13. Sammenfatning og perspektivering

Projektets formål har været at udvikle viden om, hvordan den enkelte skole eller/og et skolesamarbejde kan arbejde strategisk og systematisk med udvikling af lærerkompetencer. Projektets sigte har desuden været at afprøve opskrifter og metoder, som kunne muliggøre, at skolerne eller/og et skolesamarbejde kan tilvejebringe de sociale, samarbejdsmæssige, kulturelle, læringsmæssige og organisatoriske forudsætninger og betingelser, der skal være til stede, hvis den enkelte skole eller/og skolesamarbejderne på en selvstændig måde skulle kunne afdække, udvikle og evaluere lærerkompetencer på en strategisk og systematisk måde.

Erfaringer med strategisk og systematisk kompetenceudvikling peger på, at kompetenceudvikling lykkes bedst, når følgende succeskriterier opfyldes:

• Ledelsesmæssig opbakning

• Lærere såvel som ledelse involveres i hele processen med fokus på identifikation og opstilling af de relevante behov

• Der er udarbejdet en tydelig og klar strategi på skolen

• Der informeres grundigt og vedvarende om mål og nødvendigheden af den løbende kompetenceudvikling

• Der er udarbejdet et uddannelsesprogram indeholdende mange forskellige lærings- og virkemidler

• Der er støtte fra interne og eksterne konsulenter

• Kompetenceudviklingen knyttes til lærernes daglige arbejde

• Udviklingssamtaler anvendes som redskab til systematisk kompetenceudvikling.

Erfaringerne tyder på, at den læreproces, lærerne gennemløber, når de deltager aktivt i pædagogiske eksperimenter, er uhyre givende og positiv og betyder, at lærerne tør vove noget mere, være mere åbne, får styrket deres arbejdslyst og tilført nye viden og nye kompetencer. Pædagogiske eksperimenter i den virkelige praksis bør være en naturlig og integreret del af lærernes pædagogiske kompetenceudvikling og handler om at udvikle lærerne, så de bliver i stand til at sætte elevens læring i centrum og at varetage undervisningen på nye måder.

Men de pædagogiske eksperimenter og kompetenceudviklingen må naturligvis sættes ind i en større, meningsfuld sammenhæng og ses i relation til implementeringen af lov om erhvervsuddannelser. Lærernes viden og færdigheder må tilsammen matche de undervisningsmæssige og læringsmæssige opgaver, erhvervsskolerne skal kunne varetage - nu og i fremtiden.

Lærernes læring er en forudsætning for udvikling af kompetencer. Erfaringerne peger på, at lærerne lærer bedst når:

• Læring finder sted i den rigtige praksis, der hvor man arbejder med tingene, og hvor man kan se, at det forbedrer undervisningen, og at man kan bruge det, man lærer, til noget

• Lærerne tager afsæt i konkrete praktiske behov og får muligheder for at eksperimentere og handle

• Læring finder sted i en social sammenhæng. Dvs. det skal ske i et samarbejde med mindst en kollega og understøttes af ledelsen på stedet - og gerne med en ekstern konsulent

• Læringen understøttes af bevidst refleksion. Dvs. at man skal kunne se på sin egen praksis udefra eksempelvis i nye relationer, hvor nye vinkler vendes.

Lærersamarbejdet er en absolut forudsætning for succesfuld kompetenceudvikling på jobbet. Lærere har generelt set utroligt svært ved at finde tid og rum i det store teamsamarbejde til refleksion, inspiration og samtaler om undervisningen og elevernes læring. Erfaringerne fra dette projekt viser, at tomands coaching har været særdeles brugbar og nyttig for de fleste, og at eksperimenter sammen med en kollega om udviklingen af undervisningen har givet idé og mening i lærersamarbejdet.

Lærerne i erhvervsuddannelserne har blandede erfaringer med deltagelse i alverdens efteruddannelseskurser. Efterspørgslen efter traditionelle efteruddannelsesaktiviteter er da også faldet drastigt i de senere år. Det er derfor tid til at sadle om. Læringen må i højere grad foregå på jobbet. Og den skal sættes ind i en strategisk og systematisk sammenhæng, så nytillærte kompetencer bliver umiddelbart anvendelige - og dermed mere gennemskuelige og meningsgivende for den enkelte lærer.

Dette projekt viser, at der kan være store gevinster at hente ved at opprioritere den læring, som finder sted på jobbet. Erfaringer viser imidlertid også, at en bevidst opprioritering af kompetenceudviklingen er hårdt tiltrængt.

Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 13 af 15
© Undervisningsministeriet 2003