3. Grundskoleområdet

I Danmark er der 9 års undervisningspligt. Undervisningspligten træder i kraft den 1. august i det år, hvor barnet fylder 7 år. Grundskolen omfatter børnehaveklassen og 1. til 10. klassetrin. Grundskolen består af folkeskoler (offentlige: kommunale, amtskommunale og statslige skoler), frie grundskoler (private med offentligt tilskud) og efterskoler (private med offentligt tilskud). Folkeskolen udgør langt størsteparten af området. Bestanden af eleverne på 1. klassetrin i grundskolen udgør stort set den pågældende ungdomsårgangs størrelse, der kan følges op gennem uddannelsessystemet. Der er dog en tendens til, at flere elever får udsat skolestarten med et år. Ud over de 9 undervisningspligtige grundskoletrin findes et etårigt børnehaveklassetrin samt et etårigt 10. klassetrin, som begge er frivillige tilbud. Nogle grundskoler har tillige et 11. klassetrin.

De afsluttende prøver i grundskolen kan aflægges efter såvel 9. som 10. klassetrin. Folkeskolens udvidede afgangsprøve aflægges alene efter 10. klasse. Ud over det "normale" undervisningsforløb er der mulighed for at opfylde de sidste år af den 9-årige undervisningspligt samt at tage 10. klassetrin på en efterskole. Efterskoler har undervisningsniveauer fra 8. til 10. klassetrin. Specielt 10. klassetrin på en efterskole er i dag et hyppigt valg blandt unge mennesker.

Inden grundskolens 1. klassetrin kan forældre vælge at lade deres barn starte på det et-årige børnehaveklassetrin. Børnehaveklassens undervisning gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter, der tilstræber at gøre eleverne fortrolige med skolens dagligliv. Denne mulighed er et frivilligt kommunalt tilbud. I dag påbegynder stort set alle elever børnehaveklassen, inden de begynder på den egentlige grundskoles 1. klassetrin.

3.1 Bestand, tilgang og afgang af elever nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser i grundskolen. Tallene vise, antallet af elever, som gik i grundskolen fra 1992 til 2001. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to bundtotaler. Den ene sammentælling er summen af de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i denne gruppe. Den anden sammentælling er kun de bevægelser, der sker til og fra grundskolen som helhed. Fx vil elevbevægelser fra 8. til 9. klassetrin tælle med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

I tabel 3.1.1 og figur 3.1.1 opgøres antallet af elever i grundskolen fra 1992 til 2001. Den samlede bestand udviste et fald fra 1992 til og med 1995, hvor der rundt regnet var 600.000 elever. Fra 1996 og frem til 2001 steg antallet af elever konstant. Fra 1992 til 2001 steg elevbestanden med 10,3%. I 2001 gik der ca. 672.500 elever i grundskolen.

Der har vist sig en vækst i efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen. I 1992 udgjorde efterskoleeleverne 2,8% af samtlige elever; i 2001 var andelen 3,2%.

I 2001 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 38,2% af alle eleverne i 10. klasse. I 1992 var det kun 20,3% af eleverne. Dette er en meget markant ændring i adfærden på grundskoleområdet.

En anden interessant ændring viser sig ved at 61,5% af de elever (inkl. efterskoleelever), der i 2000 gik i 9. klasse, påbegyndte 10. klasse året efter. I 1993 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Nye tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse (denne opgørelse fremgår ikke af tabellerne).

Elevtilgangen til grundskolens 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.1.2. Bemærk at tilgangen til 8. klassetrin naturligvis kommer fra 7. klassetrin, og at 8. klassetrin udgør langt den største del af al nytilgang til grundskolen, hvis bevægelser således stort set svarer til denne, da opgørelsen vedrører 8. til 10. klassetrin i grundskolen.

Den højeste nettotilgang ses i 1992 med 64.944 elever; herefter ses et konstant fald frem til 1997, hvor nettotilgangen var 55.420 elever. I slutåret var nettotilgangen steget til 59.047 elever.

I tabellerne 3.1.3 og 3.1.4 opgøres hhv. antallet af fuldførelser og antallet af afbrud fra grundskolens højeste trin.

Også det højeste antal nettofuldførelser ses i 1992 med 67.101 elever. Herefter og frem til 2000 viste der sig et konstant fald i antallet af fuldførelser. Periodens fald svarer til 21,1%. I 2001 fuldførte (netto) i alt 56.029 elever.

