1. Udvikling af lærerkompetencer i et strategisk og systematisk perspektiv - indledning

Lærerkompetencerne kommer for alvor i centrum i erhvervsuddannelserne, hvor der konstant gennemføres forandringer via love og bekendtgørelser med den hensigt at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge og for at tilgodese erhvervslivets behov for kompetente medarbejdere.

Det er lærerne, der i praksis skal bære forandringerne, og det er lærernes praktiske pædagogiske og didaktiske kompetencer, der er grundlaget.

For at erhvervsskolerne skal være i stand til at bære forandringerne igennem, skal lærerens kompetencer derfor udvikles, men på en strategisk og systematisk måde.

Lærerarbejdet har traditionelt koncentreret sig om den enkelte lærer og dennes "konfrontation" med "sin" klasse. Det er læreren, der har været den aktive, mens elevernes opgave ideelt set har været at være "opmærksomt deltagende" eller i det mindste ikke-forstyrrende i forhold til lærerens igangværende aktiviteter. Fokus flyttes nu fra formidlingen i klassen til den enkelte elevs læreproces.

Efterhånden er den erkendelse slået fuldt igennem, at det er gennem aktivitet, læring finder sted. Det vender op og ned på billedet. Elevens læring skal i centrum, og det er eleven, der skal være aktiv.

Organiseringen af undervisningsudbuddet skal ændres radikalt, da der skal udvikles en bred vifte af nye læringsmuligheder, som har appel til de unge. Læreren skal kunne beherske at sammensætte forskellige pædagogisk-didaktiske muligheder, som kan tilpasses og tilbydes den enkelte elev.

Kompetencebegrebet indbefatter en kombination af viden, færdigheder, holdninger og evnen og viljen til at bruge den handle - i den pædagogiske praksis og i forhold til en erhvervsfaglig kontekst i løbende forandring.

Kompetenceudvikling er, når lærerne enten får udvidet deres viden, færdigheder, holdninger og handleevne eller bruger en del heraf på jobbet, som de ikke tidligere har brugt.

Strategisk

Med strategisk kompetenceudvikling menes, at lærernes kompetenceudvikling forankres i skolens og erhvervsuddannelsessystemets daglige og især fremtidige opgaveløsning. Der skal være sammenhæng mellem skolens og erhvervsuddannelsessystemets overordnede mål, de mål og opgaver lærerne skal løse, og lærernes forudsætninger herfor.

Det er erfaringsmæssigt vanskeligt at arbejde med kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv. Det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng mellem kompetenceudviklingen og skolens mål og strategier og vurdere, hvordan den enkelte medarbejders og/eller medarbejdergruppes profil skal være.

Det kræver et stort overblik at skabe en sådan sammenhæng og en nærmere analyse af de opgaver, skolerne og systemet står overfor at skulle løse. Resultaterne fra en mindre undersøgelse, som blev gennemført i forbindelse med dette projekt, viser, at skolerne arbejder meget forskelligt med at forankre kompetenceudviklingen i skolens mål og strategier, idet man på:

• én skole oplister de arbejdsopgaver, der skal løses i forbindelse med implementeringen af reformen, og udleder kompetencebehovene heraf

• en anden skole afdækker lærernes kompetencebehov individuelt og skeler til reformens pædagogiske krav

Med strategisk kompetenceudvikling menes, at lærernes kompetenceudvikling forankres i skolens og erhvervsuddannelsessystemets daglige og især fremtidige opgaveløsning.

• en tredje skole tager udgangspunkt i teamets samlede kompetencebehov med skelen til de opgaver, teamet skal løse

• og på en fjerde skole udledes kompetencebehovene alene ud fra skolens overordnede strategi og behov.

Når skolerne gennemfører kompetenceudvikling, er det vigtigt, at det sker systematisk, dvs. at det finder sted som en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer og af skolen som helhed.

Systematisk

Med systematisk udvikling af lærerkompetencer menes en planlagt, løbende udvikling af den enkelte lærers eller gruppe af læreres kompetencer - eller planlagt livslang læring.

Det systematiske er vigtigt, fordi udviklingen af lærerens kompetencer jo aldrig hører op. Det er en livslang proces. Det systematiske sikres ved at gennemføre kompetenceudviklingen for specifikke lærergrupper, som har specifikke behov, og ved at gennemføre den som et planlagt forløb. Det systematiske sikres desuden ved (som det jo også gælder for eleverne), at der opstilles individuelle mål for udviklingsforløbene, og at der følges op på forløbene eksempelvis i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at skolerne arbejder forskelligt med systematisk udvikling af kompetencer, idet man på:

• én skole har valgt at formulere mål, udarbejde en plan og følge op på kompetenceudviklingen i forbindelse med MUSsamtalerne

• en anden skole har overdraget ansvaret for løbende og systematisk kompetenceudvikling til teamet

• en tredje skole udarbejder en læringskontrakt med hver enkelt medarbejder, hvor mellemlederen har rollen som den, der igangsætter processen og den, der følger op.

På en skole har man udarbejdet en checkliste over "en faglærers reformkompetence" i en afdeling eller et team. Hvad mangler den enkelte eller teamet for at kunne leve op til de krav, reformen stiller? På baggrund heraf udarbejdes en uddannelsesplan for den enkelte eller teamet i forhold til her-ognu situationen. Med henblik på at skabe kendskab til de opgaver, lærerne skal være kompetente til at kunne varetage, er der på flere skoler udarbejdet kompetenceprofiler eller arbejds- eller funktionsbeskrivelser.

Ansvaret for hvem, der gør hvad, er forskelligt fra skole til skole. Det samme gælder de muligheder for læring og aktiviteter, som tilbydes lærere eller team i forbindelse med kompetenceudvikling.

Et afgørende succeskriterium er opnåelsen af ejerskab. Et ejerskab kan nemlig ikke gives, det skal tages. Derfor er det afgørende, at de pædagogiske medarbejdere, der skal udvikle kompetencer, i så stor udstrækning som muligt inddrages i hele beslutningsprocessen vedrørende udvikling af kompetencer på den pågældende skole. Hvis man oplever sig som objekt i en proces, så får man objekterfaringer. Hvis man derimod oplever sig som subjekt, så får man subjekterfaringer dvs. handlekompetence, selvværd og selvtillid. Udbredelse af ejerskab inddragelse af alle medarbejdere i hele beslutningsprocessen indeholder såvel et demokratisk element som et effektivitetselement. Begge dele taler for inddragelse af så mange som muligt i de beslutningsprocesser, som knytter sig til kompetenceudviklingen på den pågældende skole.

En forudsætning for lærernes og mellemledernes ejerskabsfølelse er uden tvivl, at de oplever et reelt behov for kompetenceudviklingen, og at det strategiske og systematiske arbejde både på kort sigt og på længere sigt ses som et nødvendigt led i at kunne opfylde erhvervsuddannelsesreformens intentioner og fastholde deres nuværende funktioner.

Det er vigtigt, at der bygges på dem, der vil, og at der skabes de nødvendige (evt. små) succeser, som kan have en positiv demonstrationseffekt i forhold til dem, som måtte være mere tøvende.

Det er derfor af afgørende betydning, at de identificerede kompetencer, der ønskes udviklet, også er kompetencer, som den enkelte lærer er interesseret i at få udviklet.

Denne side indgår i publikationen "Læring på jobbet" som kapitel 1 af 15
© Undervisningsministeriet 2003