6. Det videregående uddannelsesområde

De videregående uddannelser (DVU) giver erhvervskompetence. Generelt inddeles de videregående uddannelser i niveauer efter varighed; her opdeles uddannelserne efter 5 hovedgrupper: korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), bacheloruddannelser, kandidatuddannelser, også benævnt lange videregående uddannelser (LVU), samt philosophiae doctor (ph.d.).

De videregående uddannelser bygger oven på en ungdomsuddannelse. Uddannelserne er teoretisk prægede, men nogle uddannelser har indlagt praktik i uddannelsesforløbet. Uddannelserne er af varierende længde.

På de fleste videregående uddannelser er der frit optag, det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne selv fastlægger optagelsestallet ud fra fysisk kapacitet, kvalificerede lærerkræfter og beskæftigelsesforhold for de færdiguddannede. De pædagogiske og de sundhedsfaglige uddannelser har centralt fastsatte optagelsestal.

Adgangskravene til uddannelserne er centralt fastsatte, mens udvælgelseskriterierne (under adgangsbegrænsning) bestemmes af institutionerne selv.

Med den permanente indførelse i 1993 af ”flerårsaftalen” for de videregående uddannelser blev kandidatuddannelserne ændret fundamentalt. Lange videregående uddannelser blev opdelt i to selvstændige uddannelsesforløb: Et indledende afrundet 3årigt bachelorforløb som giver erhvervskompetence, men der som oftest fører videre til et kandidatuddannelsesforløb af 2 års varighed. Kandidatuddannelserne kan føre videre til forskeruddannelsen ph.d., som er et 3årigt selvstændigt forløb. Undtaget få uddannelser har alle kandidatuddannelser i dag en bachelor/kandidatstruktur. Før dette bestod kandidatuddannelserne af udelte uddannelsesforløb.

Det korte videregående uddannelsesområde

Adgangskravet til de korte videregående uddannelser er normalt enten en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, suppleret med studiekompetence i typisk matematik og engelsk. De korte videregående uddannelser varer normalt 2 år og giver erhvervskompetence.

I august/september 2000 blev der med KVUreformen oprettet 13 nye uddannelser, der alle giver ret til at bruge betegnelsen AK efter uddannelsestitlen. De 13 nye uddannelser erstatter de tidligere ca. 75 uddannelser (på nær datamatiker og transportlogistiker m.v.). Uddannelserne giver adgang til relevante diplomuddannelser. Som eksempler på korte videregående uddannelser kan nævnes: Akademi/markedsøkonomuddannelserne, ituddannelser som fx datamatiker samt korte videregående sundhedsuddannelser som fx hospitalslaborant og farmakonom.

Det mellemlange videregående uddannelsesområde

Det mellemlange videregående uddannelsesområde består af mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser.

De mellemlange videregående uddannelser (MVU) varer normalt 3-4 år og giver erhvervskompetence. Som eksempler på mellemlange videregående uddannelser kan nævnes: diplomingeniør, bibliotekar, folkeskolelærer, journalist, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, jordemoder og HD og ED(HD og ED er efter 1990 under åben uddannelse, men medtages her af historiske grunde. miske grad. Næsten alle universitetsuddannelser er i dag opbygget af en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse med mulighed for en efterfølgende ph.d.uddannelse). Adgangskravet er oftest en gymnasial eksamen (eller dele heraf); også visse relevante erhvervsuddannelser (EUD) giver adgang. Fx giver bestået SOSUassistent adgang til de sundhedsfaglige uddannelser.

Med vedtagelsen af MVUloven i 2000 indførtes professionsbachelorniveauet og –titlen. Loven er fulgt op af reformer af de mellemlange videregående uddannelser, som i dag bliver løftet til bachelorniveauet og har fået tillagt professionsbachelortitlen.

Det nye professionsbachelorniveau forudsætter bl.a., at undervisningen baseres på forskningstilknytning, og at uddannelserne og undervisningen knyttes tættere til professionen. Professionsbachelorerne giver nu adgang til relevante kandidatuddannelser. Fra 2003 vil alle studerende starte på en professionsbacheloruddannelse. Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor der skiftes mellem praktik og teori.

På samme niveau som de mellemlange videregående uddannelser findes de akademiske bacheloruddannelser på universiteterne. De er normerede til 3 år og giver erhvervskompetence. Der er uddannelser inden for samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab m.v. Som eksempler på bacheloruddannelser kan fx nævnes: Jura, biomekanik, økonomi, sociologi, skovbrug m.v. I gruppen af bachelorer indgår tillige HA.

Strukturen for universitetsuddannelserne (bachelor 3 år + kandidat 2 år + ph.d. 3 år) blev fastlagt i 1993. Før den tid var der kun samlede forløb frem til kandidatgraden som første akade

Adgangskravet til bacheloruddannelserne er normalt en gymnasial uddannelse med specifikke fagkrav som til de øvrige videregående uddannelser. Bacheloruddannelsen er en afsluttet teoretisk uddannelse, men giver også adgang til et kandidatuddannelsesforløb.

De lange videregående uddannelser

Kandidatuddannelserne er videregående teoretiske uddannelser af normalt 2 års varighed efter en bacheloruddannelse dvs. samlet 5 år. Enkelte kandidatuddannelser er dog stadig opbygget som ét samlet forløb uden bachelorniveau (udelte uddannelser), fx uddannelserne til farmaceut, tandlæge, arkitekt og landinspektør. Uddannelserne giver erhvervskompetence.

Kandidatuddannelserne består af uddannelser inden for følgende områder: humaniora, pædagogik, teknik, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundheds, veterinær- og landbrugsvidenskab m.v., Som eksempler på kandidatuddannelser kan fx nævnes: civilingeniør, arkitekt, læge, jura m.v. Efterfag indgår også som ”øvrige videregående uddannelser”.

Ph.d.uddannelser

Som overbygning til kandidatuddannelsen findes forskeruddannelsen, der afsluttes med en ph.d.grad og er normeret til 3 år. Uddannelserne giver erhvervskompetence. Der findes uddannelser inden for fx samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humaniora, teknik og veterinær- og landbrugsvidenskab m.v.

I slutningen af 2001 skiftede bachelor, kandidat- og ph.d.ud dannelserne ressort fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I dette kapitel behandles alle videregående uddannelser uanset ressort. Det vil sige, at også uddannelser, som henhører under fx Kulturministeriet, Forsvarsministeriet m.v., er medtaget.

6.1 Bestand, tilgang og afgang af studerende nu

I dette afsnit opgøres de historiske bevægelser for studerende på de videregående uddannelser (DVU). Tallene viser, hvor mange studerende der modtager eller har modtaget undervisning på området fra 1992 til 2001. Bestanden af studerende opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige bevægelser for de studerende måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med bevægelser for de studerende sammentælles i to forskellige totaler. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer: både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil overgange fra tandlæge til læge tælles med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Som tidligere nævnt blev det videregående uddannelsesområde (DVU) omlagt inden for de ti, år der her belyses. Det har stor betydning for tidsserierne. Man bør holde sig for øje, at udviklingstendenserne i meget høj grad er præget af områdets omlægninger. Fx ses et skift i tilgangen af studerende fra kandidatuddannelserne til bacheloruddannelserne efter 1992 (se evt. noter til tabellerne).

For bachelor, kandidat- og ph.d.området er indberetningerne fra enkelte store institutioner til Danmarks Statistik de seneste år manglefulde (se noter til tabel 6.1.1). Dette forhold bør man holde sig for øje, inden der konkluderes på udviklingstendenserne.

I tabel 6.1.1 og figur 6.1.1 opgøres bestanden af studerende på det videregående uddannelsesområde fra 1992 til 2001. Antallet af studerende voksede markant i perioden fra 161.174 til 201.806 (en stigning på 25,2%).

I 2001 fordelte bestanden af studerende sig på følgende måde: KVU 10,7%, MVU 37,5%, bachelor 22,5%, kandidatuddannelsesområdet 27,0% og endelig ph.d. 2,3%.