1995 blev året, hvor nettoafbruddet var størst med 3.621 afbrud. Fra 1992 til 2001 faldt afbruddet svagt med 184 elever. Hovedparten af afbruddene i grundskolen fandt sted på det frivillige 10. klassetrin.

Tabel 3.1.1 Bestanden af elever på grundskolens børnehaveklasse til 7. klassetrin og 8.10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Sammenstykket af forskellige kilder fra Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 3.1.1. Antallet af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 3.1.2 Tilgang af elever til grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Summen af alle tilgange.
2) Kun nytilgang til grundskoleområdet.

Tabel 3.1.3 Antallet af elever, der fuldførte grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Summen af alle fuldførte.
2) Kun fuldførte, der forlader grundskoleområdet.

Tabel 3.1.4 Antallet af elever, der afbrød grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Summen af alle afbrud.
2) Kun afbrudte, der forlader grundskoleområdet.

3.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit præsenteres den forventede udvikling i elevbestanden i grundskolen fra 2002 til 2011. Bestanden opgøres pr. 1/10 i året.

Den fremskrevne elevbestand i grundskolen opgøres fra 8. til 10. klassetrin. Der er tillige foretaget en separat fremskrivning for efterskolen. For grundskoleområdet præsenteres der ikke fremskrivningsresultater for: tilgang, fuldførte forløb og afbrudte forløb. Disse beregninger er ikke af særlig stor relevans for grundskoleområdet, fordi der, som tidligere nævnt, er 9 års undervisningspligt, og hovedparten af de elever, der gik i 1. klasse et år, vil fortsætte i 2. klasse året efter osv.

I tabel 3.2.1 og i figur 3.2.1 opgøres den forventede eller fremskrevne bestand i 8. til 10. klasse fra 2002 til 2011. Fra 2002 og frem til 2009 forventes en konstant stigning i elevtallet i grundskolen.

I 2009 forventes elevbestanden for grundskolens højeste trin at være markant højere end i dag. Fra 2002 til 2009 vil stigningen udgøre omkring 33.200 elever eller 15,7%. Således vil der gå omkring 189.700 elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin i 2009.

I 2010 og 2011 forventes elevtallet at falde svagt. Af fremskrivningen fremgår det, at bestanden af grundskoleelever vil udgøre omkring 187.400 elever i 2011. Dette er en stigning på 19,7% fra fremskrivningens startår.

I 2011 vil ca. 26.700 af eleverne, med uændret frekvens, befinde sig på efterskole; dette svarer til 14,3% af elevtallet i 8. til 10. klasse.

Tabel 3.2.1 Forventet bestand af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 2002 til 2011, opgjort pr. 1/10 i året.

1) Pga. indberetningsproblemer fra en række institutioner i 2001, har vi denne gang valgt at fremskrive elevtallene på baggrund af adfærden i 2000. Derfor kan der forekomme "hop" fra de historiske tal i 2001 og til fremskrivningen. Statistik- og Informationskontoret har vurderet, at denne fremskrivning giver et mere sandfærdigt billede. Se evt. noter til de enkelte uddannelsesområder.

Figur 3.2.1 Forventet bestand af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 2002 til 2011, opgjort pr. 1/10 i året.

Se note under tabel 3.2.1

3.3 Særlige opgørelser for grundskoleområdet

I det efterfølgende præsenteres specielle forhold for grundskoleområdet.

Kønsfordelingen af grundskolebestanden for 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.3.1. Efterskolen opgøres separat. Da praktisk taget alle børn følger grundskolens 1. til 7. klassetrin, svarer kønsfordelingen næsten til kønsfordelingen i de respektive fødselsårgange. Pga. undervisningspligten, er der af den årsag, lidt flere drenge end piger i grundskolens 8. og 9. klassetrin.

På grundskolens normale 10. klassetrin var der flere drenge end piger (51,9% drenge). Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var flest (52,8% i 2001; i 1992 udgjorde de 50,3% af bestanden).

I tabel 3.3.2 og figur 3.3.1 opgøres den samlede fordeling af elevbestanden i grundskolen fra børneklasse til 10. klassetrin opgjort for folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler. Fra 1992 til 2001 steg andelen af elever i de frie grundskoler fra 10,8% til 11,8%. I samme periode steg efterskolernes andel fra 2,7% til 3,3%.

