12. Mellemlederen som nødvendig medspiller

Lærernes og lærerteamenes nye roller og funktioner indebærer, at der lægges større og større vægt på pædagogisk og didaktisk kunnen. Det bliver en vigtig del af lærernes faglighed. Og den skal udvikles i praksis. Det skal der skaffes tid og rum til, og her spiller mellemlederen en vigtig rolle. Mellemlederen bliver en central figur i lærernes udvikling af praksiskompetence, idet det er ham, der skal være med til at gøre lærernes kompetenceplaner realistiske i den travle hverdag. Det er også ham, der skal sørge for løbende opfølgning og systematik i forhold til "sine" læreres fortsatte udvikling. Endelig er det ham, der er bindeleddet mellem den enkelte lærers udviklingsplaner og skolens overordnede mål. Det kommer også til at betyde, at mellemlederen får behov for pædagogisk-didaktisk kompetence, men ikke nødvendigvis den samme som lærerne. Derimod bliver en af mellemlederens vigtigste opgaver at fungere som sine læreres kompetenceudvikler.

MUS-samtaler som kompetenceudviklingsredskab

I dette projekt har mellemlederen afholdt MUS-samtaler (medarbejder udviklings-samtaler) med hver enkelt lærer eller lærerteam, som deltog i kompetenceudviklingen. I disse samtaler har lederen fungeret som coach i forhold til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam og således udfordret og/eller støttet lærerne i de kompetenceplaner, de har udarbejdet. Ligeledes har lederen godkendt at bruge de ressourcer til kompetenceudvikling, der i hvert enkelt tilfælde har været nødvendigt. Det kan være, at de ressourcer, der er tale om, er timer til nogle lærere, der vil observere hinanden og derefter reflektere over det i en samtale. Det kan også være, at ressourcerne er en busbillet, så lærerne kan besøge en anden afdeling.

MUS-samtaler som kompetenceudviklingsværktøj.

Lederens coachrolle i MUS-samtalen indbefatter, at han hjælper lærerne med at stille realistiske mål op og rammer, der gør, at lærerne føler opbakning i det udviklingsarbejde, de skal i gang med. En leder fortæller: "Der ligger jo også en tryghed i det, fordi det for lærerne kan være svært at holde sig udviklingsorienteret hele tiden. Så er det vigtigt også at give nogle signaler på, at vi ikke forventer, at du laver et mirakel på tre måneder. Vi sætter nogle realistiske mål for dig, men så flytter vi os også derhen. Det betyder meget med den tætte opfølgning og forholdsvis korte frister. Fordi mange gange, når vi snakker om udvikling på de bløde kvalifikationer, så er det som om, vi ikke sætter deadline på, og det kan fortone sig, og chancen for, at det bliver tabt på gulvet før der bliver fulgt op, er til stede."

Mellemlederen har også aftalt i MUS-samtalen med læreren eller lærerteamet, hvordan kompetenceudviklingen i hvert enkelt tilfælde skulle evalueres. Det kunne være i form af en lille rapport eller en læringslogbog, som blev drøftet i en afsluttende MUS-samtale. Det kunne også være gennem tilrettelæggelse af et "akvariemøde" med andre afdelinger.

Mellemlederen som sikring af synlighed og systematik

Mellemlederen er også vigtig, når det handler om at synliggøre, at lærerne er i gang med kompetenceudvikling på jobbet. Synligheden gælder både opadtil og udadtil i skolens organisation, men den gælder også den løbende opmærksomhed på forløbet.

En leder fortæller: "Det er vigtigt, at lærerne oplever en bevågenhed. De skal mærke, at det er noget, som vi mener. Det er ikke bare noget, vi sætter i gang for sjov skyld. Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke glemmer at følge op. Der skal være en systematik i det. Vi mener det alvorligt! Det betyder selvfølgelig noget for seriøsiteten. Hvis man skal have succes, skal der være en proceskonsulent eller en leder til at holde rede på det, ellers tror jeg, man kører meget hurtigt i grøften. Derfor tror jeg også, at grunden til succesen hos os har været, at der er tæt opfølgning. Det bliver taget seriøst. Der bliver spurgt ind til det. Det er ikke ligegyldigt. Vi forventer nogle resultater, måske ikke de helt store, men resultater."

I dette tilfælde peger lederen også på, hvor vigtigt det er at være systematisk og følge op. Det at udvikle sin praksiskompetence skal være noget, mellemlederen tænker ind i den enkelte lærers og det enkelte lærerteams årsplan på samme måde, som han tænker andre aktiviteter ind. Det bør være noget, som følges op i MUS-samtaler og på team- og afdelingsmøder.

Mellemlederen - mellem skolens strategi og de enkelte læreres kompetenceønsker og -behov

Mellemlederen skal have overblik over sin afdelings kompetencer og skolens overordnede behov. Han skal agere i det vanskelige rum mellem en overordnet politik og sit kendskab til sine egne læreres kompetenceønsker og -behov. Derfor må mellemlederen besidde nogle meget vigtige kompetencer. Han må have overblik, men samtidig også indsigt i, hvad der gør, at "hans" lærere tænder og brænder. En mellemleder siger det således:

"Jeg tror da, at en af de vigtigste ting, sådan rent ledermæssigt, det ligger i at have overblik over den samlede sum af kompetencer og kunne sige, at det går den rigtige vej. Derfor synes jeg, at det første, det er at få skabt en struktur omkring teamets samlede kompetence. Hvad skal det kunne, for at vi kan få et velfungerende team? Det er nogle rent fundamentale ting. Og så er der selvfølgelig kollegavejledning, coaching, opfølgning på grupperne og den enkelte person, som er vigtig. Men det primære er, vil jeg sige, at man holder retningen, og samtidig også får bakket lærerne op og sørger for, at tingene går i den retning, som man nu en gang har bestemt."

Når det gælder kompetenceudvikling på jobbet, er mellemlederen en helt nødvendig medspiller. For mange mellemledere er det en jobberigelse at kunne beskæftige sig med udvikling af lærernes kompetencer, da det har givet anledning til at beskæftige sig med pædagogik og didaktik i forhold.

Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 12 af 15
© Undervisningsministeriet 2003