Antallet af studerende på KVU steg med hele 34,1% fra 1992 til 2001, fra 16.150 til 21.658 studerende. Stigningen skyldes bl.a. de merkantile uddannelser, men også ituddannelserne som havde en markant stigning fra 1.395 studerende i 1992 til 5.063 i 2001.

MVU havde områdets største bestand af studerende. I 2001 læste 75.661 studerende her, heraf 37.916 til folkeskolelærer eller pædagog. Fra 1992 til 2001 steg bestanden på MVU markant med 38,3%.

I 2001 studerede 45.464 personer på en bacheloruddannelse. Flest læste på en humanistisk uddannelse (8.360 studerende) efterfulgt af naturvidenskab (7.524 studerende).

I 1992 læste 65.136 studerende på en kandidatuddannelse; i 2001 var bestanden faldet til 54.410 studerende. Figur 6.1.1 illustrerer tydeligt skiftet i bestanden mellem bachelor- og kandidatuddannelserne (jf. ”flerårsaftalen for de videregående uddannelser”). Bestanden af bachelorer steg, og kandidatbestanden faldt, men samlet set steg antallet af studerende for de to uddannelsesområder fra 86.955 studerende i 1992 til 99.874 i 2001 (en stigning på 14,9%).

I tabel 6.1.2 opgøres tilgangen af studerende til det videregående uddannelsesområde fra 1992 til 2001.

Områdets største procentuelle stigning i tilgangen ses for bachelorerne (pga. strukturændringen). Fra 1992 til 2001 steg summen af tilgange med 103,7%. Summen af tilgange til KVU steg med 4,3% fra 1992 til 2001, men fra 1992 til 1997 viste der sig et konstant fald i tilgangen af studerende (i perioden faldt tilgangen med 14,8%).

For MVU steg summen af tilgange konstant. Fra 1992 til 2001 udgjorde stigningen 38,2%. I 2001påbegyndte i alt 24.159 personer en mellemlang videregående uddannelse. Tilgangen til HD og ingeniøruddannelserne faldt, mens tilgangen til folkeskolelærer- og pædagoguddannelserne steg markant i perioden.

I 1992 var tilgangen til bachelor hovedsagelig koncentreret på HA og erhvervssprog, disse uddannelser udgjorde 56,6% af bestanden i 1992, mod 30,3% i 2001). I 2001 var summen af tilgange til området 14.241 studerende. I 1993 var tallet for tilgang af studerende 10.693. De højeste tilgange til området i 2001 findes på HA og humaniora med en tilgang på hhv. 2.821 og 2.438 studerende.

For kandidatuddannelserne ses en samlet sum af tilgange på 13.890 studerende i 2001. Den højest tilgang ses for erhvervsøkonomi med 2.132 studerende i 2001.

Fra 1992 til 2001 lå tilgangen af studerende til ph.d. mellem 1.000 og 1.300 studerende om året.

Antallet af studerende, der fuldførte en videregående uddannelse opgøres i tabel 6.1.3. Sammenlignes 1992 med 2001, ses at antallet af fuldførelser steg for alle områder. Flest fuldførte MVU; i 2001 fuldførte 16.676 studerende en uddannelse herfra, efterfulgt af kandidatuddannelserne med 9.005 fuldførte forløb.

Fra 1992 til 2001 steg antallet af nettofuldførelser på MVU med 38,6%. Der var en markant stigning i antallet af nyuddannede folkeskolelærere og pædagoger; stigningen udgjorde hhv. 142,6% og 109,1%.

Bacheloruddannelserne havde grundet omlægningen områdets største stigning i summen af fuldførte. Fra 1992 til 2001 steg antallet af fuldførelser med 77,1% ( i 2001 fuldførte 6.891 studerende et bachelorforløb).

Kandidatuddannelserne havde en stigning i antallet af nettofuldførelser på 44,6% ( i 2001 blev der uddannet i alt 9.005 studerende).

Ph.d. havde også et pænt stigende antal fuldførelser. I 2000 udgjorde summen af fuldførte forløb 1.035, mod kun 453 fuldførte forløb i 1992; flest fuldførte en sundhedsuddannelse.

I tabel 6.1.4 præsenteres antal studerende, der valgte at afbryde en uddannelse inden for det videregående uddannelsesområde fra 1992 til 2001. Tabellen angiver, på hvilket niveau i studiet afbruddet forekom samt i hvilket år. Ud fra denne tabel alene kan det være vanskeligt at konkludere, om et stigende/faldende antal afbrud også betyder et fald/en stigning i antal fuldførte. Oplysningerne om antal afbrud skal suppleres med oplysninger fra afsnittet "frekvenser og tider" og evt. fra dette afsnits øvrige opgørelser.

I 2001 udgjorde summen af afbrud fra: KVU 3.101 studerende, MVU 6.667 studerende, bacheloruddannelserne 6.092 studerende og kandidatuddannelserne 5.689 studerende. Fra ph.d. afbrød 349 studerende deres uddannelse.

Tabel 6.1.1 Bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 6.1.1 Bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året (fortsat).

Tabel 6.1.1 Bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året (fortsat).

1) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
2) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
3) Pædagoguddannelsen blev forlænget med ½ år til 3½ år fra starten af undervisningsåret 1992/93.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år. 6) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
* Antal personer er mindre end 3.

Tabel 6.1.2 Tilgang af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.  

Tabel 6.1.2 Tilgang af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.1.2 Tilgang af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

^a) Summen af alle tilgange.
^b) Kun nytilgang til de videregående områder.
Se noter under tabel 6.1.1.

Tabel 6.1.3 Antallet af studerende, der fuldførte de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.1.3 Antallet af studerende, der fuldførte de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året

Tabel 6.1.3 Antallet af studerende, der fuldførte de videregående uddannelser fra 1992 til 2001,opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

^a) Summen af alle fuldførte.
^b) Kun fuldførte, der forlader de videregående uddannelsesområder.
Se noter under tabel 6.1.1.

Tabel 6.1.4 Antallet af studerende, der afbrød de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.1.4 Antallet af studerende, der afbrød de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.1.4 Antallet af studerende, der afbrød de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.1.4 Antallet af studerende, der afbrød de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

^a) Summen af alle afbrud.
^b) Kun afbrudte, der forlader de videregående uddannelsesområder.
Se noter under tabel 6.1.1.

6.2 Bestand, tilgang og afgang af studerende i fremtiden

I dette afsnit præsenteres de fremskrevne tal for de studerede på det videregående uddannelsesområde (DVU). Det opgøres, hvor mange studerende der kan forventes at modtage undervisning inden for området i perioden fra 2002 til 2011. Bestandene opgøres pr. 1/10 i året, og bevægelserne af studerende er målt i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med de studerendes bevægelser sammentælles med to forskellige totaler. Den ene sammentælling er alle de forventede bevægelser: både ind og ud af gruppen og internt i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der forventes at ske ind og ud af de enkelte grupper. Fremskrivningerne foretages på baggrund af de bevægelser, man kender fra 2000, med udgangspunkt i forventningerne til ungdomsårgangenes størrelse. Se note 1) under tabel 6.2.1.

I tabel 6.2.1 og figur 6.2.1 opgøres den forventede udvikling i bestanden af studerende fra 2002 til 2011.

Antallet af studerende på det videregående uddannelsesområde forventes at stige med 3,5% fra 2002 til 2011. Stigningen dækker dog over en varierende forventet udvikling i fremskrivningsperioden. Fx forventes bestanden af studerende at falde i perioden fra 2002 til 2006; herefter forventes antallet af studerende stige. 2011 bliver året, hvor bestanden vil toppe med ca. 211.100 studerende.

I 2011 forventes bestanden at fordele sig således: KVU 10,4%, MVU 36,9%, bachelor 22,2%, kandidatuddannelsesområdet (LVU) 27,8% samt ph.d.uddannelserne 2,8%.

