Bilag 4
Forslag fra LO

Behov for ændringer af erhvervsuddannelsesloven

I 2000 blev en omfattende reform af erhvervsuddannelserne påbegyndt. Reform 2000 tog sigte mod at gøre erhvervsuddannelserne mere fleksible, differentierede, individualiserede og tilpasset ændrede kompetencekrav på et arbejdsmarked under konstant forandring.

Grundlæggende lever reformen op til intentionerne om at udvikle tidssvarende erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser, der giver de unge erhvervskompetence og grundlag for videre uddannelse. Uddannelserne bygger på arbejdsmarkedets parters ansvar for at tilrettelægge indhold og struktur i uddannelserne i forhold til behovene på arbejdsmarkedet. Endelig balancerer uddannelserne mellem hensynet til obligatoriske standardiserede uddannelseselementer og valgfrie elementer, som elever og virksomheder kan vælge imellem.

Reform 2000 tog primært sigte på ændringer af skoledelen i erhvervsuddannelserne, og reformen er langt fra implementeret fuldt ud endnu. Det er derfor for tidligt at vurdere resultatet af den samlede reform.

Nogle af de elementer i reformen, der endnu ikke er udfoldede, er:

• Valgmuligheder mellem valgfag, specialefag osv. Valgfagene og specialefagene giver både elever og virksomheder mulighed for at tilrettelægge uddannelsesforløbet, som i høj grad svarer til både elevernes og virksomhedernes ønsker og behov. Det ser dog endnu ikke ud til, at skolernes udbud af valgfag og specialefag svarer til intentionerne i reformen.

• Valgmuligheder mellem undervisning af forskellig sværhedsgrad. Reformen lagde op til, at elever og virksomheder skulle have mulighed for at vælge undervisning på gymnasialt niveau, for derigennem at give eleverne mulighed for at opnå studiekompetence gennem en erhvervsuddannelse, og for at imødekomme et ønske fra flere brancher om højere almene kvalifikationer. Udbuddet af fag på gymnasialt niveau er dog fortsat ikke stort.

• Fleksibiliteten i grundforløbet. Intentionerne om fleksibel længde af grundforløb, der bør tilrettelægges i forhold til elevernes afklaring af uddannelsesvalg, deres individuelle forudsætninger og deres valg af uddannelsesniveau er heller ikke udfoldet endnu.

• Studierettet og erhvervsrettet påbygning. Reformen lagde op til, at eleverne og virksomhederne skal have mulighed for at forlænge uddannelsen i op til 4 uger, hvor eleverne enten kan dygtiggøre sig i gymnasiale fag, eller hvor de kan tage endnu et virksomhedsrelevant specialefag. Påbygningsmuligheden er langt fra udnyttet.

De første evalueringer af erhvervsuddannelserne efter vedtagelsen af reformen har afdækket flere problemer.

Eleverne kritiserer bl.a. tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløbet. De vil gerne have konkret erfaring med deres uddannelse tidligere i uddannelsen. Nogle elever mener, der er for meget teori i starten af uddannelsen. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsen i en uddannelsesplan og uddannelsesbog fungerer ikke optimalt endnu. Koordinering og samarbejdet mellem skole og praktikvirksomhed fungerer heller ikke.

Derudover viser det sig, at der fortsat er et stort frafald under erhvervsuddannelserne, og at der er problemer med kvaliteten i undervisningen, både i skolerne, virksomhederne og skolepraktikken.

Arbejdet i det merkantile udvalg og det tekniske udvalg har vist, at det vil være muligt inden for lovens rammer at foretage tilpasninger af uddannelsernes tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i lovens bestemmelser om, at grundforløb og hovedforløb udgør sammenhængende uddannelsesforløb, vil det fx være muligt inden for lovens rammer at ændre tilrettelæggelsen af grundforløbet i de tekniske uddannelser, så eleverne tidligere kan få konkret erfaring med de valgte uddannelser. De faglige udvalg, Erhvervsuddannelsesrådet, skolerne og Undervisningsministeriet bør derfor tage initiativ til at imødegå de problemer, evalueringerne har afdækket.

