Indledning

Ved at studere rapporter om pædagogiske udviklingsarbejder eller blot samtale med lærere og ledere på skolerne får man let indtrykket af, at stort set al undervisning i de tekniske erhvervsuddannelser gennemføres som projektundervisning. Det passer selvfølgelig ikke. Der må derfor være god grund til på ny at rejse spørgsmålet om, hvad der er projektundervisningens særkende. Ligesom det på ny er grund til at overveje, hvad elevers projektarbejde kan bidrage med i deres udvikling af kompetencer, og på hvilken måde projektundervisning bør integreres og tilrettelægges i erhvervsuddannelserne.

- om situationen

Som en naturlig konsekvens af samfundets og erhvervslivets ændringer har perspektivet på de erhvervsfaglige uddannelser udvidet sig meget igennem de seneste ca. 30 år, og det udvider sig fortsat. Hvor man førhen betragtede erhvervsuddannelse som oplæring til varetagelse af (hvad man mente var) kendte og eksisterende arbejdsfunktioner i virksomhederne, forventes uddannelserne i dag ikke blot at kvalificere til det bestående og kendte, men også til at agere i et samfund og erhvervsliv, der er under stadig og hurtig forandring, og hvor ingen tør udtale sig autoritativt om specifikke krav til arbejdets organisering og udførelse om blot fem år.

Som en generel konsekvens heraf kan man iagttage forskydninger i den pædagogiske tænkning og begrebsdannelse. Hvor uddannelsesplanlægningen i de tekniske erhvervsuddannelser tidligere i høj grad fokuserede på indlæring: at eleverne lærte at leve op til konkrete og detaljerede faglige jobkrav, og at elevernes interesser måtte underordnes disse mål, befinder uddannelserne sig i dag i en situation, hvor de faglige mål er formuleret på en mere overordnet måde, og hvor der i stedet fokuseres meget på elevernes selvstændige læring og kompetenceudvikling (såvel branchefagligt som almenfagligt og personligt).

I den pædagogiske praksis betyder det, at der må udvikles og implementeres undervisningsformer i erhvervsuddannelserne, der i højere grad end tidligere giver plads og inciterer til udvikling af selvstændighed, ansvarlighed og personligt faglige kompetencer. I lyset heraf fremhæves især projektundervisning som en hensigtsmæssig måske tilmed den bedste måde at tilrettelægge undervisning og læring, idet denne arbejdsform kan tilgodese mange af nutidens pædagogiske visioner og ideer, f.eks. ansvar for egen læring, behovet for et ’paradigmeskifte’ fra vægt på undervisning til vægt på læring, behov for fleksibel undervisning og læring, øget prioritering af elevernes personlige og sociale udvikling, learning by doing, action learning, demokratisering af undervisningen og personlig kompetenceudvikling (i stedet for kvalificering og indlæring).

Dilemmaet er, at begrebet projekt er kommet så meget ind i varmen, at der er en tendens til, at skolerne og lærerne anvender denne betegnelse om alle de forskellige undervisnings- og læreprocesser, hvor eleverne arbejder med opgaver og besvarer spørgsmål. Erfaringerne fra praksis fortæller, at ikke så få skoler og lærere ser ud til at mene, at det kan være lige meget, om man kalder et givet undervisningsforløb for projektarbejde eller noget andet, blot eleverne arbejder og når de givne mål. Selv om en sådan opfattelse kan virke besnærende, er den ikke acceptabel.

Konsekvensen kan jo f.eks. være, at den sløsede holdning til begrebsanvendelsen blot lægger et lag “projektfernis” over en i øvrigt uændret og traditionel pædagogisk praksis, og derfor får skolen, lærerne selv og andre til fejlagtigt at tro, at undervisningen lever op til de nye forventninger, og at eleverne nu får erhvervet sig nogle andre og mere tidssvarende kompetencer.

- et udvidet perspektiv på undervisning

Undervisningen i en erhvervsuddannelse må naturligvis indføre eleven i branchens arbejdsformer og teknologi. Men den skal også danne ramme om en bredere proces end blot formidling af rutiner og viden om specifikke måder at løse konkrete problemer på. Undervisningen skal tvinge eleverne til at udforske og opdage sammenhænge i faglige, almene og personlige problemstillinger og give dem mulighed for, ja stille krav om elevernes “indspark” gennem selvstændige løsninger på de pågældende problemstillinger.

- er det projektundervisning, eller

Projekter i undervisningen rummer de samme elementer af planlægning, idéudvikling, konstruktion, kreativitet, fremstilling og evaluering som projekter i de virksomheder, erhvervsuddannelsen retter sig mod. Men der er afgørende forskelle. I undervisning repræsenterer et projekt en ramme om læreprocesser, hvor eleverne kan afprøve deres teoretiske og praktiske færdigheder og udvikle faglige og andre kompetencer i forhold til det niveau i uddannelsen, de befinder sig på. Elever indgår ikke i projektundervisning som specialister, som hver yder det til arbejdet, som de har størst viden om. Resultatet består ikke kun af det konkrete produkt, den fysiske manifestation af elevernes arbejde, men i mindst lige så høj grad af den erkendelse, som elever kommer frem til om deres egen kunnen, viden og formåen. Derfor er projektundervisning en stor udfordring for de lærere og uddannelser, der vælger at bruge denne undervisningsform.

