7. Voksenuddannelsesområdet

I dette afsnit præsenteres statistik for voksenuddannelser. Afsnittet har ikke samme struktur som de øvrige afsnit i bogen. Det er fordi der endnu ikke findes så deltaljeret statistisk for disse to områder, som der findes for det ordinære uddannelsessystem. Det betyder også, at tabellerne ikke er dynamiske. Der kan i øvrigt henvises til http://pub.uvm.dk/2001/voksenuddannelse og http://pub.uvm.dk/2002/voksenuddannelse

I Danmark er der en lang og stærk tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse. Den voksenuddannelse, der medtages her, er offentligt finansieret og reguleret ved lov, men herudover findes en lang række private tilbud. Der er en bred vifte af tilbud til voksne om undervisning i almene fag som fx dansk regning/matematik, historie og sprog. Undervisning af denne type er almen voksenundervisning (avu), hfenkeltfag, forberedende voksenundervisning (FVU), indvandrerundervisning, fritidskurser under lov om folkeoplysning, folke- og daghøjskolekurser.

Der er også en lang række tilbud om direkte erhvervsrettede uddannelser for personer med varierende uddannelsesbaggrund. Eksempler herpå er arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU/korte specifikt brancheorienterede kurser), voksenerhvervsuddannelser (særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser) og åben uddannelse (åu/deltidsuddannelser til fx merkonom og HD, enkeltfagskurser fra deltids- og heltidsuddannelser i øvrigt samt korte koncentrerede kurser).

En del af uddannelserne er kompetencegivende, fx enkeltfagsundervisning, der afsluttes med en prøve. Og en del af de længere uddannelser er hele afsluttede uddannelser, fx datanom, teknonom, HD og bachelor under åben uddannelse. Enkelte af de kompetencegivende AMUkurser kan også stykkes sammen til en egentlig kompetencegivende uddannelse.

Voksenuddannelserne kan være offentligt og/eller privat finansieret.

Undervisningsomfanget inden for de forskellige typer voksenuddannelse varierer fra ganske få timer til samlede fuldtidsundervisningsforløb af flere års varighed. Undervisningen foregår dels i fritiden, dels i arbejdstiden. En del undervisning på åben uddannelse foregår i dag som fjernundervisning.

7.1 Aktiviteten på voksenuddannelserne

I dette afsnit beskrives den overordnede aktivitet inden for de forskellige voksenuddannelser.

I tabel 7.1.1 opgøres årselever/studenterårsværk på voksenuddannelserne fra 1993 til 2001.

I 2001 var der ca. 100.000 årselever i de offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud, jf. tabel 1.1. Siden 1998, hvor der samlet var næsten 130.000 årselever, er aktiviteten faldet ca. 20%. Det er særligt markante aktivitetsfald på daghøjskoler og AMUuddannelser, der har været medvirkende hertil.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 2001 var der således tilsammen ca. 130.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

Det kan være meget forskelligt uddannelsesområderne imellem, hvor mange årsværk, én person (dvs. én CPRkursist) typisk optjener. Fx er en del åbne uddannelser typisk to-årige deltidsuddannelser svarende til ét årsværk. På korte uddannelsesforløb, bl.a. AMUuddannelser og korte kurser på højskolerne, går der selvfølgelig flere personer på et årsværk. Samlet set må det antages, at omkring 200.000 personer var i berøring med voksen- og efteruddannelsessystemet i 2001.

En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken som beskæftigede eller som arbejdssøgende eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for Åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Daghøjskolernes aktivitet er faldet drastisk siden indførelsen af aktivitetsloft på 9.800 årselever. Fra 2000 til 2001 faldt aktiviteten med 3%. Med ca. 7.600 årselever i 2001 svarer det til aktivitetsniveauet før 1995. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning og i begrænset omfang også foredrag, studieture og ekskursioner, samt praktikophold af kortere varighed. Desuden skal daghøjskolerne tilbyde undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, regning og edb. Undervisningen er eksamensfri. I 1996 overgik daghøjskolerne til overvejende statslig finansiering, men blev i 2002 ved lov henlagt til kommunerne.

