8. Befolkning samt uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Til uddannelsesplanlægning er det ofte af relevans at få et overblik over nutiden, men også de fremtidige udsigter med hensyn til befolkningens størrelse og sammensætning på alder og regioner. Her opgøres bl.a. det potentielle in- og output til/fra uddannelsessystemet i form af: Befolkningens sammensætning på alder og landsregion og befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Desuden beregnes: ungdomsårgangens størrelse nu og i fremtiden, arbejdsmarkedsstatus for unge, som ikke var under uddannelse, den samlede arbejdsstyrkes størrelse samt ledigheden fordelt på uddannelsesniveau.

8.1 Befolkningen i dag og i fremtiden

I dette afsnit vises i grove træk det potentielle input til uddannelsessystemet i form af befolkningsunderlaget. Der vises, hvordan befolkningen er sammensat på alder og landsregioner. Desuden præsenteres, hvorledes den samlede befolkning har udviklet sig i de seneste år, og hvordan den forventes at udvikle sig i fremtiden. I Undervisningsministeriet opgøres alderen pr. 31. december i året, dvs. at fx antallet af 7-årige i 2001 var antallet af personer, der fyldte 7 år på et eller andet tidspunkt i løbet af 2001.

Ud over befolkningen opgøres den historiske og forventede udvikling af ungdomsårgangene (målt som 0-årige), hvor "bølgerne" i ungdomsårgangenes størrelser tydeligt ses.

Når befolkningen af Danmarks Statistik bliver prognosticeret, er 4 komponenter indbygget i beregningen:

1. Fertiliteten (fødselshyppigheden), nettoindvandringen, dødeligheden og flyttehyppigheden (flyttemønster)

I tabel 8.1.1 opgøres befolkningstallet på landsregioner og alder pr. 31/12 2001. Der var i alt 5.368.354 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 644.666 personer efterfulgt af Københavns Amt med 617.336 personer. Det laveste befolkningstal ses i Bornholms Amt med kun 44.197 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark viste var de 30-39-årige, som udgjorde 15,2% af den samlede befolkning.

I figur 8.1.1 opgøres den regionale fordeling af den for uddannelsessystemets nok mest relevante gruppe; de 0-29-årige. I 2001 udgjorde de 36,9% af befolkningen. Storkøbenhavn havde den største koncentration i aldersgruppen (ca. 461.900 personer), hvor fx Bornholms Amt kun havde ca. 14.000 personer.

I tabel 8.1.2 opgøres befolkningstallet procentuelt på alder og regioner. Der er store regionale skævheder i alderssammensætningen her i landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner havde landets mindste andel af 0-19-årige, hhv. 17,8% og 16,2%. Dette er langt under landsgennemsnittet, som var 24,0%. I Ringkøbing Amt var fx 26,5% af befolkningen i denne aldersgruppe.

For Københavns og Frederiksberg Kommune ses landets største koncentration af 20-29-årige, med hhv. 24,9% og 18,4%. Dette er langt over landsgennemsnittet, som var 12,9%.

I figur 8.1.2 opgøres ungdomsårgangene som antallet af nyfødte (0-årige) fra 1992 til 2025. Til planlægning af fx ressourceforbruget i grundskolen, er det af stor relevans at vide, hvor mange der er og vil blive født. Opgørelsen kan fx bruges til beregning af behovet for antal skoler, antal lærere, økonomi m.v. Små og store fødselsårgange sætter spor i forventningerne til fødselstallet en generation senere, således at prognosen for fødselstallene bliver bølgeformede. De meget små fødselsårgange giver naturlig tilsvarende lave fødselstal, når disse årgange skal have børn.

I 1995 toppede antallet af nyfødte med ca. 70.100. Herefter ses en næsten konstant antal nyfødte. År 2012 vil være det år, hvor antallet af nyfødte vil nå sit laveste punkt med omkring 59.600, herefter vender billedet, og der forventes igen en stigning i årgangenes størrelse. I 2020 forventes der at blive født ca. 64.600 børn. Dette er dog et fødselstal, som ikke når niveauet fra 1995.

Det er tillige af stor relevans at få et bud på, hvordan den samlede befolkning aldersmæssigt er og vil være sammensat nu og i fremtiden. Disse beregninger opgøres i tabel 8.1.3 for perioden 1992 til 2020 (2002 er første år i prognosen).

I 2001 var der, som tidligere nævnt, ca. 5,4 mio. personer i Danmark. I 2020 forventes befolkningen at udgøre ca. 5,7 mio. I 2015 vil befolkningstallet ligge på ca. 5,6 mio. personer.

