4. Det gymnasiale uddannelsesområde

Det studieforberedende gymnasiale uddannelsesområde opdeles i to områder: det almengymnasiale område og det erhvervsgymnasiale område. Fælles er, at uddannelserne skal forberede unge til en videregående uddannelse ved at give dem de nødvendige almene og teoretiske kvalifikationer hertil. Alle elever, der i grundskolen har modtaget den relevante undervisning og har aflagt de fastsatte prøver, kan fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse, med mindre den afleverende skole vurderer, at eleven har truffet sit valg på et utilstrækkeligt eller urealistisk grundlag. I sådanne tilfælde indstilles eleven til en optagelsesprøve. Der er således ikke fri adgang til de gymnasiale uddannelser.

Almengymnasiale uddannelser kan hovedsageligt påbegyndes efter afsluttet 9. eller 10. klassetrin efter gældende regler for optagelse. Området består af det 3-årige gymnasium, det 2-årige hfkursus (og 3-årige hf) og det 2-årige studenterkursus. De enkelte uddannelser omfatter obligatoriske fag og valgfag. Derfor kan de samlede forløb i et vist omfang sammensættes individuelt. De almengymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, der afsluttes med studenter eller hf eksamen. Eksamen giver generel studiekompetence og kvalificerer til optagelse på de videregående uddannelser, ofte dog afhængig af fagvalg, fagniveau samt eksamensresultat. De gymnasiale uddannelser kan også bruges som indgang til en erhvervsuddannelsespraktikplads i en virksomhed.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er 3-årige uddannelser på handelsskoler eller tekniske skoler og påbegyndes i dag efter afsluttet 9. eller 10. klassetrin og efter gældende regler for optagelse. De afsluttes med hhv. højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). For unge, der i forvejen har en studenter eller hfeksamen, er der et koncentreret 1årigt hhxforløb. De erhvervsgymnasiale uddannelser er boglige uddannelser med vægt på merkantile eller tekniske fag. De erhvervsgymnasiale uddannelser giver generel studiekompetence og kvalificerer til optagelse på de videregående uddannelser, dog afhængig af fagvalg, fagniveau og eksamensresultat. Desuden giver en hhx eller htxeksamen grundlag for ansættelse i erhvervslivet, som regel i en uddannelsesstilling.

Den særlige 1-1½ årige adgangseksamen til ingeniøruddannelserne regnes også som en gymnasial uddannelse, der som hovedregel påbegyndes efter tidligere afsluttet erhvervsfaglig uddannelse (industri eller håndværksuddannelse). Uddannelsen giver adgang til diplomingeniøruddannelserne.

4.1 Bestand, tilgang og afgang af elever nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser for det gymnasiale uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på det gymnasiale område fra 1992 til 2001. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser opgøres i to forskellige totaler, for både det almengymnasiale område og for det erhvervsgymnasiale område. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af grupperne og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil elevbevægelser fra gymnasiets matematiske linje til gymnasiets sproglige linje tælle med i den første sammentælling, men de vil ikke tælle med i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Inden gennemgang af tabellerne i dette afsnit skal der gøres opmærksom på det forhold, at i 1994 og 1995 blev hhv. højere teknisk eksamen (htx) og højere handelseksamen (hhx) forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen.

I tabel 4.1.1 og figur 4.1.1 opgøres det gymnasiale områdes elevbestand fra 1992 til 2001. Fra 1992 til 1994 steg bestanden med 2,9%. Herefter ses næsten konstant fald frem til 2000. I 2001 var der i alt indskrevet 98.559 elever; i 1992 var bestanden 1% højere. I 1992 udgjorde eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser 26,5% af områdets bestand af elever. I 2001 var denne andel steget til hele 34,5%. Det skyldes primært, at htx- og hhxuddannelserne blev 3-årige i hhv. 1994 og 1995.

I 1992 var der 73.055 elever på de almengymnasiale uddannelser, i 2001 var der kun 64.616 elever (et fald på 11,6%). Faldet dækker dog over forskellige udviklingstendenser i perioden:

Næsten hvert eneste år faldt bestanden af elever på gymnasiets matematiske linje. Denne tendens ses ikke for den sproglige linje, som i perioden 1992 til 1996 oplevede en vækst i bestanden. For begges linjers vedkommende ses en svag stigning i elevbestanden fra 2000 til 2001.

De seneste år har bestanden af hfelever ligget på ca. 11.000. I 1992 læste 14.191 elever hf. Det ses tillige, at antallet af elever på studenterkurser faldt næsten hvert eneste år i perioden (det samlede fald udgør hele 33,0%).

I 2001 gik 33.983 elever på en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1992 til 2001 steg elevbestanden med hele 29,2%.

Den samlede bestand på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde udviste en næsten konstant stigende elevbestand (se note 3 vedr. adgangskursus til diplomingeniøruddannelsen). Den største stigning ses fra 1994 til 1995, hvor den 2-årige hhx blev forlænget til et 3årigt forløb med direkte adgang fra grundskolen. Når en uddannelse forlænges, vil bestanden naturligt vokse til et højere leje. Sammenlignes bestanden i 1997 med bestanden i 2001, ses et periodefald på 1,3%.

I 2001 læste i alt 2.715 elever på den 1-årige hhx. Periodens højeste bestand ses i 1998 med 3.391 elever.

I 2001 gik 66,3% af de erhvervsgymnasiale elever på den 3-årige hhx. Dette svarer til 22.535 elever. Htx blev som hhx omlagt til et 3årigt forløb med direkte adgang fra grundskolen. Dette ses tydeligt på stigningen her fra 1993 til 1994. Herefter viste der sig en naturlig stigende elevbestand. Men fra 1997 til 2001 steg den med hele 27,1%.

