Begreber

Dette afsnit indeholder en oversigt over særlige termer og begreber, der forekommer i de enkelte kapitler. Hvis et ord i teksten er gengivet i kursiv, betyder det, at der er en forklaring til det i begrebsafsnittet. Begreberne er ordnet alfabetisk.

A
Afbrudspro- cent		Beregnes som fuldførelsesprocent minus 100%.
Afbrudstid, typisk		Det antal måneder, som den største andel af eleverne på en uddannelse vil benytte, fra optagelse til afbrydelse af uddannelsen. Se eksempel under fuldførelsestid, typisk.
Afbrudt uddannelse		Det antal elever, der har afbrudt den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.
Afbrudt uddannelse, fremskrevet		Det antal elever, der forventes at afbryde den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Fremskrivningsforudsætningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.
Afgang		Afgang er summen af afbrudt og fuldført. Det er dermed det antal elever, der har afbrudt eller fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.
Afgang, fremskrevet		Det antal elever, der forventes at afbryde eller fuldføre den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Afgang er summen af afbrudte og fuldførte forløb. Fremskrivningens forudsætning er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.
Almengymna- siale område		Gymnasiet (1. til 3. g.), højere forberedelseseksamen (1. og 2. hf) samt studenterkurser (1. og 2. stud.).
Arbejdsstyrken		Arbejdsstyrken udgøres af personer (15-69-årige) der er beskæftigede eller ledige. Blandt de beskæftigede i arbejdsstyrken regnes lønmodtagere og selvstændige. Når beskæftigede bliver opgjort, fraregnes der personer som - har haft mindre end 80 timers arbejde i løbet af året - ikke er arbejdsløshedsforsikrede - ikke har en egentlig ansættelse - ikke har fået indberettet ATP-bidrag i løbet af året. De ledige omfatter ikke beskæftigede, der - er arbejdsløshedsforsikrede - modtager bistandshjælp og er registrerede som arbejdsløse hos arbejdsformidlingen eller i kommunen.
Arbejdsstyrken, senest fuldført		Det antal personer (15-69-årige) i arbejdsstyrken, beskæftigede eller ledige, der har pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som senest fuldført.
Arbejdsstyrken fuldført, fremskrevet		Det forventede fremtidige antal personer i arbejdsstyrken (15-69-årige), beskæftigede eller ledige, der forventes at have fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe som senest fuldført. Størrelsen er beregnet på baggrund af: 1) studieadfærd 2) demografi 3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser. Der er her tale om en tværsnitsberegning.
Arbejdsstyrken, i gang		Antal elever, under uddannelse (15-69-årige), der pr. 1/10 i året er i arbejdsstyrken som beskæftigede eller som ledige.
Arbejdsstyrken i gang, fremskrevet		Det forventede antal elever (15-69-årige), under uddannelse, der pr. 1/10 i året, forventes at være i arbejdsstyrken som beskæftigede eller som ledige. Størrelsen er beregnet på baggrund af: 1) studieadfærd 2) demografi 3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser. Der er her tale om en tværsnitsberegning.
Arbejdsstyrken, uden for		De personer (15-69-årige), der ikke er tilknyttet arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige.
Arbejdsstyrken uden for, fremskrevet		Det forventede antal personer (15-69-årige), der ikke forventes at være tilknyttet arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige.
Arbejdsstyrken, ledige		Den andel af arbejdsstyrken der ikke var i beskæftigelse. Se evt. også beskrivelse af AU-modellen. Ledighedsprocent beregnes som antal ledige/antal i arbejdsstyrken i året. Se også arbejdsstyrken.
AU-modellen		En beregnings- og fremskrivningsmodel, som behandler arbejdsstyrken og uddannelsessystemet under ét: Arbejdsstyrke/Uddannelsessystemmodellen. Det kendetegnende ved denne model er, at fremskrivningsprocessen er bygget op omkring en række uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige tilstande samt et antal overgangs- og fordelingsfrekvenssæt. Dette muliggør en beskrivelse af personernes bevægelser til og fra forskellige delbestande i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Herved er det muligt at beskrive den 15-69-årige befolknings- og/eller arbejdsstyrkes uddannelsesmæssige sammensætning nu og i fremtiden. Modellen er under udvikling.
