Forord
Ved implementeringen af erhvervsuddannelsesreform 2000 fandt
interessen for projektarbejdsformen for alvor vej til de tekniske
erhvervsuddannelser. I det fortsatte arbejde dermed kan det
kvalificere de pædagogiske overvejelser over undervisningens
tilrettelæggelse at sætte fokus på projektet som
læringsredskab. Hvad karakteriserer et projekt, og hvordan
adskiller det sig fra casearbejde, opgaveløsning og andre
undervisningsformer. Hvilken særlig læring opnås ved
projektarbejdsformen og ved andre arbejdsmetoder?
Denne håndbog belyser projektundervisningens særkende,
hvordan undervisningsformen kan bidrage til elevernes
kompetenceudvikling, og hvordan projektarbejdsmetoden kan
integreres og tilrettelægges i erhvervsuddannelserne.
I en række udfoldede opgaveeksempler viser forfatterne,
hvordan opgaver til eleverne kan formuleres og tilrettelægges som
henholdsvis opgaveløsning, casearbejde og projektarbejde.
Efter vores opfattelse er håndbogen et nyttigt og inspirerende
værktøj til lærerne. Og selvom eksemplerne i håndbogen er fra
de tekniske erhvervsuddannelser kan den også være til
inspiration inden for andre uddannelsesområder.
Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende
forsøgs- og udviklingsarbejde og udgivelsen af håndbogen.
Elsebeth Pedersen
Fagkonsulent
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Område for de erhvervsfaglige uddannelser
Maj 2003

Denne side indgår i publikationen "Projekt, case, opgave" som Forord
© Undervisningsministeriet 2003
|