Bilag 3
Forslag fra DA

Dansk Arbejdsgiverforening
Vester Voldgade 113
1790 København V

Oplæg fra arbejdsgiverrepræsentanterne i Udvalget om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser (Det Tekniske Udvalg).

1. Behovet for lovændring

1.1 Styrkelse af fleksibilitet og faglighed

Formålet med en revision af eud-lovens bestemmelser er ikke at igangsætte en ny reform af erhvervsuddannelserne.

Formålet er derimod at styrke erhvervsuddannelserne ved at skabe klarere grundlag for, at de faglige udvalg løbende kan tilpasse uddannelserne inden for de enkelte beskæftigelsesområder på baggrund af de skiftende behov på arbejdsmarkedet. Anvendelse af adgangskrav, flere afgangsniveauer, højere slutmål samt differentierede prækvalificerende forløb, jf. nedenfor, kan med andre ord blive en række valgmuligheder, som stilles til de faglige udvalgs rådighed.

Under overskriften Mulighedernes Lov skal eud-loven derfor i højere grad udgøre en rammelov, inden for hvilke de faglige udvalg kan tilrettelægge uddannelserne, så de løbende harmonerer med de forskellige beskæftigelsesområders behov. Der er således ikke tale om en pligt for de faglige udvalg til at etablere adgangskrav, højere slutmål osv., men derimod en mulighed for – over tiden og uafhængigt af andre beskæftigelsesområder – at lave ændringer i uddannelsernes indhold og afvikling. Et fagligt udvalg kan – på grundlag af lovens forøgede valgmuligheder – lave forskellige "løsninger" på uddannelsesmæssige problemer inden for det beskæftigelsesområde, som det dækker.

1.2 Forankring i de faglige udvalg

Et væsentligt element i eud er at sikre, at uddannelsernes indhold og afvikling til enhver tid er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, således at overgangen fra uddannelse til beskæftigelse sker uden problemer på grundlag af landsdækkende kompetencer og standarder.

Udviklingen i retning af, at de faglige udvalg får klare muligheder for at tilrettelægge uddannelserne vil være i god overensstemmelse med dette princip.

Der bør tillige være mulighed for, at elever og virksomheder kan tilrettelægge en del af uddannelsen på grundlag af de ønsker og behov, som de har, jf. nedenfor.

Med afsæt i en styrkelse af de faglige udvalgs muligheder for at kunne tilpasse uddannelserne til de enkelte beskæftigelsesområder bør nedennævnte initiativer iværksættes.

2. Forslag om fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser

2.1 Forslag fra Det Merkantile Udvalg

Det Merkantile Udvalgs forslag bør indgå i en revision af eud-loven, således at anbefalingerne kommer til at gælde alle erhvervsuddannelser og ikke bliver en række undtagelsesbestemmelser for så vidt angår de merkantile uddannelser.

Det medfører bl.a., at erhvervsuddannelserne

• kan bestå af korte uddannelser med anerkendt erhvervskompetence, som siden kan suppleres og udbygges frem mod højeste merkantile eud-niveau, der kan rumme elementer ud over det nuværende eud-niveau

• kan opbygges i en "påstigningsmodel", det vil sige rummer mulighed for, at eleven kan på stige på forskellige erhvervskompetencegivende trin og dermed sammensætte sin kompetenceprofil efter behov. Højeste erhvervsfaglige niveau giver mindst adgang til kvu-niveau

Endvidere lægges der op til, at

• faglige udvalg kan bestemme, at vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse tilrettelægges mere fleksibelt

• faglige udvalg kan bestemme faglige specialer, som kan nås på kortere tid end i dag

• faglige udvalg kan bestemme afgangsniveauer med anerkendt erhvervskompetence, som siden kan suppleres og udbygges frem mod højeste merkantile eud-niveau

• faglige udvalg kan sammensætte hovedforløb, der går på tværs af uddannelser og specialer.

Der henvises i øvrigt til udvalgets samlede anbefaling.

3. Uddannelsernes rammer

3.1. Eud's formål og funktioner

Målet er at udvikle de faglige uddannelser således:

• at arbejdsmarkedets behov for kompetencer afspejler sig klarere i udviklingen af de enkelte uddannelser

• at virksomhederne får mulighed for at rekruttere unge med forskellige forudsætninger, herunder stærke unge til de faglige uddannelser

• at der skabes attraktive tilbud til de unge, der giver en god oplevet kvalitet, stor grad af relevans og dermed et reduceret frafald samt en god overgang mellem uddannelse og beskæftigelse

Udgangspunkt

Uddannelsesreformerne i 1990 og 1999 lagde især vægt på, at erhvervsuddannelserne skulle fungere som ungdomsuddannelser med øget vægt på elevernes almene og personlige kvalifikationer samt på videre uddannelsesmuligheder, mens det erhvervsmæssige sigte blev nedtonet.