B
Bachelorud- dannelses- området		Dette uddannelsesområde tilhører LVU-området, klassificeret på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Bacheloruddannelser er afsluttende treårig uddannelser, som giver erhvervskompetence, men som oftest fører vi- dere til en toårig kandidatuddannelse. HA indgår fx også under dette område. Uddannelserne tilhører hovedgruppen mellemlange videregående uddannelser.
Befolkning, fuldført uddannelse		Antal personer i befolkningen med en given alder, der har den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som den seneste fuldførte. Befolkningen kan også opgøres efter højeste uddannelse eller højeste uddannelsesgruppe.
Befolkning, højeste uddannelse		Antal personer i befolkningen med en given alder, der har fuldført den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe som den højest fuldførte.
Befolkning, fuldført fremskrevet		Det forventede antal personer i befolkningen med en given alder, der vil have den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe som den senest fuldførte. Størrelsen er beregnet på baggrund af: 1) studieadfærd og 2) demografi for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser. Der er tale om en tværsnitsberegning.
Befolkning, i gang		Antal i befolkningen, der er i gang med en uddannelse eller uddannelsesgruppe. Opgjort pr. 1/10 i året. Jfr. bestand.
Befolkning i gang,fremskrevet		Det forventede antal af befolkningen, der vil være i gang med en uddannelse eller uddannelsesgruppe, opgjort pr. 1/10 i året. Jfr. bestand, fremskrevet. Størrelsen er beregnet på baggrund af: 1) studieadfærd 2) demografi 3) overgange ind og ud af arbejdsstyrken for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser. Der er tale om en tværsnitsberegning.
Befolkningstal		Danmarks Statistik opgør antallet af herboende personer, fordelt på alder, køn og regioner pr. 1. januar i året. Undervisningsministeriet, Statistik- og Informationskontor opgør alderen pr. 31. december i året.
Befolknings- prognose		En beregning som foretages af Danmarks Statistik, der viser, hvorledes befolkningen forventes at udvikle sig i fremtiden. I prognosen er indregnet ændringer i fertilitet (fødselsmønster), immigration/emigration, dødelighed samt flyttehyppighed. (Se evt. befolkningstal).
Bestand		Det samlede antal elever der befinder sig på den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe, opgjort pr. 1/10 i året.
Bestand, fremskrevet		Det samlede antal elever, der forventes at være indskrevet på den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe den 1/10 i året. Fremskrivningsforudsætning er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.
Bestandstavler		Bestandstavlen for en given uddannelse viser, hvorledes en årgang studerende ved uddannelsen med tiden fordeler sig på afbrudte og fuldførte. Se desuden under integreret elevregister regnskabstal.
BNP		Det beløb (her opgjort i markedspriser), der står til rådighed for det danske samfund til forbrug og investering minus nettoimport af varer og tjenester.
Børnehave- klassedækning		Den andel, der påbegyndte grundskolens 1. klassetrin, som gik i børnehaveklassen året før.
D
Demografi		Demografien beskriver befolkningens nutidige og fremtidige fordeling på bl.a. køns- og aldersgrupper. Demografien indregnes i fremskrivningerne for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Dimensione- ring		Fastlæggelse af antal elever, der kan optages på en given uddannelse pr. år.
DR		Doktorgrad under DVU.
DVU		De videregående uddannelser under ét indeholder følgende områder: KVU, MVU, bachelor, grund- og basisuddannelser, LVU (herunder supplerende sidefag) og ph.d.
Dødelighed		Dødelighed angiver sandsynligheden for, at personer på givne alderstrin dør i en given periode. Dødeligheden bruges til bl.a. at fortælle noget om den fremtidige befolkningssammensætning og beregnes ud fra kendte tal. Derved fastsættes forventet dødelighed for hver alder/aldersgruppe. Se evt. befolkningsprognose.