I tabel 3.3.3 opgøres børnehaveklassedækningen i perioden 1991/92 til 2000/01. Langt hovedparten af de børn, der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1992 var børnehaveklassedækningen 97,5% mod 99,5% i 2001.

I tabel 3.3.4 og i figur 3.3.2 opgøres elev/lærerratioen og normalklassekvotienten, svarende til det gennemsnitlige antal elever pr. klasse, fra 1992 til 2001. I 1999 udgjorde elev/lærerratioen i folkeskolen 10,7. For de frie grundskoler var tallet 9,7.

Folkeskolen havde de højeste normalklassekvotienter. Den var endog svagt stigende frem til 1999. I 2001 lå kvotienten på 19,0, i 1992 på 18,4. I 2001 lå de frie grundskolers klassekvotient på 17,0 mod 16,7 i 1992.

I tabel 3.3.5 præsenteres vidtgående specialundervisning i folkeskolen og på de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige, fra 1992 til 2001. Vidtgående specialundervisning er mest udbredt i folkeskolen.

I 2001 modtog 1,26% af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, mens det kun var 0,03% af eleverne på de frie grundskoler.

I tabel 3.3.6 opgøres gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen i perioden 2000 til 2002.

Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi går stort set alle 9 klasses elever op til folkeskolens afgangsprøve i. Væsentligt flere går til afgangsprøven i tysk frem for fransk. Endeligt går relativt få elever til folkeskolens afgangsprøve i Håndarbejde, Sløjd og Hjemkundskab.

Karaktermæssigt ligger de store prøvefag tæt på et landsgennemsnit på 8,0. Dog ligger mundtlig dansk, matematik engelsk og fransk alle årene over 8. De fleste (ca. 75%) af 10. klasseeleverne vælger at gå til 10. klasseprøven. Sammenlignes karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve med resultaterne ved 10. klasse prøven er det eneste klare billede, at 10. klasse prøvekaraktererne er højere i sprogfagene. Derimod er der en klart tendens til at de 10 klasse elever, der tager folkeskolens afgangsprøve får lavere karakterer end 9. klasse eleverne. I tabel 3.3.7 opgøres den regionale fordeling af grundskoler pr. 1/10 2001. Tallene opgøres på offentlige og private grundskoler samt på landstotaler.

Der var i alt 3.043 grundskoler; heraf var 2.321 offentlige skoler, hvilket svarer til 75,3% af alle grundskoler. I Storkøbenhavn var 75,3% af grundskolerne offentlige; den tilsvarende andel i fx. Ribe Amt var 80,9%.

Tabel 3.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på grundskolens 8.10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 3.3.2 Elevbestandens fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler fra 1992 til 2001 opgjort pr. 1/10 i året.

Anm.: Tallene er sammenstykket af forskellige kilder. Pga. afrundinger kan summerne afvise fra 100%.
Kilde: ”Folkeskolen i tal” diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor samt Danmarks Statistik.

Figur 3.3.1 Elevbestand, fordelt på typer af grundskoler fra 1992 til 2001, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 3.3.3 Børnehaveklassedækningen, opgjort fra 1991/92 til 2000/01, målt som den del af en årgang elever i 1. klasse, der gik i børnehaveklassen året før.

^a) Tallene i 1999/00 og 2000/01 er skønnet.
Kilde: ”Folkeskolen tal”, diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 3.3.4 Elev/lærerratio og normalklassekvotient, opgjort for folkeskolen, de frie grundskoler fra 1992 til 2001.

1) Ekskl. Efterskoler.
Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgange, ”De frie grundskoler i tal”, diverse årgange Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 3.3.2 Normalklassekvotienten for folkeskoler og frie grundskoler 1992 til 2001.

Se noter og kilder under tabel 3.3.4.

Tabel 3.3.5 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og de frie grundskoler, opgjort for 6-16- årige fra 1992 til 2001.

1) Ekskl. børnehaveklasser.
2) Manglende oplysninger frem til 1993; derfor kan beregning ikke foretages.
3) Manglende oplysninger frem til 1994; derfor kan beregning ikke foretages. Noter: Alderen er opgjort pr. 1. januar. Eks.: 1992 svarer til undervisningsåret 1992/93.
Kilde: "Folkeskolens vidtgående specialundervisning”, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 3.3.6 Gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen. 2000-2002

Note: - = prøven findes ikke, mgl. = oplysningen mangler i karakterindberetningerne
Kilde: Skolernes indberetning af karakterer til Undervisningsministeriet.

