5. Det erhvervsfaglige uddannelsesområde

De erhvervsfaglige uddannelser m.v. omfatter erhvervsuddannelserne (EUD), social- og sundhedsuddannelserne, pædagogisk grunduddannelse (pgu) samt øvrige uddannelser inden for landbrug, skovbrug og søfart m.v. Uddannelserne skal give unge mennesker solide faglige, personlige og almene kvalifikationer, der formelt og reelt anerkendes og efterspørges på arbejdsmarkedet. De forbereder direkte til job inden for bestemte brancher. De erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser giver formel erhvervskompetence. Uddannelserne skal også forberede de unge til videre uddannelse. Det eneste krav for at blive optaget på en erhvervsfaglig uddannelse er normalt, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten. Man skal være meget opmærksom på, at statistikken på dette område bærer præg af de reformer og omlægninger, som området har gennemgået i perioden 1992 til 2001. Også reformen i 1991, hvor det ”gamle” efg/lærlingesystem blev afløst af vekseluddannelsessystemet, påvirker statistikkerne.

Erhvervsuddannelserne (EUD) udgør hovedparten af de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny lov om erhvervsuddannelserne i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb. EUD er nu samlet i 7 indgange med fælles grundforløb som fører til forskellige hovedforløb. Med loven blev bl.a. indført, at eleverne skal udarbejde en personlig uddannelsesplan, og at der kan planlægges individuelle uddannelsesforløb. Tidligere var der 90 forskellige uddannelser inden for det merkantile og det tekniske område med i alt over 200 specialer. Allerede fra efteråret 1999 startede en forsøgsperiode med reformen, hvor næsten alle unge startede på den nye reforms grundforløb. Detaljerede oplysninger om reformen kan findes på Undervisningsministeriets webside: http://www.uvm.dk/erhverv.

Erhvervsuddannelserne er af 2-5 års varighed. Det mest normale er dog 3½4 år. Voksne over 25 år med erhvervserfaring fra den pågældende branche har mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid. Erhvervsuddannelser giver på linje med de gymnasiale uddannelser adgang til en række relevante korte videregående uddannelser og til visse mellemlange videregående uddannelser. Der er dog faglige udvalg, der giver afkortelse på uddannelser også til elever under 25 år, hvis de har tilstrækkelig erhvervserfaring.

En erhvervsuddannelse påbegyndes enten på skole eller i praktik bl.a. afhængig af, om den unge har fundet en praktikplads eller ej. Der er fri adgang til EUD, dog er der enkelte adgangsbegrænsede uddannelser. Frem til den nye reform kunne den unge begynde på skole enten via den frivillige 1. skoleperiode (frivillig fra 1996) eller ved at starte direkte på uddannelsen fra 2. skoleperiode. I alt bruges ca. 30-50% af tiden på skole og 50-70% i virksomheden – eller, i mangel af praktikplads, i skolepraktik arrangeret af erhvervsskolen.

Handels- og kontoruddannelserne retter sig mod kontorjob, fx forskellige typer af it eller regnskabsorienterede job, job i finanssektoren og mod job inden for detail eller engroshandel i forretninger og virksomheder. Tekniske erhvervsuddannelser retter sig mod både håndværksbetonede job, som fx smed, bager, tømrer, frisør, fotograf, elektronikmekaniker, transportarbejder og nyere informationsteknologiske uddannelser som datamekaniker (i dag benævnt datatekniker) og mediagrafiker (i dag benævnt mediegrafiker).

Parallelt til erhvervsuddannelserne er der de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) med en blanding af praktik og undervisning på skole. Den 1. januar 2002 trådte en ny reform for SOSU i kraft, som i sine grundtræk tager flere elementer fra den nye EUDreform og som indebar en forlængelse af uddannelsernes skoledel.

Da omstående statistik vedrører SOSUuddannelserne før reformen redegøres der kort i det følgende for uddannelserne, som de så ud indtil udgangen af 2001. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper er varende et år. Den danner grundlag for overbygningsuddannelsen til socialog sundhedsassistent, som varede 1 år og 6 måneder. For unge, der kom direkte fra grundskolen, begyndte social- og sundhedshjælperuddannelsen med et indgangsår. Optagelse på indgangsåret og social- og sundhedsuddannelsen skete gennem en elevkontrakt med en kommune eller en amtskommune.

Under social- og sundhedsuddannelserne hører også den pædagogiske grunduddannelse (pgu), som tillige indgår i SOSUreformen. Pgu er en grundlæggende uddannelse, som har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne. Pgu er rettet mod job som pædagogmedhjælper, dagplejer og omsorgshjælper m.v. Pgu er en vekseluddannelse med skiftevis skole og praktik og varede indtil reformen 1½ år.

Fra 2002 varer social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 år og 2 mdr., overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent 1 år og 8 mdr. og pgu 1 år og 7½ måned. Indgangsåret er erstattet af et fleksibelt grundforløb, der for den enkelte elev varer mellem 20 og 40 uger.

Der findes også en række andre uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, fx søfarts- og landbrugsuddannelser. Af eksempler inden for søfartsområdet kan nævnes skibsassistent (3 moduler), fisker, fiskeskipper og faglig landmand (forskellige moduler). Desuden findes videreuddannelse for området, som består af driftsleder ”grønt bevis” for landmænd.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde opdeles her i to hovedgrupper: grundforløb og hovedforløb m.v.

De erhvervsfaglige grundforløb indeholder også tidligere skoleforløb, indgangsforløb/grundforløb til de erhvervsfaglige hovedforløb m.v., for merkantile og tekniske fag.

De erhvervsfaglige hovedforløb m.v. indeholder hovedsageligt erhvervskompetencegivende uddannelser, fx handels- og kontoruddannelser, bygge og anlægsuddannelser samt industriuddannelser m.v. Herudover er social- og sundhedsuddannelserne (SOSU), herunder pædagogisk grunduddannelse (pgu fra 1997), også indplaceret i hovedgruppen. Endelig øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelsen for landmænd.