E
Efterkommere		Efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Såvel indvandrere som efterkommere indeholder både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.
Egu		Erhvervsgrunduddannelse (individuelle ungdomsuddannelser).
Elev/lærerratio		Antal elever pr. lærer.
Elementarni- veau		Det laveste niveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter. Niveauet betegnes også som enkeltuddannelsesniveauet, fx uddannelser som arkitekt og folkeskolelærer.
Erhvervsfaglige uddannelser		Den overordnede betegnelse for alle erhvervsuddannelser.
Erhvervsfaglige uddannelses- område		Den overordnede betegnelser for alle erhvervsfaglige uddannelser. Indeholder grundforløb, merkantile og tekniske hovedforløb, social- og sundhedsuddannelser (SOSU), pædagogisk grunduddannelse (pgu) landbrugs- og søfartsuddannelser m.v. samt erhvervsfaglig videreuddannelser fx driftsleder ”grønt bevis”.
Erhvervsfre- kvens, fuldført		Andel af personer i befolkningen (15-69 årige), med en given fuldført uddannelse (ledige eller beskæftigede). Oplysninger er for senest eller højest fuldførte uddannelse eller uddannelsesgruppe.
Erhvervsfre- kvens i gang		Andel af personer i befolkningen (15-69 årige), med en given igangværende uddannelse i arbejdsstyrken (ledige eller beskæftigede).
Erhvervsfre- kvens, frem- skrevet, fuld- ført		Andelen af personer på den pågældende uddannelse, der er i arbejdsstyrken beskæftigede eller ledige. Se evt. erhvervsfrekvens, fuldført. Størrelsen er beregnet på baggrund af: 1) Studieadfærd 2) Demografi for to på hinanden følgende årlige statusopgørelser. Der er her tale om en tværsnitsberegning.
Erhvervsgym- nasiale område		Indeholder: højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), samt adgangseksamen til diplomingeniøruddannelserne.
Erhvervsinto- ducerende uddannelser		Indeholder: handel introduktion (HI), teknik introduktion (TI)/1.skoleforforløb, indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne samt kurser: i fx kursus i håndarbejde, almindelig husholdningskurser, værkstedsskole og tekniker forkurser m.v. HI og TI er i dag afviklede pga. EUD-reform.
Erhvervskom- petence-/kom- pentecegivende uddannelse		Fuldført uddannelse som giver adgang til arbejdsmarkedet, fx erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse (DVU).
EUD		De ca. 90 erhvervsfaglige uddannelser som blev indført i 1991 og som erstattede de "gamle" erhvervsfaglige uddannelser så som efg- og lærlingeuddannelser. EUD indeholder en række forskellige erhvervsrettede uddannelser, som over- ordnet kan opdeles i: merkantile erhvervsfaglige uddannelser og tekniske erhvervsfaglige uddannelser.
F
Fertilitet		Fertilitet er fødselsmønster. Man kan udtrykke den samlede fertilitet som det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde, som en kvindegeneration ville få, hvis den gennem sin fertile (frugtbare) periode fik børn netop i overensstemmelse med de givne fertilitetskvotienter.
Flyttehyppig- hed		Det flyttemønster der gør sig gældende i en periode for befolkningen. Anvendes til regional fremskrivning af befolkningen.
Folkeskole		Den offentlige grundskole, fra børnehaveklasse til 10. klassetrin (og 11. klassetrin).
Forløbsmetode		I en forløbsmetode vælger man at beskrive enkelte elevårgange under deres samlede uddannelsesforløb, med udgangspunkt i fx de sidste år i grundskolen til død eller pensionering (eller så langt, som der foreligger data).
Forløbsunder- søgelse		Undersøgelse, hvor der anvendes forløbsmetode.