AMUuddannelserne havde med ca. 8.900 årselever i 2001 en aktivitetsstigning på 6,4%. AMUuddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt.

De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en erhvervsuddannelse. Både beskæftigede og ledige kan deltage i AMUuddannelse. AMUuddannelser forventes at udgøre en stor del af aktiviteten i den nye Grunduddannelse for voksne (GVU), som er en ramme for anerkendelse af tidligere erhvervede kompetencer og fastsættelse af individuel uddannelsesplan. Læs mere om deltagerprofiler under særlige opgørelser.

Folkehøjskolerne havde i 2001 i alt 5.100 årselever. På de lange kurser, der har en varighed på 12 uger eller derover, faldt aktiviteten i forhold til 2000 med ca. 8%, mens aktiviteten på de korte kurser til gengæld steg. Samlet set er aktiviteten på folkehøjskolerne faldet med mere end 30% siden midten af halvfemserne, og antallet af højskoler er faldet fra over 100 skoler til 87 (inkl. tre ungdomshøjskoler). Aktivitetsnedgangen kan generelt forklares ved, at ungdomsårgangene er faldende. Derudover skyldes dele af aktivitetsfaldet på de lange kurser, at de syv Tvindhøjskoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. En sidste væsentlig forklaring på nedgangen er, at det fra 1996 kun er muligt at modtage 50% af dagpengene under højskoleophold for unge under 25 år. Læs mere om deltagerprofiler på folkehøjskolerne under særlige opgørelser.

Almen voksenuddannelse (avu) og hfenkeltfag udbydes på de amtslige Voksenuddannelsescentre (VUC). Avu er kompetencegivende og prøveforberedende voksenundervisning i kernefag, som amtet skal udbyde, samt en række tilbudsfag. Deltagerne kan tage en prøve, der svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve. Hfenkeltfag er en studieforberedende uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse. Aktiviteten har været stigende frem til 2000, især på avu. Men i 2001 er der sket et fald på 7% og 20% på hhv. hf og avu, hvorved aktiviteten er på niveau med aktiviteten i første halvdel af 1990erne. Deltagerprofiler fremgår under særlige opgørelser.

Voksen- og efteruddannelse under lov om Åben uddannelse er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkeltfag, eller særligt tilrettelagte forløb. En række kurser udbydes også som fjernundervisning. Aktiviteten på Åben uddannelse foregår dels på erhvervsskoler (f.eks. merkonom, EUDenkeltfag og hhxenkeltfag), dels på videregående uddannelsesinstitutioner (f.eks. HD, diplom/masteruddannelser, og pædagoguddannelsen for personer med erhvervserfaring). På erhvervsskolernes åbne uddannelser var der ca. 12.000 årselever i 2001. Fra og med 2001 er dele af Åben uddannelse på erhvervsskolerne finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). Deltagerprofiler for erhvervsskolernes Åbne uddannelser fremgår desuden under særlige opgørelser.

Åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner havde en aktivitet i 2001 på 14.400 årselever, hvilket var et stort set uændret niveau i forhold til 2000. Aktiviteten kulminerede i 1997 med mere end 16.000 årselever, men ellers har aktiviteten været støt stigende siden starten af 1990erne.

Voksenerhvervsuddannelsen (VEUD), eller voksenlærlingeordningen, retter sig mod personer over 25 år. Uddannelsen havde 10% færre årselever i 2001 end i 2000, men aktiviteten er i dag stadig over 50% større end i midten af 1990erne.

Dansk som andetsprog for voksne udlændinge blev ved ressortomlægningen i 2001 flyttet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Aktiviteten steg mere end 60% fra 1993 til 2001. Alle udenlandske statsborgere over 18 år, som har fået opholdstilladelse, har ret til undervisning. I alt 43 centerkommuner har ansvar for undervisningen, der foregår på sprogcentre. Læs evt. mere om sprogundervisningen i ”Aktivitetsrapporten for 2001” fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, eller i ”Voksenuddannelse i tal 2001”.