Tilgangen fra 1992 til 2001 til de to gymnasiale områder opgøres i tabel 4.1.2. I figur 4.1.2 opgøres alene nettotilgangen til områderne. For disse uddannelsers vedkommende, svarer summen af tilgange stort set til nettotilgangen.

Det almengymnasiale uddannelsesområde har fortsat den største samlede nettotilgang. Fra 1992 til 2001 faldt nettotilgangen til de almengymnasiale uddannelser med 10,0% fra 27.358 elever til 24.613 elever.

I 1992 lå nettotilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser på 15.778 elever, i 2001 var tilgangen faldet til 14.704 elever.

Fra 1992 til 2001 faldt tilgangen til gymnasiets matematiske linje fra 12.080 elever til 10.826 elever (fald på 10,4%). For den sproglige linje ses en stigende tilgang i perioden fra 8.110 elever til 8.485 elever (stigning på 4,6%). For såvel hf som for studenterkursus ses en faldende søgning.

For det erhvervsgymnasiale område ses den største tilgang til den 3-årige hhx, i 2001 udgjorde elevtilgangen 8.304. For htx lå tilgangen på 3.244 elever. Det ses tillige, at i både 2000 og 2001 oversteg tilgangen til htx tilgangen til den 1-årige hhx som var den hyppigst valgte af de to uddannelser.

I tabel 4.1.3 opgøres antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. Summen af fuldførelser og antallet af nettofuldførelser svarer stort set til hinanden.

De almengymnasiale uddannelser havde samlet 20.545 nettofuldførelser i 2001. Tallet for de erhvervsgymnasiale uddannelser var 10.622 fuldførelser. For både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser var der tale om et fald i antallet af fuldførte forløb, hvis man sammenligner 1992 med 2001. For de almengymnasiale udannelser udgjorde faldet 17,5% og for de erhvervsgymnasiale lå faldet på 14,7%

I tabel 4.1.4 opgøres det antal af elever, der valgte at afbryde en uddannelse under det gymnasiale område fra 1992 til 2001. Antallet af nettoafbrud for det almengymnasiale område udgjorde 3.800 elever i 1992, mod 3.941 afbrud i 2001. For det erhvervsgymnasiale område var nettoafbruddet hhv. 2.110 og 3.200. For begge områders vedkommende ses et varierende antal af nettoafbrud.

Tabel 4.1.1 Bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Tilgangen til hf i 1993 er for høj, det skønnes at tilgangen lå nogenlunde på 1992niveauet. Det betyder også, at den samlede bestand for området er for høj.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I denne tabel og i tabel 4.1.2 er tallet dog korrigeret for disse elever.
3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.

Figur 4.1.1 Elevbestanden på udvalgte gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.2 Tilgang af elever til de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af tilgange.
^b) Kun nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde. Se noter under tabel 4.1.1.

Figur 4.1.2 Nytilgang til de almen og erhvervsgymnasiale uddannelsesområder fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.3 Antallet af elever, der fuldførte de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af fuldførte.
^b) Kun fuldførte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.4 Antallet af elever, der afbrød de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

^a) Summen af afbrud.
^b) Kun afbrudte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

4.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit præsenteres de fremskrevne elevtal for det gymnasiale uddannelsesområde. Det opgøres, hvor mange elever der kan forventes at modtage undervisning inden for området i perioden fra 2002 til 2011. Elevbestandene opgøres pr. 1/10 i året, og elevbevægelserne måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles med to forskellige totaler. Den ene sammentælling er alle forventede bevægelser; både ind og ud af gruppen og internt i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der forventes at ske ind og ud af de enkelte grupper. Fremskrivningerne foretages på baggrund af de elevbevægelser, man kender fra 2000, med udgangspunkt i forventningerne til ungdomsårgangens størrelse. Årgangene er allerede født.

I tabel 4.2.1 og figur 4.2.1 ses den forventede elevbestand opgjort fra 2002 til 2011 for det almengymnasiale uddannelsesområde og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde. Bestanden for det samlede gymnasiale område forventes at nå sit toppunkt i fremskrivningens slutår med ca. 126.500 elever. Fra 2002 til 2011 forventes den samlede bestand at stige med 27,1%.

Fra 2002 til 2011 kan de almengymnasiale uddannelser imødese en konstant stigning i antallet af elever (27,5%). I 2011 vil bestanden ligge på omkring 83.200 elever.

For de erhvervsgymnasiale uddannelser forventes også en konstant stigende elevbestand i perioden (26,3%). I 2011 vil bestanden udgøre ca. 43.200 elever.

Den forventede tilgang i perioden fra 2002 til 2011 til det gymnasiale uddannelsesområde opgøres i tabel 4.2.2.

For såvel de almengymnasiale som de erhvervsgymnasiale uddannelser forventes en konstant jævnt stigende nettotilgang i fremskrivningsperioden. For de almengymnasiale uddannelser vil nettotilgangen formentlig stige med 26,3%. For de erhvervsgymnasiale uddannelser vil stigning i perioden udgøre 24,1%.

I 2011 forventes omkring 14.000 elever at starte på gymnasiets matematiske linje og ca. 11.100 elever på gymnasiets sproglige linje. Ca. 10.500 elever vil starte på den flerårige hhx og ca. 4.000 elever vil påbegynde htx.

De elever, der i fremtiden forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse fra såvel det almen som det erhvervsgymnasiale område, opgøres i tabel 4.2.3.

Fra 2002 til 2003 vil antallet af nettofuldførelser falde svagt for det almengymnasiale område. Eller vil der, for begge områders vedkommende, ses et konstant stigende antal nettofuldførelser frem til 2011. I 2011 forventes omkring 25.800 elever at fuldføre en almengymnasial uddannelse, og ca. 13.400 elever vil fuldføre en erhvervsgymnasial uddannelse.