Denne udvikling har ikke modsvaret virksomhedernes og de unges forventninger. Erhvervsuddannelserne er i stigende grad kommet under pres – både fra virksomheder, der forventer øget faglighed og fleksibilitet ved gennemførelsen af uddannelserne, og fra de unge, der ikke føler deres forventninger indfriet. Dels opleves skoledelen ikke som væsentligt anderledes end folkeskolen, dels accepterer de unge ikke at skulle beskæftige sig med ting, der ikke umiddelbart giver mening. Denne kritik rettes såvel mod erhvervsskolen som mod virksomhedsoplæringen.

Sigtelinjer for forandring

De faglige udvalg skal inden for sine beskæftigelsesområder have mulighed for at lave erhvervsuddannelser, der

• klarere adskiller vejledning af de uafklarede unge og prækvalificering af de afklarede til et hovedforløb

• styrker vejledningen af de unge

• tager afsæt i afklarede elever, der som udgangspunkt har uddannelsesaftale med en virksomhed

• baserer sig på et fleksibelt vekseluddannelsesprincip, der tager højde for virksomhedernes forskelligartede muligheder og ønsker

• har afsæt i slutmål, der fastsættes med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov

• sætter øget fokus på uddannelsernes jobkvalificerende opgaver – og mindre fokus på det almene og videreuddannelsesrettede

• indrettes efter de unges meget forskellige forudsætninger for og forventninger til en erhvervsuddannelse

• fortsat udvikler det faglige selvstyre (partsstyringen)

3.2. Uddannelsernes slutmål

Erhvervsuddannelsernes slutniveau er i dag defineret af, hvad der praktisk og pædagogisk er muligt at nå på typisk 4 år regnet fra 9. klassetrin. Uddannelsernes slutmål skal ikke fremover være dikteret af dette forhold, men af arbejdsmarkedets behov, således som det vurderes af de faglige udvalg.

Sigtelinjer for forandring

En revision af loven skal sikre:

• at slutmål ikke skal begrænses af nuværende bindinger til afsæt i 9. klasse

• at det bliver muligt at fastsætte startforudsætninger, der rækker fra ingen (9. klasse) til helt eller delvist gymnasialt niveau eller teknisk faglige krav, som klart overstiger de nuværende gængse niveauer

• at disse startforudsætninger kan konkretiseres i form af opnåede resultater ved forudgående prøver og eksamener i folkeskole, andre dele af ungdomsuddannelse eller prækvalificerende forløb

3.3. Delkompetence/ specialistmodeller

Udviklingen i teknologianvendelsen og i organiseringsformerne har medført væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og dermed i, hvordan den enkelte virksomhed kan uddanne lærlinge.

Udgangspunktet er:

• at den nuværende forståelse for, hvad en faglig uddannelse er, er for begrænset i forhold til arbejdsmarkedets behov, og at uddannelsesudviklingen er præget af meget traditionel tænkning

• at virksomhedernes behov inden for de enkelte beskæftigelsesområder udvikler sig forskelligt med det resultat, at erhvervsuddannelsernes struktur, indhold og niveau skal differentieres mere end i dag, således at de faglige udvalg i højere grad kan tilpasse uddannelserne

• at der derfor findes mange arbejdsfunktioner i virksomhederne, som vil kunne uddannelsesdækkes og udgøre en god rekrutteringskanal for virksomheder ved en bredere definition af, hvad en faglig uddannelse kan være

Sigtelinjer for forandring

Der er brug for fleksible rammer, der muliggør

• etablering af uddannelser på tværs af eksisterende uddannelser (faggrænser) i de tilfælde, hvor de faglige udvalg for forskellige beskæftigelsesområder har konstateret et behov herfor. Det kan f.eks. udmøntes i, at der inden for nogle beskæftigelsesområder kan etableres uddannelser på grundlag af uddannelseselementer fra flere forskellige beskæftigelsesområder

• etablering af "høje og smalle" uddannelser, der helt eller delvist udgør en fuld erhvervsuddannelse samt

• etablering af "brede og/eller lave erhvervsuddannelser", der ligeledes kan udgøre en hel eller delvis fuld erhvervsuddannelse

• fastsættelse af uddannelsernes varighed ud fra en vurdering af en realistisk og mulig progression i uddannelsesforløbet

4. Uddannelsernes struktur, indhold og gennemførelse

4.1. Indgang/adgang til en erhvervsuddannelse

I dag har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, adgang til en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne består – efter de nuværende regler – af et grundforløb – typisk uden kontrakt – og af et hovedforløb – med kontrakt. Adgang til hovedforløbet har personer, der har gennemført grundforløbet.