Figur 7.1.1 illustrerer aktivitetsfordelingen for udvalgte voksenuddannelser. VUC tegnede sig for næsten 30% af den samlede aktivitet i 2001. Dernæst kommer Åben uddannelse og danskundervisning med hhv. 26% og 19%.

På de udvalgte, centrale voksenuddannelser i figur 7.1.2 fremgår det, at VUC, der har haft en aktivitetsfremgang siden 1998. Åben uddannelse på erhvervsskoler; AMU og daghøjskoler har haft det største relative fald i aktiviteten gennem de seneste fem år.

Tabel 7.1.1 Årselever/studenterårsværk på voksenuddannelserne, opgjort fra 1993 til 2001.

1) Lange kurser er på 12 uger eller mere korte kurser er på under 12 uger.
2) Amtsrådsforeningens opgørelse pr. skoleår. 2001tallene er skoleår 2000/01, 2000tallet er skoleåret 1999/00. osv.
3) Fra 2001 vedrører en del af aktiviteten over Åben uddannelse finansieret af ArbejdsmarkedetsUddannelsesfinansiering (AUF).
4) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse.
5) Der går 756 timer på et årsværk.
6) Indberetninger for 2000 og 2001 endnu ikke afsluttet. Derfor er 1999tal anvendt.
7) Der er taget udgangspunkt i ARF‘s kursist tal (Gns. 60 timer pr. kursist og 700 kursisttimer pr. årselev). I 2001 afløst af FVU og udfaset 1. kvartal 2001.
8) Indført 2001. Udgangspunkt i ARF‘s kursist tal (Gns. 50 timer pr. kursist og 825 kursisttimer pr. årselev).
9) Ekskl. indtægtsdækket virksomhed.
10) Der er endnu ikke modtaget aktivitetstal for Museumshøjskolen for 2001.
11) Direktoratet for FødevareErhvervs uddannelser.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Figur 7.1.1 Fordeling af aktivitet på voksenuddannelserne, 2001.

Figur 7.1.2 Indekseret aktivitetsudvikling for udvalgte voksenuddannelser fra 1993 til 2001. 1993 = indeks 100.

Se evt. noter til uddannelserne under tabel 8.1.1.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Særlige opgørelser for voksenuddannelsesområdet

I dette afsnit beskrives deltagernes baggrund inden for de forskellige områder af voksenundervisningen. På grund af uddannelsestilbudenes meget varierende indhold og tilskudsordninger henvender de sig til vidt forskellige målgrupper. Denne differentiering er væsentlig at medtage, når deltagernes baggrund skal sammenlignes.

På grund af uddannelsestilbudenes forskelle i indhold henvender de sig til forskellige målgrupper. De forskellige målgrupper kan aflæses i de deltagerkarakteristika, der behandles nedenfor. Deltagerne er meget forskellige hvad angår bl.a. alder, uddannelsesbaggrund og indkomstforhold.

Nedenstående tabeller er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, der inkluderer følgende voksenuddannelsesområder: Daghøjskoler, AMUuddannelser, VUC (hf og avu), folkehøjskoler (lange kurser) og Åben uddannelse på erhvervsskoler. Inden for hvert uddannelsesområder tæller én person kun som en deltager, selvom vedkommende måtte have fulgt f.eks. flere AMUkurser inden for det givne år. Til gengæld tæller personerne dobbelt i det omfang de i løbet af året deltager på flere uddannelsesforløb på forskellige områder (f.eks. et AMUkursus og et ÅUforløb).

Kønsfordelingen

Generelt er kvinderne i overtal på voksenuddannelserne (se figur 7.1.3). Kun på AMU er der flere mænd (60%) end kvinder. På VUC og daghøjskolerne er to ud af tre deltagere kvinder, mens der er 60% kvinder på folkehøjskolernes lange kurser.

Aldersfordeling

Aldersmæssigt favner de dominerende voksenuddannelser lige fra højskolernes lange kurser, hvor næsten 90% af deltagerne er under 30 år, til avu på VUC, hvor 80% af deltagerne er 30 år og derover (se figur 7.1.4). Næsten halvdelen af AMUkursisterne har rundet de 40 år, mens daghøjskolerne har den største aldersspredning. På VUC er hfkursisterne generelt yngre end avukursisterne, idet ca. 55% er over 30 år på hf mod 80% på avu.