Sammenlignes 2002 med 2011, ses en nogenlunde status quotilstand for antallet af studerende på KVU og kandidatuddannelserne. For MVU forventes bestanden at stige med 3,0%, mens antallet af studerende på bacheloruddannelserne vil stige med 7,8%.

I tabel 6.2.2 opgøres den forventede tilgang af studerende fra 2002 til 2011.

Sammenlignes summen af tilgange af studerende i 2002 med slutåret for fremskrivningen, ses at alle områder (på nær kandidatuddannelsesområdet) vil opleve en stigning i tilgangen.

Nederst i tabel 6.2.2 beregnes nettotilgangen til det videregående uddannelsesområde. I 2011 forventes tilgangen til kandidatuddannelserne at ligge på ca. 14.500 studerende. Mod ca. 15.000 studerende i 2002, så der er tale om et svagt fald.

KVU og MVU kan imødese en stigning i nettotilgangen på hhv. 4,7% og 4,5%. Nettotilgangen til bachelor forventes at stige mest (stigning på 10,8%).

I tabel 6.2.3 opgøres det antal af studerende, der forventes at fuldføre en videregående uddannelse fra 2002 til 2011.

Der forventes ikke de store spring i antallet af nettofuldførelser på de forskellige hovedområder. Sammenlignes udgangsåret med 2011, viser det sig, at kandidatuddannelserne og ph.d. kan imødese et stigende antal fuldførte forløb på hhv. 7,3% og 18,7%.

KVU forventes at have et nogenlunde stabilt antal fuldførelser fra 2002 til 2011 på ca. 7.700 studerende pr. år. De mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne kan forvente et fald i antallet af fuldførte forløb. I 2011 vil omkring 16.900 fuldføre MVU og 7.400 vil fuldføre en bacheloruddannelse. I tabel 6.2.4 opgøres det forventede antal afbrud fra 2002 til 2011. Tabellen angiver, på hvilket niveau i studiet afbruddet forventes at forekomme samt i hvilket år. Ud fra denne tabel alene er det vanskeligt at konkludere, om et stigende/faldende antal afbrud i fremtiden også betyder et fald/en stigning i antal fuldførelser. Oplysningerne i tabellen skal suppleres med andre oplysninger. Af den nederste del af tabellen ses at i 2011 forventes antallet af nettoafbrud at udgøre: på KVU (ca. 3.200), MVU (ca. 6.100), bacheloruddannelserne (ca. 5.700), kandidatuddannelserne (ca. 4.800) og ph.d. (ca. 300).

Tabel 6.2.1 Forventet bestand af studerende på de videregående uddannelser fra 2002 til 2011, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Pga. indberetningsproblemer fra en række institutioner i 2001, har vi denne gang valgt at fremskrive elevtallene på baggrund af adfærden op til 2000. Derfor kan der forekomme "hop" fra de historiske tal i 2001 og til fremskrivningen. Statistik- og Informationskontoret har vurderet, at denne fremskrivning giver et mere sandfærdigt billede. Se evt. noter til de enkelte uddannelsesområder. Bibliotekarerne er fremskrevet på MVU fordi uddannelsen var ny i 2001.
2) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
3) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
4) Pædagoguddannelsen blev forlænget med ½ år til 3½ år fra starten af undervisningsåret 1992/93.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende). Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år. Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
7) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, hu maniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Dette påvirker fremskrivningerne. Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

Tabel 6.2.1 Forventet bestand af studerende på hovedgrupperne under de videregående uddannelser fra 2002 til 2011, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 6.2.1.

Tabel 6.2.2 Forventet tilgang af studerende på de videregående uddannelser fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.2.3 Forventet antal af studerende, der vil fuldføre de videregående uddannelser fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 6.2.1.

Tabel 6.2.4 Forventet antal af studerende, der vil afbryde de videregående uddannelser fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 6.2.1.

6.3 Særlige opgørelser for det videregående uddannelsesområde

Her præsenteres særlige opgørelser for det videregående uddannelsesområde (DVU), fx bestandens fordeling på køn og alder, uddannelsesbaggrund inden påbegyndelse af en videregående uddannelse, de studerende fordelt på oprindelse m.v.

I tabel 6.3.1 og figur 6.3.1 opgøres bestanden på køn og hovedgrupper fra 1992 til 2001. Det videregående uddannelsesområde har nu en pæn overvægt af kvinder, og andelen steg konstant.

I 1992 udgjorde kvinderne 51,2% af de studerende på de videregående uddannelser; i 2001 var tallet 56,9%. I slutningen af 1980’erne var der flere mænd end kvinder på de videregående uddannelser (fremgår ikke af tabellen).

Den stigende kvindeandel forekommer på MVU, kandidatuddannelsesområdet samt ph.d.området. Fra 1992 til 2001 steg andelen af kvindelige studerende på MVU og kandidatuddannelserne med hhv. 10,1 procentpoint og 4,1 procentpoint. For MVU’s vedkommende er forklaringen bl.a., at der har været en stigende tilgang til typiske kvindeuddannelser som fx folkeskolelærer og pædagog.

Selvom ph.d.området er domineret af mandlige studerende, ses dog en stigende andel af kvinder (fra 31,8% i 1992 til 43,2% i 2001).

Også på KVU var flertallet af studerende mænd. Mændene udgjorde tillige en stigende andel af de studerende. I 1992 udgjorde mændene 52,3% af bestanden; i 2001 var det 55,8%.

I tabel 6.3.2 og figur 6.3.2 beregnes gennemsnitsalderen for bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001.

De studerende på KVU var i gennemsnit 26,1 år i 2001. Der har vist sig en stigende alder for bestanden; i 1992 var alderen 25,3 år. De ældste studerende i gruppen ses på levnedsmiddel- og husholdningsuddannelserne med en gennemsnitlig alder på 28,5 år.

På MVU var gennemsnitsalderen 28,1 år. Også på dette område var der en stigende gennemsnitsalder. Fra 1992 til 2001 steg alderen med 1,3 år. De ældste studerende ses naturligvis på videreuddannelserne. Fx var alderen for diplomuddannelsen sundhed i 2001 39,6 år. De pædagoguddannelsen var de studerende i gennemsnit 30,0 år.

I 2001 lå gennemsnitsalderen på bacheloruddannelserne på 24,7 år; i 1992 var alderen 23,5 år. Omlægningen af området har naturligvis haft betydning for udviklingen i alderen. I 1992 indeholdt gruppen hovedsageligt HA og erhvervssprog, og her var gennemsnitsalderen for begge uddannelser 23,5 år. De ældste studerende ses på psykologi, hvor de studerende i gennemsnit var 28,5 år.

I 2001 var gennemsnitsalderen for de studerende på kandidatuddannelserne 28,0 år. De ældste studerende ses på psykologi og teologi, hvor alderen var hhv. 31,1 år og 30,7 år. Farmaceuterne var yngst med en gennemsnitsalder på 24,1 år.

Inden gennemgang af tabellerne 6.3.3 til 6.3.5 skal følgende forhold nævnes: Statistikken er fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på Københavns Universitet og indeholder ikke præcis de samme uddannelser, der ellers betegnes som DVU (dog langt hovedparten af uddannelserne). Man skal tillige være forsigtig med at konkludere på udviklingen over tid, da der fra år til år er kommet flere uddannelser under KOT’ens optagelsesområde. I tabel 6.3.3 opgøres antal ansøgere og afviste under Den Koordinerede Tilmelding fra 1995 til 2002. I 2002 ansøgte 57.673 personer som 1. prioritet en uddannelse under KOT’ens optagelsesområde (ekskl. 1årig hhx). 10.725 ansøgere blev afvist, svarende til 18,6% af ansøgerne. I 1995 blev 29,9% af ansøgerne afvist.

I tabel 6.3.4 opgøres ansøgere procentuelt fordelt efter adgangsgivende eksamen fra 1996 til 2002. I 2002 havde 2/3 af ansøgerne en studenter eller hfeksamen, og studerende med baggrund i højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) udgjorde hhv. 10,0% og 3,2% af ansøgerne.