Tabel 3.3.7 Den regionale grundskolefordeling¹⁾, opgjort på offentlige og private skoler pr. 1/10 2001.

1) Indeholder: Grundskoler, efterskoler, ungdomskostskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, sprogskoler og specialskoler for voksne.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

3.4 Lærerressourcer

Til undervisning i grundskolen kræves naturligvis lærerressourcer. Pr. 1/8 2000 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, den afskaffede den gamle ”U, F- og Øtimeopgørelse”. Dette har medført problemer for opgørelsen af lærerressourcer efter 1999/00.

I tabel 3.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk i grundskolen (ekskl. efterskolen) fra 1992/93 til 1999/00. I 1999/00 var der samlet ansat ca. 55.000 lærere i grundskolen; heraf var ca. 49.000 lærere i folkeskolen og ca. 6.000 på de frie grundskoler.

Sammenlignes antallet af lærerårsværk med antallet af ansatte lærere, viser det sig, at langt hovedparten af lærerne båd i folkeskolen og på de frie grundskoler var fuldtidsansatte.

I 1999/00 var der i alt 52.000 lærerårsværk fordelt med 46.000 årsværk i folkeskolen og 6.000 årsværk på de frie grundskoler.

Tabel 3.4.1 Lærere i grundskolen, fordelt på folkeskoler og frie grundskoler, opgjort fra 1992/93 til 1999/20.

1) Ændret opgørelsesmetode. Derfor er tallene ikke direkte historisk sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke i opgørelsen.
2) I 1997 og 1998 er tallene ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Anm. Det er pr. ikke muligt at opgøre antal lærere og antal lærerårsværk længere end til 1999/00.
Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgang og "De frie grundskoler i tal", diverse årgange fra Undervisningsministeriets, Statistik- og Informationskontor.

3.5 Frekvenser og tider for grundskoleforløbet 

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenter samt fuldførelses- og afbrudstider for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen opgøres separat). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

Fuldførelsesprocenterne er af størst interesse efter 9. klassetrin. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der ikke de helt store udsving, da flertallet af eleverne i grundskolen følger et undervisningsår af samme længde, hvorefter de det efterfølgende år overgår til næste klassetrin, der igen er af samme længde.

Fuldførelsesprocenterne for grundskolens 8. til 10. klassetrin (fra 1992 til 2001) opgøres i tabel 3.5.1 og i figur 3.5.1.

Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er generelt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 2001 fuldførte 98,4% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 93,1% i efterskoleregi, den modsatte tendens ses for 10. klassetrin. I 2001 fuldførte 95,1% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 92,2%. For efterskolens 10. klassetrin spores ydermere en stigende tendens til at fuldføre.

I tabel 3.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider for 8. til 10. klassetrin. Det ses, at der stort set ingen forskel er på grundskole- og efterskoletrinenes tider for fuldførelse, idet et almindeligt skoleår/trin betragtes som værende omkring 10 måneder.

De gennemsnitlige afbrudstider præsenteres i tabel 3.5.3. Der er for dette område tale om et lavt antal afbrud; af den årsag, kan der forekomme variationer i de gennemsnitlige tider. Hovedparten af de elever, der afbrød grundskolen på et af de højeste trin, valgte dog at gøre det omkring midtvejs på det pågældende trin.

Tabel 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 8.10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Figur 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 9.10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 3.5.2. Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever grundskolens 8.10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 3.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1992 til 2001, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

3.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra grundskoleområdet

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for grundskoleområdets 9. og 10. klassetrin. Efterskolen er opgjort særskilt. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

Overgangsmønstret efter et fuldført grundskoleforløb på 9. og 10. klassetrin fra 1992 til 2001 opgøres i tabel 3.6.1. For alle grundskoletrinene ses en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet; fx faldt overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til omverdenen fra 1,5% i 1992 til 0,9% i 2001.

Overgangen fra fuldført 9. klassetrin vil være størst til grundskolen (ca. 58%). I 2001 vil ca. 20% gå fra den almindelige grundskoles 9. klassetrin til en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9. klassetrin vil overgangen hertil udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,8%, mens overgangen fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.

Af de elever, der i 2001 fuldførte grundskolens almindelige 10. klassetrin, vil 39,8% påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Fra 10. efterskoletrin vil overgangen udgøre 30,9%.