5.1 Bestand, tilgang og afgang af elever – nu

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to forskellige totaler. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer: både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil overgange fra grundforløb merkantile uddannelser til grundforløb teknologi og kommunikation tælles med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001 opgøres i tabel 5.1.1 og i figur 5.1.1. Pr. 1/10 2001 var der ca. 118.000 elever under uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Fra 1992 til 1995 faldt antallet af elever konstant fra 107.153 elever til 105.066 elever (et fald på 1,9%). Herefter ses en konstant stigning frem til 2000. I 2001 faldt bestanden svagt, men sammenlignes udgangsåret med slutåret ses alligevel en periodestigning i elevtallet på 10,2%.

Den samlede udviklingstendens i antallet af elever dækker dog over variationer inden for de to hovedområder.

I 2001 var 32,9% af eleverne på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. I 1992 var tallet 29,4%. Bestanden af elever på grundforløb varierede. Fra 1992 til 1995 faldt bestanden fx med 33,1%. At bestanden for grundforløb faldt kan bl.a. forklares med, at der i 1995 blev direkte adgang fra grundskolens 9. eller 10. klassetrin til den 3-årige højere handelseksamen og den 3-årige højere tekniske eksamen (uden om skole/ grundforløb). Se evt. beskrivelse i afsnit 4 hvor de gymnasiale uddannelser behandles. Pr. 1/10 2001 var der i alt 38.820 elever på de erhvervsfaglige grundforløb.

I 2001 udgjorde eleverne på de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. 67,1% af områdets samlede antal elever (79.219 elever). Den samlede bestand for hovedforløb m.v. fordelte sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 57,4%, social- og sundhedsuddannelserne 15,4%, pgu 2,5% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser 1,2%.

Både handels- og kontorområdet har haft et faldende elevtal fra 1992 til 2001; faldet udgjorde hhv. 26,0% og 29,3%. I 2001 var handels- og kontorområdet dog fortsat det største uddannelsesområde med sine 18.672 elever efterfulgt af de tekniske bygge- og anlægsfag med 15.912 elever. For bygge- og anlægsfagene ses et stigende antal elever fra 1992 til 2001 svarende til 58,0%.

For jern- og metaluddannelserne og for de grafiske uddannelser ses et fald i elevbestanden, hvorimod serviceuddannelserne og landtransportuddannelserne havde et stigende antal elever i perioden, fx steg bestanden for serviceuddannelserne med 46,8% fra 1992 til 2001. For social- og sundhedshjælperne ses et konstant fald i antallet af elever fra 1997 til 2001 (fald på 21,3%).

I tabel 5.1.2 opgøres elevtilgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1992 til 2001. I 2001 var den samlede nytilgang til grundforløb 37.918 elever, og de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. havde en nytilgang på 40.271 elever. I 2001 udgjorde summen af elevtilgange til de erhvervsfaglige tekniske grundforløb 31.157. Størst var tilgangen til teknologi og kommunikation grundforløb med 7.996 elever, efterfulgt af tilgangen til fra jord til bord og bygge og anlæg med en tilgang på hhv. 6.329 elever og 6.133 elever.

For hovedforløbsuddannelser m.v. ses at summen af tilgange i 2001 udgjorde 41.379 elever. Tilgangen til hovedforløbsuddannelserne toppede i 1996 med 48.232 elever; herefter ses et konstant fald i søgningen.

Også søgningen til handels- og kontoruddannelserne udviste et fald fra 1992 til 2001 med hhv. 34,7% og 31,2%, mens fx bygge og anlæg og landtransport havde en øget uddannelsestilgang.

I 2001 var det social- og sundhedshjælpere, der havde den største tilgang (6.245 elever) efterfulgt af bygge- og anlægsfagene med en tilgang på 5.997 elever. Tilgangen til bygge og anlæg steg med 56,8% fra 1992 til 2001.

I 2001 udgjorde tilgangen til pædagogisk grunduddannelse 1.465 elever.

I tabel 5.1.3 præsenteres det antal af elever, der fuldførte en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1992 til 2001. For disse nøgletal skal man holde sig for øje, at der har været visse registreringsmæssige problemer for fuldførte og afbrudte forløb i perioden fra 1994 til 1997, se evt. note 1) under tabel 5.1.1.

Af antallet af nettofuldførelser i 2001 ses at de erhvervsfaglige grundforløb havde 25.980 fuldførelser; i 1992 var tallet 40.627 elever. For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. var nettofuldførelsen hhv. 36.863 fuldførte og 34.306 fuldførte.

I 2001 udgjorde summen af fuldførelser fra de erhvervsfaglige grundforløb 27.186; heraf fuldførte 8.406 en merkantil uddannelse og 4.694 fuldførte et teknologi- og kommunikationsgrundforløb.

For summen af fuldførelser fra de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. i 2001 ses at der i alt fuldførte 37.768 elever; i 1992 var der 35.881, der fuldførte. I 2001 fuldførte flest fra hovedforløbet kontorfag (5.981fuldførte) efterfulgt af social- og sundhedshjælpere med 5.248 fuldførte forløb.

Et mindre område var de grafiske hovedforløb; herfra fuldførte kun 439 elever i 2001. I tabel 5.1.4 beregnes antallet af elever, der valgte at afbryde en erhvervsfaglig uddannelse m.v. fra 1992 til 2001. Det kan være vanskeligt at konkludere, om et evt. stigende antal afbrud også medfører, at fx fuldførelsesprocenten falder. Derfor bør disse oplysninger suppleres med resultaterne i afsnittet "Frekvenser og tider".

Af tabellen fremgår det, at antallet af afbrud varierede. I 2001 lå nettoafbruddet for de erhvervsfaglige grundforløb på 10.887, og for hovedforløb m.v. lå nettoafbruddet på 8.435.

For de erhvervsfaglige grundforløb i 2001 ses at flest afbrød grundforløbet teknologi og kommunikation (3.102 afbrud). For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. var antallet af afbrud højest for social- og sundhedshjælperne (1.263 afbrud i 2001).

Tabel 5.1.1 Bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) Uddannelserne: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport, logistik og service er skolevejen på 2. skoleperiode teknik opgjort på de nye indgangsveje. Resten er uddannelser via praktikvej.