Forspalte UVM_S_2001		Den seneste forspalte er en valgt gruppering af uddannelserne på forskellige niveauer. Forspalten UVM_S_2001(Undervisningsministeriets 2001 opdeling af uddannelsessystemet) er den forspalte, som Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor oftest arbejder med. Kendetegnet er, at den er rettet mod uddannelsessystemet og niveauerne i systemet. Der grupperes på følgende niveauer, og niveauernes koder indeholder følgende antal cifre. Kodecifre Struktur/opdeling     1 Hovedområder 2 2 Hovedgrupper 20 3 Mellemgrupper 200 4 Undergrupper 200x 5 Sum af enkeltuddannelser yyyyy 8 Enkeltuddannelser yyyyyyyy
Forspalte, sammen- sætning		”Sammensætningsforspalten” går ud på at sammensætte uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af hinanden til én sammenhængende uddannelse. Det oplagte er fx 1. til 3. g, der sammensættes til én treårig uddannelse kaldet gymnasiet. Også andre uddannelser sammensættes, fx: 1.hf med 2.hf til hf HD-1.del med HD-2.del til HD En elev, der fx fuldfører 1.g og derefter forlader gymnasiet, vil i det tilfælde, hvor 1. til 3.g er sammensat, blive registreret som have afbrudt det samlede forløb 1. til 3.g efter et år.
Fremskrivning		"Mekanisk fremskrivning" af de senest kendte udviklingstendenser suppleret med Danmarks Statistiks befolkningsprognoser.
Fuldførelses- procent		Procent af alle påbegyndte elever på uddannelsen, der forventes at fuldføre uddannelsen (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Fuld- førelsesprocenten beregnes ved en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige elevårgange. Afbrudsprocent beregnes som fuldførelsesprocent minus 100%. Der er tale om en tværsnitsberegning.
Fuldførelsestid, typisk		Det forventede antal måneder som den største andel af de, der fuldfører uddannelsen vil bruge fra optagelse til fuldførelse af uddannelsen. Eksempel: Der optages 500 personer på en uddannelse ét år: 80 fuldfører efter 36 måneder 50 fuldfører efter 48 måneder 200 fuldfører efter 60 måneder 40 fuldfører efter 78 måneder 60 måneder vil her være typisk fuldførelsestid.
Fuldførelses-/ afbrudstid, gennemsnitlig		Det gennemsnitlige antal måneder, der vil forløbe fra optagelse til afslutning af den pågældende uddannelse. Den gennemsnitlige tid beregnes for fuldførte og afbrudte hver for sig. Tiderne fremkommer som sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Der er tale om en tværsnitsberegning.
Fuldført uddannelse		Det antal elever, der har fuldført den givne uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året året før til 30/9 i året.
Fuldførte, fremskrevet		Det antal elever, der forventes at fuldføre en given uddannelse eller uddannelsesgruppe i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året. Forudsætningen for fremskrivningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.
Fuldtidsledige		Se Ledige, fuldtids.
Fuu		Den fri ungdomsuddannelse (individuelle ungdomsuddannelser). Uddannelsen er under afvikling.
G
Grundskole, offentlige og private		Man skelner ofte mellem offentlige og private skoleformer, for børneskolen med undervisning fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. Begrebet grundskole dækker over begge ejerformer. Taler man om "folkeskolen", er der alene tale om offentlige skoler. Grundskolen kan opdeles i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler.
Gymnasiale uddannelses- område		Er en samlet betegnelse for det almengymnasiale område og det erhvervsgymnasiale område.
Gymnasie- frekvens		Den andel af en ungdomsårgang (konstrueret ud fra de vægtede aldersgennemsnit m.v.), der påbegynder fx gymnasiets en gymnasial uddannelse.
H
Hovedområde		Det øverste område i Statistik- og Informationskontorets forspalter.
Hovedgrup- peniveau		Et overordnet niveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter.
