3. Nye udfordringer - nye
muligheder

Visionen om Det Virtuelle Gymnasium er et strategisk svar på de udfordringer, som gymnasieskolerne står over for i overgangen fra industri- til viden- og netværkssamfundet.

For det første rejser samfundsudviklingen spørgsmålet, hvad det enkelte individ skal kunne for at klare sig i et samfund præget af tiltagende kompleksitet og dynamik. Der er bred enighed om, at “man” skal kunne noget andet og mere end tidligere. De ændrede krav har naturligvis stor indflydelse på, hvilke mål gymnasiet og uddannelsessystemet som helhed skal sætte for elevernes faglige og personlige udvikling, og hvilke konsekvenser en reformulering af målene har for undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Der er for alvor kommet fokus på en ny almendannelse og udvikling af kompetencer.

For det andet opfører de nye elevgenerationer sig ikke som de foregående, men rokker ved vante forestillinger om undervisning og skolegang. For nogle udgør skolen et springbræt til videregående uddannelse. Andre betragter gymnasieuddannelsen som et sted for personlig modning, mens atter andre lægger vægt på uddannelsens sociale aspekter. Den store mangfoldighed stiller store krav til lærernes faglige og pædagogiske arbejde.

For det tredie står gymnasieskolen over for et generationsskifte i lærergruppen. Langt den største gruppe af lærere er mellem 50 og 54 år. Inden for de næste ti år kan der således forventes en stor lærerafgang og dermed et stort rekrutteringsbehov. De nye lærere skal rekrutteres fra generationer, der lægger vægt på andre værdier i arbejdslivet end de fremherskende i industrisamfundet. Det er værdier som for eksempel bevægelighed, kompetenceudvikling og samarbejde. Generationsskiftet vil påvirke skolens kultur og organisation kraftigt.

Sidst men ikke mindst betyder informationsteknologiens udbredelse i alle afskygninger af samfundet, at gymnasiet skal drage fordel af de nye muligheder, som teknologien giver i forbindelse med kommunikation, databehandling, informationssøgning, simulation, præsentation, formidling m.v. IT er ikke en trylleformular, der med ét imødekommer samfundets krav om nye kompetencer eller tilfredsstiller nye generationers forestillinger om undervisning og skolegang. IT skal nyttiggøres dér, hvor teknologien kan bidrage til faglig og pædagogisk udvikling, så eleverne opbygger et udvidet sæt af kompetencer i det treårige gymnasieforløb.

Hvis visionen om Det Virtuelle Gymnasium skal realiseres, forudsætter det, at skolen også udnytter IT’s potentialer til at skabe optimale organisatoriske rammer. Det Virtuelle Gymnasium er således udtryk for en helhedsorienteret skoleudvikling, som har til formål at omstille det almene gymnasium til viden- og netværkssamfundets skole. Skolerne præsenteres for et tankesæt og en række værktøjer, som muliggør en højere grad af målstyring i forhold til undervisningens indhold, form og tilrettelæggelse.

3.1. Almendannelse i viden- og netværkssamfundet

Overgangen fra industri- til viden- og netværkssamfundet stiller spørgsmålstegn ved, hvilken almendannelse uddannelsessystemet skal fremme. Det er vigtigt at gøre et forsøg på at indkredse, hvad man som menneske skal kunne for at klare sig i et foranderligt samfund: Hvad skal der til for at optræde myndigt i de stadigt skiftende sammenhænge, som den enkelte møder i privat-, arbejds- og samfundslivet?

Betingelserne for at kunne optræde som myndig og kompetent samfundsborger har ændret sig radikalt med overgangen fra industri- til viden- og netværkssamfundet. Samfundets stigende kompleksitet og forandringshastighed gør det umuligt at basere sin ageren på et på forhånd fastlagt fundament af faglig viden og kunnen. Viden produceres, aktualiseres og forældes i et hastigt tempo, og det enkelte individ har adgang til en enorm informationsmængde, som er potentielt relevant for at handle og træffe beslutninger i en given situation.