Markant flere fra efterskolens 10. klassetrin end fra almindeligt 10. klassetrin vil efter fuldførelse påbegynde en gymnasial uddannelse. Fra efterskolens 10. klassetrin (i 2001) vil overgangen til en gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra almindeligt 10. klassetrin.

I tabel 3.6.2 opgøres overgangsmønstret for de elever, der valgte at afbryde grundskolens 9. eller 10. klassetrin i perioden fra 1992 til 2001. Også her opgøres efterskolen særskilt. For dette område ses en markant ændring i adfærden. Langt færre vil forlade uddannelsessystemet uden at forsætte på en anden uddannelse. For grundskolens almindelige 9. klassetrin falder overgangen til omverdenen efter afbrud fra 1992 til 2001 fra 21,5% til 14,6%. For efterskolens 9. klassetrin falder overgangen til omverdenen efter afbrud fra 13,4% til 6,9%.

Også for 10. klassetrin ses en ændret adfærd. For almindeligt 10. klassetrin vil overgangen til omverdenen falde fra 23,6% til 10,2%. For 10. klassetrin på efterskole falder overgangen fra 20,7% til 7,6%.

Overgangsmønstret efter afbrud fra grundskolens almindelige 9. klassetrin i 2001 viser, at ca. 36% vil vælge igen at påbegynde grundskolen. Ca. 27% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Efter et afbrud fra efterskolens 9. klassetrin vil ca. 52% atter fortsætte på et grundskoletrin, og ca. 24% vil påbegynde det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

For de elever, der i 2001 afbrød grundskolens almindelige 10. klassetrin, som er ud over normal undervisningspligt, vil ca. 10% forlade uddannelsessystemet. Omkring 54% vil påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 21% vil påbegynde en ikke kompetencegivende ungdomsuddannelse.

På efterskolens 10. klassetrin vil ca. 20% af afbryderne i 2001 vende tilbage til grundskolen, ca. 37% vil påbegynde en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 20% vil påbegynde en ikkekompetencegivende ungdomsuddannelse.

Tabel 3.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte grundskolens 9.10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. Se noter under tabel 3.6.2.

Tabel 3.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød grundskolens 9.10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1992 til 2001. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.
1) Som følge af forsøg med ny EUDreform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Den fri ungdomsuddannelse indgår først fra 1995. Tallet for produktionsskoler i 2001 er for lave, fordi skolerne først indberetter eleven, når denne afslutter opholdet. Se evt. tallet i 2000.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.

3.7 Normerede overgange i grundskolen

I dette afsnit præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen er opgjort separat). I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givent uddannelsesforløb går til omverdenen (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

For at forstå hvad det normerede overgangsmønster viser, kan følgende billede benyttes. Lad os antage at vi fra et givet år følger alle eleverne på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil måske ca. en tredjedel gå til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever, der foretager hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse med optælling af overgangene vil tage mange år. Vi har derfor beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 3.6.

Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang, man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2001.

I tabellerne 3.7.1 til 3.7.4 opgøres de normerede overgange for grundskolens højeste trin i 2001. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelseshovedgrupper. I tabellerne sondres mellem "normale" grundskoletrin og efterskoletrin. Tallene opgøres på køn og på fuldførte og afbrudte forløb.

Man kan populært sige, at næsten hele den beregnede ungdomsårgang (inkl. efterskolen) vil påbegynde 8. klassetrin. Herefter vil nogle få falde fra, og resten vil påbegynde 9. klassetrin. På 10. klassetrin vil der være en mindre andel (rundt regnet 59%).

I tabel 3.7.1 og tabel 3.7.2 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 9. klassetrin og efterskolens 9. klassetrin. I alt vil 97,3% af en ungdomsårgang gå i 9. klasse (inkl. efterskolen). Heraf 85,0% på et almindeligt 9. klassetrin og 12,3% på 9. klassetrin på efterskolen.

Fra 9. klassetrin forventes 56,2% (heraf efterskole 7,7%) at fortsætte i grundskolen (hovedsageligt 10. klassetrin). 18,3% af årgangen vil påbegynde en almengymnasial uddannelse, og 6,1% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 1,2% af den samlede 9. klasses årgang vil forlade uddannelsessystemet.

I tabel 3.7.3 og tabel 3.7.4 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 10. klassetrin og efterskolens 10. klassetrin. I alt vil 58,6% af ungdomsårgangen påbegynde 10. klasse (inkl. efterskolen), heraf 36,0% på almindeligt 10. klassetrin og 22,6% på 10. klassetrin på efterskolen.