Befolkningen i Danmark forventes imidlertid at være sammensat på en anden måde i fremtiden. I 2001 udgjorde fx de 20-49-årige ca. 2,26 mio. mennesker. I 2010 vil der være ca. 2,18 mio. i aldersgruppen.

I 2001 var der 1,61 mio. i aldersgruppen 50-79-årige, i 2020 vil der være og denne aldersgruppe være steget til ca. 1,96 mio. personer. Denne udvikling ses tydeligt i tabel 8.1.4, hvor resultaterne fra tabel 8.1.3 er indekseret (2001 = indeks 100,0).

Det samlede befolkningstal vil vokse konstant i prognoseperioden. Fra 2001 til 2020 vil stigningen svare til 5,4%. Det ses også tydeligt, at generationen af ældre i fremtiden vil blive markant højere end niveauet fra i dag. Fx vil der i 2020 være 31,1% flere i aldersgruppen 60-69 år end i dag.

Tabel 8.1.1 Befolkningstal, fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, alderen er opgjort pr. 31/12 2001.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 8.1.1 Antallet af 0-29-årige, fordelt på regioner pr. 31/12 2001.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 8.1.2 Befolkningstal procentuelt fordelt på regioner og landet i alt, opgjort på aldersintervaller, alderen er opgjort pr. 31/12 2001.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Figur 8.1.2 Historisk og prognosticeret antal nyfødte (0-årige), alderen er opgjort pr. 31/12 fra 1992 til 2020.

Tabel 8.1.3 Historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10-års aldersintervaller, opgjort fra 1992 til 2020 pr. 31/12 i året.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 8.1.4 Indekseret historisk og prognosticeret befolkning, fordelt på 10års aldersintervaller, opgjort fra 1992 til 2020 pr. 31/12 i året. 2001 = indeks 100,0.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

8.2 Befolkningens uddannelsesniveau og ledighed

I dette afsnit præsenteres det output, hvor uddannelsessystemet direkte medvirker til prægning af befolkningen. Afsnittet indeholder: befolkningen (15 69-årige) fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsstatus i 2001for unge 15-29-årige som ikke var uddannelse, udvikling i arbejdsstyrken (16-66-årige) samt ledige (16 66-årige) opgjort på uddannelsesniveau.

I tabel 8.2.1 ses befolkningen (15-69 år), procentuelt fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse fra 1992 til 2002. I 2002 havde 34,1% alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andelen faldt konstant fra 1992 til 2002. Der er generationsforskelle i gruppen, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre havde kun 7 års skolegang. Dog har en del af gruppen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse måske været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at fuldføre. Desuden kan personer i gruppen uoplyste (2,8% i 2002), principielt have fuldført uddannelser på alle niveauer.

Det tager tid at ændre den samlede befolknings uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Så effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser viser sig først rigtigt i løbet af nogle år.

I 2002 havde 8,5% en gymnasial uddannelse, heraf 6,3% en almengymnasial uddannelse og 2,2% en erhvervsgymnasial uddannelse, som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have afsluttet den.

I 2002 havde 54,6% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 34,0% en erhvervsfaglig uddannelse og 20,6% en videregående uddannelse. Fra 1992 til 2002 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,3 procentpoint. Den andel af befolkningen der havde en videregående udannelse, steg også, her med 5,4 procentpoint.

I tabel 8.2.2 og figur 8.2.2 opgøres arbejdsmarkedsstatus i 2001 for de 15-29-årige der ikke var under uddannelse, fordelt på højeste fuldførte uddannelse og køn.

Jo lavere uddannelsesstatus, jo højere ledighed, og jo større er sandsynligheden for at være uden for arbejdsstyrken. I 2001 udgjorde den samlede befolkning i aldersgruppen 540.191 personer. Heraf havde 52,2% ingen ordinær erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. uoplyst uddannelse). Som det fremgår af figuren, var hovedparten i beskæftigelse. Dette gør sig dog ikke gældende for gruppen af uoplyst uddannelsesforhold.

Unge med alene en grundskoleuddannelse havde en ledighed på 6,9%. 32,5% var helt uden for arbejdsstyrken. Der var forskelle på det uddannelsesniveau, der lå bag, og den status, de unge har på arbejdsmarkedet. I 2001 var 77,2% i beskæftigelse og 4,7% ledige. Ledigheden for denne gruppe af unge svarer stort set til ledigheden i Danmark som lå på 4,5% (fremgår ikke af tabellen). Der var flest kvinder uden for arbejdsstyrken, færrest kvinder i beskæftigelse, og kvindernes ledighed var også højere.

