5. Pædagogisk kompetenceudvikling, hvordan?

Hvad får lærere til at kaste sig ud i arbejdet med at udvikle kompetencer? En lærer siger:

"Jamen jeg kunne se et problem, og jeg kunne se, at hvis jeg ikke gør noget ved det, så vil jeg lave en undervisning, der er meget utilfredsstillende i forhold til mine krav. Jeg har jo nok nogle meget høje faglige krav, jeg vil gerne give eleverne så meget faglig ballast. …"

Det er forbedringen af undervisningen, der tænder hende. Men også et ønske om fornyelse, der motiverer læreren…" fordi vi alle sammen, eller de fleste, er så opsat på at eksperimentere, der skal ske noget nyt…".

En anden lærer siger om det, der har været vigtigt for ham:

"Altså for mit vedkommende skal det helst være noget, som har meget relation til eleverne og til dagligdagen og til den måde, som jeg opfatter eleverne på. Det er meget vigtigt for mig, at hvis jeg skal bruge tid på det, så skal det være noget, som jeg kan relatere til det videre forløb og bruge på en eller anden måde. Det skal ikke være sådan noget højtravende teoretisk noget eller abstrakte begreber. Det skal være noget, som jeg kan bruge som håndværktøj bagefter. Det er min indgangsvinkel, det må jeg sige."

En tredie lærer siger, at det er nye teorier og begreber, som tænder ham. For andre igen er det kombinationen mellem problemer fra det daglige arbejde og teorier og begreber.

Fra læring til kompetenceudvikling

Men hvad karakteriserer den læring, der fører til kompetenceudvikling?

Det er ingen tvivl om, at der i tilknytning til udviklingen af det daglige pædagogiske og praktiske arbejde, er uanede muligheder for at lære og dermed udvikle egne kompetencer.

Det dokumenterer forskningen i situeret læring da også. En forskning, som peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem løsningen af praktiske, pædagogiske opgaver og systematisk refleksion. Det er en særdeles effektiv vej til ny erkendelse og udvikling af kompetence. Vi lærer allerbedst, når vi indgår i praktiske sammenhænge, der skaber nye erfaringer. Det gør læreren i høj grad i forhold til igangværende implementering af de pædagogiske krav, som er indeholdt i reformen af erhvervsuddannelserne og i forhold til de krav, eleverne stiller om at blive udfordret og om at lære at lære. Her skabes dagligt nye erfaringer, nye praksisformer og nye udviklingsmuligheder. Det er en forandringsproces, som udnyttes af lærerne til at igangsætte nye eksperimenter.

Men væsentligt i denne sammenhæng er refleksionsbegrebet, idet "kompetenceudvikling finder sted som en personlig proces i en social kontekst, hvor individet dels opnår beherskelse på et anerkendt færdighedsplan, dels er i stand til at integrere sin beherskelse i sin persons udtryksform og formidle den som led i udviklingen af social integration" (Schultz Jørgensen 2002, (i "Udspil om læring i arbejdslivet" Roskilde Universitetsforlag 2002).

Læreprocessen beskrives her som en psykologisk refleksionsproces indeholdende en tilbageskuende refleksion, en fremadrettet refleksion og en indadrettet refleksion.

Læreren kan lære at involvere sig i forandringerne. Lære at sætte fokus på bestemte pædagogiske felter, som der er behov for at ændre. Følge dem, drøfte dem, reflektere over dem og analysere dem i udforskende processer, hvor kollegaer er sparringspartnere, medforskere og kritiske kommentatorer.

En sådan læreproces tilbyder et hav af muligheder for at blive klogere på praktisk pædagogik. Hvad virker? Hvordan? Hvorfor?

Kompetenceudvikling som intern læring på arbejdspladsen

Derfor er det vigtigt, at lærerkompetenceudviklingen tilrettelægges på en sådan måde, at det kan gennemføres på arbejdet som "intern læring".

Erfaringer fra kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder peger på, at 70% af et menneskes kompetence stammer fra joberfaringer med opgaver og problemer, som vedkommende har arbejdet med her. 20% stammer fra feedback og iagttagelser af andre og 10% fra bøger og kurser.

Coaching og en lang række andre metoder kan - on location medvirke til at udvikle lærerkompetencerne. Det kan f.eks. bestå i at igangsætte små eller større forsøg, drøfte og formidle resultaterne og reflektere.

På mange skoler har man gode erfaringer med at arbejde på denne måde. Ved at bringe erfaringer fra praksis og resultater fra udviklingsarbejde eller eksperimenter i spil er man på vej til at skabe ny pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling. Men de rammer og rum, der er nødvendige for at eksperimentere og lære, er forskellige:

• På én skole er teamorganiseringen den naturlig ramme om intern læring

• På en anden skole skabes muligheder via løbende supervision, projektbaseret undervisning og kollektiv forberedelse

• På en tredje skole benytter man sig især af følordninger, interne kurser og konferencer

• En fjerde skole arbejder med spredning af viden og erfaringer gennem temadage og fælles lærermøder

• En femte skole arbejder med at styrke kontakten mellem lærerne på tværs af afdelinger gennem fælles pædagogiske dage og tværgående udviklingsarbejde.