I tabel 6.3.5 ses antal ansøgere, optagne og afviste på KOT’ens optagelsesområde opgjort for udenlandske statsborgere fra 1994 til 2002. Ansøgere med udenlandsk statsborgerskab steg fra 4.560 ansøgere i 1994 til 6.231 ansøgere i 2002.

I 2002 blev 3.749 studerende med udenlandsk statsborgerskab optaget; dette var periodens højeste antal optagne; svarende til ca. 60,0% af de udenlandske statsborgere der ansøgte om en uddannelse; i 1994 var tallet ca. 42,0%.

I tabel 6.3.6 ses de studerendes studiebaggrund inden påbegyndelse af udvalgte videregående uddannelser i 2001. Der betragtes alene det sidste ”uddannelsesforhold” inden start på en videregående uddannelse. Det kan være en fuldført uddannelse med studiekompetence eller erhvervskompetence. Enkelte fuldførte uddannelser er grupperet sammen (erhvervsfaglige uddannelser inkl. grundforløb m.v.). En del studerende er studieskiftere, dvs. kommer direkte fra et afbrudt uddannelsesforløb. Endelig kommer en del studerende uden tidligere at have været registreret i uddannelsessystemet (uoplyste), fx indvandrere eller gæstestuderende, som har taget grundskoleuddannelsen i andre lande.

For KVU kom 66% fra en fuldført uddannelse; 39% med studiekompetence, 24% med erhvervskompetence (oftest en erhvervsfaglig uddannelse m.v.) og 3% med anden fuldført uddannelse. 26% var studieskiftere, heraf kom 17% fra en afbrudt videregående uddannelse.

På MVU havde 72% en fuldført uddannelse bag sig; heraf havde 41% studiekompetence og 29% havde erhvervskompetence; heraf 16% med en fuldført erhvervsfaglig uddannelse m.v. og 13% med en fuldført videregående uddannelse (oftest en kort eller mellemlang videregående uddannelse). 24% var studieskiftere der havde fra et afbrudt forløb bag sig; heraf kom 16% med et afbrud fra en videregående uddannelse.

Til bacheloruddannelserne kom 74% med en fuldført uddannelse. Ikke overraskende kom 66% med studiekompetence; 49% med en almengymnasial uddannelse, 16% med en erhvervsgymnasial uddannelse og 1% med et fuldført erhvervsfagligt grundforløb. 9% havde erhvervskompetence; heraf 3% en erhvervsfaglig hovedforløbsuddannelse m.v. og 1% en bacheloruddannelse. Studieskifterne udgjorde 21% for nystartede bachelorer; heraf kom 12% fra en bachelor, kandidat eller ph.d.uddannelse.

Til kandidatuddannelserne kom 78% med en fuldført uddannelse bag sig, primært en bacheloruddannelse (42%), men også gymnasial uddannelse (21%) og MVU (9%). Andelen med bacheloruddannelse virker lav, men det skyldes, at tilgangen til kandidatuddannelserne er præget af, at der her er tale om to slags tilgange (til hhv. udelte kandidatuddannelser og kandidatoverbygningsuddannelser). Desuden ser det højt ud, at 4% påbegyndte en kandidatuddannelse efter en fuldført kandidatuddannelse, men det er hovedsageligt studerende, der valgte at supplere eller udbygge deres uddannelse. 13% var studieskiftere heraf; 5% fra en afbrudt bacheloruddannelse og 5% fra en afbrudt kandidat eller ph.d.uddannelse. I tabel 6.3.7 opgøres den procentuelle fordeling af studerende på de videregående uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort fra 1992 til 2001.

For alle hovedgruppers vedkommende gør det forhold sig gældende, at en stigende andel af de studerende er indvandrere eller efterkommere (hovedparten var indvandrere).

KVU var det område, der havde den største andel af indvandrere og efterkommere. I 2001 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,8% af de studerende; i 1992 var det 4,2% af de studerende.

På de mellemlange videregående uddannelser og på bacheloruddannelserne udgjorde indvandrere og efterkommere i 2001 hhv. 5,8% og 6,5% af bestanden af studerende.

7,6% af de studerende på LVU var indvandrere eller efterkommere i 2001; i 1992 udgjorde 4,8% af de studerende.

Tabel 6.3.1 Mænd og kvinders andel af bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
2) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.

Figur 6.3.1 Fordelingen af bestanden af studerende på de videregående uddannelser fordelt på mænd og kvinder fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 6.3.1.

Tabel 6.3.2 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
2) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
3) Pædagoguddannelsen blev forlænget med ½ år til 3½ år fra starten af undervisningsåret 1992/93.
4) Se note 1 under tabel 6.3.1.
5) Se note 2) under tabel 6.3.1.
6) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

Figur 6.3.2. Gennemsnitlig aldersfordeling fordelt på hovedgrupper opgjort pr. 1/10 i perioden 1992 til 2001.

Se noter under tabel 6.3.2.

Tabel 6.3.3 Ansøgere¹⁾ og afviste på den Koordinerede Tilmelding (KOT), opgjort fra 1995 til 2002.

1) 1. Prioritetsansøgere, ekskl. 1-årige hhx.
2) Heraf opfylder en del ikke adgangskravene i fx. 1999 var det 2.118 ansøgere.
Kilde: Tilmeldingssekretariatet, Københavns Universitet.

Tabel 6.3.4 Ansøgere, procentuelt fordelt efter adgangsgivende eksamen, opgjort fra 1996 til 2002 (KOT).

Anm. Tallene indeholder hele KOT‘ens optagelsesområde.
1) Anden baggrund er ansøgere, der fx ikke har en adgangsgivende eksamen.
Kilde: Tilmeldingssekretariatet, Københavns Universitet.

Tabel 6.3.5 Antallet af ansøgere, optagne og afviste for udenlandske statsborgere, opgjort fra 1994 til 2002 (KOT).

Note: Ekskl. Grønland, særpladser for: Færøerne, Grønland og Island.
Anm. Tallene indeholder hele KOT‘ens optagelsesområde.
Kilde: Tilmeldingssekretariatet, Københavns Universitet.

Tabel 6.3.6 Procentuel fordeling af studerendes uddannelsesmæssige baggrund fordelt på fuldført og afbrudt forløb ved start på udvalgte videregående uddannelser i 2001.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
1) De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
2) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år. Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
3) Grundskolens 8.10. klassetrin og ikke kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Tabel 6.3.7 Procentuel fordeling af bestanden af de videregående uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1992 til 2001.

Anm.: Uddannelsesopgørelsen svarer til Danmarks Statistiks klassificering af uddannelser.
Kilde: Danmarks Statistik, "Statiskbanken 2003", samt egne beregninger.

6.4 Lærerressourcer

Siden gennemførelsen af budgetreformen for de videregående uddannelser i 1994 budgetteres ikke længere på grundlag af forudsætning om antal studerende i forhold til lærerårsværk. Disse oplysninger er derfor ikke længere en del af finanslovens oplysninger. Ved redaktions slutning var det endnu ikke muligt af få nyere tal.

I tabel 6.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk på MVU institutioner og universitetslovsinstitutioner fra 1994 til 2000. I dette afsnit betyder lærere: fastansatte undervisere/forskere og deltids- og timelærere. For både MVU og universiteterne er der en markant forskel mellem antallet af lærere og lærerårsværk. Denne forskel indikerer, at begge områder er præget af mange deltidsansatte.

MVUinstitutionerne havde i alt 16.000 lærere i 2000; i 1996 var der 19.000 lærere. Antallet af lærerårsværk udgjorde konstant ca. 3.000.

Universitetslovsinstitutionerne havde i alt ca. 32.000 lærere i 2000. I 1996 var der ca. 30.000. I 2001 udgjorde antallet af lærerårsværk ca. 10.000 i 1994 var der ca. 7.000 lærerårsværk.