Figur 5.1.1 Bestanden af elever udvalgte erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser m.v. fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 5.1.2 Tilgang af elever til de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.
^a) Summen af tilgange.
^b) Kun nytilgang til det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Tabel 5.1.3 Antallet af elever, der fuldførte de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.
^a) Summen af fuldførte.
^b) Kun fuldførte, der forlader det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Tabel 5.1.4 Antallet af elever, der afbrød de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.1.1.
^a) Summen af afbrud.
^b) Kun afbrudte der forlader det erhvervsfaglige uddannelsesområde.
* Antal er mindre end 3 personer.

5.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit præsenteres såkaldte fremskrevne elevtal for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Der opgøres, hvor mange elever der kan forventes at modtage undervisning inden for området i perioden fra 2002 til 2011. Elevbestandene opgøres pr. 1/10 i året, og elevbevægelserne er målt i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles med to forskellige totaler. Den ene sammentælling er alle de forventede bevægelser: både ind og ud af gruppen og internt i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der forventes at ske ind og ud af de enkelte grupper. Fremskrivningerne foretages på baggrund af de elevbevægelser, man kender fra 2000, og med udgangspunkt i forventningerne til ungdomsårgangenes størrelse.

Fra 1999 blevet der oprettet forskellige forsøgsordninger for de erhvervsfaglige indgangsforløb, altså inden reformens endelige gennemførelse i 2001. Som nævnt bygger fremskrivningen på elevadfærden i 2000; derfor vurderes det, at elevtallene i fremskrivningsperioden sandsynligvis er for høje (se evt. noter under tabel 5.2.1) og bør tages med forbehold.

I tabel 5.2.1 og figur 5.2.1 ses den forventede udvikling i bestanden af elever for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 2002 til 2011.

Pr. 1. oktober 2002 forventes omkring 121.600 elever at befinde sig på en erhvervsfaglig uddannelse. Bestanden forventes at stige frem til 2011, hvor der vil være omkring 139.200 elever på en erhvervsfaglig uddannelse (periodestigning på 14,4%).

Både for de erhvervsfaglige merkantile og tekniske grundforløb kan der imødeses en stigende bestand fra 2002 til 2011; stigningen vil udgøre hhv. 18,6% og 19,0%. For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. forventes bestanden at stige med 12,5%.

Den fremtidige elevtilgang opgøres i tabel 5.2.2. For både de merkantile og tekniske grundforløb forventes en konstant stigning i nettotilgangen fra 2002 til 2011 på hhv. 18,0% og 16,5%.

For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. forventes ikke de store ændringer i nettotilgangen fra 2002 til og med 2005. Herefter vil tilgangen begynde at stige; i 2011 forventes den at ligge på ca. 47.600 elever.

I tabel 5.2.3 opgøres det antal elever, der vil fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse m.v. fra 2002 til 2011. For både de merkantile og tekniske grundforløb kan der næsten årligt imødeses et stigende antal nettofuldførelser i perioden; stigningerne forventes at udgøre hhv. 15,0% og 16,0%.

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses også en forventning om flere fuldførelser. I fremskrivningsperiodens start er denne stigning dog svag. Fra 2002 til 2011 forventes antallet af nettofuldførelser at stige med 6,4%. Således vil man se omkring 37.800 nettofuldførelser fra et hovedforløb i 2011 (i 2002 vil 35.600 elever ifølge fremskrivningen fuldføre).

I tabel 5.2.4 præsenteres det forventede antal afbrudte uddannelsesforløb fra 2002 til 2011.

Et stigende antal afbrudte forløb eller det omvendte er ikke altid indikator for den samlede fuldførelsestendens. Fra 2002 til 2011 forventes antallet af nettoafbrud fra merkantile og tekniske grundforløb at stige med hhv. 16,4% og 15,4%. For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. vil nettoafbruddet i samme periode stige med 8,2%.

Tabel 5.2.1 Forventet bestand af elever på de erhvervsfaglige uddannelser m.v. fra 2002 til 2011, opgjort pr. 1/10 i året

1) Pga. indberetningsproblemer fra en række institutioner i 2001, har vi denne gang valgt at fremskrive elevtallene på baggrund af adfærden i 2000. Derfor kan der forekomme "hop" fra de historiske tal i 2001 og til fremskrivningen. Statistik- og Informationskontoret har vurderet, at denne fremskrivning giver et mere sandfærdigt billede. For dette område skønnes det, at fremskrivningerne sandsynligvis vil være for høje, da elevtallet ifølge Danmarks Statistik faldt fra 2000 til 2001.
2) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.

Anm.: Man skal være opmærksom på, at omlægningen som følge af reformen kan have betydning for fremskrivningen for området. Se også note 1).

Tabel 5.2.2 Forventet tilgang af elever på de erhvervsfaglige uddannelser m.v. fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af alle forventede tilgange.
^b) Kun forventet nytilgang til de enkelte grupper under det erhvervsfaglige uddannelsesområde.
Se noter og kommentarer under tabel 5.2.1.

Tabel 5.2.3 Forventet antal af elever, der vil fuldfører de erhvervsfaglige uddannelser m.v. fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af alle, der forventes at fuldføre.
^b) Kun fuldførte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde.
Se noter og kommentarer under tabel 5.2.1.

Tabel 5.2.4 Forventet antal af elever, der vil afbryde de erhvervsfaglige uddannelser m.v. fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af alle, der forventes at afbryde.
^b) Kun afbrudte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde.
Se noter og kommentarer under tabel 5.2.1.

5.3 Særlige opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I de efterfølgende tabeller præsenteres specielle opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v.

I tabel 5.3.1 og figur 5.3.1 præsenteres kønsfordelingen for bestanden af elever på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1992 til 2001.

Det ses, at over halvdelen af bestanden i 2001 var mænd, her udgjorde mændene hhv. 55,2% af eleverne på grundforløb og 54,6% på hovedforløb m.v.

I 1992 var der flere kvinder end mænd på grundforløbene (52,4%). Herefter faldt kvindernes andel konstant for at slutte på 44,8% i 2001. Forklaringen til dette fald skal bl.a. findes i faldet i tilgangen til de kvindedominerede merkantile fag er faldet.

Anderledes var tendensen for hovedforløb m.v.; her steg kvindernes andel af bestanden fra 42,1% i 1992 til 45,4% i 2001.

I tabel 5.3.2 opgøres kønnenes andel af elevbestanden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Selvom området havde flertal af mænd, var kønsfordelingen på undergrupper mere nuanceret. Enkelte grupper var markant præget af kvinder. Det gjorde sig fx gældende for de merkantile grundforløb, hvor 2/3 af eleverne i 2001 var kvinder.