I 2011 forventes ca. 20.800 elever at fuldføre gymnasiets matematiske eller sproglige linje. Ca. 8.000 vil fuldføre flerårig hhx og ca. 2.600 vil gennemføre htx.

I tabel 4.2.4 opgøres det antal elever, der forventes at afbryde en gymnasial uddannelse fra 2002 til 2011. Antallet af afbrud følger nogenlunde udviklingen fra de to foregående tabeller. Der forventes ikke de store ændringer i afbrudsadfærden.

I 2011 forventes nettoafbruddet fra de almengymnasiale uddannelser at ligge på omkring 4.800. For det erhvervsgymnasiale område vil antallet af afbrud ligge på ca. 4.100.

Tabel 4.2.1 Fremskrevet forventet elevbestand for det gymnasiale uddannelsesområde fra 2002

1) Pga. indberetningsproblemer fra en række institutioner i 2001, har vi denne gang valgt at fremskrive elevtallene på baggrund af adfærden op til 2000. Derfor kan der forekomme "hop" fra de historiske tal i 2001 og til fremskrivningen. Statistik- og Informationskontoret har vurderet, at denne fremskrivning giver et mere sandfærdigt billede. Se evt. noter til de enkelte uddannelsesområder.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj, men det har ingen betydning for fremskrivningen, se note 1).
3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.

Figur 4.2.1 Fremskrevet forventet elevbestand opgjort på udvalgte uddannelser under det gymnasiale uddannelsesområde fra 2001 til 2010, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.2.1.

Tabel 4.2.2 Fremskrevet forventet elevtilgang til det gymnasiale uddannelsesområde fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.2.1.
^a) Summen af alle forventede tilgange.
^b) Kun forventet nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde.

Tabel 4.2.3 Fremskrevet forventet antal elever, der vil fuldføre det gymnasiale uddannelsesområde fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.2.1.
^a) Summen af alle, der forventes at fuldføre.
^b) Kun fuldførte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det gymnasiale uddannelsesområde.

Tabel 4.2.4 Fremskrevet forventet antal elever, der vil afbryde det gymnasiale uddannelsesområde fra 2002 til 2011, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.2.1.
^a) Summen af alle, der forventes at afbryde.
^b) Kun afbrudte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det gymnasiale uddannelsesområde.

4.3 Særlige opgørelser for det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit opgøres specielt udvalgte forhold for det gymnasiale uddannelsesområde.

I tabel 4.3.1 og figur 4.3.1 vises elevbestanden fordelt på køn fra 1992 til 2001. I 2001 var det almengymnasiale uddannelsesområde domineret af piger og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde var domineret af drenge. Frem til 2000 havde gymnasiets matematiske linje dog flere drenge end piger. I 2001 vendte denne udvikling, og for første gang sås en svag overvægt af piger (50,3%). I 1992 var 54,8% af eleverne på den matematiske linje drenge. Den modsatte tendens ses for gymnasiets sproglige linje hvor der i 1992 var 22,0% drenge mod 23,1% i 2001.

For htx ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for htx har dog været stigende. Fx udgjorde pigerne her 14,0% af eleverne i 1992 mod 16,9% i 2001.

I tabel 4.3.2 opgøres bestandens aldersgennemsnit fra 1992 til 2001. For de almengymnasiale uddannelser er der ikke sket de store ændringer i gennemsnitsalderen. I 2001 lå alderen på 17,8 år. De ældste elever findes på studenterkursus, i 2001 lå gennemsnitsalderen på 27,2 år.

Eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser er noget ældre end eleverne på de almengymnasiale uddannelser. I 2001 var gennemsnitsalderen for bestanden 18,9 år. De ældste elever ses på adgangseksamen for diplomingeniører som i 2001 lå på 25,8 år.

I tabel 4.3.3 opgøres udviklingen af de regionale gymnasiefrekvenser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. 58,0% af ungdomsårgangen påbegyndte i 2001 en gymnasial uddannelse. Der er regionale forskelle i gymnasiefrekvenserne. I hovedstadsområdet påbegyndte 57,4% af årgangen i 2001 en gymnasial uddannelse. De mellemamtslige elevbevægelser er den væsentligste forklaring på, at Roskilde Amt topper med en tilgangsfrekvens på 64,5% samlet for alle gymnasiale uddannelser. Nummer to er Frederiksborg Amt med 62,5% trods en nettoafvandring. Nummer tre er Ringkøbing Amt med 61,2% med en ganske lille nettoindvandring.

De laveste frekvenser finder vi i Fyns Amt med 51,9%, hvor der også er en mindre nettoafvandring. Derefter følger Vestsjællands med 52,0% med en relativ stor nettoafvandring og Storstrøms Amt 52,4% med en lille nettoindvandring.

I tabel 4.3.4 opgøres fordelingen af antallet af unge, der påbegyndte gymnasiets matematiske og sproglige linje fra 1992 til 2002. Selvom flertallet fortsat vælger den matematiske linje, har der vist sig et fald i fordelingen til gymnasiets matematiske linje til fordel for den sproglige linje. I 2002 påbegyndte 56,7% i 1992 var det 60,5%.

I tabel 4.3.5 opgøres de gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets linjer og hf fra 1995/96 til 2001/02. Fra periodens start frem til 2000/01 lå klassekvotienten for matematikerne mellem 24,3 og 24,8, men i 2001/02 steg den til 25,2. For de sproglige studenter lå kvotienten fra periodens start til 2001/02 mellem 23,4 og 23,8. Også her ses der en stigning i 2001/02 hvor kvotienten lå på 24,5. I 2001/02 var klassekvotienten for hf faldet til 23,1, hvor den ellers havde ligget mellem 24,1 og 25,1.