I
Ikke kompe- tencegivende ungdomsud- dannelser		Alm. Husholdningskursus, køkkenleder 1, andre husholdningsskolekurser, kursus i håndarbejde, Hi, handel introduktion, værkstedsskole, indgangsår social-/sundhedsuddannelser, produktionsskole og fri ungdomsuddannelse (fuu). Kendetegnet for disse uddannelser er, at de alene give kompetence til videreuddannelsesforløb.
Individuelle ungdomsud- dannelsesforløb		Individuelle ungdomsuddannelsesforløb er i denne sammenhæng erhvervsgrunduddannelsen (egu) og den fri ungdomsuddannelse (fuu).
Indvandrere		En indvandrer er en person, som er født i udlandet hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Såvel indvandrere som efterkommere indeholder både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.
Institutions- nummer		Entydig 6 cifret kode på en uddannelsesinstitution, hvor de tre første cifre refererer til beliggenhedskommunen, og de sidste tre er et løbenummer. Se evt. institutionsregisteret.
Institutions- registeret, (uddannelses- institutioner)		Danmarks Statistiks register over samtlige institutioner i Danmark hvor specifikke institutionsoplysninger indgår. Fx institutionsnummer (6 cifret entydig kode), navn og adresse, skoletype, administrationsforhold, ejerforhold osv. Registerets oplysninger anvendes til adressesystemer, men bruges også til statistiske formål, bl.a. som baggrundsregister i tællinger, tilskudssystemer m.v.
Integreret elevregister		Udtræk af det integrerede elevregister stammer fra Danmarks Statistik.Registeret er individbaseret, og indeholder oplysninger om de uddannelsessøgendes uddannelsesadfærd tilbage til slutningen af 1970'erne. Se tillige beskrivelse af integreret elevregister, enstrengning og hullukning. For hver person findes der oplysninger om: - fødselsår - køn - uddannelseskode - institution - uddannelsens påbegyndelses- og afgangstidspunkt - uddannelserne er igangværende, fuldførte eller afbrudte
Integreret elevregister, enstrengning		Uddannelsessystemet og elevbevægelserne i det er meget store og til tider en noget uhåndterlig størrelse. For ikke at få et alt for kompliceret statistiksystem har man valgt at harmonisere data i grundregisteret. Ved enstregning har man forenklet hver enkelt persons registrerede uddannelsesforløb, så én person på et givet tidspunkt kun kan være registreret som værende i gang med én uddannelse ad gangen (nettotal). Denne uddannelse er udvalgt efter nærmere bestemte retningslinier. (Se evt. hullukning).
Integreret elevregister, hullukning		Når det integrerede elevregister er enstrenget, sker der en yderligere bearbejdning af registeret, kaldet hullukning. Hullukning sker i to situationer. Personer, der skifter institution, fortsætter på samme uddannelse, omregistreres, så det virker som et sammenhængende forløb. Personer, der tager orlov, men senere vender tilbage til samme studium, omregistreres, så det virker som et sammenhængende forløb. Huller over et år plus en sommerferie. Denne hullukning benyttes i samtlige af Statistik- og Informationskontorets uddannelsesmodeller. Man har derved altid sammenlignelige data uanset model. Hullukning muliggør beregning af bruttotal.
Integreret elevregister, regnskabstal		På det harmoniserede og hullukkede elevregister laves en optælling af elevbevægelser og tilstande, som kan observeres i en given periode. Disse optællinger kaldes regnskabstal. Se desuden dataindholdet under det integrerede elevregister.
Introduk- tionsforløb		Indeholde følgende uddannelser: almindeligt husholdningskursus, køkkenleder 1, andre husholdningsskolekurser, kursus i håndarbejde, handel introduktion (HI), værkstedsskole samt indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne.
K
Kandidatud- dannelses- området		Også benævnt LVU. Kandidatuddannelsesområdet indeholder fx uddannelser som: jura, teologi, arkitekt, farmaceut, læge, landinspektør m.v. Indeholder også efterfag m.v. Gruppen indeholde både udelte og delt kandidatuddannelser.
Klassekvotient		Antal elever pr. klasse. Svarer til antallet af elever, divideret med antallet af klasser.
