Uddannelse på kryds og tværs 2003
Forord
Uddannelse på kryds og tværs har til formål at give et overskueligt, men også detaljeret og opdateret statistisk billede af det ”ordinære” uddannelsessystem.
Med denne udgivelse har vi samtidig udviklet et helt nyt dynamisk internetbaseret koncept, det betyder, at alle beregninger og nøgletal, som ligger til grund for de enkelte tabeller i publikationen, er relateret til en dynamisk nøgletalsdatabase. Med dette koncept er det nu muligt for læseren selv at afgrænse andre dimensioner end netop dem, som Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor har valgt at præsentere. Læseren har med denne løsning selv mulighed for frit at bruge data fra publikationen og kan nemt hente data over i regneark, tekstbehandling m.v. Enkelte tabeller er ikke dynamiske; det skyldes alene, at disse tabeller bygger på andre kilder.
”Uddannelse på kryds og tværs” bliver ikke længere
publiceret i trykt form, men som en serie af netbaserede kapitler,
der hver relaterer sig til et uddannelsesområde. Gå til
Undervisningsministeriets
nøgletalsdatabasen
Publikationerne indeholder uddannelsesstatistiske data byggende
på indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Danmarks
Statistik. Hertil kommer nye resultater fra forskellige uddannelsesstatistiske
modeller, som er udviklet af Undervisningsministeriets Statistik-
og Informationskontor. Som supplement til ovenstående præsenteres
tabeller fra fx andre fagspecifikke statistikker. Der anvendes
i publikationen mange forskellige statistiske begreber; disse
er trykt med fed/kursiv i teksterne
og søgt forklaret i afsnittet: ”Begreber”.
Man skal være forsigtig med at sammenligne
denne med tidligere udgaver af ”Uddannelse på kryds
og tværs”, da hovedparten af statistikken er retrospektivt
bearbejdet, og da nye resultater ligger til grund for fremskrivninger,
overgange m.v. Hertil kommer at uddannelsessystemet er under forandring,
og at fx uddannelsesforspalten løbende tilrettes og korrigeres.
Gå til Undervisningsministeriets
uddannelsesgruppering
Publikationen og nøgletalsdatabasen er udarbejdet og udgivet af Undervisningsministeriet, Statistik- og Informationskontoret.
Evt. henvendelse bedes rettet til: Fuldmægtig Anitta LimkildeKjær,
tlf.nr. 3392 5360 eller email: anlim1@uvm.dk.
Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs" som forord
|