I tabel 4.3.6 vises de gennemsnitlige eksamensresultater for studentereksamen (gymnasium og studenterkursus) og hf fra 1989/90 til 1998/99. Ved redaktionens afslutning forelå der endnu ikke nyere resultater. For studentereksamen ligger både års- og eksamensresultater forholdsvis stabilt. Dog ses et svagt fald i eksamenskaraktererne efter 1993/94. Ligeledes ses et fald i andelen, der opnåede et gennemsnit på 9,0 eller derover. I 1998/99 var andelen 25,6%. I 1998/99 var den gennemsnitlige eksamenskarakter for hf 7,6. Det var 0,5 lavere end karakteren for stu dentereksamen. 17,5% af hf’erne havde et gennemsnit på 9,0 eller derover. Dette var markant lavere end for studentereksamen.

I tabel 4.3.7 ses antal elever, der bestod en erhvervsgymnasial uddannelse ved sommereksamen i 2000 og 2001. Flerårig hhx havde det største samlede antal bestået eksaminer. I 2001 bestod 5.111 elever sommereksamen, 53% var piger. For htx og 1årig hhx var det hhv. 1.454 og 1.840 elever, der bestod eksamen.

I tabel 4.3.8 vises fordelingen af eksamenskarakter for de elever der bestod sommereksamen i 2000 og 2001. Fra sommereksamen 2001 ses, at hovedvægten af karaktererne blev givet med 7 og 8, for flerårig hhx udgjorde de ca. 68% af dem der bestod, for 1årig hhx var det ca. 63% og for htx ca. 65%.

I tabel 4.3.9 opgøres den procentuelle fordeling af tilgangen af elever på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1992 til 2001.

For tilgangen til de almengymnasiale uddannelser ses, at i 1992 var 3,2% indvandrere eller efterkommere, i 2002 var andelen steget til 7,7%. For tilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser var tallene hhv. 2,7% og 7,2%.

I tabel 4.3.10 og tabel 4.3.11 præsenteres de regionale fordelinger af institutioner pr. 1/10 2001 for hhv. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale skoler fordelt på offentlige og private ejerforhold.

Der var i alt 256 skoler der havde elever fra det almengymnasiale uddannelsesområde.

I Jylland findes kun 6 selvejende private gymnasier, i Storkøbenhavn var der 11. Fyn og Bornholm har ingen private gymnasier, men hhv.22 og 2 offentlige gymnasier.

For de erhvervsgymnasiale uddannelser foregår undervisningen på handelsskoler og på tekniske skoler, men også på universiteter og ingeniørhøjskoler (pga. adgangseksamen til dipomingeniøruddannelsen). Der var i alt 92 skoler, som havde registreret elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser. I Storkøbenhavn og Århus var tallet 9 skoler, på Bornholm var der 1 skole.

Tabel 4.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Tilgangen til hf i 1993 er for høj, det skønnes at tilgangen lå nogenlunde på 1992niveauet. Det betyder også, at den samlede bestand for området er for høj.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj.
3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.

Figur 4.3.1 Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for de gymnasiale uddannelser pr. 1/10 2001.

Se noter under tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.2 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 4.3.3 Regional udvikling i gymnasiefrekvenserne i procent af en ungdomsårgang, opgjort fra 1992 til 2001. Alle gymnasiale uddannelser.

Anm: Der tages udgangspunkt i tilgangen på et tidspunkt typisk 1/10 det pågældende år. Ungdomsårgangen aldersvægtes i forhold til aldersspredningen i tilgangen. Frekvensen er tilgangens procentvise andel af den aldersvægtede ungdomsårgang. Der tages ikke højde for, at nogle har en gymnasial uddannelse i forvejen (fx 1årig hhx). Der tages heller ikke højde for omgængere og frafald. Derfor vil det være mere præcist at kalde det en bruttofrekvens. De regionale tilgangstal er udtryk for institutionernes beliggenhed Beregningen er foretaget på grundlag af uddannelsesstedernes indberetninger. Den regionale fordeling er altså udtryk for institutionernes beliggenhed og ikke elevernes bopæl. Det har betydning for vurdering af tallene fra især hovedstadsregionen, hvor eleverne i vidt omfang krydser amts og kommunegrænser for at tage en gymnasial uddannelse. Derfor er København, Frederiksberg og Københavns amt opgjort under et som ‘Hovedstadsområdet i alt‘.
Kilde Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors beregninger på baggrund af data fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

Tabel 4.3.4 Den andel, der påbegyndte 1.g.’s sproglige eller matematiske linje fra 1992 til 2002, opgjort pr. 1/9 i året.

Kilde: Beregninger foretaget af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, på basis af tal fra ”Fællestilmeldingen” Københavns Universitet.

Tabel 4.3.5 Gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets matematiske og sproglige linjer samt hf, opgjort fra 1995/96 til 2001/02.

Kilde: Statistik- og Informationskontoret, Undervisningsministeriet.

Tabel 4.3.6 Eksamensresultater for gymnasium og studenterkursus samt hf (gennemsnit), opgjort fra 1989/90 til 1998/99.

Eksamenskarakter er gennemsnittet af alle karakterer afgivet ved eksamen. Bemærk: Alle tal er afrundet til én decimal.
Kilde: ”Gymnasieskolen i tal” diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 4.3.7 Det antal, der bestod sommereksamen i 2000 og 2001, opgjort for udvalgte uddannelser under det erhvervsgymnasiale område. Fordelt på køn.

Anm. Eksamenstal er fra sommereksamen 2000 og 2001. Kilde:" CØSA", Undervisningsministeriet.

Tabel 4.3.8 Fordelingen af eksamenskarakter for det antal der bestod sommereksamen i 2000 og 2001. Opgjort for udvalgte erhvervsgymnasiale uddannelser, fordelt på køn.