Der kan ikke være tvivl om, at projektarbejde er en relevant og nødvendig arbejdsform for elever, der skal udvikle kompetencer til fremtidigt arbejde i erhvervslivet. Formen tvinger dem til at forholde sig aktivt og selvstændigt til, hvad de bruger deres (og uddannelsesstedets) tid på, hvordan de griber arbejdet an i samarbejde med andre, og hvordan de evaluerer arbejdet og eget udbytte. Derfor bør projektundervisning være et integreret element i enhver erhvervsuddannelse. Men intet siger, at projektundervisning er den eneste fornuftige arbejdsform. Der er pædagogiske fordele og ulemper ved projektundervisning ligesom ved alle andre undervisningsformer. Udfordringen til lærerne må derfor være at videreudbygge deres kompetencer med hensyn til anvendelse af forskellige undervisningsformer, så de kan tilbyde eleverne undervisningsforløb, som udnytter forskellige undervisningsformers særlige fordele.

- professionalisering af elevernes arbejde

Ovenstående peger på behovet for en yderligere professionalisering af lærerarbejdet. Men hensigten er jo i bund og grund, at elevernes arbejde skal professionaliseres. Eleverne skal blive stadig dygtigere til at analysere (mangler i) egne kompetencer og arbejdsformer i forhold til nye udfordringer. De skal blive stadig dygtigere til at forholde sig til, hvordan de tager egne initiativer i forhold til disse udfordringer og tilrettelægger eget arbejde med at udvikle egne kompetencer. Og de skal blive stadig dygtigere til at evaluere egen arbejdsindsats og egne læreprocesser, da læring og kompetenceudvikling er blevet til et meget centralt aspekt af enhver profession - også i professionen: elev/studerende.

Det forudsætter, at eleverne oplever succes med at lære og udvikle sig. At udfordringerne i hverdagen ikke er for store eller opleves som irrelevante. At undervisningstilbuddene tager hensyn til de enkelte elevers særlige behov, forudsætninger og forventninger, og at eleverne har (og oplever) medindflydelse på processerne. Enhver ved, at elever er forskellige med hensyn til behov, forudsætninger og forventninger, og at behovet for differentieret undervisning og differentierede læringsaktiviteter er stort. Det betyder, at skolen og lærerne må spille på mange forskellige strenge i samarbejdet med eleverne. Nogle elever har behov for konkret instruktion, medens andre vil finde ud af det selv. Nogle har brug for en tæt vejledning af lærerne, medens andre holder dem på afstand. Nogle er meget målbevidste, medens andre er usikre og tøvende i forhold til ’det hele’.

Projektundervisning er et nødvendigt element i enhver erhvervsuddannelse. Men skal eleverne have et godt fagligt udbytte og opleve succes med projektarbejde, må uddannelsestilbuddet have en struktur, som sikrer, at udfordringen af eleverne ikke er for stor. F.eks. at kravet til elevernes selvstændige arbejdstilrettelæggelse og evne til selv at indhente ny viden ikke er større, end hvad de reelt magter.

Skal lærerne have succes med projektundervisning kræver det, at de gennemtænker forløbene både i et didaktisk (f.eks. hvordan projekter skal integreres i uddannelsen og udformes, således at målene for det samlede uddannelsesforløb opfyldes) og i et metodisk perspektiv (f.eks. hvordan projektforløb og projektarbejde skal introduceres for eleverne, hvilken progression der skal være i kravene til elevernes selvstændighed, hvordan lærerne som ’rammesættere’ og vejledere skal understøtte elevernes arbejde, hvordan eleverne kan få en seriøs tilbagemelding på processen og resultatet af deres arbejde). F.eks. kan opgaveløsning, casearbejde og projektundervisning tænkes sammen som en helhed i en elevgruppes faglige læreproces.

Når dette udviklingsarbejde har stillet spørgsmålet “Er al undervisning i de tekniske erhvervsuddannelser projektarbejde?” skyldes det, at mange skoler anvender begrebet projektarbejde om forløb, som i virkeligheden ikke er projektundervisning, men snarere består af opgaveløsning eller andre former for elevaktiviteter. Denne håndbog er et bidrag til at støtte lærere og uddannelsesledere i at tænke projektundervisning ind i deres uddannelser ud fra overvejelser om elevernes læreprocesser og uden dermed at ville nedvurdere værdien af andre undervisningsformer snarere omvendt.

Udviklingsarbejdet er finansieret af Uddannelsesstyrelsen, området for erhvervsfaglige uddannelser. Fra DEL har følgende medarbejdere medvirket i arbejdet: Karsten Holm Sørensen (projektledelse, projektdesign og analyse), Jens Andersson (projektdesign, dataindsamling og analyse, udarbejdelse af råmanuskript), Thomas Tylén (teoribearbejdelse og rapportering).