Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

3. Udvalgets anbefalinger





Udvalgsarbejdet er mundet ud i 3 hovedanbefalinger:

  • Mere fleksible rammer for erhvervsuddannelserne
  • Fortsat kvalitetssikring og implementering af erhvervsuddannelsesreform 2000
  • Styrkelse af vekseluddannelsesprincippet

Anbefalingerne fremlægges på baggrund af udvalgets drøftelser af en række emner og forhold inden for kommissoriets rammer. Som grundlag for udvalgets drøftelser har der været nedsat to tekniske arbejdsgrupper, der i forløbet fusionerede til én teknikergruppe. Teknikergruppen har foretaget analyser og udredninger i forhold til følgende 4 uddannelser: Automatik og proces, data- og kommunikationsuddannelsen, elektronik og svagstrøm samt elektriker (se vedlagt rapport fra teknikergruppen bilag 2).

Anbefalingerne afspejler en enighed i udvalget om, at vekseluddannelsesprincippet også fremover skal ligge til grund for erhvervsuddannelserne, og at det indbefatter et kontraktligt ansættelsesforhold mellem elev og virksomhed. Adgang fra grundskolens 9. klasse eller tilsvarende til erhvervsuddannelsernes grundforløb bibeholdes som princip, ligesom der fortsat skal være såvel en praktik- som en skoleadgangsvej.

Det er også vigtigt for udvalget at pointere, at udvikling af struktur og indhold i vekseluddannelserne skal tilgodese på den ene side virksomhedernes behov for nye og styrkede kompetencer og på den anden side optimal udfordring af elevens potentialer, herunder udvikling af erhvervsfaglige, personlige og almene kompetencer. Nye fleksible muligheder i vekseluddannelsessystemet må åbnes sideløbende med, at interessenterne tager bedre redskaber i anvendelse for at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre uddannelserne.

Endelig har drøftelserne i såvel teknikergrupperne som i udvalget vist, at den gældende lov om erhvervsuddannelser rummer en række muligheder for fleksibilitet og kvalitetsudvikling, der ikke har været praktiseret og i sammenhæng hermed, at erhverrvsuddannelsesreform 2000 endnu ikke er fuldt ud implementeret efter reformens intentioner om bl.a. fleksibilitet i uddannelserne for den enkelte elev.

3.1 Mere fleksible rammer for erhvervsuddannelserne

3.1.1 Baggrund

Inden for kommissoriets rammer peger udvalget på få centrale områder, hvor den nugældende lovgivning bør justeres for at kunne give optimal fleksibilitet.

Udvalget har drøftet den faste vægtning af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med udgangspunkt i udnyttelsesgraden på de 4 uddannelser. Det er opfattelsen, at en fast vægtning mellem fagtyperne rummer barrierer, og at dette kan genfindes på det tekniske område som helhed.

Der er uddannelser, hvor det erhvervsfaglige indhold berettiger en anden vægtning af fagsammensætningen. Vægtningen kan i nogle tilfælde være en barriere for en mere fleksibel sammensætning af uddannelserne i forhold til behovet på arbejdsmarkedet.

Lovens krav til fagsammensætning har vist sig at medføre, at især grundforløbet er blevet for generelt. Det har flere årsager: Nogle er en følge af de nærmere regler, som er fastsat for grundforløbenes indhold og struktur. Andre kan henføres til praksis i tilrettelæggelsen af undervisningen på skolerne. Der skal åbnes mulighed for, at eleven i højere grad end i dag kan møde den valgte erhvervsuddannelse fra første dag og udfordres gennem en erhvervsfaglig toning af områdefag og grundfag samt afklaring i forhold til uddannelsesvalget.

Der er allerede i dag en vis fleksibilitet i fagsammensætningen, idet der tages et vist hensyn til indholdet i de udvalgte fag. Denne fleksibilitet er dog ikke tilstrækkelig, hvis uddannelserne fremover skal leve op til behovet for differentiering på arbejdsmarkedet.

  
Fakta

Fagsammensætningen

Ifølge § 24 i lov om erhvervsuddannelser er der i en erhvervsuddannelse 4 fagtyper, hhv. grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Almindeligvis har fagene følgende vægt i den obligatoriske del af grundforløbet og i hovedforløbet tilsammen: Grundfag og områdefag 1/3 hver, specialefag og valgfag 1/6 hver.

Fagsammensætningen for de enkelte uddannelser bestemmes af de faglige udvalg.