Anm.: Eksamenstal er fra sommereksamen 2000 og 2001. Dækker tallene i intervallet optil karakteren, fx antal med 6 = op til 6,0.
Kilde:" CØSA", Undervisningsministeriet.

Tabel 4.3.9 Procentuel fordeling af tilgangen af elever på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1992 til 2001.

Anm.: Uddannelsesopgørelsen svarer til Danmarks Statistiks klassificering af uddannelser.
Kilde: Danmarks Statistik, "Statistikbanken 2003", samt egne beregninger.

Tabel 4.3.10 Den regionale fordeling af almengymnasiale skoler ¹⁾, opgjort pr. 1/10 2001.

1) Indeholder: Gymnasier og hfkurser, studenterkurser og voksenuddannelsescentre, dog ekskl. seminarier med hfkurser.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

Tabel 4.3.11 Den regionale fordeling af skoler¹⁾ der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser, opgjort pr. 1/10 2001.

1) Indeholder: Handels- og tekniske kombinationsskoler, handelsskoler, tekniske skoler, hertil kommer de universiteter og ingeniørhøjskoler som udbyder adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Alle institutioner selvejende offentlige skoler.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

4.4 Lærerressourcer

For at undervise inden for det almengymnasiale uddannelsesområde kræves normalt en universitetsuddannelse i to fag fra gymnasiets/hf’s fagrække. Med den nye pædagogikumordning, der trådte i kraft pr. 1. august 2002, ansættes kandidaterne i en 1 eller 2årig uddannelsesstilling, som bl.a. omfatter pædagogikum og deltagelse i skoleudvikling. Efter gennemført uddannelsesstilling bliver gymnasielærerne normalt fast tilknyttet et bestemt gymnasium, hvor de underviser i fag svarende til deres universitetsuddannelse. En gymnasielærers lærerløntimer består i denne tidsserie dels af skematimer, dels af reduktionstimer. I dag opgøres lærerløntimerne på en anden måde, men de historiske tal i dette afsnit knytter sig til den opgørelsesmetode.

Underviserne eller lærerne inden for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde har en mere varieret uddannelsesmæssig baggrund. Arbejdstiden for en underviser på det erhvervsgymnasiale område er sammensat af: Undervisning, rettearbejde, eksamen samt øvrige timer.

I tabel 4.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk for gymnasiet, den 2-årige hf og den 2-årige studenterkursus fra 1991/92 til 2000/01. I 1991/92 var i alt ansat ca. 8.000 årsværk på det almengymnasiale uddannelsesområde, svarende til 8.000 fuldtidsansatte lærere. Herefter lå såvel lærerårsværks som antal lærere stabilt på hhv. 9.000 lærere og 8.000 lærerårsværk.

I tabel 4.4.2 opgøres arbejdstimeforbruget for de almengymnasiale uddannelser fra 1996/97 til 1998/99. Ved redaktionens afslutning forelå der endnu ikke nyere tal. I 1998/99 blev der samlet forbrugt ca. 13 mio. arbejdstimer. I 1996/97 gik 57,9% af arbejdstimerne til skematimer inkl. forberedelse. I 1998/99 faldt andelen til 57,0%. Anden reduktions andel af arbejdstimeforbruget steg fra 23,3% til 24,5%.

I 1998/99 udgjorde skematimerne og anden reduktion tilsammen 81,5% af arbejdstimeforbruget på de almengymnasiale uddannelser. Skematimer udgjorde dermed den største andel af det samlede arbejdstimeforbrug.

I tabel 4.4.3 opgøres elev/lærerratioen for de almengymnasiale uddannelser fra 1992/93 til 2000/01. Fra periodens start til 1996/97 lå elev/lærerratioen stabilt mellem 8,9 og 9,0. Herefter faldt ratioen til 8,6 i 200/01.

I tabel 4.4.4 præsenteres antal årselever og lærerårsværk samt antal elever/lærerårsværk opgjort for finansårene 1996 til 2001.

Antallet af elever pr. lærerårsværk på den flerårige hhx lå i intervallet fra 11,0 til 11,9. Antallet af lærerårsværk var størst i 1998 med 2.030 årsværk, i 2000 udgjorde antal lærerårsværk 1.827.

For htx lå antal elever pr. lærerårsværk i intervallet 7,7 til 8,3. Der For denne uddannelse ses et konstant stigende antal lærerårsværk. I 2001 var der 875 mod 693 i 1996.

Den 1-årige hhx havde områdets laveste antal årselever, svarende til 2.733 i 2001. Uddannelsen havde områdets højeste antal elever pr. lærerårsværk (14,1). I 2000 var der i alt 193 lærerårsværk.

Tabel 4.4.1 Lærere på de almengymnasiale uddannelser, opgjort fra 1991/92 til 2000/01, (afrundet til hele tusinder)

Kilde: "Tal der taler 2000", Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor..

Tabel 4.4.2 Arbejdstimeforbrug for gymnasiet, hf og studenterkurser (inkl. private skoler og seminarier med hf), fordelt på lønandele og andel af arbejdstimer, opgjort fra 1996/97 til 1998/99.

Anm.: Af- og tilspadseringstimer, over- og undertimer m.v. er ikke medtaget i denne opgørelse.
Kilde: ”Gymnasieskolen i tal” diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 4.4.3 Elev/lærerratio, opgjort for de almengymnasiale uddannelser fra 1992/93 til 2000/01.

1) Er beregnet som arbejdstimer delt med 1.680. Arbejdstidsnormen er 1.680 timer (ekskl. ferie og fridage). Kilde: ”Gymnasieskolen i tal”, Undervisningsministeriets Statistik og Informationskontor.

Tabel 4.4.4 Fordeling af lærernes arbejdstid for flerårig hhx, htx og 1årig hhx, opgjort fra 1996 til 1998 (finansår).

Kilde: CØSA, Undervisningsministeriet.