En meget markant repræsentation af kvinder ses på hovedforløbet service; her var 81,2% kvinder. For social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter m.v. udgjorde kvinderne hhv. 95,5% og 96,3% af eleverne i 2001. Den pædagogiske grunduddannelse havde også et klart flertal af kvinder (85,5% i 2001).

Der var få kvinder på de tekniske uddannelser. Fx udgjorde kvindernes andel på bygge- og anlægs- og jern- og metalhovedforløbene kun hhv. 7,7% og 4,4% i 2001. Der var ikke tegn på særlige ændringer i dette mønster.

I tabel 5.3.3 opgøres den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001. Der er store variationer i gennemsnitsalderen. Udviklingen i alderen giver en fornemmelse af, hvilken alder de, der var i gang med en erhvervsuddannelse, havde. En stigende eller faldende alder er ikke altid ensbetydende med, at tilgangsalderen er ændret. Fx kan følgende faktorer påvirke alderen: Nye uddannelser kommer til, uddannelser nedlægges, uddannelseslængden ændres, og adgangsvejene forandres (se evt. beskrivelse i afsnit 5).

I 2001 var gennemsnitsalderen for elever på de erhvervsfaglige merkantile og tekniske grundforløb hhv. 20,3 år og 20,1 år. På de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. var gennemsnitsalderen naturligvis noget højere (25,2 år).

I 2001 lå alderen for elever på de erhvervsfaglige grundforløb i intervallet ca. 19 til ca. 21 år; de ældste elever ses på grundforløbene teknologi og kommunikation med 20,8 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. ses en større aldersspredning inden for de forskellige undergrupper. De yngste elever er at finde på hovedforløbet handel, hvor eleverne i gennemsnit var 22,3 år (i 2001). Også i den specielle gruppe af øvrige erhvervsfaglige uddannelser var eleverne unge; her lå alderen på kun 19,7 år. De ældste elever i 2001 findes på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske grunduddannelse med hhv. 32,4 år, 34,3 år og 30,2 år.

I tabel 5.3.4 beregnes de totale gennemsnitlige karakterer for udvalgte erhvervsfaglige uddannelser fra 1993/94 til 1997/98. For de tekniske uddannelser ses at der i perioden forekom en stigning i karaktergennemsnittet for elever med over 6 i gennemsnit, stigende fra 8,24 til 8,32. Det samlede karaktergennemsnit steg også i perioden, fra 8,07 til 8,22.

For de merkantile udannelser ses også en periodestigning i karaktergennemsnittet over 6, stigende fra 8,01 til 8,16. Det totale karaktergennemsnit udgjorde 7,93 i 1997/98. Fra 1995/96 til 1997/98 steg gennemsnittet fra 7,80 til 7,93.

I tabel 5.3.5 opgøres fordelingen af elevbestanden på de erhvervsfaglige uddannelser efter personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, fra1992 til 2001.

I 2001 var omkring 92% af eleverne af dansk oprindelse, og ca. 8,0% var således indvandrere eller efterkommere.

Andelen af indvandrere steg fra 2,2% i 1992 til 6,0% i 2001. Også andelen af efterkommere steg, her fra 0,6% af til 1,6%.

I tabel 5.3.6 opgøres praktikpladssituationen i 2000 og 2001. I forhold til 2000 er antallet af elever med en praktikpladsaftale faldet med 5% til 29.334 aftaler. Nedgangen er sket jævnt på alle uddannelsesområder med undtagelse af området for grafiske fag, som har haft en lille stigning i antallet af aftaler.

Antallet af praktikpladssøgende er til gengæld steget markant med 32% til tæt på 10.000 i 2001. Stigningen ligger først og fremmest på serviceområdet på teknisk EUD (98% i forhold til 2000) samt på jern- og metalområdet samt bygge- og anlægsområdet (mellem 28 og 48% i forhold til 2000). Antallet af praktikpladssøgende på uddannelsesområderne på merkantil EUD er også steget, men i langt mindre grad end på teknisk EUD.

Antallet af skolepraktikpladser er steget med 6% til lidt over 6.000 pladser i 2001. Der har været behov for oprettelse af nye skolepraktikpladser på især jern- og metalområdet samt på byggeog anlægsområdet, mens der på områderne på merkantil EUD har været en mindre nedgang i oprettelse af skolepraktikplader.

Tabel 5.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelsesområder fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.

Figur 5.3.1 Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden på det erhvervsfaglige uddannelsesområde i alt opgjort pr. 1/10 2001.

Se noter under tabel 5.3.1.

Tabel 5.3.2 Kønsfordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året (mænd).

Fortsætter ..

Tabel 5.3.2 Kønsfordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året (kvinder).

1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) Uddannelserne: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport, logistik og service er skolevejen på 2. skoleperiode teknik opgjort på de nye indgangsveje. Resten er uddannelser via praktikvej.

Tabel 5.3.3 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 5.3.2.

Tabel 5.3.4 Gennemsnitlige karakteropgørelser for udvalgte uddannelser på det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993/94 til 1997/98.

Note: De tekniske og merkantile uddannelser indeholder både indgangsforløb og hovedforløb.
Kilde: "CØSA", Undervisningsministeriet.

Tabel 5.3.5 Procentuel fordeling af bestanden af elever på de erhvervsfaglige uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1992 til 2001.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors beregninger.
Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.

Tabel 5.3.6 Praktikpladssituationen opgjort på aftaler, søgende og skolepraktik i 2000 og 2001.

Kilde: ”EASY-P”, Undervisningsministeriet.

5.4 Lærerressourcer

I dette afsnit opgøres lærerressourcer for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene bygger på oplysninger fra Finanslovens tal og er derfor opgjort på finansår.

I tabel 5.4.1 og figur 5.4.1 ses antallet af lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene er opgjort fra 1999 til 2001.

Området havde et fald i antal lærerårsværk. I 2001 var der samlet 5.024 lærerårsværk mod 5.717 i 1999; faldet udgør 12,1%. Alle de udvalgte erhvervsfaglige områder havde et fald i antallet af lærerårsværk.

