Projektets metode

Vi har i projektet arbejdet både teoretisk og empirisk for at danne os et samlet billede af den nuværende praksis og de udviklingstendenser, der tegner sig i forbindelse med projektundervisning i de tekniske erhvervsuddannelser.

I Danmark introduceredes projektarbejde som undervisningsog studieform på universitetscentrene i Roskilde og Aalborg i 1970’erne. Erfaringerne hermed er veldokumenterede, og det er også herfra de første håndbøger om projektarbejde som studieform stammer. Der er ingen tvivl om, at disse erfaringer i høj grad har inspireret til forsøg med projektundervisning andre steder i uddannelsessystemet, ikke mindst erhvervsuddannelserne. Også fra folkeskoleområdet foreligger der efterhånden en hel del modeller og analyser af projektarbejdsformen, som har givet inspiration til og præger erhvervsskolernes arbejde med implementering af projektundervisning.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad universiteternes og folkeskolens modeller for udformning og anvendelse af projektundervisning bør præge de tekniske erhvervsuddannelsers praksis. Det siger sig selv, at eleverne har anderledes forudsætninger. De har også andre forventninger til undervisningen på teknisk skole.

Undervisningen skal både være erhvervskvalificerende og incitere til at ’lære hele livet’. Skolerne indeholder gode muligheder for at koble teori og praksis. Der er meget der taler for, at erhvervsskolerne bør udvikle deres egne modeller for integration af projektundervisning i uddannelserne. Spørgsmålet er, om de også gør det. Og hvad der bør kendetegne sådanne modeller fremover.

I den indledende fase af projektet rettede vi henvendelse til forskellige uddannelser på forskellige erhvervsskoler for at indhente beskrivelser af projekter i den nuværende praksis samt de overvejelser, som skolerne havde gjort sig om anvendelsen af projektundervisning i de pågældende erhvervsuddannelse.¹ De tilsendte materialer blev dernæst analyseret i lyset af dels de krav, som må stilles til forløbet for at det i det hele taget skal kunne karakteriseres som projektundervisning, dels forløbets integration i det samlede undervisningsforløb og dets evne til at indtænke læring og erhvervskvalificering ind i en proces.

På baggrund af disse analyser blev fire uddannelser udvalgt til nærmere undersøgelse. På basis af interview med lærerne om deres erfaringer og overvejelser om projektarbejde som læringsform i deres uddannelser har vi søgt at beskrive nogle eksempler på god praksis i forskellige erhvervsuddannelser, herunder også samspillet mellem projektforløb og undervisningen i grundfag og valgfrie områdefag, sammenhængen mellem projektforløb og andre undervisningsformer og progressionen i kravene til elevernes selvstændige arbejde

Med denne rapport søger vi at beskrive nogle gode eksempler samt at perspektivere projektundervisningen som undervisningsform i de kommende års tekniske erhvervsuddannelser. Hvornår er denne undervisningsform den mest velegnede? Hvordan kan eller skal samspillet mellem forskellige undervisningsformer tilrettelægges, så den styrker udviklingen af såvel faglige som almene og personlige kompetencer hos den enkelte elev?

¹⁾ Vi henvendte os til Randers Tekniske Skole (B&A), Aarhus tekniske Skole (B&A), Vejle Tekniske Skole (Jord til bord), Holstebro Tekniske Skole (Jord til bord), Aalborg tekniske skole (B&A), Erhvervsskolerne i Aars (Jord til bord), Aarhus tekniske Skole (Jord til bord), EUC Nord (H&T) samt TEKO i Århus (Service)