I det følgende præsenterer vi kort nogle af de metoder, som der er blevet arbejdet med i dette projekt:

Kollegaen som coach eller/og vejleder

Flere af de lærere, som har deltaget udviklingsarbejdet, siger, at de har været utroligt glade for at bruge kollegaer som coach og vejledere.

En lærer siger, at det er vigtigt at samarbejde tæt med mindst en kollega: "Jeg har lært mest af at arbejde tæt sammen med en kollega i observationen af elever for at spotte dem og for at kategorisere dem, og sidst men ikke mindst for at støtte dem. Så den oplevelse, det er at være to om at observere og samtale skiftevis med en gruppe elever for at kategorisere dem bagefter og finde ud af, hvad man så rent faktisk skal gøre, det har været sjovt og godt og en gevinst. Og jeg ved, at det er en rigtig måde at arbejde på."

Læreren lærer ved at samarbejde i en tæt social sammenhæng med en kollega. En anden lærer siger herom: " … det er skide hamrende dejligt at have nogen at støtte sig til og nogen at spille ping pong med.."

Og tilføjer, at det gerne må være en kollega, som er i stand til at få ham til at se på sin egen praksis udefra og eksempelvis i nye relationer, hvor nye vinkler vendes.

Om erfaringerne med at arbejde med coachmetoderne, skriver to lærere: "Det er vigtigt, at man overholder den rolledeling, der ligger i modellen, og at man afsætter god tid og sørger for et rum, hvor man kan være uforstyrret. Der kan i så fald etableres en ægte samtale, der går til benet af ens professionelle lærerrolle uden at det opleves som andet, end at man får øjnene op f.eks. for nogle forhold, hvor man selv står i vejen for sine intentioner - samtidig med, at man bliver opmærksom på mulighederne for at komme videre."

Kollegaen som coach/vejleder.

Og om coaching og vejledning siger en anden lærer: "Det ligger i luften, at vejledning - og coaching - er noget, man beder om, hvis man har problemer med undervisningen, og det er også godt nok, hvis det gøres rigtigt. Men det var nu ikke ligefrem problemer, vi mødte op med. Tværtimod gik vi ind i forløbet for at blive bedre til noget, som vi egentlig synes, at vi gør meget godt - og det viste sig, at en sympatisk observatør kunne få øje på nogle ting, som vi havde gemt lidt af vejen, og som i høj grad trængte til at komme frem i lyset for at blive taget op til kritisk vurdering og refleksion. Det er vigtigt, at vejledningen opfattes, udføres og opleves i en absolut kollegial ånd, hvor man begge føler, at tillidsforholdet ikke på nogen måde kan gå tabt."

Lærerne har vidt forskellige ønsker til, hvordan de ønsker at samarbejde med kollegaerne. Nogen foretrækker at arbejde alene med støtte fra en kollega, og nogen foretrækker, at kompetenceudviklingen foregår i et team. Vi kan derfor ikke skråsikkert sige, at man bare skal gøre sådan og sådan.

At lære at udforske på egen hånd med støtte fra coach

Hvordan bliver man udforsker af egen undervisning? Hvordan bliver man bedre til selvstændig læring? Den kompetence ønskede flere af lærere at udvikle med støtte fra egen coach.

En lærer siger: "Coachingen var begyndelsen til en tiltrængt refleksion med det konkrete udgangspunkt, at vi hver for sig i højere grad tænker over, hvad det er, vi går og laver. Det lyder måske ikke af meget, men har alligevel en stor betydning. Hvor man måske har været tilbøjelig til at skynde sig videre og ikke reflektere nærmere over ting, der ikke forløb helt efter hensigten, kommer man nu uvilkårligt i tankerne til at vende tilbage til situationerne og forestille sig, hvordan det kunne være forløbet bedre, og hvad man vil gøre ved det næste gang … ligesom hvis man er ved at tilberede et festmåltid eller bygge et hus eller reparere en motorcykel eller anlægge en have."

Det tiltaler nogle lærere mere end andre: At udforske og lære på egen hånd. At blive bedre til at mestre eget liv. At blive bedre til at reflektere selvstændigt over egen undervisning.

Men "hvis man vil lære at spille violin, bliver det ikke til ret meget, hvis man ikke en gang i mellem har nogen at spille sammen med …", slutter en af lærerne.

Besøg på andre skoler eller afdelinger

En anden måde at skaffe sig ideer på er ved at besøge andre afdelinger eller skoler og lærere. En lærer siger herom: "For mit vedkommende så har jeg lært meget af at besøge levnedsmiddelafdelingen på en anden skole, selvom jeg normalt arbejder i en transportafdeling. Den måde, de gjorde det på, fik mig til at se med nye øjne på min egen praksis derhjemme og på, hvad jeg egentlig burde lave om."

Besøg på andre skoler øger ofte opmærksomheden på den måde, lærerne selv underviser på.

