Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

6. Coaching af frafaldstruede elever





I en skoles grundforløb var frafaldsprocenten stigende. Lærerne var ofte overraskede over, at en eller anden elev pludselig med meget kort varsel holdt op. Hvad var årsagen? Hvilke elever holdt op? Hvordan gribe ind med hjælp, vejledning og støtte her og nu og i tide? To lærere besluttede at samarbejde om at udvikle et beredskab med svar på disse spørgsmål. Målet var at blive bedre til at spotte og støtte frafaldstruede elever i tide.


Case: Camilla og Sofie - uafklarede elever

"Baggrund: Camilla og Sofie er uafklarede. De går på grundforløbet i indgangen Service. De har arbejdet tæt sammen gennem hele uddannelsesforløbet. De er usikre på, om det er den rigtige uddannelse, de har valgt. Eleverne er tilknyttede den samme kontaktlærer. Kontaktlæreren er ikke lærer i de projekter, de arbejder med i øjeblikket.

Camilla henvender sig en dag til kontaktlæreren for at få vejledning til at komme videre med sit projekt. Hun siger: "Jeg kan ikke det her, jeg er for umoden, jeg kan heller ikke gymnasiet." Der er en uge tilbage af projektet, og hun mangler stadig at løse mange opgaver. Camilla giver selv udtryk for, at hun ikke har været seriøs nok med sit skolearbejde, men har valgt venner og fritid i stedet. Kontaktlæreren sætter sig straks ned ved et bord med Camilla overfor - lidt afsides - for at tale med hende om problemet og lave en planlægning, så Camilla kan skabe sig et overblik over resten af uddannelsesforløbet. Sofie sidder et stykke derfra og lytter til samtalen. Kontaktlæreren registrerer, at også hun ser usikker og opgivende ud og foreslår at tage en snak om hendes projekt bagefter. Samtalen med Camilla tager tid, og efter et stykke tid er der kø af eleverne, som kontaktlæreren er lærer for i et andet projekt. De forventer at blive vejledt fagligt. Kontaktlæreren opfordrer dem til at hjælpe hinanden, men efter yderligere et stykke tid må læreren bede Camilla om at arbejde videre alene, mens læreren får afviklet køen. Camilla får en meget konkret opgave, som hun skal løse, og som hun skal vise læreren senere på dagen. Da kontaktlæreren efter et stykke tid vender tilbage til Camilla og Sofie, er de begge forsvundet! Dagen efter får kontaktlæreren besked på, at Sofie har meldt sig ud!

Lærerens umiddelbare reaktion på denne episode var, at læreren troede, at det var hende, der havde skræmt Sofie væk ved at stille direkte krav til hende. Det viste sig heldigvis senere at være en mistolkning. Men det faktum, at det kom fuldstændig bag på læreren, har givet stof til eftertanke. Læreren skrev bl.a. i sin logbog:

"I øvrigt kan man i denne case undre sig over, at Camilla og Sofie stak af fra aftalen med mig, og at Sofie ikke på et tidligere tidspunkt har fortalt mig om sine planer. Sådanne episoder, hvor eleven vælger ens vejledning fra, giver ofte følelsen af ikke at slå til som kontaktlærer. Her er det en god oplevelse at læse lidt teori om ungdomskultur. Birgitte Simonsen er fortrinlig at blive klogere af på dette område. (Se artiklen i "Uddannelse, læring og demokratisering". UVM 7-336). De unge har en helt anderledes indfaldsvinkel til det at arbejde. Unge mennesker i dag opfatter ikke det at arbejde som en nødvendighed, men som noget de kan vælge til eller fra. Det er karakteristisk, at de stiller anderledes krav til uddannelse og job end de voksne. Unge vælger i højere grad ud fra, hvad de har lyst til og ikke ud fra, hvad de er nødt til. De vil have oplevelser og vil ikke kede sig."

Hvad var årsagen? Hvilke elever holder op? Hvordan gribe ind med hjælp, vejledning og støtte her og nu og i tide? Hvilke kompetencer skal lærerne beherske for at spotte og hjælpe frafaldstruede elever?"
 


Kontaktlæreren besluttede sig til at rejse spørgsmålene i lærerteamet med afsæt i denne case.

Sådan gjorde lærerne

Med afsæt i casen blev følgende spørgsmål drøftet på et teammøde:

  • Skal vi ændre på vores måde at sammensætte grupper på? Jf. gældende procedure, så vælger eleverne selv, hvilken gruppe de ønsker at være med i. Konsekvensen af den procedure er, at der som oftest er flere kontaktlærere tilknyttet hver gruppe, og at kontaktlæreren alene er kontaktlærer for eleverne og ikke underviser.

  • Skal teamet og de enkelte teammedlemmer bruge mere tid på at iagttage eleverne enkeltvis og at udveksle erfaringer herom på det ugentlige teammøde? Hvordan styrke samarbejde mellem vejleder, kontaktlærere, faglærere og eleverne?

  • Kan vi være mere på vagt over for faresignaler hos eleverne? Kan man lave en liste over faresignaler?

Konklusionen på drøftelserne i teamet var at gennemføre et eksperiment, som bestod i at lade en kontaktlærer sammensætte en gruppe udelukkende med frafaldstruede elever og lade dem arbejde sammen om et projekt. De fik tilknyttet den samme kontaktlærer. Kontaktlæreren fik desuden under eksperimentets gennemførelse tilknyttet en kollega som coach og sparringspartner.

Begge lærerne skulle fungere som vejleder og lærer for gruppen og i fællesskab afdække den enkelte elevs behov og udarbejde strategier.

