2. Pædagogisk praksiskompetence - derfor

De fleste lærere møder dagligt den stadig stigende forskellighed i elevernes behov, interesser og ønsker. Én elev er så trænet, at han kan arbejde på avanceret niveau med materialer og værktøjer. Han skal udfordres til at vælge en opgave på et højt niveau. En anden elev har store problemer i arbejdet med materialer og værktøjer. Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge forløb og tilbyde forskellige opgavetyper, som tager udgangspunkt i disse forudsætninger. Én skal i gang med et forløb, hvor han lærer værkstedet og maskinerne at kende, nøje tilrettelagt og planlagt fra lærernes side, således at arbejdet består i at udføre opgaven nøjagtigt efter anvisninger og under lærerens opsyn og vejledning. En tredje elev kan så let som ingenting gå direkte i gang med at løse en opgave på et højt niveau.

Lærerne i erhvervsuddannelserne står hele tiden med udfordringen om at skulle tilrettelægge læringssituationer for de mange vidt forskellige elever. Det stiller krav om at være faglig og pædagogisk dygtig og om at kunne udvikle sine kompetencer hele tiden. Det stiller desuden krav om at kunne udvikle undervisningen hele tiden. Lærerne må udvikle deres pædagogiske praksiskompetence.

Pædagogisk praksiskompetence er det, der skal til, for at man som lærer i erhvervsuddannelserne på bedst mulig vis kan deltage, samarbejde og reflektere med kollegaer om tilrettelæggelse af relevante læringssituationer, undervisningsforløb, aktiviteter, praksisprojekter mv. for forskellige elever med forskellige læringsstile og forudsætninger samt deltage i vurderingen af disse.

Lærerne skal være i stand til at planlægge og evaluere undervisnings og læringssituationer, som knytter an til elevernes erfaringer, potentialer, uddannelses- og læringsmål, interesser og behov. Aktiviteter og læringssituationer tilrettelagt på en sådan måde, at de kan understøtte og udvikle elevens faglige, sociale og personlige kompetencer, så eleverne bliver i stand til at varetage et job i erhvervslivet, kunne videreuddanne sig og kunne deltage aktivt i det demokratiske samfund.

Det handler om at observere eleverne, kunne beskrive de forskellige situationer, eleverne lærer i og med, samtale og reflektere med kollegaer om oplevelser og problemer og om at eksperimentere med udvikling af undervisningen med fokus på elevens læring.

I det udviklingsarbejde, som ligger til grund for dette hæfte, har lærerne øvet sig i det. De har alle taget et afsæt i egen undervisning, reflekteret over forbedringer af undervisningen, eksperimenteret med at udvikle undervisningen og elevernes læreprocesser og reflekteret over og drøftet disse forbedringer med kollegaerne.

I hæftet fokuseres på, hvordan lærerne kan udvikle deres kompetencer til at skabe læring og udfordringer for alle elever ved at eksperimentere og udvikle undervisningen i et samarbejde og via refleksioner med kollegaer eller team.

En praksiskompetence kan sammenfattes i følgende tre punkter:

1) Læring i fokus og udfordringer for alle eleverne
2) Lærersamarbejdet
3) Pædagogisk kompetenceudvikling.

Disse områder er ikke adskilte. Elevens læring og individuelle kompetenceudvikling bør gøres til det centrale omdrejningspunkt.

Det er i samspillet mellem disse elementer, der kan skabes lærings- og udviklingsforløb for eleverne og skabes muligheder for udvikling af en fremadrettet pædagogisk praksiskompetence hos lærerne.

De tre punkter redegøres der for i de næste tre kapitler.

Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 2 af 15
© Undervisningsministeriet 2003