Tabel 4.4.5 Antal årselever og antal lærerårsværk samt antal elever pr. lærerårsværk for flerårig hhx, htx og 1årig hhx fra, opgjort fra 1996 til 2000 (finansår).

Kilde: Finanslov for finansåret 2002, 20:41.01 (Tekstanmærkning).

4.5 Frekvenser og tider for de gymnasiale uddannelsesforløb

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses og afbrudstiderne for det gymnasiale uddannelsesområde. Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

I tabel 4.5.1 og figur 4.5.1 vises fuldførelsesprocenterne for uddannelserne under det gymnasiale område fra 1992 til 2001. Gymnasiet har den højeste fuldførelse af de almengymnasiale uddannelser, mens de højeste fuldførelsesprocenter for de erhvervsgymnasiale uddannelser ses for 1årig hhx og flerårig hhx.

For de almengymnasiale uddannelser ses at de sproglige elever havde den højeste fuldførelsesprocent; i 2001 fuldførte 87,7%. For matematikerne var det 87,2%, der fuldførte. For studenterkursus ses en stigende tendens til at fuldføre, fx fuldførte 61,3% i 2001 mod 53,6% i 1992. I 2001 fuldførte 68,3% hf, for hf ses en faldende fuldførelsestendens i perioden.

De erhvervsgymnasiale uddannelser havde en varierende udvikling i fuldførelsestendensen. 1årig hhx havde områdets højeste fuldførelse (83,8% i 2001). Fuldførelsesprocenten for flerårig hhx faldt fra et meget højt niveau på omkring 90% til 77,9% i 2001. Igen skal erindres om den mulige effekt af indførelsen af den 3-årige hhx i 1995, hvor afbruddet måske lå på skoleperioden på de erhvervsfaglige uddannelser. For htx lå fuldførelsesprocenten i 2001 på 70,6.

I tabel 4.5.2 ses de gennemsnitlige fuldførelsestider for de gymnasiale uddannelser i perioden 1992 til 2001. Fuldførelsestiden for dette område svarer stort set til normeret tid.

I tabel 4.5.3 ses de gennemsnitlige afbrudstider for de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001. For de almengymnasiale uddannelser lå afbrudstiden på lidt over et år. For det 2årigt studenterkursus var det lidt under et år. For de erhvervsgymnasiale uddannelser ses dem længste afbrudstid på flerårig hhx, hvor eleverne rundt regnet brugte 1½ år på uddannelsen, før de afbrød.

Tabel 4.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Tilgangen til hf i 1993 er for høj, det skønnes at tilgangen lå nogenlunde på 1992niveauet. Det betyder også, at den samlede bestand for området er for høj.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj.
3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.

Figur 4.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på udvalgte gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

Tabel 4.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

Tabel 4.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever på de gymnasiale uddannelser fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

4.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for det gymnasiale uddannelsesområde. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder. Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

I tabel 4.6.1 ses overgangsmønstret fra et fuldført forløb fra en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. For alle de almengymnasiale uddannelser faldt overgangen til omverdenen markant. De sidste 10 år ses en øget lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter et fuldført forløb. Fx faldt overgangen fra hf til omverdenen markant fra 12,1% i 1992 til 4,0% i 2001.

For matematiske studenter ses at i 2001 vil 50,6% fortsætte på en bachelor eller kandidatuddannelse og 22,3% på en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Også for sproglige studenter vil den største overgang ske til bachelor- og kandidatuddannelserne (38,9%), medens 25,7% vil fortsætte på MVU. Hf havde et noget andet mønster. Den største overgang vil ske til MVU (41,7%), og kun 17,1% vil påbegynde en bachelor eller kandidatuddannelse. 17,4% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v.

Også for alle uddannelser under det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde viste der sig en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. Tendensen her var endog stærkere. Fx faldt overgangen fra flerårig hhx til omverdenen fra 14,1% i 1992 til 4,8% i 2001. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en ”normal” studieforberedende uddannelse. Af de elever, der i 2001 fuldførte flerårig hhx, vil 38,5% forsætte på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. I 1992 var overgangen hertil 53,5%. Denne ændring betyder en markant stigende overgang til de videregående uddannelser (DVU). I 1992 var overgangen hertil 30,8% mod 51,5% i 2001.

Overgangsmønstret efter fuldført 1-årige hhx viser, at 29,7% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v. og 64,7% vil påbegynde en videregående uddannelse (i 1992 var det 49,4%).

De personer der fuldførte htx, målretter sig i stigende grad mod de videregående uddannelser. I 2001 forsatte 72,9% på disse uddannelser i 1992 var det 68,7%. Overgangen til omverdenen faldt fra 10,8% i 1992 til 4,4% i 2001.

I tabel 4.6.2 opgøres overgangsmønstret for de unge, der valgte at afbryde en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. Der var også en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter et afbrudt forløb. En lille del af de gymnasiale afbrydere ender således i den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe.

I 2001 vil 26,6% af de der afbrød gymnasiets matematiske linje, igen påbegynde en almengymnasial uddannelse, for sproglig linje er tallet 20,5%. Endvidere ses, at afbryderne fra den matematiske og sproglige linje, som valgte ikke at fortsætte i uddannelsessystemet, udgør hhv. 5,3% og 7,5%. Mange fra gymnasiets linjer valgte, efter afbrud, at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v. For elever, der afbrød hf, vil overgangen til de erhvervsfaglige uddannelser være højere (i 2001 40,5%). Af overgangsmønstret for afbrud i 2001 fra flerårig hhx ses at, 52,7% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v., 14,2% en almengymnasial uddannelse og 11,5% vil forlade uddannelsessystemet. Efter afbrud fra 1årig hhx vil 11,1% gå til omverdenen. 24,6% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v. og 61,8% en videregående uddannelse.