KVU		Korte videregående uddannelser. Fx akademi-/markedsøkonomer, politi/ fængsel, erhvervssprog/formidling, tekniske uddannelser, IT-uddannelser, kunst/kultur, sundhedsuddannelser m.v. I august/september 2000 trådte en ny reform i kraft for KVU (Undervisningsministeriets ressort). KVU bygges nu oven på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse med fællesbetegnelsen ”erhvervsakademiuddannelser”. Der er nu også større mulighed for at opnå merit ved fortsættelse på MVU eller LVU.
L
Ledige, fuldtids		Fuldtidsledige er en konstrueret værdi, hvor alle de ledighedsperioder, der har været for personer med en given baggrund i en given optællingsperiode sammentælles. Hvis to personer begge har været ledige i et halvt år, vil de tilsammen udgøre én fuldtidsledig i det pågældende år. Der findes mange forskellige måder at opgøre ledigheden på, se også ledighedsramte.
Ledigheds- ramte		Personer, der har været ledige (berørt af ledighed) mindst én gang i løbet af året.
LVU		Lange videregående uddannelser benævnes kandidatuddannelser. Indeholder også supplerende sidefag.
Lærerløntimer, gymnasiet		Ved lærerløntimer i gymnasier menes: Skematimer + tillægstimer + rettereduktioner + feriereduktion + afspadsering + undertimer, dvs. lærernes samlede løntimetal før henlæggelse til timebank og/eller eventuel udbetaling.
Lærerårsværk		Antal ansatte lærere omregnet til lærerårsværk. Hvis flere lærere er ansat på deltid, kan de tilsammen udfylde ét helt lærerårsværk.
M
Median vente- tid		Den midterste observerede ventetid i en ordnet talrække.
Median tal		Det midterste observerede tal i en ordnet talrække.
Mellemlange videregående uddannelses- område		Det mellemlange videregående uddannelsesområde består af mellemlange videregående uddannelser (MVU) samt bacheloruddannelser.
MVU		Mellemlange videregående uddannelser består af fx folkeskolelærer-, journalist-, fysio-/ergoterapuet- og sygeplejerskeuddannelser m.v.
N
Nettoind- vandring		Nettoindvandring er forskellen mellem indvandring og udvandring.
Normalklasse, grundskole		En klasse med elever, som helt eller delvist modtager folkeskolens almindelige undervisning. Elever, som får supplerende specialundervisning ved siden af normalklasseundervisningen, medregnes som normalklasseelever.
Normeret over- gangsmønster, fuldførte/ afbrudte		Det normerede overgangsmønster er et teoretisk begreb, som konstrueres på baggrund af overgangs- og bestandstavler. Overgangsmønster viser hvor man ge procent af en konstrueret ungdomsårgang (svarende til eleverne i 8. klasse), der foretager de forskellige overgange i uddannelsessystemet. Der er tale om en tværsnitsberegningsmetode. Som tværsnitsperiode anvendes 1/10 året før til 30/9 året efter. For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan man antage, at man følger eleverne i 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Fx vil næsten alle elever fra 8. klassetrin fortsætte på 9. klassetrin (99%), og herfra vil måske en tredjedel gå til gymnasiet. Når eleverne mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan man lave en oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. For ikke at skulle vente på en sådan opgørelse efter forløbsmetoden, beregner vi i stedet det normerede overgangsmønster.
O
Omverdenen		Defineret som værende uden for uddannelsessystemet. At tilgå omverdenen betyder, at personen forlader det ”ordinære” uddannelsessystem og ikke vender tilbage til det igen.
Overgangs- mønster		Beregning af overgangsprocenter sker som en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Beregningen viser adfærden efter hhv. fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb. Fx kan man se, hvor mange (af hver 100, der fuldførte en uddannelse eller uddannelsesgruppe) der vil forlade uddannelsessystemet (gå til omverden) og hvor mange der vil påbegynde et nyt uddannelsesforløb. Der er tale om en tværsnitsberegning.