Grundfag skal bidrage til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde og har til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne med hensyn til personlig udvikling, studiekompetence samt samfundet og dets udvikling.

Områdefag skal bidrage til at give en generel og specifik erhvervskompetence for en eller flere uddannelser.

Specialefag er det for erhvervsuddannelsen højeste faglige niveau, der er særligt for en del af uddannelsen, og som især bidrager til at give eleven specifik erhvervskompetence.

Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser mht. uddannelsens generelle niveau, kvalifikationsbehov, beskæftigelse og videreuddannelse.

Det lovforslag, der omtales i punkt 2.1 omfatter bl.a. forslag om en mere fleksibel fagsammensætning.

3 ud af 4 af de behandlede uddannelser har allerede udnyttet den hidtidige fleksibilitet, der bygger på ordet "almindeligvis".
  

Den normerede fagsammensætning udgør i dag en vægtning, der efter udvalgets opfattelse som udgangspunkt vil passe på en del uddannelser, men som ikke er egnet som fast norm.

Udvalget konstaterer, at der inden for nogle af kommissoriets uddannelser er behov for at øge kravene til de erhvervsfaglige og almene kompetencer. Udvalget ønsker, at der gives mulighed for at styrke de erhvervsfaglige og almene kompetencer i grundforløbet gennem højere niveauer i visse områdefag og grundfag. Det kan også ske ved, at man i flere områdefag og grundfag, end tilfældet er i dag, kan stille faglige niveaukrav i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb.


Fakta

Overgang mellem grundforløb og hovedforløb: I henhold til lov om erhvervsuddannelser § 13, stk. 1, kan der fastsættes regler om krav til eller niveauer i enkelte fag, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til første skoleforløb i hovedforløbet, såfremt opfyldelse af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen. Kravene skal kunne opfyldes af elever, der begynder grundforløbet på baggrund af grundskolens 9. klasse.

"Enkelte fag" har ifm. implementeringen af erhvervsuddannelsesreform2000 været to fag.

For hver de 4 uddannelser, der har været udvalgets fokus, er det efter indstilling fra de faglige udvalg fastsat krav om karakteren 6 i to specificerede fag.

Det lovforslag, der omtales i punkt 2.1, omfatter bl.a. forslag om, at særlige krav skal kunne opstilles i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb i et videre omfang, end tilfældet er i dag.
  

Der er allerede i dag mulighed for at etablere uddannelser med delkompetencer. De afgørende kriterier for, at delkompetencer er relevante er, at de har en klar jobprofil og dermed er erhvervskompetencegivende. Hertil kommer, at delkompetencen altid bør give eleven mulighed for at vende tilbage til uddannelsen med henblik på at nå en erhvervsuddannelses højeste niveau.


Fakta

Delkompetence: I henhold til lov om erhvervsuddannelser § 15, stk. 2 og 3 samt hovedbekendtgørelsens §§ 16 og 17, kan der etableres:

  • Regulerede delkompetenceforløb (bekendtgørelsesfastsatte) vekseluddannelsesforløb, der består af på forhånd fastsatte dele af et almindeligt uddannelsesforløb, som kvalificerer til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
  • Individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb som tilbud til elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre et uddannelsesforløb i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse, herunder også regulerede delkompetenceforløb. De individuelle forløb skal godkendes af det faglige udvalg.
      

3.1.2 Anbefalinger

  • Fagsammensætningen mellem grundfag, områdefag, specialefag og valgfag skal gøres mere fleksibel end i dag.
  • Der skal gives mulighed for, at de faglige udvalg på en række uddannelser kan bestemme højere niveaukrav i fagene i overgangen til hovedforløb end i dag.
  • Delkompetenceforløb i uddannelserne skal have en klar jobprofil, der modsvares af beskæftigelsesområder på arbejdsmarkedet og dermed give erhvervskompetence. Efter de faglige udvalgs bestemmelser afsluttes delkompetenceforløb med en prøve.

Det forhold, at loven i dag fastsætter fagsammensætningen mellem grundfag, områdefag, specialefag og valgfag, kan virke som en barriere for en hensigtsmæssig udvikling af kompetencerne og sammensætningen af de nødvendige erhvervsfaglige og almene kompetencer i uddannelserne.

Der er i udvalget enighed om, at der med en opblødning af den faste fagsammensætning kan skabes et større råderum for indholdsfastsættelsen af uddannelserne, som gør det lettere at få uddannelserne til at modsvare arbejdsmarkedets behov, uden at komme i konflikt med eud-lovens formål, som det er beskrevet i § 1 og § 15 i dag.