Unge med en fuldført gymnasial uddannelse har en højere beskæftigelsesandel end unge med alene grundskolen. Og de videregående uddannelser havde højere beskæftigelse end personer med alene en gymnasial uddannelse. I tabel 8.2.3 opgøres udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken for de 16-66-årige i perioden 1992 til 2001.

Befolkningens størrelse steg konstant fra 1992 til 1998 fra ca. 3,51 mio. personer til ca. 3,59 mio. personer dette niveau holdt sig stort set frem til 2001 (3,60 mio.). For arbejdsstyrkens størrelse ses et mere nuanceret udvikling indenfor ca. 2,77 mio. personer til 2,81 mio. Anderledes ser det ud for arbejdsstyrkens andel af befolkningen (fra 1992 til 2001 faldt andelen med 2 procentpoint). I 2001 udgjorde arbejdsstyrken 77,8% af befolkningen.

I tabel 8.2.4 opgøres ledigheden fordelt på uddannelsesniveau og køn i perioden 1992 til 2001. Den samlede ledighed er faldet markant fra 10,3% i 1992 til 4,5% i 2001. Fra 1992 til 1993, steg ledigheden dog til 11,4%. Herefter er den faldet konstant. Samtidig gør det generelle fald sig gældende for hver af de enkelte uddannelsesgrupper. Med andre ord kom knækket på ledighedskurven fra 1994 til 1995 – alle uddannelsesgrupper til gode, også dem, der ikke havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne gruppes ledighed var således nede på 5,6% i 2001 mod 12,8% i 1992.

Personer, der ikke har afsluttet en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse, har en langt større risiko for at blive ledige end de, der har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse. Det er derfor ikke overraskende, at denne gruppe i hele perioden havde den højeste andel af ledige.

Der var 4,4% ledige blandt de erhvervsfagligt uddannede i 2001, hvor der i 1992 var 9,5%. Der blev også færre ledige med en kort videregående uddannelse. Her endte ledigheden på 3,8% i 2001.

Det generelle billede er, at jo højere uddannelsen er, des lavere er ledigheden. Undtagelsen fra reglen er gruppen med mellemlange videregående uddannelser, der havde den laveste andel af ledige igennem hele perioden. I 2001 var deres ledighed helt nede på 2,4%. Kandidaterne lå lidt over dette niveau med en ledighedsprocent på 3,0.

Hvis man ser på forskellen mellem mænd og kvinder, havde kvinderne igennem hele perioden en større ledighed end mændene. I 2001 var forskellen 5,1% ledige kvinder mod 4% ledige mænd. Dette gør sig ikke gældende for de mellemlange videregående uddannelser, hvor kvindernes ledighed lå noget under mændenes. Dette skyldes bl.a., at der en meget høj kvindeandel blandt pædagoger, lærere og sygeplejersker m.v., som i perioden har haft en lav ledighed.

Tabel 8.2.1 Befolkningen (15-69-årige) procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelsesområde og køn, opgjort fra 1992 til 2002.

1) En overvejende del er indvandrere og efterkommere, der ikke har fuldført en uddannelse i Danmark. Anm.: Omfatter 15-69-årige, som ikke var under uddannelse, ekskl. voksenuddannelse.
Kilde: ”Statistiske Efterretninger” samt diverse specialkørsler og Statistikbanken, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Informations- og Statistikkontors egne beregninger.

Tabel 8.2.2 Befolkningens (15-29-årige) højeste fuldførte uddannelse som ikke var under uddannelse, opgjort på køn i 2001.

1) Indeholder 8.10. klassetrin.
2) Uddannelsesbaggrund er ikke registreret, det kan fx være indvandrere som har en uddannelse fra hjemlandet.
Kilde: "Statistikbanken", Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Figur 8.2.1 Arbejdsmarkedsstatus for de 15-29-årige, som ikke var under uddannelse. Opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 2001.

Se kilde og noter under tabel 8.2.2.

Tabel 8.2.3 Udvikling i befolkning og arbejdsstyrke (16-66-årige) omregnet i mio. personer, opgjort fra 1992 til 2001.

Kilde: "Statistikbanken", Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Tabel 8.2.4 Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau og køn (16-66-årige), 1992 til 2001.

Note: Registrerede ledighedsberørte i året jf. Danmarks Statistiks CRAM- og RASoplysninger.
Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.