Overgangs- procent, fuldførte/ afbrudte		Procent af alle fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse, der inden for 25 starter på en ny uddannelse. Den uddannelse, der påbegyndes, kan godt være den samme som den, der blev fuldført eller afbrudt.
P
Ph.d.		Philosophiae doctor (ph.d.) er uddannelsessystemets højeste uddannelsesniveau, som er en overbygning til kandidatuddannelserne.
Prognose		En prognose har indregnet forskellige variable parametre, der angiver forventninger til fremtiden, der ikke er udtryk for mekaniske fremskrivninger af historiske tendenser. Fx opstilles der visse forventninger til ind- og udvandring i en befolkningsprognose.
Private grundskoler		De private grundskoler er en fællesbetegnelse for: frie grundskoler, specialskoler og efterskoler.
Påbegyndte		Det antal personer, der påbegyndte og dermed er i gang med en uddannelse. Påbegyndte kan måles pr. given dato, men også - som det ses for tilgang - i en periode.
R
Reduktion, grundskolen		En ikke direkte undervisningsrelateret del af en grundskolelærers løn. Se lærerløntimer. Denne oplysning er alene af historisk værdi, da reduktionen ikke mere beregnes.
Regnskabstal		Se integreret elevregister, regnskabstal.
Restgruppe, grundskolen		Den andel af en ungdomsårgang der går direkte til omverden efter grundskolen. Af praktiske grunde betegnes denne gruppe ofte som den "ægte" restgruppe.
Restgruppe, gymnasiale område		Den andel af en ungdomsårgang, der efter en fuldført gymnasial uddannelse går direkte til omverden. Denne overgang for dette uddannelsesområde betegnes ofte som "den gymnasiale restgruppe".
S
Specialarbej- dere m.v.		Denne gruppe er den del af arbejdsstyrken, der ved Danmarks Statistik seneste traditionelle folketælling i 1970 blev indplaceret i denne gruppe, og personerne her har ikke siden taget en anden uddannelse under de heri behandlede uddannelsesområder. Det kan nævnes, at der ikke er tilgang til gruppen, og derfor vil den naturligt forsvinde med tiden.
Special- og supplerende undervisning, grundskolen		Specialundervisning består fx af undervisning af handikappede elever i enten specialklasser eller som enkeltelever i normalklasser. Supplerende undervisning består eksempelvis af bibliotekskundskab eller undervisning i fritiden.
Studiekompe- tence		Uddannelser, som giver adgang til videre uddannelse. Fx grundskolen og gymnasiale uddannelser m.fl.
Studieskiftere		Uddannelsessøgende, der kommer fra et afbrudt uddannelsesforløb.
Studietrins- tilvækster		Studietrinstilvækst udløses, når elever gennemfører et trin eller moduler i et uddannelsesforløb. Begrebet bruges hovedsagelig i de videregående uddannelser, hvor institutionerne får tildelt ressourcer efter antal studietrinstilvækster.
T
Tilgang		Det antal af elever, der påbegynder den aktuelle uddannelse eller uddannelsesgruppe fra 1/10 året før til 30/9 i året.
Tilgang, fremskrevet		Det antal elever, der forventes at tilgå den pågældende uddannelse eller uddannelsesgruppe fra 1/10 i et år til 30/9 året efter. Fremskrivningsforudsætningen er uændret studieadfærd i forhold til udgangsåret.
Tværsnitsbe- regning		Med en tværsnitsberegning kortlægger man, hvordan de studerende vil bevæge sig gennem uddannelsessystemet, eller med andre ord giver man et bud på sandsynligheder for overgange mellem de forskellige tilstande i uddannelsessystemet i en valgt tværsnitsperiode. Tværsnitsmetoden står som modsætning til en forløbsmetode.
Tværsnitsme- tode		Se tværsnitsberegning.
