselever i de offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud. Siden 1998, hvor der samlet var næsten 130.000 årselever, er aktiviteten faldet ca. 20%. Det er særligt markante aktivitetsfald på daghøjskoler og AMUuddannelser, der har været medvirkende hertil.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 2001 var der således tilsammen ca. 130.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

Generelt er kvinderne i overtal på voksenuddannelserne. Kun på AMU var der flere mænd (60%) end kvinder. På VUC og daghøjskolerne var to ud af tre deltagere kvinder, mens der var 60% kvinder på folkehøjskolernes lange kurser.

Aldersmæssigt favner de dominerende voksenuddannelser lige fra højskolernes lange kurser, hvor næsten 90% af deltagerne var under 30 år, til avu på VUC, hvor 80% var 30 år og derover. Næsten halvdelen af AMUkursisterne har rundet de 40 år, mens daghøjskolerne har den største aldersspredning. På VUC var hfkursisterne generelt yngre end avukursisterne, idet ca. 55% var over 30 år på hf mod 80% på avu.

På avu og hf på VUC har hhv. 43% og 34% af kursisterne kun en grundskoleuddannelse. Til gengæld var der kun 14% af deltagerne på Åben Uddannelse, der alene havde grundskolen som baggrund. Blandt AMUdeltagerne havde hver tredje kun en grundskoleeksamen, mens over halvdelen af deltagerne på daghøjskolerne havde grundskolen som uddannelsesbaggrund.

Fra kapitel 8: Vedrørende befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Pr. 31/12 2001 var der i alt 5.368.354 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 644.666 personer efterfulgt af Københavns Amt med 617.336 personer. Det laveste befolkningstal ses i Bornholms Amt med kun 44.197 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var de 30-39-årige, som udgjorde 15,2% af den samlede befolkning.