Efter et afbrudt forløb fra htx vil hele 44,6% i 2001 påbegynde et teknisk grundforløb på erhvervsuddannelserne, 19,2% vil påbegynde en almengymnasial uddannelse, 8,4% et nyt forløb på de erhvervsgymnasial uddannelse og 5,8% vil forlade uddannelsessystemet.

Tabel 4.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. a) En person kan ikke være registreret under mere end én uddannelse ad gangen. Det betyder, at hhxelever som tager en EUDuddannelse og sideløbende hermed påbegynder HDstudiet, kun vil være registreret under EUD.
1) Som følge af forsøg med ny EUDreform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Den fri ungdomsuddannelse indgår først fra 1995. Tallet for produktionsskoler i 2001 er for lave, fordi skolerne først indberettet eleven, nå denne afsluttet opholdet, derved er overgangen til og fra denne gruppe for lave.
2) Tilgangen til hf i 1993 er for høj, det skønnes at tilgangen lå nogenlunde på 1992niveauet. Det betyder også, at den samlede bestand for området er for høj.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan varierer fra 20-60 uger.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur, at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.
7) I 2001 er tallene for ph.d. samfundsfag, humaniora, teknik og naturvidenskab for lave. Der mangler indberetninger fra KU (samfundsfag), DTU (teknik) og AU (naturvidenskab og humaniora). Der kan i øvrigt henvises til Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

Tabel 4.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9

Se noter under tabel 4.6.1.

4.7 Normerede overgange i det gymnasiale uddannelsesområde

Her præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for det gymnasiale uddannelsesområde. I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givet uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder.

For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan vi benytte følgende billede. Lad os antage, at vi fra et givet år følger alle elever på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere, har forladt uddannelsessystemet helt, kan man lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil ca. en tredjedel være gået til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasses elever der foretog hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket indebærer, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse til optælling af overgangene vil tage mange år. Derfor har man i stedet beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 4.6. Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang (anslået til omkring 57.700 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2001. I tabel 4.7.1 til 4.7.7 opgøres de normerede overgange for det gymnasiale område i 2001. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelseshovedgrupper. Beregningerne er fordelt på køn for fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb samt i alt. For det gymnasiale uddannelsesområde gør der sig det forhold gældende, at af dem, der går til omverdenen, vil nogle uddanne sig uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx voksenuddannelse eller alternative sundhedsuddannelser m.v. Disse uddannelser opgøres ikke, og derved vil den gymnasiale restgruppe være overestimeret.

Af tabellerne 4.7.1 til 4.7.2 ses at, 33,1% af 2001ungdomsårgangen vil gå i gymnasiet, heraf 18,7% på gymnasiets matematiske linje. 29,0% af ungdomsårgangen vil fuldføre en af linjerne, heraf 16,3% gymnasiets matematiske linje. Flertallet fra gymnasiet, fortsætter i uddannelsessystemet med overgang til mange forskellige uddannelsesområder.

For gymnasiets matematiske linje og sproglige linje ses at hhv. 0,4% og 0,5% af årgangen gå til omverdenen (heraf hhv. 0,3% og 0,4% med en fuldført uddannelse). 22,8% af årgangens piger vil være at finde på gymnasiets sproglige linje mod 6,5% af årgangens drenge. 19,4% af årgangens piger har været i gang med den matematiske linje mod 17,7% af årgangen af drenge.

Af tabel 4.7.3 ses at 8,7% af en ungdomsårgang vil påbegynde hf, heraf vil 6,0% fuldføre. 11,5% af en årgang piger påbegyndte hf, mod kun 6,1% af drengenes årgang. Som for gymnasiet var der stor spredning i valget af videre uddannelse. Flertallet vil fortsætte på et videre uddannelsesforløb. Kun 0,5% af årgangen vil gå til omverdenen.

I tabel 4.7.4 ses, at kun 0,7% af 2001ungdomsårgangen vil gå på studenterkursus, heraf vil 0,4% fuldføre og 0,1% vil forlade uddannelsessystemet.

Fra tabel 4.7.5 til 4.7.7 opgøres de normerede overgange for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde i 2001. Flerårig hhx er det populæreste uddannelsesvalg i gruppen. 13,7% af ungdomsårgangen vil befinde sig her, heraf vil 10,6% fuldføre forløbet. 0,9% vil tilgå omverdenen (heraf 0,5% med et fuldført forløb). Størst er overgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde svarende til 5,7% af årgangen. 2,2% af årgangen vil påbegynde bachelor. 5,9% af ungdomsårgangen vil befinde sig på 1årig hhx, hvoraf 4,9% vil fuldføre uddannelsen. Flertallet vil forsætte i et andet uddannelsesforløb, da kun 0,4% vil gå til omverdenen. Det populæreste valg af uddannelser er her de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. og bachelor med hhv. 1,4% og 1,5% af årgangen. Uddannelsen er populærest hos pigerne, 7,4% af pigernes ungdomsårgang vil befinde sig her, mod 4,5% af drengenes ungdomsårgang.

Af det normerede overgangsmønster for htx ses, at 5,5% af ungdomsårgangen vil befinde sig på denne uddannelsen. 3,9% vil fuldføre den. Overgangen herfra til de mellemlange videregående (MVU) forventes at udgøre 1,1%. Samme andel vil påbegynde et teknisk grundforløb på erhvervsuddannelserne. Hele 8,9% af årgangen af drenge vil vælge denne uddannelse, mod kun 1,9% af årgangen af piger.