Det største procentuelle fald ses for de merkantile uddannelser, hvor antallet af lærerårsværk faldt med 17,1% i perioden. For de tekniske uddannelser var faldet 10,2%. De tekniske uddannelser havde flest lærere; i 2001 var der i alt 3.648 lærerårsværk. På landbrugsuddannelserne var der ansat 146 lærerårsværk, og fra 1999 til 2001 faldt antallet med 15,1%.

I tabel 5.4.2 opgøres årselever og årselever/lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2001.

Antallet af årselever faldt fra 1999 til 2001. I 2001 var der 48.972 årselever mod 52.881 årselever i 1999 (faldet udgør 7,4%).

Antallet af årselever/lærerårsværk steg i samme periode fra 9,2 til 9,7.

Der er stor variation i antallet af årselever/lærerårsværk. I 2001 havde de merkantile uddannelser 12,4 årselever/lærerårsværk. For de tekniske uddannelser var tallet 8,7, og på landbrugsuddannelserne var der 9,7 årselever/lærerårsværk.

Tabel 5.4.1 Antal lærerårsværk på udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2001.

Note: Merkantil EUD område og teknisk EUD område omfatter foruden grund- og hovedforløb også præsentationskurser, introduktionsforløb, brobygning samt særlige EGU.
Kilde: ”Finansloven 2003” (Anm.) 20.31.01.10 og 20.33.01-10.

Figur 5.4.1 Samlede fordeling af lærerårsværk fordelt på udvalgte områder på de erhvervsfaglige uddannelser, opgjort fra 1999 til 2001.

Se noter og kilder under tabel 5.4.1.

Tabel 5.4.2 Antal årselever og årselever/lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, opgjort fra 1999 til 2001.

Note: Merkantil EUDområde og tekniskEUD område omfatter foruden grund- og hovedforløb også præsentationskurser, introduktionsforløb, brobygning samt særlige EGU. Indtil starten på den tekniske EUDreform i 2001 er elever, der både har gået på introduktionsforløb og på grundforløb opgjort som tilgang 2 gange, og derfor falder årselevtallet i 2001.
Kilde: ”Finansloven 2003” (Anm.) 20.31.01.10 og 20.33.01-10..

5.5 Frekvenser og tider for de erhvervsfaglige uddannelsesforløb

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses og afbrudstiderne for uddannelserne under det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (det vil sige, at uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesrocenten. Området har, som tidligere nævnt, gennemgået reformændringer. Disse forhold kan naturligvis påvirke både fuldførelsesprocenter og den gennemsnitlig fuldførelses- og afbrudstid. Det vil sige, at udviklingen i fuldførelsestendensen over tid ikke nødvendigvis her skyldes en ændret studieadfærd. Se tillige noter under tabel 5.5.1.

I tabel 5.5.1 præsenteres fuldførelsesprocenter for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1992 til 2001. I figur 5.5.1 opgøres fuldførelsesprocenterne for udvalgte hovedforløb fra 1998 til 2001. Der er store forskelle i fuldførelsesprocenterne fra undergruppe til undergruppe.

I 2001 var tendensen til fuldførelse af grundforløbene meget forskellige. De merkantile grundforløb havde de højeste fuldførelsesprocenter (81,0%). Kun 54,4% fuldførte grundforløbet service. For de tekniske grundforløb var det bygge og anlæg, der havde den største fuldførelsestendens (76,3%).

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses også en spredning i fuldførelsesprocenterne; spredningen er dog ikke så stor som for grundforløbene.

I 2001 havde de grafiske hovedforløb den højeste fuldførelsesprocent (87,8% fuldførte), og de laveste fuldførelsesprocenter ses for levnedsmiddelsfagene med 70,4.

I 2001 fuldførte 82,1% et handelsfag og 86,4% et kontorfag.

81,5% fuldførte den pædagogiske grunduddannelse m.v. For SOSU ses en fuldførelse på omkring 80,0%. På de erhvervsfaglige videreuddannelser fuldførte stort set alle (99,4% i 2001).

I tabel 5.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider fra 1992 til 2001 (omregnet i år). Der var naturligt store forskelle i uddannelsestiden på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. De korteste fuldførelsestider ses for grundforløb og for erhvervsfaglig videreuddannelse (gruppen indeholder en række kortere kurser).

Fra 1999 til 2001 lå den gennemsnitlige fuldførelsestid for de merkantile grundforløb på omkring 1,4 år, og for de tekniske grundforløb ses en gennemsnitlig fuldførelsestid på omkring et halvt år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb ses at eleverne i gennemsnit var hhv. 2,1 år og 1,9 år om at fuldføre hovedforløb handel og hovedforløb kontor. Tiden for fuldførelse har ligget stabilt.

De længste tider ses for hovedforløb service (3,3 år) og hovedforløb grafisk (3,4 år).

Social- og sundhedshjælper samt for social- og sundhedsassistentuddannelserne tog hhv. 1 år og 1½ år at fuldføre i 2001. Den relativt nye pædagogiske grunduddannelse blev fuldført på 1,1 år. I tabel 5.5.3 opgøres gennemsnitlig afbrudstid (omregnet i år) fra 1992 til 2001.

Der var ikke de store udsving i tiderne for afbrud. På de merkantile grundforløb afbrød eleverne efter et halvt år. På de tekniske grundforløb lå afbrudstiden på omkring 0,5 år.

For de erhvervsfaglige hovedforløb i 2001 ses at afbruddet i gennemsnit kom inden for omkring et år.

Afbrudstiden for handel og kontorfagene var 0,8 år. For bygge- og anlægsfagene lå afbrudstiden på 1,1 år.

Tabel 5.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) Uddannelserne: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport, logistik og service er skolevejen på 2. skoleperiode teknik opgjort på de nye indgangsveje. Resten er uddannelser via praktikvej.

Figur 5.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på udvalgte erhvervsfaglige hovedforløbsuddannel ser fra 1998 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

Tabel 5.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid i år for elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

Tabel 5.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i år elever på de erhvervsfaglige uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 5.5.1.

5.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for det erhvervsfaglige uddannelsesområde opgjort fra 1992 til 2001. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller i modsat fald hvilket nyt forløb vedkommende påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

Der kan forekomme store spring eller forandringer i overgangsmønstret, bl.a. fordi området har gennemgået et række ændringer i perioden. Så ændringer i mønsteret skyldes ikke altid, at eleverne har ændret adfærd, men at uddannelsessystemet har været under forandring.

