Bilag 3
Statistiske oplysninger og prognoser

Bilaget indeholder oplysninger om

• søgningen til ungdomsuddannelserne - herunder regionale forskelle
• elevstrømme mellem de gymnasiale uddannelser
• gennemførelsesprocenter
• overgang til videregående uddannelse
• oplysninger om gymnasielærernes aldersprofil og tilgangen af nye lærere.

Derudover indeholder bilaget overvejelser over, hvorledes reformerne af de gymnasiale uddannelser vil påvirke elevernes søgemønstre til ungdomsuddannelserne.

Søgningen til ungdomsuddannelserne

Eleverne har mulighed for at søge en ungdomsuddannelse fra 9. klasse og fra 10. klasse. Kun når det gælder hf, er elevernes muligheder i øjeblikket begrænset, idet det ikke er muligt at blive optaget på hf direkte fra 9. klasse.

Elevernes søgemønstre fra 9. klasse i år 2000 fremgår af følgende tabel og figur:

Tabel 1.
Elevernes valg af uddannelse efter afsluttet 9. klasse

Figur 1.
Overgang fra 9. klasse

Elevernes søgemønstre fra 10. klasse fremgår af følgende tabel og figur:

Tabel 2.
Elevernes valg af uddannelse efter afsluttet 10. klasse

Figur 2.
Overgang fra 10. klasse

Regionale forskelle

Tilgangsfrekvenser til de gymnasiale uddannelser udviser en regional afhængighed, som det fremgår af tabel 3, der viser tallene for 2000.

Den største absolutte variation findes for det almene gymnasium, hvor frekvensen varierer fra 29,0% i Sønderjyllands Amt til 47,2% i hovedstadsområdet.

Den største relative variation findes for hhx, hvor frekvensen i Ringkjøbing og Ribe amter er mere end 3 gange så stor som i hovedstadsområdet.

Tabel 3.
Tilgangsfrekvenser (i procent) baseret på tal fra 2000 til de gymnasiale uddannelser fordelt på regioner

Udviklingen af tilgangsfrekvenserne til de gymnasiale uddannelser over tid fremgår af følgende tabel og figur:

Tabel 4.
Tilgangsfrekvenser for de enkelte gymnasiale uddannelser

Figur 3.
Elevstrømme

Elevstrømme mellem de gymnasiale uddannelser

Eleverne i de gymnasiale uddannelser skifter i begrænset omfang mellem den ene og den anden gymnasiale uddannelse. Den markant største strøm går fra det almene gymnasium til hf, idet ca. 13,9% af hf-eleverne kommer fra det almene gymnasium. Dvs. ca. hver 7. elev i det 2-årige hf har tidligere gået i det almene gymnasium. Ca. hver 20. elev i hf har tidligere gået på en erhvervsgymnasial uddannelse. Omfanget af de øvrige skift mellem de gymnasiale uddannelser er meget beskedent.

Gennemførelse

Gennemførelsesprocenterne for de enkelte gymnasiale uddannelser ses af følgende tabel:

Tabel 5.
Gennemførelsesprocenter

Elevernes valg af videregående uddannelse og erhvervsuddannelse fremgår af følgende tabeller:

Tabel 6.
Overgangsprocent ved fuldført gymnasial uddannelse

Pga. registreringsproblemer med hf i 2000, er tallene for denne uddannelse opgjort for 1999. Eud indeholder indgangsforløb, hovedforløb, sosu og landbrugsuddannelser mv.

Tabel 7.
Overgangsprocent fordelt på hovedområde i 2000

Pga. registreringsproblemer med hf i 2000 er tallene for denne uddannelse opgjort for 1999. Hovedområdet "naturvidenskab" indeholder tillige landbrugsvidenskab.

Aldersprofilen for den ældre del af gymnasielærerne (inkl. hf ) fordelt på fag og gennemsnitsalderen fremgår af tabel 8. Tallene er opgjort som antal kompetencer (dvs. 1 lærer tæller som hovedregel med 2 kompetencer, da langt de fleste gymnasielærere har kompetence til at undervise i 2 fag).

Tabel 8.
Lærernes aldersprofil (efter undervisningskompetence) i 2001/2002

Det totale antal kompetencer er 20.817, heraf stammer 1.817 kompetencer fra lærere, der er over 60 år.

Tilgangen af nye lærere forventes at være ca. 400 pr. år svarende til ca. 800 kompetencer. Hvad omfanget angår, er det derfor muligt at dække afgangen af ældre lærere med nye lærere; men da kandidatproduktionen og kandidaternes ansættelsesområder varierer fra fag til fag, må det forventes, at der for nogle fags vedkommende bliver tale om en mangelsituation.

Prognoser

Reformerne af de gymnasiale uddannelser forventes at påvirke nogle af elevstrømmene.

Specielt skal her nævnes tre forhold:

1. Overgang fra 9. klasse til 10. klasse

Åbning af adgangen til hf fra 9. klasse forventes i begrænset omfang at ændre elevstrømmen fra 9. klasse til 10. klasse, idet det må påregnes, at et forholdsvis begrænset antal hf-elever vil starte på hf direkte fra 9. klasse i stedet for først at afslutte 10. klasse. Som det fremgår af tabel 2, er det 4,4% af en ungdoms årgang, der i dag går direkte fra 10. klasse til hf. Dette tal må forventes at falde en smule, hvorved omfanget af overgangen fra 9. klasse til 10. klasse vil falde tilsvarende. Da der kun er tale om i alt 4,4% af en ungdomsårgang, vil den direkte adgang fra 9. klasse til hf ikke kunne påvirke overgangen til 10. klasse væsentligt.

2. Elevstrøm fra det almene gymnasium til hf

Stramningen af de faglige krav i det almene gymnasium, styrkelsen af hf 's profil og åbningen af adgangen til hf direkte fra 9. klasse sammen med en øget vejledningsindsats forventes at påvirke søgemønstrene til det almene gymnasium og til hf. Det må forventes, at færre elever vil vælge det almene gymnasium, og at flere vil vælge hf.

I dag vælger 32,7% af en ungdomsårgang det almene gymnasium (jf. tabel 1 og tabel 2). Et forsigtigt skøn over ændringen i søgemønstret vil være, at ca. 10% af disse elever, svarende til ca. 3% af en ungdomsårgang, vil vælge hf i stedet for det almene gymnasium.

Det må forventes, at denne ændring i elevstrømmen fra det almene gymnasium til hf også vil bevirke, at andelen af elever, der i uddannelsesforløbet skifter fra det almene gymnasium til hf, vil mindskes, idet eleverne i højere grad får valgt rigtigt i første omgang.

3. Elevstrøm fra eud til hf

Reformen af hf og revisionen af suppleringssystemet forventes i begrænset omfang at påvirke søgningen til erhvervsuddannelserne. I dag vælger 36,4% af en ungdomsårgang en uddannelse inden for eud-området (jf. tabel 1 og 2). Et forsigtigt skøn over ændringen i søgemønstret vil være, at ca. 5% af disse elever, svarende til knap 2% af en ungdomsårgang, i stedet for at vælge eud vil vælge hf.

Denne side indgår i publikationen "De gymnasiale uddannelser" som bilag 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2003