Eftersom vægten i grundforløbene ligger på det brede, det almene – og i mindre grad på det prækvalificerende – leverer grundforløbene ikke i tilstrækkelig grad de kvalifikationer, der er nødvendige for gennemførelsen for flere af de faglige uddannelser. De indeholder heller ikke de teknisk-faglige udfordringer, dvs. mødet med faget, der gør det muligt for den unge at vurdere, om et valg er realistisk eller attraktivt. Indledningen til eud skal derfor tillige være et forløb, hvor eleven udfordres på sit valg og på sine evner. Vejlednings-/afklarings-funktionen skal sikre, at flere unge er afklarede før uddannelsesstart og dermed at færre falder fra.

Sigtelinjer for forandring

Udgangspunktet skal være, at en erhvervsuddannelse bygger på en uddannelsesaftale, idet vekseluddannelse mellem skole og praktik fortsat skal være det, som kendetegner eud. Det forudsætter bl.a., at man genindfører praktikadgangsvejen som hovedadgangsvejen til uddannelserne.

Adgang til et hovedforløb bør – ud over tilstedeværelsen af en uddannelsesaftale – bygge på afslutning af et prækvalificerende forløb, som forbereder eleven på den erhvervsuddannelse, som han/hun skal i gang med. Et prækvalificerende forløb kan opbygges som de nuværende grundforløb, men der skal være mulighed for, at de faglige udvalg kan etablere prækvalificerende forløb, der tidligere end i dag implicerer et møde med faget/fagene.

Det har som konsekvens, at

• de nuværende faste rammer for grundforløb opblødes til fordel for en mere individuel og fleksibel prækvalificering til eud-hovedforløb

• de faglige udvalg skal have mulighed for at tilrettelægge forskellige prækvalificerende, modulopbyggede forløb, rettet mod det eud-hovedforløb, som den unge har planer om at påbegynde, eller som er aftalt som en del af uddannelsesaftalen i tilfælde, hvor aftalen omfatter både prækvalificering og hovedforløb
• virksomhederne kan indgå kontrakt med unge, der kommer direkte fra folkeskolen/gymnasiet – og efter behov vælge moduler fra skolernes udbud af prækvalificerende undervisning

• prækvalificerende forløb gennemføres på SU-lignende vilkår, medmindre der er indgået en kontrakt med en virksomhed

4.2. Fleksibilitet og individualitet

Eud-loven indeholder i dag faste regler for fagfordelingen i erhvervsuddannelserne. Hver uddannelse er desuden opbygget i en struktur bestående af obligatoriske skoleophold og praktikforløb; arbejdsdelingen mellem skole og praktikvirksomhed er således standardiseret og fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse.

Sigtelinjer for forandring

Der er brug for muligheder for, at virksomhederne – på grundlag af retningslinjer fastlagt af de faglige udvalg – kan tilrettelægge de enkelte forløb med udgangspunkt i egne og lærlingens interesse og muligheder, og at man således sikrer en prækvalificering, som kan give relevante forudsætninger for, at den unge i samarbejde med virksomheden kan gennemføre en uddannelse med et godt resultat.

Anvendelse af de større muligheder kan ikke gå ud over de rammer og vilkår, som er aftalt i en uddannelsesaftale.

Det betyder, at

• brøkdelsreglen (fordeling af uddannelsen på grundfag, områdefag valgfag m.m.) skal afskaffes, idet styrende for sammensætningen af fagene er behovet på det beskæftigelsesområde, som uddannelsen dækker)

• de faglige udvalg i højere grad frit skal kunne bestemme, på hvilke tidspunkter i uddannelsen (prækvalificerende forløb og hovedforløb) de enkelte fag gennemføres

• det skal være muligt for skole og virksomhed at fastsætte indholdet i skoledelen i det enkelte uddannelsesforløb afpasset efter virksomhedens muligheder for at gennemføre oplæringen og lærlingens evt. særlige forudsætninger og/eller behov, idet det forudsættes, at indholdet nærmere aftales i en uddannelsesaftale

4.3. Målstyring i stedet for tidsstyring

Indførelsen af adgangskrav til hovedforløbene (erhvervsuddannelsesreform 2000) har i realiteten åbnet for en ny uddannelsestænkning – fra fastlagt pensum gennemført over en forud fast tid til kompetencevurdering.

Sigtelinjer for forandring

Disse muligheder skal fastholdes og udfoldes yderligere i den kommende lovgivning.