I tabel 6.4.2 opgøres antal lærerårsværk fordelt på universitetslovsinstitutioner fra 1996 til 2001. I 2001 var der i alt ansat 9.786 lærerårsværk; i 1996 var det 7.997 lærerårsværk. Således steg antallet af lærerårsværk med 22,4% i perioden.

Københavns Universitet havde det største forbrug af lærerårsværk (2.502 lærerårsværk i 2000) efterfulgt af Århus Universitet med 1.783 og Danmarks Tekniske Universitet med 1.236 lærerårsværk. Et mindre antal lærerårsværk ses fx på Danmarks Farmaceutiske Højskole og Handelshøjskolen i Århus med hhv. 173 og 255 lærerårsværk i 2000.

I tabel 6.4.3 og figur 6.4.1 opgøres lærerårsværk på køn på universitetslovsinstitutionerne fra 1996 til 2000. Området var markant præget af mandlige lærere. I 2000 var 71,5% mænd. Kvinderne udgjorde dog en stigende andel af lærerårsværkene. I 1996 udgjorde de 25,0% mod 28,5% i 2000.

Tabel 6.4.1 Lærerressourcer for MVU og universitetslovsinstitutioner, opgjort i personer og årsværk (i 1.000), fra 1994 til 2000.

1) Indeholder undervisere/forskere og deltids- og timelærere.
2) I 2000 omfattende: KU, ÅU, OU, RUC, AUC, DTU, handelshøjskolerne i: København og Århus og Syd, Danmarks Farmaceutiske Højskole, KVL og Danmarks Lærerhøjskole.
3) Skøn.
4) I 2000 omfattende: Sociale højskoler, teknika, handelshøjskoleafdelinger, ergo- og fysioterapeutskoler, Jordemoderskolen, hospitalslaborantskoler, lærer, husholdnings, håndarbejds- og pædagogseminarier, Dansk Sløjdlærerskole, Sygeplejerskeskolehøjskolen i Århus, Danmarks Journalisthøjskole og DPU (meget få).
Kilde: ”Tal der taler – 2002”, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor samt SCLoplysninger.

Tabel 6.4.2 Antal lærerårsværk¹⁾ på universitetslovsinstitutionerne opgjort på institutionsniveau, fra 1996 til 2000.

1) Årsværk for undervisere/forskere samt deltids- og timelærere, dvs. ekskl. stipendiater og adm. ledelse og øvrigt personale.
2) Handels- og ingeniørhøjskolen Syd blev fusioneret med Odense Universitet i 1999.
3) Tallet i 2000 er pga. Danmarks Lærerhøjskole indgår/er lavet om til Danmarks Pædagogiske Universitet.
Kilde: Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse, Forhandlingskontoret.

Tabel 6.4.3 Procentvis kønsfordeling af lærerårsværk¹⁾ på universitets lovsinstitutionerne, opgjort fra 1996 til 2000.

1) Årsværk for undervisere/forskere samt deltids- og timelærere, dvs. ekskl. stipendiater og adm. ledelse og øvrigt personale.
Kilde: Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse, Forhandlingskontoret.

Figur 6.4.1 Kønsfordeling af lærerårsværk¹⁾ på universitetslovsinstitutionerne, opgjort fra 1996 til 2000.

1) Årsværk for undervisere/forskere samt deltids- og timelærere, dvs. ekskl. stipendiater og adm. ledelse og øvrigt personale.
Kilde: Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse, Forhandlingskontoret.

6.5 Frekvenser og tider i de videregående uddannelsesforløb

Dette afsnit indeholder beregning af fuldførelsesprocenter samt fuldførelses og afbrudstider for udvalgte uddannelsesgrupper under det videregående uddannelsesområde (DVU). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Fuldførelsesprocenten er således en beregnet størrelse af, hvor stor en andel af de personer der er påbegyndt en uddannelse, der forventes at fuldføre (studieskift i et forløb betragtes som afbrud). Således beregnes procenten for afbrud som 100% minus fuldførelsesprocenten.

Der er generelt knyttet betydelige metodiske vanskeligheder til opgørelse af fuldførelsesprocenter. Måler man eksempelvis fuldførelsen i forhold til starten på den enkelte uddannelse? Opererer man på undergrupper, mellemgrupper eller hovedgrupper?

Hvis en uddannelse/gruppe fx oprettes eller nedlægges, kan det resultere i nogle tilsyneladende overraskende fuldførelsesprocenter og studietider. Vi har, bl.a. derfor, ikke bragt alle resultater for undergrupperne. Dette områdes strukturændringer har også stor betydning for fuldførelsesprocenterne, og der har tillige været mangelfulde indberetninger om antallet af fuldførte m.v. fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. (Se evt. afsnit noter og kommentarer i 6 og afsnit 6.1).

Den helt overordnede fuldførelsesprocent for hele det videregående uddannelsesområde er ifølge profilberegningerne fra Statistik- og Informationskontoret 85% i 2000. Sandsynligheden for at en person, der påbegynder en videregående uddannelse, også afslutter en videregående uddannelse om end ikke nødvendigvis den som han startede på er altså høj.

Ser man på enkelte udvalgte uddannelser eller uddannelsesgrupper på hovedområder, er billedet naturligvis et andet. Her vil man regne studieskiftere med som afbrudte.

I tabel 6.5.1 ses udviklingen i fuldførelsesprocenten for udvalgte videregående uddannelser fra 1992 til 2001.

På de korte videregående uddannelser (KVU) var der varierende tendens til at fuldføre. I 2001 svingede fuldførelsesprocenterne mellem 56% (ituddannelser) og 94% (transportuddannelser).

Fuldførelsesprocenten for akademi/markedsøkonomer m.v. lå på 67,5%; hovedparten af de, der afbrød denne uddannelse, forventes at forsætte på et nyt uddannelsesforløb.

De mellemlange videregående uddannelser (MVU) har generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem 68 og 94% i 2001. På enkelte meget populære uddannelser fuldfører ekstraordinært mange studerende; blandt disse havde fx journalistuddannelsen en gennemførelsesprocent på 89,4% i 2001. 90,3% af de pædagogstuderende fuldførte, mens folkeskolelæreruddannelsen havde en fuldførelsesprocent på 71,6. For de fleste mellemlange uddannelsers vedkommende vejer studieskifterne tungt, når frafaldet opgøres. HD og erhvervssproglig diplomuddannelse havde områdets laveste fuldførelsestendens i 2001 på hhv. 30,3% og 22,0%.

Som tidligere nævnt var bacheloruddannelserne præget af omlægninger i perioden. Fuldførelsesprocenterne i 2001 varierede fra 38,8% (sprog) til 68,2% (HA). For bachelor naturvidenskab lå fuldførelsesprocenten på 44,6. Hovedparten af de, som afbrød, vil fortsætte på et nyt uddannelsesforløb.

På kandidatuddannelserne (LVU) var fuldførelsesprocenten for hovedparten af grupperne over eller omkring 70%. Fuldførelsen for en række af uddannelserne måles i forhold til starten på de 2-årige kandidatuddannelser. Blandt de ophørte kandidatstuderende var der en overvægt af stu derende, der forlod uddannelsessystemet frem for at skifte til et andet studium. I 2001 fuldførte 90,5% veterinærvidenskab, og 77,3% fuldførte tandlægestudiet.

I tabel 6.5.2 ses de gennemsnitlige fuldførelsestider for udvalgte videregående uddannelser fra 1992 til 2001. Tiderne er naturligvis påvirket af skiftet i de normerede studietider, men også af omlægninger af uddannelserne, fx pædagoguddannelsen som i perioden blev forlænget med ½ år. Fuldførelsestiderne er dermed meget varierende afhængig af uddannelsesgruppe. De længste tider ses naturligt for de udelte kandidatuddannelser. Fx tog arkitektuddannelsen gennemsnitligt 6,1 år at fuldføre, mens teologerne var 7,8 år om at fuldføre.