I tabel 5.6.1 vises overgangsmønstret for de elever, der fuldførte en uddannelse fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v., opgjort fra 1992 til 2001. Der er stor forskelle på uddannelsesmønstrene. For at illustrere dette gives her nogle eksempler på resultaterne fra det omfattende tabelmateriale.

Det naturlige og hyppigste overgangmønster for de elever, der fuldførte et erhvervsfagligt grundforløb, var, at de vil forsætte på et erhvervsfagligt hovedforløb.

For hver 100 personer, der i 2001 fuldførte et merkantil grundforløb, vil 57 påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb m.v., 12 vil påbegynde en gymnasial uddannelse, og 9 vil gå til omverdenen.

84 af hver 100 personer, der fuldførte grundforløbet bygge og anlæg, vil påbegynde et hovedforløb m.v., 5 vil starte på en nyt teknisk grundforløb, og 4 vil forlade uddannelsessystemet.

Da de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser er erhvervskompetencegivende, er det naturligt, at man efter at have fuldført en sådan uddannelse vil forlade uddannelsessystemet. De sidste ti år har der dog vist sig en større lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. Denne tendens ses såvel for de merkantile som for de tekniske uddannelser.

For hver 100 personer, der i 2001 fuldførte hovedforløbet handel, vil 61 forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 74), 11 vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og 6 vil påbegynde en kort videregående uddannelse (KVU). Dette mønster ses også for hovedforløb kontor; her vil 62 af hver 100 personer, der fuldførte, gå til omverdenen (i 1992 var det 74), 16 vil påbegynde MVU og 6 KVU.

Traditionelt har mange håndværkere i deres livslange uddannelsesforløb videreuddannet sig til KVUteknikere (maskinteknikere, byggeteknikere m.v.).

I 2001 vil 73 af hver 100 personer, der fuldførte bygge- og anlægshovedforløbene, gå til omverdenen, 7 vil fortsætte på KVU og 11 på MVU.

For hovedforløbet grafiske uddannelser vil 73 af hver 100, der fuldførte, forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 86); 15 vil starte et uddannelsesforløb på KVU eller MVU. For social- og sundhedsassistenterne m.v. ses også en forøget tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. I 2001 vil 43 af hver 100 personer forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 79). Der er en stigende overgang til de erhvervsfaglige hovedforløb og til MVU.

For den relativt nye pædagogiske grunduddannelse (pgu) ses, at 67 af hver 100 personer, der i 2001 fuldførte uddannelsen, vil forlade uddannelsessystemet, mens 27 vil fortsætte på MVU. I tabel 5.6.2 beregnes overgangsmønstret for de elever, der afbrød en uddannelse inden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1992 til 2001. Overordnet var der også her en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet. For visse uddannelsesgrupper er der endda tale om markante fald i overgangen til omverdenen efter afbrud. Efterfølgende gives enkelte eksempler på de mange overgangsmønstre fra området.

For hver 100 elever, der i 2001 afbrød et merkantilt grundforløb, vil 19 forlade uddannelsessystemet, 29 vil påbegynde et teknisk grundforløb, og 16 vil starte på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v.

Hver gang 100 afbrød grundforløbet bygge og anlæg (i 2001), vil 21 forlade uddannelsessystemet, 33 vil påbegynde et nyt teknisk grundforløb, og 16 vil gå til et erhvervsfagligt hovedforløb.

Overgangsmønstret efter et afbrudt forløb fra grundforløb håndværk og teknik minder meget om det mønster, der ses for grundforløbet bygge og anlæg.

For hver 100, der i 2001 afbrød hovedforløb handel, vil 24 gå til omverdenen (i 1992 var det 48), 22 vil gå til et erhvervsfagligt hovedforløb, 16 til et teknisk grundforløb og 11 til en mellemlang videregående uddannelse. For hovedforløb kontor vil overgangen til omverdenen være lidt højere; 30 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverden (i 1992 var tallet 53), kun 12 vil påbegynde et nyt erhvervsfagligt hovedforløb, mens 26 vil påbegynde MVU.

For hver 100, der i 2001 afbrød hovedforløbet bygge og anlæg, vil 42 forlade uddannelsessystemet (i 1992 var det 60), 24 vil påbegynde et teknisk grundforløb,7 et nyt erhvervsfagligt hovedforløb, og endelig vil 5 påbegynde MVU.

Fra hovedforløb jordbrug og fiskeri vil overgangen til omverdenen i 2001 ligge på 24 af hver 100 afbrud (i 1992 var det 42), 23 vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, 10 KVU, og 7 vil påbegynde MVU.

For hvor 100, der i 2001 afbød social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen, vil overgangen ud af uddannelsessystemet udgøre hhv. 46 og 39.

Efter afbrud fra den pædagogiske grunduddannelse ses at 65 af hver 100 afbrud vil resultere i en overgang til omverdenen (i 1998 var det 76 af hver 100 afbrud), 10 vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb og 15 MVU.

Tabel 5.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 5.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød en erhvervsfaglig uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.
1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) Som følge af forsøg med ny EUDreform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Den fri ungdomsuddannelse indgår først fra 1995.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangsek samen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.
6) Uddannelserne: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport, logistik og service er skolevejen på 2. skoleperiode teknik opgjort på de nye indgangsveje. Resten er uddannelser via praktikvej.

5.7 Normerede overgange i det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givet uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb personen i modsat fald påbegynder.

For at forstå hvad det normerede overgangsmønster viser, kan man benytte følgende billede. Lad os antage, at vi fra et givet år følger alle elever på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil ca. en tredjedel være gået til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever der foretager hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket indebærer, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse til optælling af overgangene vil tage mange år. Derfor har man i stedet beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, der blev præsenteret i afsnit 5.6. Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang, (anslået til omkring 57.700 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2001. I tabel 5.7.1 til 5.7.17 er tallene præsenteret. Overgangene vises fra givne uddannelseshovedgrupper til givne uddannelseshovedgrupper. Tallene er fordelt på køn og hhv. fuldførte og afbrudte forløb samt i alt. I det efterfølgende gives enkelte eksempler fra de mange opgørelser. Tilbagegang til uddannelsesgruppen selv, indgår ikke i opgørelserne.