Det får som konsekvens, at:

• man fremover ikke bør operere med krav om særlige forløbsbeviser, men alene om dokumentation for en række nærmere beskrevne kompetencer, på hvilket grundlag det kan afgøres, om en elev er kvalificeret til at påbegynde et hovedforløb

• ingen har derfor nødig at blive på skolen efter det tidspunkt, hvor det ønskede uddannelsesmål er nået, og under hensyn til, hvad uddannelsesaftalen indeholder herom

• virksomheden skal have mulighed for at tegne uddannelseskontrakter, som er kortere hhv. længere end "standard" inden for retningslinjer fastlagt af de faglige udvalg, idet anvendelse af denne mulighed vil være forskellig fra beskæftigelsesområde til beskæftigelsesområde. Af praktiske – og juridiske – grunde bør disse marginer ikke kunne overskrides

• afslutningstidspunktet for den enkelte lærlings uddannelse vil følgelig variere med udgangspunkt i, hvad elev og virksomhed har aftalt i uddannelsesaftalen. Det kan fremover – efter retningslinjer fastlagt af de faglige udvalg – blive den enkelte virksomhed, der skal vurdere lærlingens niveau og indstille pågældende til svendeprøve. I praksis vil der for det store antal lærlinge formentlig ikke blive den store tidsmæssige spredning, idet det forudsættes, at svendeprøven fortsat aflægges på skolen

5. Kvalitet i erhvervsuddannelserne

5.1 Styrkelse af kvaliteten

Større fleksibilitet i struktur, indhold og niveau er som nævnt en målsætning i revisionen af eud-loven.

Sideløbende med denne proces er der behov for at indføre instrumenter i lovgivningen, som sikrer kvaliteten i undervisningen, således som den gennemføres på erhvervsskolerne.

Nogle af de problemer, som eud står overfor, skyldes ikke alene strukturelle forhold, men derimod et fald i uddannelseskvaliteten på institutionerne. Det vil ikke være rigtigt at løse kvalitetsproblemer med struktur- og indholdsforslag.

Sigtelinjer for forandring

På den baggrund bør følgende opstramninger i loven ske:

1. Fastlæggelse af lektionsantal og lektionslængde på et niveau, som sikrer kvaliteten i uddannelserne, og som er afstemt efter branchernes behov

• Lektionsantallet bør modsvare den arbejdsforpligtelse, som eleven har i praktikvirksomheden. Det betyder, at "lærerfri undervisning" ikke skal kunne finde sted. Udgangspunktet er, at lektionsantallet er 37 lektioner pr. uge svarende til de vilkår, som danner grundlag for uddannelsesaftalen.

• Alternativt bør uddannelserne sammensættes og evt. afkortes således, at elevens arbejdsforpligtelse på skolen modsvarer den, som eleven har i virksomheden, idet faldet i lektionsantallet kan tages som dokumentation for, at de faglige mål på skolen ved en bedre udnyttelse kan nås med kortere skoleperioder.

2. Udvikling af tilstrækkelige lærerkvalifikationer på institutionerne

• Der etableres et særskilt uddannelsestaxameter. Godkendelse af udbud sammenkædes med dokumentation af lærerkvalifikationer. Der skal være mere åbenhed om efteruddannelsesaktiviteter gennem offentliggørelse på Internettet.

3. Ændring af institutionstilskud, så de understøtter kvalitetsudviklingen på alle uddannelser og flytter institutionernes fokus fra de mest rentable aktiviteter f.eks. skolepraktik

• Der gennemføres et taxametereftersyn og taxametrene justeres efterfølgende, hvis hensigtsmæssigt.

4. Udvikling af uddannelseskvaliteten

• Det undersøges, om antallet af udbydere skal reduceres på grundlag af en kvalitetsvurdering. En eventuel ændring bør ske i forbindelse med en gennemgang af kvalitet og udbud af hovedforløbene. Det bør tillige ske i sammenhæng med ændring af institutionsstrukturen.

5. Forbedring af skole og virksomhedssamarbejdet om afvikling af skoleophold

• Institutionerne skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg formulere retningslinjer for skoleopholdet, således at afviklingen på en hensigtsmæssigt måde harmonerer med praktikvirksomhedens produktionstilrettelæggelse.

6. Mere information om udbud af specialer på landsplan

• På landsplan skal der laves en samlet oversigt over specialer.

7. Tilstedeværelse af lokale undervisningsplaner, jf. eud-loven.

• Evt. bør tilsynet med skolernes undervisningsplaner øges.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser" som bilag 3 af 4
© Undervisningsministeriet 2003