Med en opblødning af den faste fagsammensætning ønskes tillige en mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet, så eleven, der hvor det er nødvendigt, kan møde den valgte erhvervsuddannelse så tidligt som muligt. Hensigten hermed er dobbelt: dels at sikre så tidlig afklaring som muligt, dels at kunne nå et højere erhvervsfagligt og alment niveau ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Dette kan bl.a. ske med en stærkere erhvervsfaglig toning af undervisningen i grundforløbet.

3.2 Fortsat kvalitetsudvikling og implementering af erhvervsuddannelsesreform 2000

3.2.1 Baggrund

Styrkelse af fleksible rammer i erhvervsuddannelserne bør ifølge udvalget ske samtidig med, at der lægges større vægt på kvalitetssikring og -udvikling. Forpligtelserne forbundet med medejerskab til uddannelserne må betyde, at skoler og lokale uddannelsesudvalg hver på deres ansvarsområde medvirker til at efterprøve, om fleksibiliteten tjener de kvalitetsmål, der er selve grundlaget for uddannelserne. Styrkelse af vekseluddannelsesprincippet er til en vis grad forbundet med, at de rammer, der er givet i erhvervsuddannelsesreform 2000, udnyttes fuldt ud.

Implementeringen af reformen er godt i gang med kvalitetsudvikling på en række områder: Uddannelserne tilbyder den enkelte elev valgmuligheder og personlig uddannelsesprofil, der afspejles i en personlig uddannelsesplan. På skolerne og i de lokale uddannelsesudvalg er der arbejdet med lokale undervisningsplaner, der skal sikre, at skolernes udbud er tilgængeligt og bedre i overensstemmelse med lokale kompetencebehov. Mål- og rammestyring har givet større frihedsgrader for skolerne i tilrettelæggelsen af uddannelserne.

Det er gennem udvalgsarbejdet dokumenteret, at rammerne for erhvervsuddannelserne i erhvervsuddannelsesreform 2000 er fleksible med hensyn til de enkelte uddannelsers længde og sammensætning af skole og praktik. Udvalgsarbejdet har redegjort for, at uddannelserne på forskellig måde har udnyttet fleksibiliteten i forhold til de valgfri specialefag.

Disse udviklingslinjer i sammenhæng med erhvervsuddannelsesreform 2000 har fået styrket fokus i regeringens handlingsplan om Bedre Uddannelser, der også har som formål at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Det gælder blandt andet fokus på faglighed, outputstyring, selvstændighedskultur og åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne. I forlængelse af loven om åbenhed og gennemsigtighed skal skolerne fremover lægge oplysninger om kvaliteten i skolernes uddannelser på Internettet.

Medejerskab til erhvervsuddannelserne via partsstyringssystemet bevirker, at mange aktører har forskellige roller i forbindelse med fastlæggelse af kvalitet, efterprøvning/evaluering og tilsyn med kvaliteten og den stadige udvikling af erhvervsuddannelsernes kvalitet.

Når udvalget i det foregående på nogle områder har peget på, at rammerne bør gøres endnu mere fleksible, er det samtidig opfattelsen, at dette skal ske sideløbende med, at kvalitetsudvikling og kvalitetssikring styrkes. Implementeringen af erhvervsuddannelsesreform 2000 har naturligt været centreret om at få reformens intentioner konkretiseret i de enkelte uddannelser. Den del af kvalitetsudviklingen har været og er fortsat ressourcekrævende. I et fremadrettet perspektiv er der anledning til at se nærmere på kvalitet i samspillet mellem uddannelserne og styringen heraf, som varetages af de ansvarlige på forskellige niveauer. Det drejer sig om en række aktører: Skolernes bestyrelser, lokale uddannelsesudvalg, faglige udvalg, Erhvervsuddannelsesrådet og Undervisningsministeriet.


Fakta

Erhvervsuddannelsesrådet: I henhold til lov om erhvervsuddannelser § 34 nedsætter undervisningsministeren et erhvervsuddannelsesråd. Rådet har blandt andet som opgave: At afgive indstilling til undervisningsministeren om regler om uddannelserne i almindelighed herunder almindelige regler om: Uddannelsernes struktur og mål og om grundforløbene. Hertil kommer en række enkeltsager, herunder f.eks.: oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og afvigelser fra loven som led i forsøg,

Faglige udvalg: I henhold til lov om erhvervsuddannelser § 37, stk. 1 nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne er repræsenteret i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. De faglige udvalgs opgaver er bl.a. at bestemme indholdet i reglerne for de enkelte godkendte uddannelser om:

  • Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen af skoleundervisning og praktikuddannelse
  • Uddannelsens mål
  • Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. §13, stk. 1.
  • Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.
  • Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.
     