Udvalgsarbejdet har dog også vist, at der - særligt inden for de merkantile uddannelser - er behov for lovændringer, så uddannelsernes indhold og struktur modsvarer ændrede behov på arbejdsmarkedet. Det Merkantile Udvalg har fremsendt en rapport med anbefalinger til en revision af erhvervsuddannelsesloven, og nye fleksible rammer i loven bør være et tilbud til såvel faglige udvalg for de merkantile og til tekniske uddannelser.

Udviklingen inden for de tekniske uddannelser har aktualiseret et behov for lovændringer i erhvervsuddannelserne på følgende områder:

• Den meget restriktive opdeling af undervisningsfag mellem grundfag, områdefag, uddannelsesrettede områdefag og specialefag bør blødes op.

• Adgangskravene til enkelte erhvervsuddannelsers hovedforløb bør kunne rumme mulighed for krav om 1-2 fag på gymnasialt niveau. Det er dog en forudsætning, at eleverne under normale forudsætninger (folkeskolens 9. klasse) kan nå adgangskravene i løbet af grundforløbet, og at skolerne tilbyder den nødvendige undervisning.

• Hovedforløbet bør efter de faglige udvalgs beslutning kunne afsluttes før tid, hvis eleverne efter virksomhedernes, elevernes og skolernes vurdering har opnået kompetencerne til at bestå svendeprøven.

• Strukturen i skoleperioderne er for statiske, og de faglige udvalg må have mulighed for at sammentrække perioder fx sådan, at første skoleperiode i hovedforløbet placeres i forlængelse af grundforløbet. Den nuværende taxameterstyring er en barriere herfor.

Reformen af erhvervsuddannelserne betød en radikal ændret tilrettelæggelse af undervisningen på skolerne, men kronjuvelerne ved de danske erhvervsuddannelser – vekseluddannelsesprincippet – blev fastholdt. Der er ganske enkelt så mange fordele forbundet med vekseluddannelsesprincippet i ungdomsuddannelser, at alle interessenter og lovgivere var enige om at fastholde princippet.

Men vekseluddannelsesprincippet er under pres. Undersøgelser tyder på, at der inden for nogle brancher sker en hurtigere teknologisk udvikling af produktionsudstyr og maskiner, samtidig med at tilrettelæggelsen af produktionen ændres, hvilket gør det vanskeligt for flere virksomheder at tilbyde tilstrækkelig bredde i praktikoplæringen. Ændrede markedsvilkår og arbejdsdeling mellem virksomhederne ser også ud til at medvirke til, at flere virksomheder vægrer sig ved at tegne ordinære uddannelseskontrakter. Flere og flere virksomheder foretrækker at tegne kortere uddannelsesaftaler, enten i form af delaftaler, restlæreaftaler eller kombinationsaftaler. Samtidig benytter mange virksomheder sig af mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning.

En lovrevision bør tage udgangspunkt i de ændrede vilkår for praktikoplæring. Der skal være høj kvalitet i praktikoplæringen i samtlige uddannelser, og alle elever bør have et minimum af deres praktikoplæring i virksomheder.

Inden for brancher med vedvarende mangel på ordinære praktikpladser bør de faglige udvalg derfor have mulighed for at bestemme, at praktikoplæringen skal foregå i en kombination af skolepraktik og virksomhedspraktik. Derved vil de eksisterende praktikpladser blive bedre fordelt blandt eleverne.

For at sikre kvaliteten i uddannelserne bør de faglige udvalg have det fulde ansvar for praktikoplæringen, både i virksomheder og i skolepraktik, og eleverne bør have samme retsstilling i skolepraktik og virksomhedspraktik.

Endelig bør erhvervsuddannelseselever fortsat have ret til at gennemføre en erhvervsuddannelse til det niveau, de selv ønsker og har evner til. Unge i erhvervsuddannelser skal lige som andre unge have garanti for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset om virksomhederne opretter nok praktikpladser eller ej.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser" som bilag 4 af 4
© Undervisningsministeriet 2002