For KVU ses at akademi/markedsøkonomerne i 2001 var 2,4 år om at fuldføre deres uddannelse. De længste uddannelsestider ses for politi/fængsel og kunst/kultur (Kulturministeriet) med en fuldførelsestid på omkring 3 år.

For de mellemlange videregående uddannelser lå fuldførelsestiden for mange af uddannelserne på omkring 3 år. I 2001 tog det fx 3,5 år at blive pædagog, 4,1 år at blive folkeskolelærer og 3,9 år at blive sygeplejerske. Der findes også visse kortere forløb; fx tog det 0,9 år at fuldføre sygeplejediplomuddannelsen, og videreuddannelsen for sygeplejersker tog ca. 1 år.

Hovedparten af bacheloruddannelser i 2001 tog omkring 3 år at fuldføre; længst var den tiden for naturvidenskab med 3,8 år, og kortest var fuldførelsestiden for HA med 2,8 år. Efter gennemførelsen af bachelorreformen faldt kandidatuddannelsesområdets gennemsnitlige fuldførelsestid. Dette er en naturlig konsekvens af strukturen og afspejles tydeligt i tabellen.

For kandidatuddannelserne ses en varierende fuldførelsestid, fordi området indeholder både delte og uddelte uddannelser. I 2001 tog det 7,4 år at blive læge og 7,8 år at blive teolog. For den delte jurauddannelse ses en tid på 2,4 år.

I tabel 6.5.3 opgøres de gennemsnitlige afbrudstider for de videregående uddannelser fra 1992 til 2001. Man skal holde sig for øje, at der for visse uddannelser kan være tale om et meget lille antal afbrud. Dette giver store variationer i de gennemsnitlige afbrudstider. Samtidig hermed bør fuldførelsestiden indgå i vurderingen af de gennemsnitlige tider for afbrud.

For de akademi/markedsøkonomerne var de studerende i 2001 0,8 år om at afbryde. For studerende på ituddannelserne var tiden 0,9 år. For erhvervssprog/formidling var afbrudstiden 1,3 år.

MVU har også varierende afbrudstider. Fx var studerende på HD i 2001 1,9 år om at afbryde. Sygeplejerskernes afbrudstid var 1,4 år. De studerende på bygningskonstruktøruddannelsen afbrød efter 0,8 år.

For bachelorområdet ses at de studerende, der i 2001 afbrød jura, var 1,9 år om det, og at de, der afbrød psykologi, var 3,2 år om at afbryde.

Også for kandidatuddannelserne varierede afbrudstiden. Fx ses at de, der afbrød uddannelsen til civilingeniør og læge i 2001, var 2,8 år om at forlade uddannelsen. Mens de studerende på erhvervsøkonomi var 3,4 år om at forlade uddannelsen. De studerende, der valgte at afbryde tandlægestudiet, var 1,9 år om det.

Tabel 6.5.1 Fuldførelsesprocenter for studerende på udvalgte videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.5.1 Fuldførelsesprocenter for studerende på udvalgte videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.5.1 Fuldførelsesprocenter for studerende på udvalgte videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

.. Beregning usikker.
^a) Tallet i 1998 er skønnet.
1) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
2) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
3) Pædagoguddannelsen blev forlænget med ½ år til 3½ år fra starten af undervisningsåret 1992/93.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.
6) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger.

Tabel 6.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Se noter under tabel 6.5.1.

Tabel 6.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 6.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Tabel 6.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid omregnet i år for studerende på de videregående uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året (fortsat).

Se noter under tabel 6.5.1.

6.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det videregående uddannelsesområde

I dette afsnit opgøres overgangsmønstret fra fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for de videregående uddannelser (DVU) i perioden 1992 til 2001. I opgørelserne kan man se, om en studerende efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i givet fald påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Overgangsmønstret har ændret sig for flere uddannelser. Man skal være opmærksom på, at store spring eller ændringer i overgangsmønstret kan skyldes omlægninger i uddannelsessystemet, dvs. at ændringerne ikke nødvendigvis er udtryk for ændret adfærd hos de studerende eller færdiguddannede.

Beregningerne for såvel fuldførte som afbrudte forløb er omfattende; derfor kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper med fokus på 2001. Der kan endvidere henvises til noter i afsnit 6.1 om mangelfulde indberetninger for visse institutioner.

I tabel 6.6.1 opgøres overgangsmønstret for de studerende, der fuldførte en uddannelse under det videregående uddannelsesområde fra 1992 til 2001. Der er stor forskel mellem mønstrene for de enkelte grupper.

For de videregående uddannelser gælder det forhold, at uddannelserne er erhvervskompetencegivende; derfor vil overgangen til omverdenen efter gennemførelse af disse uddannelser være stor. Dette overgangsmønster gælder ikke for de studerende der fuldførte en bacheloruddannelse; her vil langt den overvejende del naturligt fortsætte på et kandidatuddannelsesforløb.

For hver 100, der fuldførte akademi-/markedsøkonom m.v., vil 58 gå til omverdenen, 24 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (MVU - herunder HD), og 5 vil påbegynde en kandidatuddannelse.

For it-uddannelserne (KVU) vil 86 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til omverdenen. 12 vil fortsætte på en ny videregående uddannelse, heraf 6 på en mellemlang videregående uddannelse.

For hver 100, der i 2001 fuldførte HD (MVU), vil 70 forlade uddannelsessystemet, mens 18 vil starte på et kandidatuddannelsesforløb.

For bygningskonstruktører (MVU) vil 94 ud af hver 100 fuldførte forløb resultere i en overgang til omverdenen, 5 af de uddannede vil påbegynde et forløb på enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

For hver 100 folkeskolelærere, der blev uddannet, vil 82 forlade uddannelsessystemet. For pædagogerne er overgangen til omverdenen næsten identisk med folkeskolelærernes (83 vil forlade uddannelsessystemet). Af de uddannede folkeskolelærere vil 10 påbegynde et nyt uddannelsesforløb på en kandidatuddannelse.

Bachelorområdets uddannelser har som tidligere beskrevet et andet overgangsmønster end mønstret fra fx MVU. 88 af hver 100 der fuldførte HA vil påbegynde en kandidatuddannelse (primært cand.merc.), og kun 6 vil forlade uddannelsessystemet.

Fra fuldført samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse vil hele 94 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til kandidatuddannelsesniveauet; kun 2 vil forlade uddannelsessystemet med en bachelorgrad, og 2 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse.

Fra fuldført naturvidenskabelig bacheloruddannelse vil hele 91 af hver 100 fuldførelser resultere i en overgang til kandidatuddannelsesniveauet; kun 4 vil forlade uddannelsessystemet.

For jurister på kandidatniveau vil 93 af hver 100 kandidater forlade uddannelsessystemet, og 4 vil påbegynde et uddannelsesforløb på MVU.

Efter en fuldført teologisk kandidatuddannelse vil 7 af hver 100 kandidater påbegynde en ph.d.-grad, mens 84 vil gå til omverdenen.

For civilingeniører vil 75 af hver 100 fuldførelser resultere i overgang til omverdenen. 7 kandidater vil starte på MVU (herunder HD), mens 16 vil påbegynde en ph.d.-grad.

Efter endt lægeuddannelse vil 28 af hver 100 fuldførte forløb resultere i en overgang til ph.d., mens 71 kandidater vil forlade uddannelsessystemet.

Langt hovedparten af de studerende, der fuldførte en ph.d.-grad, forlod uddannelsessystemet.

I tabel 6.6.2 præsenteres resultater af det beregnede overgangsmønster for afbrudte uddannelsesforløb fra de videregående uddannelser fra 1992 til 2001. Også her var der meget stor forskel i overgangsmønstret på de forskellige uddannelsesgrupper. Mange af de, der afbrød et videregående uddannelsesforløb, forblev i uddannelsessystemet for at påbegynde en ny uddannelse. De forskellige undergrupper har til tider et lavt antal afbrud. Dette forhold kan naturligvis påvirke resultaterne.