I tabellerne 5.7.1-5.7.2 præsenteres det normerede overgangsmønster for de erhvervsfaglige merkantile grundforløb og de erhvervsfaglige tekniske grundforløb i 2001.

15,1% af ungdomsårgangen vil være på et merkantilt grundforløb; heraf vil 12,2% fuldføre uddannelsen. 7,5% af årgangen vil fortsætte på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. og 2,3% på et teknisk grundforløb. Endelig vil 1,8% forlade uddannelsessystemet (heraf 0,6% med et afbrudt forløb). 20,3% af ungdomsårgangen af piger vil befinde sig på et merkantilt grundforløb; heraf vil 16,7% fuldføre grundforløbet.

Det viser sig, at 41,7% af hele ungdomsårgangen vil befinde sig på et teknisk grundforløb; heraf vil 28,8% fuldføre. 26,8% vil påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, og 5,3% vil forlade uddannelsessystemet (heraf 3,5% med et afbrudt forløb). 56,1% af ungdomsårgangen af drenge vil være på et teknisk grundforløb; heraf vil 40,1% fuldføre forløbet.

I tabellerne 5.7.3 til 5.7.17 opgøres det normerede overgangsmønster for de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. i 2001.

5,8% af ungdomsårgangen vil være på hovedforløbet handel; heraf vil 3,2% efterfølgende gå til omverdenen og 1,2% vil påbegynde en videregående uddannelse. 6,9% af pigernes årgang vil være her, mens det kun vil være 4,7% af drengenes årgang.

7,4% af ungdomsårgangen vil befinde sig på hovedforløbet kontor; heraf vil 4,3% efterfølgende forlade uddannelsessystemet. 11,5% af ungdomsårgangen af piger vil befinde sig her mod kun 3,5% af drengenes årgang.

Også på jern og metal vil man finde en pæn andel af ungdomsårgangen (7,9%); heraf vil 5,6% gå til omverdenen. 14,5% af ungdomsårgangen af drenge vil befinde sig her, mens det kun vil være 1,0% af ungdomsårgangen af piger.

I tabellerne 5.7.13-5.7.14 opgøres det normerede overgangsmønster for de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser i 2001.

5,9% af årgangen vil befinde sig på social- og sundhedshjælperuddannelserne (4,8% vil fuldføre). 1,7% vil fortsætte på en ny erhvervsfaglig uddannelse (hovedsagligt social- og sundhedsassistentuddannelsen m.v.), mens 3,3% af årgangen vil gå til omverdenen. Uddannelserne er hovedsageligt søgt af piger; hele 11,4% af ungdomsårgangen af piger vil være på disse uddannelser, mod kun 0,7% af drengenes årgang.

På social- og sundhedsassistenterne m.v. vil 3,0% af årgangen befinde sig (0,7% vil afbryde uddannelsen). 1,8% vil forlade uddannelsessystemet . Endelig vil 0,6% påbegynde MVU (herunder sygeplejerskeuddannelsen).

I tabel 5.7.15 opgøres det normerede overgangsmønster for pædagogisk grunduddannelse (pgu). 1,5% af ungdomsårgangen vil være her (1,2% vil fuldføre uddannelsen), og 1,1% vil forlade uddannelsessystemet.

Tabel 5.7.1 Normeret overgangsmønster fra hovedgruppen grundforløb¹⁾ merkantil i alt, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.2 Normeret overgangsmønster fra hovedgruppen grundforløb¹⁾ teknik i alt, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.3 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb handel, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9 2001.

Tabel 5.7.4 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb kontor, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9 2001.

Tabel 5.7.5 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb bygge og anlæg, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.6 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb jern og metal, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.7 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb grafisk, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9- 2001.

Tabel 5.7.8 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb teknik og industri øvrige uddannelser, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.9 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb service, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9- 2001.

Tabel 5.7.10 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb landtransport, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.11 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb levnedsmiddel, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.12 Normeret overgangsmønster fra hovedforløb jordbrug og fiskeri, opgjort fra 1/10- 2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.13 Normeret overgangsmønster fra social- og sundhedshjælper, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.14 Normeret overgangsmønster fra social- og sundhedsassistent m.v., opgjort fra 1/10- 2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.15 Normeret overgangsmønster fra pædagogisk grunduddannelse (pgu) mv., opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.16 Normeret overgangsmønster fra øvrige erhvervsfaglige uddannelser, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 5.7.17 Normeret overgangsmønster fra videreuddannelse erhvervsfaglige uddannelser, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Anm. Normeret overgange som afrundet giver < 0,1% opgøres ikke i tabellen. Pga. afrundinger kan der tillige være afvigelser i summerne. Tilbagegang til gruppen selv opgøres ikke i tabellerne.
1) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) Som følge af forsøg med ny EUDreform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Den fri ungdomsuddannelse indgår først fra 1995.
3) I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
4) De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU.
6) Uddannelserne: Teknologi og kommunikation, bygge og anlæg, håndværk og teknik, fra jord til bord, mekanik, transport, logistik og service er skolevejen på 2. skoleperiode teknik opgjort på de nye indgangsveje. Resten er uddannelser via praktikvej.

5.8 Vandringer fra det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I dette afsnit beskrives overgangene for det erhvervsfaglige uddannelsesområde opdelt i grundforløb merkantile uddannelser, grundforløb tekniske uddannelser og erhvervsfaglige hovedforløb m.v., der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Vi ser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2001. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, som antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange. Overgang til gruppen selv indgår ikke i figurerne.

I figur 5.8.1 opgøres den andel af en ungdomsårgang, der i 2001 vil gå fra et enten fuldført eller afbrudt merkantilt grundforløb. 0,9% af årgangen vil påbegynde en videregående uddannelse, mens 7,5% vil starte på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. 5,0% vil påbegynde en gymnasial uddannelse. 1,8% vil gå til omverdenen; heraf vil 0,6% have et afbrudt merkantilt grundforløb bag sig.