Det har i dette udvalg kunnet konstateres, at der i forholdet mellem skole og virksomhed er rum for en styrkelse af de fælles bestræbelser på at kvalitetssikre læringen via de lokale undervisningsplaner. Tilsvarende må skolerne og virksomhederne se kritisk på kvaliteten i den undervisning, der tilbydes de unge og ikke mindst sammenhængen mellem skole og praktik. Indførelse af realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne må betyde, at uddannelsesforløb eksempelvis kan afkortes ikke bare i skoledelen, men også i praktikdelen.

Det ses allerede, men bør udnyttes mere bredt. Der er også anledning til, at faglige udvalg, Erhvervsuddannelsesrådet og Undervisningsministeriet klargør deres rolle og tænker kvalitet i sammenhæng, ligesom virksomhederne også bør se kritisk på kvaliteten i den undervisning, der tilbydes de unge.

Undervisningsministeriet har en opgave i for eksempel at udvikle redskaber til kvalitetssikring og kvalitetsstyring, herunder tilvejebringe nøgletal og indikatorer.

Kvalitet for den unge i uddannelse er blandt andet forbundet med at træffe kvalificerede uddannelsesvalg på baggrund af god, alsidig vejledning. Ved at styrke introduktionsdelen i uddannelserne og den løbende vejledning skal den unge gives de bedste muligheder for at se perspektivet af sit uddannelsesvalg. Dette skal ske ved, at eleven så tidligt som muligt får kontakt med de erhvervsfaglige områder, der sigtes mod. Her ud fra kan eleven både blive alment og erhvervsfagligt afklaret.

3.2.2 Anbefalinger

  • Den øgede fleksibilitet i erhvervsuddannelserne skal understøttes af en fortsat kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, herunder af centralt udviklede metoder og redskaber til løbende at følge kvalitetsudviklingen.
  • Sammenhængen i arbejdet med kvalitet, der foregår i forskellige fora og blandt forskellige aktører inden for erhvervsuddannelserne, skal fremstå klarere for elever, virksomheder og skoler.
  • Grundforløbet skal fra start kunne rumme en bedre indledende erhvervsfaglig og almen afklaring herunder styrkelse af introduktionen og den løbende vejledning.

Anbefalingerne sigter mod at styrke kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i uddannelsesmål og uddannelsernes tilrettelæggelse både lokalt og centralt.

Skolernes bestyrelser og ledelser skal sikre en effektiv udnyttelse af undervisningsressourcerne, således at eleverne undgår spildtid, og der tilbydes højere niveauer eller anden relevant undervisning til elever med merit. Dette gælder også for elever, der undervejs opnår de fastsatte mål for uddannelsen hurtigere end forventet (se også afsnit 3.3 om målstyring).

De lokale uddannelsesudvalg og skolerne skal styrke samarbejdet om den opgave at sikre den højest mulige kvalitet i uddannelserne. Arbejdet med kvalitetsudviklingen fremgår af de bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser om: de lokale undervisningsplaner, udbud af valgfri specialefag, valgfag med videre.

Sammenhæng i kvalitetsudvikling og kvalitetssikring mellem de lokale uddannelsesudvalg og skole skal udfoldes i et gensidigt forpligtende samarbejde, der også omfatter fokus på progression i og sammenhæng mellem grund- og hovedforløb, herunder mellem grundforløbsskoler og hovedforløbsskoler. Udvalget foreslår, at der ved godkendelsen af udbud lægges større vægt på dokumentation af skolens kvalitetssikring. Skolerne skal dermed blive bedre til at planlægge undervisningen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og virksomhederne samt samarbejde med andre skoler om udvikling, kvalitetssikring og højnelse af det erhvervsfaglige niveau.

Der skal fokuseres mere på den enkelte elevs forudsætninger, så eleven får uddannelsesmæssige udfordringer, der svarer hertil. Oplæringen på skole og i praktikuddannelsen skal kvalificeres yderligere, dels ved at efterleve reformens intentioner og anvende de muligheder, der er for bl.a. åbne læringsmiljøer, en solid kontakt mellem skole og virksomhed og dels ved at sørge for muligheden for lærerkontakt, uanset om det er klasseundervisning, projekter, gruppearbejder mv.