Fra 10. klassetrin (inkl. efterskole) vil 18,5% af årgangen påbegynde en almengymnasial uddannelse og 10,5% en erhvervsgymnasial uddannelse. 14,7% af årgangen forventes at påbegynde et teknisk og 5,6% et merkantilt grundforløb. Efter 10. klassetrin vil 1,8% af årgangen forlade udannelsessystemet.

Tabel 3.7.1 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 9. klassetrin, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 3.7.2 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 9. klassetrin på efterskole, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 3.7.3 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Tabel 3.7.4 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 10. klassetrin på efterskole, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

1) Som følge af forsøg med ny EUDreform (allerede fra 1999), har tilgangen til HI og TI været faldende. Tallet for produktionsskoler i 2001 er for lave, fordi skolerne først indberetter eleven, når denne afslutter opholdet.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. I 2001 er tilgangen til 1årig hhx 1.200 elever for høj.
3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniører mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2001.
4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje. Desuden påvirker det antallet af fuldførte, antallet af afbrudte samt overgangsmønstrene fra disse uddannelser. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen af eleverne benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUDreform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.

3.8 Vandringer fra grundskoleområdet

I figur 3.8.1 illustreres de overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Vi ser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2001. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Bemærk at det erhvervsfaglige uddannelsesområde er opdelt i to uddannelsesgrupper: grundforløb og hovedforløb m.v.

Overgangene fra grundskolen vil normalt være sket efter fuldført 9. eller 10. klassetrin. Et mindre antal elever afbryder fx 10. klassetrin, men kan af den grund alligevel fortsætte i uddannelsessystemet. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange. I dette afsnit behandles efterskolen ikke separat. Overgang til gruppen selv indgår ikke i figuren.

I 2001 vil 37,0% af grundskoleeleverne fortsætte på det gymnasiale uddannelsesområde og 7,1% på en ikke kompetencegivende uddannelse. 16,6% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde, mens 33,0% vil fortsætte på et erhvervsfagligt grundforløb (heraf 2,8% med et afbrudt forløb fra grundskolen). 2,8% forventes at påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb m.v., og endelig vil 0,6% fortsætte på en uddannelse under det videregående uddannelsesområde (DVU).

3,4% af eleverne fra grundskolen vil forlade uddannelsessystemet og gå til omverdenen (grundskolerestgruppen). Af disse vil kun 0,9% have et afbrudt grundskoleforløb bag sig . En del af restgruppen vil påbegynde en uddannelse uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx egu, enkeltfag og voksenuddannelser m.v. Disse uddannelser indgår ikke i beregningen, og det kan derfor forventes, at restgruppen er overestimeret.

Figur 3.8.1 Normeret overgangsmønster efter hhv. fuldført og afbrudt forløb fra grundskolens 8.10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2000 til 30/9-2001.

Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Pga. afrundinger kan totalerne afvige fra 100%. Overgang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur. Se evt. noter til tabellerne i afsnit 3.7.

3.9 Institutionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for grundskolens 8. til 10. klassetrin. Tallene viser, hvor mange elever der modtager, eller har modtaget, undervisning i grundskolen pr. 1/10 2001. Antallet af elever i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 3.1.1, afsnit 3.1. Bestandstallene bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister.

I tabel 3.9.1 opgøres institutionerne alene på hovedgrupper, da det vil være for omfattende at tabellere alle eleverne på de mange grundskoler. Tabellen indeholder bestanden af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin pr. 1/10 2001.

Der gik i alt 147.368 elever på grundskolens højeste trin; heraf gik 21.384 elever på efterskoler. Det ses tillige, at hovedparten af efterskoleeleverne befandt sig på 10. klassetrin. 1.899 elever befandt sig på specialskoler for børn og 1.542 på kommunale ungdomsskoler.

I tabel 3.9.2 opgøres bestanden fra tabel 3.9.1 procentuelt. 83,2% af eleverne gik på en grundskole, og 14,5% havde valgt at gå på efterskole.

Antallet af elever på specialskoler for børn udgjorde 1,3 procent, og var nogenlunde ligeligt fordelt på de tre grundskoletrin.

Tabel 3.9.1 Bestanden af elever på grundskoleområdet fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2001.

Tabel 3.9.2 Bestanden af elever på grundskoleområdet procentuelt fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2001 ( bestanden i alt = 100%).