Der blev udarbejdet spørgeskemaer og givet vejledning til eleverne i, hvordan disse skulle udfyldes. Der blev efterfølgende gennemført en samtale med den enkelte elev med udgangspunkt i resultaterne fra skemaet. Der blev udarbejdet et notat med individuelle mål for hver elev og i et tæt samarbejde med den enkelte elev.

Det følgende er et udpluk fra en af lærernes logbog, hvor læreren reflekterer over en af de første samtaler med eleven Kirstine:

"Kom 10 min. for sent til mødet efter pause (måtte hentes). Havde store problemer med at svare på spørgsmålene/modvilje. Læste ikke/hørte ikke efter, da jeg gennemgik spørgsmålene og misforstod derfor, hvad det var, hun skulle svare på. Var tydeligt irriteret over at skulle reflektere over meningen med opgaven. Ville bakke ud: "Må jeg springe fra?" Men fik afslag: "Vi har lavet en aftale, men du kan få vejledning af mig alene, hvis du har problemer!" Blev afslået: "Så kan jeg godt alligevel".

Kirstine svarede hele tiden undvigende på, hvorfor hun var tilmeldt grundforløbet.

Svagheder: Har altid været dårlig til at aflevere opgaver til tiden.

Kirstine sagde under mødet om sig selv bl.a.: "Jeg kan ikke tage mig sammen. Jeg skal derfor lære at hive mig selv op! Hvordan? Gå tidligere i seng! Og lade være med at gøre tingene sværere, end de er. Jeg lider af præstationsangst. Bange for, at det ikke er godt nok."

Kirstines bidrag til gruppens udvikling: Nævner mange ting, hun ikke er god til, men gruppen husker hende på, at hun har et godt og afsmittende humør. Derefter bliver hun mere positiv og nævner selv, at hun også er god til at lytte til andre og har god tålmodighed.

Jeg aftalte følgende mål for Kirstine i prioriteret rækkefølge:

  1. Vil lære at deltage lige så meget som de andre i gruppen
  2. Vil lære at gå på kompromis
  3. Vil lære at planlægge
  4. Vil lære at overholde deadlines
  5. Vil lære at blive mere tålmodig
  6. Vil lære at styre sit temperament.

Procedure: Kirstine arbejdede med et mål ad gangen og med et kort sigt på to dage. Kirstine evaluerede sig selv, og jeg observerede Kirstine i forskellige situationer. Vi mødtes tre gange om ugen for at evaluere og aftale det videre forløb."

Erfaringer fra eksperimentet

De næste uger holdt lærerne ugentlige møder med gruppen, og der tegnede sig et ret tydeligt billede af de meget store problemer, eleverne havde, og som lærerne skulle forholde sig til og udvikle strategier i forhold til. Gruppen gik mere eller mindre i opløsning, da tre ud af de seks elever, lærerne startede med, ikke overholdt de aftaler (jf. udviklingsplanen for Kirstine), de fra starten selv var med til at lave. Dermed blev gruppen reduceret til tre-fire elever, som fik arbejdet sig igennem projektet, dog ikke med det ønskede resultat eller den ønskede proces.

Lærerne fandt hurtigt ud af, at disse elevers behov var meget forskellige, og opstillede derfor fem kategorier, som de mente dækkede frafaldstruede elever:

  1. Elever i psykisk krisetilstand
  2. Unge uddannelsesmæssigt uafklarede elever
  3. Unge elever fra isolerede miljøer
  4. Bogligt svage elever
  5. Elever med problemer omkring socialisering.

En kategorisering, som medvirkede til at skabe klarhed om problemets omfang blandt disse elever og måske i ungdomskulturen i al almindelig.

Erfaringer med kompetenceudviklingsforløbet

En af lærerne udtalte efter eksperimentets gennemførelse: "Erfaringer fra denne case var, at mindst to af denne lille elevgruppe tilhører en kategori, hvor man som lærer får en oplevelse af afmagt, når man tror, at man kan gøre en forskel på så kort tid med den uddannelsesmæssige (i dette tilfælde mangelfulde) baggrund, vi som lærere har. Vi har brug for bredere lærerkompetencer, hvis vi skal gøre os håb om at fastholde alle elever og sikre, at eleverne udvikler sig."

Et andet problem er, at kontaktlæreren på denne skole ikke har mulighed for at følge eleverne tæt nok og derfor mangler føling med elevernes reelle motivation for uddannelsen.

Kontaktlærerrollen er blevet flittigt diskuteret, siden denne funktion blev indført med erhvervsuddannelsesreform 2000, og man har holdt fast i, at kontaktlærerens funktion skal være en faglig vejledning og ikke en social. Eksperimentet har vist, at der især på grundforløbet er brug for en mere følelsesmæssig kommunikation med de meget usikre og frafaldstruede elever. Eksperimentet dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem den sociale/emotionelle udvikling og den kognitive udvikling. Områder som er gensidigt forstærkende. Elevens læring og udvikling er fundamentalt afhængig af, at læreren især har relationskompetence.

På et efterfølgende teammøde besluttede gruppen at gennemføre et nyt kompetenceudviklingsforløb, hvor alle kontaktlærere blev koblet sammen to og to og med fokus på udvikling af relationskompetence.


Til overvejelse:
  • Hvad er årsagen til, at Camilla og Sofie pludselig stoppede deres uddannelsesforløb? Er det et generelt problem?
  • Hvad kunne lærerne have gjort for at undgå, at Camilla og Sofie stoppede deres uddannelsesforløb?

[Billede: Her ses en tegning af en lærer, der står og noterer sig, at tre elevers ansigter er udskiftet med udråbstegn.]

Kan vi være mere på vagt over for faresignaler hos eleverne?

 


Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 6 af 15
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top