Viden- og netværkssamfundet stiller derfor store krav til hvert enkelt individ om at kunne analysere, vurdere, udvælge information, træffe beslutninger og forholde sig kreativt i forhold til de situationer, som vedkommende stilles overfor. Det sker ikke længere inden for rammerne af en national enhedskultur, og hverken i det private eller professionelle liv udgør traditionen et solidt grundlag for beslutninger. Den enkelte må selv forsøge at skabe et grundlag for at handle i en verden, hvor det er umuligt at have overblik over den samlede videnmasse. Det er derfor nødvendigt at kunne vælge og navigere mellem en lang række forskellige værdi- og handlemuligheder, som har vidtrækkende betydning for, hvordan omgivelserne vurderer resultatet af en given indsats.

Almendannelse forudsætter imidlertid også, at denne evne kan bringes til anvendelse i almindelighed og ikke kun inden for et specialiseret felt. Eleverne skal med andre ord lære at forholde sig til verden i bred forstand, der både omfatter natur, kultur og samfund, samt de bærende konstruktioner i vores viden og forestillinger om de tre sfærer. Almendannelse må derfor betragtes som et begreb, der sigter bredere end at give eleverne en grundlæggende indsigt i en række fag. I dag er den enkelte elevs fagrække sammensat af obligatoriske fag og valgfag. Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem målsætningen om en almendannende uddannelse og den enkelte elevs møde med fag i gymnasiet. Derfor skal der skabes sikkerhed for, at eleverne kommer i en vis dybde med alle tre sfærer i løbet af gymnasieårene.

Udfordringen for den enkelte lærer, for skolen og for samfundet er at opbygge elevernes evne til at kunne optræde med myndighed, gennemslagskraft, troværdighed, kvalificeret refleksion og dømmekraft over for de udfordringer, som skal løses individuelt eller i samarbejde med andre. Der stilles krav om at kunne bringe den samlede kapital af viden, kunnen, erfaringer, holdninger og personlige egenskaber i spil i forhold til situationer, som er usikre og uforudsigelige, og hvor der ikke altid er et endeligt facit eller et på forhånd fastlagt pensum. Det indebærer også, at almendannelse skal opøves på et indre plan, hvor selvværd, personlige og subjektive meninger samt tillid til egne muligheder for at klare sig er i centrum. Man skal have en personlig overbevisning om, at man kan svømme selv på dybt vand.

Fornemmelsen af ændrede krav for at klare sig i viden- og netværkssamfundet har stor effekt på diskussionen om, hvilke mål gymnasieskolen og uddannelsessystemet som helhed skal sætte for elevernes faglige og personlige udvikling. Gymnasie-bekendtgørelsen blev ændret i 1999, og i den forbindelse blev beskrivelsen af det studieforberedende og almendannende formål netop udvidet med disse krav. Se tekstboks.

3.2. Kompetencebegrebet

Kompetencebegrebet har indtaget en helt central placering som nøgle til at forklare og beskrive, hvordan gymnasiets udvidede formål kan udmønte sig en ændret undervisningspraksis.

Den udbredte anvendelse af ordet kompetence - eksempelvis i stedet for kvalifikationer - indikerer en opfattelse af, at der er behov for at være kvalificeret i en bredere betydning end tidligere. Det er ikke længere tilstrækkeligt at beherske et givent fagligt område. Den faglige viden skal også kunne omsættes og anvendes i åbne sammenhænge, hvor rammer og løsninger ikke er givne på forhånd. Der er tale om en gradvis udvikling, som afspejler overgangen fra industrisamfundets organisering af arbejdet i veldefinerede opgaver og funktioner til viden- og netværkssamfundets nye arbejdsbegreb med fokus på udvikling og den enkelte medarbejders kreative og inspirationsprægede indsats i frembringelsen af resultater.

Ordet kompetence har en indbygget dobbelthed:

Den ene betydning af ordet fokuserer på en persons vellykkede udøvelse af evner, kvalifikationer og ekspertise på et område.