Grundforløbet skal yderligere erhvervsfagligt tones ved en styrket introduktion for de uafklarede elever. Afklarede elever skal allerede fra første dag møde deres erhvervsuddannelse. Introduktion og løbende vejledning og afklaring skal spille sammen på en sådan måde, at de for den enkelte elev udgør et samlet hele.

I Undervisningsministeriet skal der arbejdes videre med udvikling af nøgletal og indikatorer, der kan gøre det muligt i højere grad at give et billede af kvaliteten og fremme outputstyring.

3.3 Styrkelse af vekseluddannelsesprincippet

3.3.1 Baggrund

Der er mulighed for at tilrettelægge skole- og praktikophold mere fleksibelt end i dag ifølge loven, men det udnyttes ikke tilstrækkeligt. I forbindelse med, at der opbygges mere fleksible modeller på mange uddannelser, vil det styrke vekseluddannelsesprincippet. Udvalget ser de nævnte anbefalinger om øget fleksibilitet og bedre kvalitet som en mulighed for at sætte denne styrkelse af vekseluddannelsesprincippet i gang. Indførelse af realkompetencevurdering vil anspore mange til at indgå i det livslange læringsperspektiv. Udvalget ser også behovet for i forhold til den deraf følgende øgede fleksibilitet at fremme målstyringen i erhvervsuddannelserne. Der vil stadig være behov for tidsstyring i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af undervisningsforløb og de økonomiske implikationer. Derimod er der meget at vinde ved at lade målstyring gå kraftigere ind og give den rette progression i forhold til den enkelte unges potentialer, realkompetence og uddannelsesplan.


Fakta

Elevens personlige uddannelsesplan: I henhold til lov om erhvervsuddannelser § 13, stk. 2 udarbejder eleven, skolen og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne for uddannelsen en personlig uddannelsesplan. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder elevens eventuelle valg af undervisning i grundforløbets valgfri del samt ønsker om studierettet eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb.

Til at understøtte elevens personlige uddannelsesplan er udviklet et digitalt styringsværktøj i Elevplan. Her vil elev, skole og praktikvirksomhed kunne følge med i graden af opnåelse af delmål og slutmål for uddannelsen.
  

Større fokus på målstyring vil bidrage til en hurtigere afklaring af eleverne. Hvis eleven opnår sine mål/delmål før den afsatte tid, vil der også være mulighed for at komme hurtigere igennem ved en afkortning af uddannelsestiden. Nogle faglige udvalg angiver uddannelsestiden som vejledende, hvorfor afkortning af uddannelsestiden ikke er ukendt. Eleven får ofte merit ved indgangen til uddannelsen, det sker sjældent længere fremme i uddannelsesforløbet. Ved en øget strukturel fleksibilitet med større vægt på målstyring, vil der forekomme både afkortning og forlængelse af uddannelsestiden. Målstyringen må også sættes i relation til den kompetencetænkning, der følger af helhedsorienterede undervisningsformer. Fagintegration og nye tværgående kompetencer vil på sigt medvirke til at styrke vekseluddannelsesprincippet.

3.3.2 Anbefalinger

  • De tekniske erhvervsuddannelser er i dag sammensat af en kombination af mål- og tidsstyring. Udvalget anbefaler, at der sættes en udvikling i gang, så målstyring får større vægt, end den har i dag.

Anbefalingen sigter mod en øget anvendelse af målstyring i uddannelserne, der bl.a. vil øge fokus på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan. Med uddannelsesplanen som udgangspunkt vil andre forhold som f.eks. uddannelsens længde (hurtigere igennem), hurtigere ud på arbejdsmarkedet og uddannelsens indhold og kvalitet også være elementer, der vil få større opmærksomhed.

Øget vægt på målstyring betyder, at der skal fokuseres på, om uddannelsesmålene udformes på en måde, så de er klare og forståelige for elever, virksomheder og skoler. Dette forbedrer mulighederne for at udforme elevens personlige uddannelsesplan på en mere kvalificeret måde. Når vejen frem mod slutmålene synliggøres, vil der være mulighed for en tydeligere progression Det skal også lette den proces for elever og virksomhederne, hvor der kan sættes nye uddannelsesmæssige mål i forbindelse med f.eks. påbygning.

 


Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser" som kapitel 3 af 3
© Undervisningsministeriet 2003

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top