Omkring hver tredje af de, der afbrød akademi-/markedsøkonom-uddannelserne m.v., vil forlade uddannelsessystemet. 40 ud af hver 100 personer vil forsætte på en videregående uddannelse, og 13 vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb.

For de korte tekniske uddannelser vil næsten halvdelen af de, der afbrød uddannelsesforløbet, gå til omverdenen og hver tredje vil påbegynde et nyt videregående uddannelsesforløb.

For ingeniøruddannelserne (MVU) vil 21 af hver 100 afbrud resultere i en overgang til omverdenen, 25 vil påbegynde KVU, og 3 vil starte på en erhvervsgymnasial uddannelse. For hver 100 studerende, der valgte at afbryde sygeplejerskeuddannelsen, vil 14 forlade uddannelsessystemet, 26 vil starte på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v., og 27 vil påbegynde et forløb på MVU.

25 af hver 100, der afbrød HA, vil forlade uddannelsessystemet, mens 60 vil påbegynde en anden videregående uddannelse.

For hver 100 studerende, der afbrød jura på bachelorniveau, vil 23 forlade uddannelsessystemet, mens 68 vil påbegynde et nyt videregående uddannelsesforløb.

For hver 100 personer, der afbrød jurastudiet på kandidatniveau, vil 76 gå til omverdenen, og 7 vil påbegynde en mellemlang videregående udannelse.

For hver 100 personer, der afbrød en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse, vil hovedparten forlade uddannelsessystemet (81 personer), og 10 vil påbegynde et uddannelsesforløb på MVU.

På civilingeniøruddannelsen vil 42 af hver 100 afbrud resultere i en overgang til omverdenen, 20 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse og 22 vil påbegynde et bachelor- eller kandidatuddannelsesforløb.

Af afbruddet fra farmaceutuddannelsen ses at 16 af hver 100, der afbrød uddannelsen, vil forlade uddannelsessystemet, 24 vil påbegynde en uddannelse på KVU, og 22 vil påbegynde et forløb på en mellemlang videregående uddannelse.

Hovedparten af de studerende, der afbrød ph.d.-uddannelserne, vil forlade uddannelsessystemet. For fx ph.d. teknik ses en meget stor overgang til omverdenen efter afbrud; hele 93 af hver 100 afbrud vil resultere i denne overgang. Resten vil påbegynde en kandidatuddannelse eller en nyt forløb på ph.d.

Tabel 6.6.1 Overgangsmønster for studerende, der fuldførte udvalgte videregående uddannelser, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Som følge af forsøg med ny EUD-reform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Den fri ungdomsuddannelse indgår først fra 1995.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1-årig hhx 1.200 elever for høj. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
3) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.
6) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
7) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVU-erhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
8) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
9) Pædagoguddannelsen blev forlænget med ½ år til 3½ år fra starten af undervisningsåret 1992/93.

Tabel 6.6.2 Overgangsmønster for studerende, der afbrød udvalgte videregående uddannelser, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 6.6.1.

6.7 Normerede overgange i det videregående uddannelsesområde

Her præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for de videregående uddannelser (DVU). I opgørelserne kan man se, om en studerende efter et givet uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet forløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan vi benytte følgende billede. Lad os antage at vi fra et givet år følger alle elever på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, de studerende har foretaget. Fx vil 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil ca. en tredjedel være gået til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever der foretager bestemte overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket indebærer, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse til optælling af overgangene vil tage mange år. Derfor har man i stedet beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 6.6.

Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2001. I denne opgørelse har vi valgt at medtage overgangsmønstret til uddannelsesgrupperne selv. Disse tal vil ikke kunne genfindes i de dynamiske link til tabellerne. For bachelor, kandidat- og ph.d.området er indberetningerne fra enkelte institutioner til Danmarks Statistik mangelfulde. Af den årsag vil andelen af ungdomsårgangen for disse uddannelser være underestimeret i 2001 (se noter under tabellerne).

I tabel 6.7.1 til 6.7.5 opgøres de normerede overgange. Overgangene vises fra givne uddannelseshovedgrupper til givne uddannelsesundergrupper. Tallene er fordelt på køn samt hhv. fuldførte og afbrudte forløb. Uddannelserne er meget forskellige, og nogle uddannelser (fx jordemoder MVU) har så lille en bestand af studerende, at de enkelte overgange af en ungdomsårgang ikke kan ses.

Af tabel 6.7.1 fremgår det, at 15,6% af ungdomsårgangen enten vil fuldføre eller afbryde en uddannelse under det korte videregående uddannelsesområde (KVU); 11% af disse vil fuldføre uddannelsen. 8,6% vil gå til omverdenen (heraf 6,8 med et fuldført forløb bag sig). 0,7% af årgangen påbegynder HD (MVU), og 1,0% vil påbegynde en transportuddannelse (KVU). Ellers ligger overgangene på under 1% af ungdomsårgangen.

Det korte videregående uddannelsesområde er præget af mænd. 17,9% af årgangen af mænd vil befinde sig her mod 13,3% af ungdomsårgangen af kvinder.

I tabel 6.7.2 ses det normerede overgangsmønster for MVU. 33,0% af årgangen vil befinde sig på en mellemlang videregående uddannelse, hvorfra 21,2% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 3,4% med et afbrudt forløb). De største overgange ses til HD, pædagoguddannelsen og til pædagogik på kandidatniveau; alle tre overgange udgør hver især 0,9% af ungdomsårgangen. Ellers vil overgangene fra MVU være spredt på mange forskellige uddannelser.

Det mellemlange videregående uddannelsesområde er domineret af kvinder. 44,4% af ungdomsårgangen af kvinder vil befinde sig på en mellemlang videregående uddannelse mod 22,2% af ungdomsårgangen af mænd. I tabel 6.7.3 opgøres det normerede overgangsmønster for bachelorområdet. 21,9% af ungdomsårgangen vil befinde sig her. Kun 2,7% heraf vil gå til omverdenen (heraf 1,9% med et afbrudt forløb). 2,7% vil efterfølgende begynde på en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse, 1,7% på en forvaltningsuddannelse m.v., 1,5% på en naturvidenskabelig kandidatuddannelse og 0,8% vil påbegynde folkeskolelæreruddannelsen. De øvrige overgange er spredt på mange forskellige uddannelser.

Bachelorområdet har også flest kvinder. 24,4% af årgangen af kvinder vil befinde sig her mod 19,3% af ungdomsårgangen af mænd.

I tabel 6.7.4 opgøres det normerede overgangsmønster for kandidatuddannelsesområdet (LVU). 21,2% af årgangen vil befinde sig på en kandidatuddannelse (heraf vil 13,4% fuldføre). 15,2% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 10,7% med et fuldført forløb bag sig). 0,7% vil påbegynde et forløb på HD. De øvrige overgange vil udgøre langt under 1% af ungdomsårgangen.

Dette område er præget af kvinder. 24,3% af kvindeårgangen vil befinde sig på en kandidatuddannelse mod kun 18,4 af årgangen af mænd.

De normerede overgange for ph.d. opgøres i tabel 6.7.5. Kun 1,3% af ungdomsårgangen vil befinde sig på ph.d. Stort set alle vil gå til omverdenen (heraf 0,9% med en fuldført ph.d.grad). 0,1% af årgangen vil påbegynde andre uddannelsesforløb.

Ph.d.området har stort set en ligelig fordeling af mænd og kvinder.

Tabel 6.7.1 Normeret overgangsmønster fra de korte videregående uddannelser, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter efter tabel 6.7.5.

Tabel 6.7.2 Normeret overgangsmønster fra de mellemlange videregående uddannelser, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter efter tabel 6.7.5.

Tabel 6.7.3 Normeret overgangsmønster fra bacheloruddannelserne, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter efter tabel 6.7.5.

Tabel 6.7.4 Normeret overgangsmønster fra kandidatuddannelserne, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 6.7.5 Normeret overgangsmønster fra ph.d., opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

^a) Bevægelser på <1,0% af den samlede ungdomsårgang.
Noter til tabel 6.7.1 og 6.7.2

1) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj.
2) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
3) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende). Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år. Disse forhold påvirker fremskrivningerne.