I den anden betydning indebærer kompetence, at en person er blevet tildelt autorisation til at træffe bestemte beslutninger, ret til at udøve et embede eller adgang til regulerede områder. Det er ikke en uvæsentlig belysning af begrebet, eftersom elevernes studentereksamen giver formel studiekompetence i den forstand, at den er adgangsbillet til studier ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Det er primært i den førstnævnte sammenhæng, at kompetencebegrebet bidrager til at indkredse, hvilken bagage en elev skal have med under studenterhuen fra Det Virtuelle Gymnasium.

Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser opererer med fire kategorier af kompetencer, som tilsammen udgør elevernes studiekompetence: Faglige, almene (tværfaglige), personlige og sociale kompetencer. Se tekstboks på næste side.

De fire kategorier anvendes ofte i arbejdsmarkedspolitiske overvejelser over, hvilke ændrede krav virksomheder og institutioner stiller til medarbejderne i lyset af de konstante behov for omstilling og udvikling.⁶

Opstillingen afspejler tydeligvis en opfattelse af, at det ikke længere er tilstrækkeligt med et fundament af faglige eller -som de ofte betegnes - “hårde” kompetencer.

Den enkelte medarbejder må nødvendigvis besidde en række sociale, personlige og holdningsrelaterede - eller såkaldte bløde - kompetencer som supplement til de faglige kompetencer for at kunne leve op til kravene på arbejdspladserne.

I Det Virtuelle Gymnasium fungerer elevernes opøvelse af kompetencer som katalysator for skolens udvikling og anvendelse af IT. Det gælder først og fremmest undervisningens indhold, form og tilrettelæggelse, men også de organisatoriske forhold, som har indflydelse på skolens undervisningspraksis.

Der er ikke umiddelbart planer om at udforme en detaljeret beskrivelse af de faglige, almene, sociale og personlige kompetencer, som eleverne skal opøve i viden- og netværkssamfundet. Udfordringen er så meget desto større for den enkelte skole at drøfte og definere kompetencernes konkrete betydning og indhold i de enkelte fag og i særdeleshed på tværs af fagene. Visionen om Det Virtuelle Gymnasium sigter på at udvikle bredere kompetencer hos eleverne, og denne målsætning kan udmøntes som udvidet faglighed og beherskelse af læreprocesser.

3.2.1. Kompetence som udvidet faglighed

I den nuværende gymnasieskole er undervisningen organiseret i fag, der hver især er beskrevet ved en række overordnede mål og detaljerede pensumkrav, som er retningsgivende for lærernes planlægning og afgørende for evalueringen af elevernes faglige standpunkt. Pensumbeherskelse som mål for undervisningen giver imidlertid ikke et tilstrækkeligt fundament for elevernes fremtidige liv på videregående uddannelser, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Den faktiske undervisning i gymnasiet sigter da også efter højere mål, end at eleverne skal beherske stoffet. Alligevel er pensumbeskrivelserne i høj grad styrende for undervisningens indhold og form - ikke mindst fordi eleverne ved, at det spiller en afgørende rolle ved eksamen at kunne beherske det faglige pensum.

Professor Mogens Niss har anvendt kompetencebegrebet som udgangspunkt for en alternativ beskrivelse af sit eget fag matematik.⁷ Baggrunden for at benytte kompetencebegrebet er, at identificeringen af en række kompetencer inden for faget giver et bedre grundlag for at beskrive den tilsigtede faglighed hos eleverne end den traditionelle pensumbeskrivelse.

Mogens Niss nævner en række mål for elevernes faglighed, der ligger ud over den umiddelbare pensumbeherskelse, og som går på tværs af fagene. Eleverne skal således tillige:

• Forstå stoffets opbygning og indre sammenhænge såvel som det grundlag, det hviler på.
  
  
• Kunne strukturere deres indsigt i forskellige lag og kategorier.
  
  
• Kunne artikulere karakteristiske problemstillinger i faget, herunder formulere og besvare typiske spørgsmål og have blik for, hvilke typer spørgsmål faget ikke kan besvare.
  
  
• Kunne forholde sig skabende i faget ved at mestre dets overordnede tænkemåder og metoder.
  