Deltagernes uddannelsesbaggrund

Det sammensatte billede af voksenuddannelserne træder også frem, når der ses på deltagernes uddannelsesbaggrund (se tabel 7.1.2). På avu og hf på VUC har hhv. 43% og 34% af kursisterne kun en grundskoleuddannelse. Til gengæld er der kun 14% af deltagerne på Åben Uddannelse, der alene har grundskolen som baggrund. Blandt AMUdeltagerne har hver tredje kun en grundskoleeksamen, mens over halvdelen af deltagerne på daghøjskolerne har grundskolen alene som uddannelsesbaggrund.

Erhvervsuddannelserne er også en hyppig uddannelsesbaggrund, særligt på de mest erhvervsrettede uddannelser – AMU og ÅU. Her har hhv. 56% og 53% en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ved opstart.

Det fremgår tydeligt af tabellen, at der overordnet er få deltagere i voksenuddannelse, der har en videregående uddannelse. Dog har 25% af ÅUdeltagerne en (fortrinsvis mellemlang) videregående uddannelse. Til sammenligning har ca. 20% af den samlede befolkning en videregående uddannelse.

På folkehøjskolerne har ca. 40% en gymnasial uddannelse, og sammenholdt med den relativt lave alder blandt højskoledeltagerne må det formodes, at de fleste deltagere fortsætter i uddannelsessystemet efter opholdet.

Deltagernes arbejdsmarkedsstatus

På de erhvervsrettede voksenuddannelser, AMU og Åben uddannelse, er der en klar overvægt af privat ansatte blandt deltagerne. Således er 70% af AMUdeltagerne privat ansatte (se tabel 7.1.3). På de øvrige områder har en stor del uoplyst ejerforhold, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de generelt unge deltagere på daghøjskoler og folkehøjskoler har en forholdsvis løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad angår deltagernes branchefordeling ses det af tabel 7.1.4, at hver tredje AMUdeltager kommer fra industrien, men også deltagere fra handels- og restaurationsbranchen samt branchen for offentlige/personlige tjenesteydelser er pænt repræsenteret på AMUuddannelserne. På Åben uddannelse er det specielt deltagere fra servicebrancherne, såsom offentlige/personlige tjenesteydelser og finanssektoren, der dominerer. For de øvrige voksenuddannelsesområder gælder det også her, at der er mange med uoplyst erhverv grundet en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tabel 7.1.5 viser beskæftigelsessituationen i 1999 for deltagerne i voksenuddannelse i 2000. Deltagerne på ÅU og AMU har klart den bedste beskæftigelsessituation, men alligevel var ca. 20% berørt af ledighed (dog med beskedne ledighedsgrader). På de øvrige områder er op mod halvdelen – og på daghøjskolerne endda 80% berørt af ledighed eller helt uden for arbejdsstyrken. At mange højskolelever starter uden forudgående beskæftigelse skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den lave alder, og at de formodes at komme næsten direkte fra gymnasiet eller grundskolen. På VUC er blot 40-45% fuldtidsbeskæftigede året før uddannelsesforløbet, mens ca. 25% er helt uden beskæftigelse, og dermed uden for arbejdsstyrken, året før.

Figur 7.1.3 Kønsfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 7.1.4 Aldersfordelingen på de forskellige voksenuddannelser i 2000.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.2 Deltagernes uddannelsesbaggrund på de forskellige voksenuddannelser i 2000, opgjort i procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.3. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 2000, opgjort i procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.4 Deltagere fordelt efter branche 2000, opgjort i procent.

Note: Energi- og vandforsyningsbranchen er lagt ind under industri.
Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 7.1.5 Beskæftigelsesgrad 1999 for deltagere i 2000 (%).

Note: Tabellen vedrører kun regulær ledighed. Den tid deltagerne har været aktiverede i arbejdsmarkedsforanstaltninger registreres ikke som ledighed.
Kilde: Danmarks Statistik.