Noter til tabel 6.7.3, 6.7.4 og 6.7.5

1) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende). Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj.
3) Den nedgang der ses i perioden skyldes, at KVUerhvervssprog efterhånden er blevet helt afløst af erhvervssproglige bachelorer. I 2000 og 2001 består gruppen desuden nu hovedsageligt af multimediedesignere.
4) Fra 1998 blev bibliotekarer ændret fra at være en mellemlang videregående uddannelse til at være en bacheloruddannelse. Begge uddannelsestyper indgår her. Overbygningen til cand. bibliotekar i 2001 under de videregående uddannelser.
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år. Disse forhold påvirker fremskrivningerne.
6) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Dette påvirker fremskrivningerne. Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

6.8 Vandringer fra det videregående uddannelsesområde

I figur 6.8.1 til figur 6.8.4 beskrives de overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster for det videregående uddannelsesområde i 2001. Figurerne illustrerer således de vandringer, man kan forvente, at de unge mennesker vil foretage, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2001. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket det betyder, at en person kan tælles flere gange. Overgang/tilbagegang til gruppen selv indgår ikke i figurerne.

For bachelor, kandidat- og ph.d.området er indberetningerne fra enkelte institutioner til Danmarks Statistik mangelfulde; derfor er andelen af ungdomsårgangen for lav (se noter i afsnit 6.7).

Af figur 6.8.1 fremgår det, at af de studerende, der valgte at påbegynde en kort videregående uddannelse, vil 6,8% af ungdomsårgangen forlade uddannelsessystemet med et fuldført forløb, og 1,8% af årgangen vil forlade området med et afbrudt forløb. 3,5% af årgangen vil efterfølgende påbegynde en ny videregående uddannelse (heraf 1,2% med et afbrudt forløb fra KVU).

I figur 6.8.2 ses, at af de mange studerende, der valgte at påbegynde en mellemlang videregående uddannelse, vil 18,6% af ungdomsårgangen gå til omverdenen efter et fuldført forløb. 3,4% af årgangen vil forlade området med et afbrudt forløb, og 4,5% af årgangen vil påbegynde en anden videregående uddannelse (heraf 1,7% med et afbrudt forløb fra MVU).

Af figur 6.8.3 fremgår det, at af de studerende der valgte at påbegynde en bacheloruddannelse, vil kun 0,8% af ungdomsårgangen forlade uddannelsessystemet efter fuldførelse, og 1,9% af årgangen vil forlade området med et afbrudt forløb. 15,6% af årgangen vil efterfølgende påbegynde et videregående uddannelsesforløb (heraf 11,2% med en fuldført bacheloruddannelse).

I figur 6.8.4 ses at af de studerende, der valgte at påbegynde en kandidatuddannelse, vil 10,7% af årgangen gå til omverdenen efter fuldførelse, og 4,6% af ungdomsårgangen vil forlade området efter et afbrudt forløb. 4,0% af årgangen vil efterfølgende påbegynde en ny videregående uddannelse (heraf 2,1% med en fuldført kandidatuddannelse).

Figur 6.8.1 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt forløb fra de KVU, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Figur 6.8.2 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt forløb fra MVU, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Figur 6.8.3 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt forløb fra bachelor, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Figur 6.8.4 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt forløb fra kandidatuddannelse, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Note til alle figurerne: Overgange der samlet er <0,1% vises ikke. Anm. Overgang til gruppen selv indgår ikke i denne beregning. Se noter og bemærkninger under tabellerne i afsnit 5.8. Tallene i parentes er afbrud fra uddannelsesområdet.

6.9 Instituionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for det videregående uddannelsesområde (DVU). Tallene viser, hvor mange studerende der modtog eller har modtaget undervisning på de videregående uddannelsesinstitutioner i 2001. Bestandene måles pr. 1/10 i året. Det samlede antal i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 6.1.1, afsnit 6.1. Hovedparten af institutionerne er offentlige. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister sammenkørt med det integrerede elevregister, som bygger på indberetninger fra institutionerne. De videregående uddannelsesinstitutioner omfatter en række forskellige institutionstyper. Som tidligere nævnt mangler en række institutioner at indberette studerende til Danmarks Statistik; derfor er bestanden af studerende for lav (se noter under tabellen).

I tabel 6.9.1 vises den samlede bestand af studerende på de videregående uddannelser fordelt på institutioner i 2001.

Der er store forskelle i antallet af studerende på de forskellige institutioner. Der var i alt 201.806 studerende på området.

Der var i alt 21.658 studerende på de korte videregående udannelser; hovedparten af de studerende befandt sig på en uddannelse på handelsskolerne (10.958 studerende) og 4.897 studerende på en uddannelse på de tekniske skoler.

I alt var der 75.661 studerede på de mellemlange videregående uddannelser. Omkring halvdelen af de studerende læste på et lærer eller pædagogseminarium. 9.261 studerede på sygeplejerskolerne og 5.801 på en handelshøjskole.

De studerende på bachelor, kandidat- og ph.d.uddannelserne læste hovedsageligt på universiteterne og handelshøjskolerne. Der var i alt indskrevet 104.487 studerende på disse tre uddannelsesområder. 27,1% af de studerende befandt sig på en uddannelse på Københavns Universitet, 18,4% læste på Aarhus Universitet, og 14,7% af de studerende læste på en handelshøjskole.

Tabel 6.9.1 Bestanden af studerende på de videregående uddannelser fordelt på institutioner, opgjort pr. 1/10 2001.

* Antallet af studerende i bestanden er mindre end 3 personer.
1) De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
2) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.
3) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

6.10 Det videregående uddannelsesområde og ledighed på arbejdsmarkedet

I dette afsnit opgøres ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har fuldført en uddannelse på det videregående uddannelsesområde (DVU) som den højeste fuldførte uddannelse. Generelt gælder at jo højere uddannelse, jo lavere ledighed, men der findes undtagelser fra reglen. Personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse m.v. har generelt betydelig højere ledighed end personer med en erhvervsrettet uddannelse.

I tabel 6.10.1 opgøres ledigheden for personer med en videregående uddannelse (16-66-årige) som højeste fuldførte uddannelse i perioden 1992 til 2001, fordelt på køn.

For de videregående uddannelser ses den laveste ledighed i 2001. Personer med en fuldført mellemlang videregående uddannelse havde områdets laveste ledighed (2,4%), efterfulgt af personer med en lang videregående uddannelse (3,0%). Områdets højeste ledighed ses for de uddannede bachelorer (4,0%).

Fra 1994 og frem til 2001 faldt ledigheden for alle uddannelsesområderne; mest markant var faldet for bachelorerne, hvor ledigheden faldt fra 10,6% i 1994 til 4,0% i 2001.

I figur 6.10.1 opgøres ledigheden fra 1992 til 2001, fordelt på køn. MVU var det eneste område, hvor kvindernes ledighed var lavere end mændenes. De mellemlange videregående uddannelser er præget af folkeskolelærere og pædagoger, som er typiske kvindeuddannelser.

Mest markant var forskellen i ledigheden i 2001 for personer med en lang videregående uddannelse; hvor kvindernes ledighed lå 1,6 procentpoint over mændenes. At kvinderne på dette område havde en højere ledighed kan bl.a. forklares i, at de ofte har uddannelser som fx sproglige og humanistiske uddannelser, hvor ledigheden oftest er højere.

Tabel 6.10.1 Ledighed på det videregående uddannelsesområde som højeste fuldførte niveau opgjort på køn (16-66-årige), opgjort fra 1992 til 2001.

Note: Registrerede ledighedsberørte i året jf. Danmarks Statistiks CRAM- og RASoplysninger.
Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 6.10.1 Ledigheden på det videregående uddannelsesområde, fordelt på mænd og kvinder (16-66-årige), opgjort fra 1992 til 2001.

Se noter og kilde under tabel 6.10.1.