Tabel 4.7.1 Normeret overgangsmønster fra gymnasiets matematiske linje, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.2 Normeret overgangsmønster fra gymnasiets sproglige linje, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.3 Normeret overgangsmønster fra hf, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.4 Normeret overgangsmønster fra studenterkursus, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.5 Normeret overgangsmønster fra hhx-flerårig, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.6 Normeret overgangsmønster fra 1-årig hhx²⁾, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Se noter under tabel 4.7.7.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.7 Normeret overgangsmønster fra htx, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.
1) Tallet for produktionsskoler i 2001 er for lave, fordi skolerne først indberettet eleven, nå denne afsluttet opholdet, derved er overgangen til og fra denne gruppe for lave.
2) I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I 1009 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniør mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001. 3) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
4) De seneste år er der indberetningsmangler af antallet af fuldførte bachelorer på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet: For KU skønner Danmarks Statistik at der i 2001 mangler omkring 50% af de fuldførte bachelor forløb (ca. 700 studerende). For Syddansk Universitet mangler der indberetninger for 1997, 1998 og 1999 her skønner Danmarks Statistik at det også svarer til 50% af de fuldførte (i alt 700-800 studerende).
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser. Se tillige note vedr. bachelorer vedr. det mangelfulde indberettede antal fuldførte for KU og SDU, da Danmarks Statistik skønner, at der mangler tilgang til disse institutioners uddannelser i de angivne år.

4.8 Vandringer fra det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit beskrives de samlede overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Den viser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2001. Alle tal er angivet som procent af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Området består af det almengymnasiale uddannelsesområde og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, det betyder, at en person kan tælles flere gange.

For det gymnasiale uddannelsesområde gør der sig det forhold gældende, at blandt dem, der går til omverdenen, vil nogle tage en uddannelse uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx voksenuddannelse m.v. Disse uddannelser indgår ikke, og derfor vil den gymnasiale restgruppe være lidt for høj. Overgang til gruppen selv indgår ikke i figurerne.

Figur 4.8.1 viser de normerede overgange fra det almengymnasiale område i 2001. Størstedelen af det antal elever, der befandt sig på det almengymnasiale uddannelsesområde, vil senere fortsætte på en uddannelse på en videregående uddannelse (DVU), overgangen vil udgøre 27,7% af ungdomsårgangen. 4,2% af årgangen forventes at påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse og 5,8% det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. Overgangen til omverdenen vil udgøre 1,6%, heraf vil 0,6% forlade de almengymnasiale uddannelser uden at have fuldført uddannelsen.

Figur 4.8.2 viser de normerede overgange fra det erhvervsgymnasiale område i 2001. Overgangen til de videregående uddannelser er samlet størst (13,3%) efterfulgt af overgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. her med 9,0%. 0,8% vil påbegynde en almengymnasial uddannelse alle med et afbrudt erhvervsgymnasialt forløb. 1,6% vil forlade uddannelsessystemet, heraf 0,6% med et afbrudt uddannelsesforløb bag sig.

Figur 4.8.1 Normerede overgange fra det almengymnasiale område, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001 1).

Anm.: Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Kun overgange, der samlet udgør 0,5% af en ungdomsårgang, er vist. Overgang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur.
1) Se evt. noter og kommentarer til de enkelte uddannelsesområder i afsnit 4.7 under tabel 4.7.7.

Figur 4.8.2 Normerede overgange fra det erhvervsgymnasiale område, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001 1).

Anm.: Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Kun overgange, der samlet udgør 0,5% af en ungdomsårgang, er vist. Overgang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur.
1) Se evt. noter og kommentarer til de enkelte uddannelsesområder i afsnit 4.7 under tabel 4.7.7.

4.9 Institutionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for det gymnasiale uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager, eller har modtaget, undervisning på det gymnasiale område pr. 1/10-2001. Det samlede antal i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 4.1.1, afsnit 4.1. Bestandstallene bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik.

De gymnasiale uddannelsesinstitutioner omfatter en række forskellige institutionstyper, fx gymnasier, studenterkurser, seminarier med hf samt handels- og tekniske skoler mv. Hovedparten af institutionerne er offentlige. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister. Her skal man være opmærksom på det forhold, at institutioner her registreres som udbydere af uddannelserne.

I tabel 4.9.1 opgøres bestanden af elever på de almengymnasiale uddannelser fordelt på relevante institutioner pr. 1/10-2001. En samlet opgørelse for 2001 viser, at der var i alt var 64.616 elever på de almengymnasiale uddannelser.

Der er store forskelle på antallet af elever på de forskellige institutioner fx gik der 665 elever på Gladsaxe Gymnasium og kun 88 elever på det frie Gymnasium. Hf udbydes på gymnasier, studenterkurser, voksenuddannelsescentre samt lærerseminarier, fx læste 306 elever hf på lærerseminarierne.

I tabel 4.9.2 opgøres bestanden af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på relevante institutioner pr. 1/10-2001. En samlet opgørelse for 2001 viser, at der var i alt var 31.268 elever (ekskl. 1årig hhx, pga. fejl i indberetningen i 2001) på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Også her er der store forskelle på antallet af elever på de forskellige institutioner fx gik der 1.159 elever på Niels Brock (CBC) og kun 117 elever på Vestfyns Handelsskole. Htx udbydes på handels- og tekniske kombinationsskoler og tekniske skoler, hvorimod adgangseksamen til diplomingeniør udbydes på universiteter og ingeniørhøjskoler.

Tabel 4.9.1 Bestanden af elever på de almengymnasiale uddannelser fordelt på institutioner, opgjort pr. 1/10 2001.

Tabel 4.9.2 Bestanden af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser ²⁾ fordelt på institutioner, opgjort pr. 1/10 2001.

1) Bestanden af elever på adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen er for lav.
2) Den 1-årige hhx opgøres ikke, da indberetningen i år 2001 er forkerte.
3) På erhvervsuddannelserne bliver eleven talt i bestanden på den seneste tekniske skole, modsat elever på handelsskolerne som bliver talt på den handelsskole hvor de påbegyndte.