Tværsnitspe- riode		Observationsperiode for bevægelser i uddannelsessystemet, som løber fra 1/10 i året til 30/9 året efter. Denne periode på et års længde er den mest anvendte. Man kan principielt vælge en tværsnitsperiode af vilkårlig længde.
U
Udelt kandi- datuddannelse		Frem til 1999 er følgende uddannelser ikke delt i bachelor/kandidatstruktur: Landinspektør-, dyrlæge-, teolog-, læge-, tandlæge- og civilingeniøruddannelserne. Se tillige bacheloruddannelsesområdet.
Uddannelses- kode		Uddannelseskoden er en ottecifret kode, der entydigt refererer til en enkelt uddannelse. Se evt. forspalte.
UFL-modellen		En model, der bygger på Danmarks Statistiks register, og som beregner ledigheden, fordelt på uddannelser. UFL står for Uddannelsesfordelt Ledighed. Det kendetegnende for denne model er, at man har mulighed for at sammenkoble ledighed og uddannelsesbaggrund. Modellen opererer med forskellige ledighedsbegreber, fx antal ledighedsramte/ledighedsberørte i det seneste år og ledighedsramte i det seneste år, omregnet til fuldtidsledige.
Undergrup- peniveau		Et grupperingsniveau i Statistik- og Informationskontorets forspalter. Undergruppeniveauet er oftest den fineste detaljeringsgrad i modellerne.
Ungdoms- uddannelser		Herunder henhører gymnasiale uddannelser og hovedparten af uddannelserne under EUD m.v.
Ungdoms- årgang		En ungdomsårgang er det antal personer, der er født i samme år. Ungdomsårgangen kan opgives som antal 0-årige, antal 15-årige eller evt. antal 18-årige afhængig af, hvad man vil relatere årgangen til i uddannelsessystemet. Alderen er opgjort pr. 31/12, således, at fx de 18-årige er fyldt 18 ved udgangen af året.
Ungdomsår- gang, 0-årige		Antallet af nyfødte opgjort pr. 31/12 i året.
Ungdomsår- gang, konstrueret		En konstrueret ungdomsårgang er det antal personer, der findes på et givet trin i uddannelsessystemet. Fx kan 1. klasse bestå af børn i alderen 5, 6 og 7 år. De forskellige aldre vægtes efter deres andel af gruppen, og beregninger kan foretages ud fra kendskabet til aldersklassernes størrelse. Alderen opgøres pr. 31/12 i året.
Ungdomsår- gang, norme- ret overgangs- mønster		Svarer til nytilgangen fra omverden til grundskolens 8. til 10. klasse Dette svarer stort set til en 8. klasseårgang.
Universitets- sinstitu- tioner		Omfatter i 2000 følgende institutioner: KU, ÅU, OU, RUC, AUC, DTU, lovhandelshøjskolerne i: København, Århus og Syd, Danmarks Farmaceutiske Højskole, KVL og Danmarks Lærerhøjskole.
V
Ventetid, gennemsnitlig fuldførte/ afbrudte		Det antal måneder, som fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse i gennemsnit venter, før de igen starter på en uddannelse. Der er tale om en tværsnitsberegning. Som tværsnitsperiode anvendes 1/10 et år til 30/9 året efter.
Ventetid, typisk fuldførte/ afbrudte		Det antal måneder som fuldførte og/eller afbrudte på en uddannelse typisk venter, før de igen starter på en uddannelse. Dvs. den ventetid som de fleste har. Der er således tale om en tværsnitsberegning. Som tværsnitsperiode anvendes 1/10 i året til 30/9 året efter.
Å
Årgangsdelte, fuldt		Eleverne undervises på adskilte klassetrin.
Årgangsdelte, ikke fuldt		Elever fra forskellige klassetrin undervises i samme klasse.
Årselever		En årselev svarer normalt til én elev undervist på skole i fx 40 uger. På uddannelser, hvor undervisning/elev er kortere end ét år, sammenlægges forskellige elevers undervisningstid op til de 40 uger, således at flere personer tilsammen kun udgør fx én årselev.