Det at se på andres undervisning og de aktiviteter, de har sat i værk, giver ny viden og inspiration. Men det kan i allerhøjeste grad også være med til, at man bliver bedre til at se på egen undervisning.

Systematisk refleksion

Udvikling af pædagogisk praksiskompetence forudsætter, at man er god til at reflektere over de eksperimenter og de aktiviteter, man har iværksat, og de relationer, man indgår i.

Systematisk refleksion over erfaringer fra afprøvninger og eksperimenter må sættes i system. Kollegaobservationer og løbende selvevaluering er oplagte metoder at tage i anvendelse for at fremme erfaringslæringen på det kollektive plan.

Pointen er altså, at lærere, der ønsker at udvikle deres pædagogiske praksiskompetence, konstant må arbejde med at finde de rum, hvor der er plads til refleksion - på det ene eller andet niveau. De må afklare, hvad der kan læres i hverdagen, og hvad der kræver egentlige kursuslignende rammer. Alt for ofte ser man, at læringen trækkes ud af læreres dagligdag og tager form af eksterne aktiviteter, f.eks. kurser, som ofte - det viser erfaringen - er meget svære at koble til hverdagens rammer og gøremål. Også her må der tænkes i, at læringen måske bedst sker "i situationerne", dvs. når erfaringerne er friske og tilegnes i de rammer, man kender.

Men, som i så mange andre af livets områder gælder det, at det er den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker.

Lærere ved bedst, hvornår og hvordan de kan lære, og hvordan de kan udvikle den pædagogiske praksiskompetence. Udfordringen er at tage handsken op og formulere de udspil, der skal til for at det også kan ske - i praksis!

Selvevaluering i akvariet

Akvariemetoden kan bruges til at sætte et helt team eller en gruppe lærere i fokus. Lærerne anvender metoden, når de eksempelvis ønsker at fremlægge og diskutere erfaringer fra de eksperimenter eller aktiviteter, de har sat i gang. Intentionen i denne metode er at give anledning til spredning af erfaringer til resten af lærerkollegiet på skolen og samtidigt give alle lærere lejlighed til at reflektere over erfaringerne.

Et team (praksisteam) har beskrevet nogle erfaringer og refleksioner fra et undervisningsforløb, de har gennemført, og uddelt det til resten af lærerne i lærerforsamlingen. Alle har således læst refleksionerne inden akvariemødet.

Et andet team har imidlertid læst papiret mere grundigt end andre. Dette team skal nemlig fungere som interviewteam i forhold til praksisteamet. Interviewteamet har forberedt en række spørgsmål til praksisteamet. Spørgsmål, som har til formål at hjælpe praksisteamet til at fortælle detaljeret og reflekterende over det oplevede, erfarede eller følte inden for det på forhånd aftalte emneområde i forbindelse med det beskrevne eksperiment.

På akvariemødet sætter praksisteam og interviewteam sig omkring et bord i midten af lokalet, og resten af lærerne sidder i en kreds rundt om dem. Lærerne kan således sidde og høre og betragte de to team, som om de var i et akvarium. Deraf navnet. (Kilde: "Kvalitet i skolen". Red. Mads Hermansen. Klim. 1999).

Samarbejde med ekstern konsulent

To lærere fortæller: "Undervejs i forløbet fik vi besøg af konsulenterne fra DEL. De kunne hver gang bringe os videre …"

Samarbejde med eksterne konsulenter kan give lærerne anledning til at bringe nye ideer og spørgsmål på banen. Vigtigst for en ekstern konsulent er imidlertid at være med til at understøtte lærernes refleksioner og eksperimenter i forbindelse med udviklingen af undervisningen. Konsulenten kan sammen med lærerne hjælpe til med at skabe gode læringssituationer for eleverne. Hjælpe til med at fastholde fokus på elevens læring.

Den eksterne konsulent har også mulighed for at få øje på forhold i det daglige arbejde, som læreren normalt ikke umiddelbart kan få øje på.

Om eksemplerne

I de følgende eksempler fra udviklingsarbejdet har de nævnte og flere metoder været anvendt og afprøvet.

De eksempler på pædagogisk kompetenceudvikling, der præsenteres i det følgende afsnit, er alle blevet udviklet og afprøvet efter samme model:

• kompetenceafklaring af den enkelte lærers behov med fokus på at få forbedret og kvalitetsudviklet undervisningen

• udarbejdelse af et kompetencekort for den enkelte eller gruppen af lærere

• gennemførelse af en udviklingssamtale med egen leder

• tilrettelæggelse af et eksperiment, der indeholder løbende refleksioner over forbedringer af undervisningen

• gennemførelse af eksperimentet, der går ud på at udvikle undervisningen og elevernes læreprocesser

• evaluering og refleksion over eksperimentet

• drøftelse af resultaterne med kollegaerne og daglig leder.

I alle eksemplerne fokuseres på, hvordan lærerne kan udvikle deres kompetencer ved at skabe læring og udfordringer for alle elever, ved at eksperimentere og udvikle undervisningen i et samarbejde og via refleksioner med kollegaer eller team.

Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 5 af 15
© Undervisningsministeriet 2003