Af figur 5.8.2 ses den andel af en ungdomsårgang, der i 2001 vil gå fra et enten fuldført eller afbrudt teknisk grundforløb. 5,4% vil forlade uddannelsessystemet, heraf 3,5% med et afbrudt forløb. 26,8% vil vælge et erhvervsfagligt hovedforløb m.v., heraf 3,5% med et afbrudt teknisk grundforløb. 1,3% af årgangen vil påbegynde en gymnasial uddannelse, 2,1% vil starte på et merkantilt grundforløb, og 2,6% vil påbegynde et videregående uddannelsesforløb.

Af figur 5.8.3 ses den andel af en ungdomsårgang, der i 2001 vil gå fra et enten fuldført eller afbrudt erhvervsfagligt hovedforløb m.v. 31,7% vil forlade uddannelsessystemet; heraf vil 27,8% have et fuldført forløb bag sig. 1,6% af årgangen vil påbegynde en gymnasial uddannelse, og 9% vil starte på en videregående uddannelse.

Figur 5.8.1 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt grundforløb merkantile hovedområde, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige. Tilbagegang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur. Overgange der i alt er < 0,1% vises ikke. Tallene i parentes er afbrud fra uddannelsen.

Figur 5.8.2 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt grundforløb tekniske hovedområde, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige. Tilbagegang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur. Overgange der i alt er < 0,1% vises ikke. Tallene i parentes er afbrud fra uddannelsen.

Figur 5.8.3 Normeret overgangsmønster efter henholdsvis fuldført og afbrudt forløb fra det erhvervsfaglige hovedforløbs område m.v., opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige. Tilbagegang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur. Overgange der i alt er < 0,1% vises ikke. Tallene i parentes er afbrud fra uddannelsen.

Vedr. noter til disse figurer – henvises til noterne til tabellerne i afsnit 5.7.1.

5.9 Institutionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Tabel 5.9.1 viser, hvor mange elever der modtager, eller har modtaget, undervisning inden for et erhvervsfagligt grundforløb eller et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. i 2001. Bestandene måles pr. 1/10 i året. Det samlede antal i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 5.1.1, afsnit 5.1. Bestandstallene bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Ifølge Danmarks Statistik bliver eleverne på de tekniske skoler talt på den seneste tekniske skole, modsat elever på handelsskolerne, som bliver talt der hvor de påbegyndte.

De erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner omfatter en række forskellige institutionstyper, med hovedvægten af uddannelserne på handels- og tekniske skoler, men også med uddannelser på pædagogseminarier, navigationsskoler samt social- og sundhedsskoler m.v. Hovedparten af institutionerne er offentlige. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde havde i alt ca. 118.000 elever i bestanden pr. 1/10 2001. Heraf var ca. 38.800 elever på et grundforløb og ca. 79.200 elever var på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. Antallet af elever på institutionsniveau varierer meget, nogle skoler har mange elever og andre få.

For grundforløb merkantile uddannelser ses at uddannelserne tages på handelsskoler og kombinationsskolerne handel og teknik. På Niels Brock CBC læste 1.089 elever merkantilt grundforløb, mens kun 32 elever læste på et merkantilt grundforløb på Lemvig Handelsskole.

For grundforløb teknik ses at disse uddannelser tages på; tekniske skoler, kombinationsskolerne handel og teknik samt slagteriskoler m.v. På Københavns Tekniske skole læste 1.619 elever et grundforløb på teknik, på Grindsted Erhvervsskole var det kun 22 elever der læste grundforløb teknik.

For erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser m.v. ses, at uddannelserne også tages på andre institutioner end tilfældet var på indgangsforløbene. Fx udgjorde bestanden på AMUcentre 1.035 elever, og der var 12.358 elever på social- og sundhedsskoler. Også her er der stor forskelle i antallet af elever på de forskellige skoler. Fx gik der 2.532 elever på Odense Tekniske Skole mod 21 elever på Kalø Landboskole.

Tabel 5.9.1 Bestanden af elever på de erhvervsfaglige hovedområder fordelt på institutioner, opgjort pr. 1/10 2001.

1) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet, det betyder en stigning i tallene.
2) På erhvervsuddannelserne bliver eleven talt i bestanden på den seneste tekniske skole, modsat elever på handelsskolerne som bliver talt på den handelsskole hvor de påbegyndte.
* Bestanden er på mindre end tre personer.

5.10 Det erhvervsfaglige uddannelsesområde og ledighed på arbejdsmarkedet

I dette afsnit opgøres ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har fuldført en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde som den højeste fuldførte uddannelse. Generelt gælder at jo højere uddannelse, jo lavere ledighed. Der findes dog undtagelser fra reglen. Personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse m.v. har generelt meget højere ledighed end folk med en erhvervsrettet uddannelse.

I tabel 5.9.1 opgøres ledigheden for personer efter højeste fuldførte erhvervsfaglige uddannelse (16-66-årige) opgjort fra 1992 til 2001, fordelt på køn.

Personer, som ikke kun har et grundforløb, indgår ikke i tabellen, da personer med afsluttet grundforløb ikke har egentlig erhvervskompetence (fordi de ikke har afsluttet uddannelsen med et hovedforløb).

Fra 1992 til 1993 viste der sig en stigende tendens til ledighed; den samlede ledighed steg fra 9,5% til 10,8%. Herefter faldt ledigheden konstant frem til 2001.

Sammenlignes 1992 med 2001, ses et markant fald i ledigheden for de personer, der havde fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. I 1992 lå ledigheden på 9,5% mod kun 4,4% i 2001; således faldt ledigheden med hele 5,1 procentpoint.

Kvindernes ledighed lå konstant højere end gennemsnittet for området og dermed mændenes ledighed. Fra 1992 til 2001 faldt ledigheden for kvinder fra 10,9% til 5,3% (fald på 5,6 procentpoint).

Mændenes ledighed faldt også, fra 8,5% i 1992 til 3,8% i 2001. Faldet i ledigheden er dog lavere, end det fald der ses for kvinderne (4,7 procentpoint).

Tabel 5.10.1 Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte erhvervsfaglig afsluttet uddannelse og køn (16-66-årige), 1992 til 2001.

Note: Registrerede ledighedsberørte i året jf. Danmarks Statistiks CRAM- og RASoplysninger.
Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 5.10.1 Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte erhvervsfaglig afsluttet uddannelse og mænd og kvinder (16-66-årige), 1992 til 2001.

Se noter og kilder under tabel 5.10.1.