  
• Kunne handle i, med og om faget, herunder bringe det i spil i åbne, ikke-rutineprægede situationer.
  
  
• Kunne placere faget i forhold til andre fag.

Listen af mål giver i sig selv en forståelse af kompetencebegrebet i en faglig sammenhæng. Ifølge Mogens Niss kan matematikfaget på alle uddannelsestrin beskrives ved hjælp at et begrænset antal niveauovergribende kompetencer af henholdsvis første og anden orden. Se tekstboks på næste side.

Det er hans hypotese, at tilsvarende beskrivelser kan udfærdiges inden for alle fag. Hvert uddannelsestrin må derefter tage stilling til, hvilke kompetencer der i særlig grad skal efterstræbes, for eksempel på de forskellige niveauer i gymnasiet. Faglig kompetence indebærer en udbygning af kravene til eleverne, der afspejler den generelle udvidelse af kravene i viden-og netværkssamfundet. Der er således ikke tale om, at det faglige kompetencebegreb afskaffer behovet for grundlæggende viden og færdighed inden for faget. Viden og færdighed skal imidlertid opbygges med henblik på at fremme elevernes kompetencer. Mogens Niss mener, at et givet sæt af kompetencer vil kunne fremmes ved at beskæftige sig med mange og helt forskellige former for fagligt stof. I gymnasiet må valget af stof derfor ske ud fra overvejelser om samspillet mellem kompetencer og almendannelse.⁸

En øget orientering mod opøvelse af faglig kompetence fremstår som en vigtig opgave for det almene gymnasium i forhold til udviklingen i det omgivende samfund. For at denne målsætning kan føres ud i livet, er der behov for, at kompetencerne i de enkelte fag beskrives.

Faglig kompetence er imidlertid kun et af elementerne i det samlede kompetencebegreb, som aktualiseres af kravene i viden- og netværkssamfundet. Faglig kompetence i Mogens Niss’ definition omfatter med sin udvidede forståelse af fagligheden i vid udstrækning de almene kompetencer, som omtales i udviklingsprogrammet. Det fremgår ikke eksplicit, om de faglige kompetencer har en tværfaglig karakter, så de kan opøves sideløbende i flere fag.

I tekstboksen nævnes for eksempel kompetencer i problembehandling, kommunikation og IT, som i udpræget grad indbyder til et tværfagligt samarbejde. Kompetencerne indeholder dog en distinkt matematiskfaglig vinkel, der er vanskelig at komme uden om, hvis målet fortsat er opøvelse af faglig kompetence i matematik.

Der vil formentlig i mange tilfælde kunne skabes synergi mellem undervisningen i forskellige fag. I så fald vil viden, færdigheder og kompetencer i ét fag give eleverne de nødvendige forudsætninger for at arbejde med problemstillinger i andre fag. Et vist niveau af matematiske kompetencer er eksempelvis nødvendig for, at eleverne kan anvende statistiske metoder i samfundsfag. Derfor kan der være håndfaste fordele ved at koordinere og samarbejde på tværs af fagene, men i udgangspunktet må de faglige kompetencer betragtes i relation til målbeskrivelserne for det enkelte fag.

En kompetencedagsorden for det almene gymnasium rummer med andre ord udfordringer, der ligger ud over en reformulering af faglige mål og evalueringskriterier. En målsætning om at udvikle elevernes kompetencer indebærer også en udfordring for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er således vigtigt, at der i undervisningen skabes situationer, arbejdsmåder og omgangsformer, som giver eleverne mulighed for at opøve kompetencer.

3.2.2. Kompetence som beherskelse af læreprocesser

Det almene gymnasium er en ungdomsuddannelse, som sigter på at forberede unge mennesker til et videregående studie ved at give dem undervisning i en række fag. Kompetencebegrebet ændrer ikke ved, at fagligheden også i fremtiden udgør omdrejningspunktet for undervisningsaktiviteterne i gymnasiet. Det er vanskeligt at forestille sig en gymnasieskole, der tager afsæt i elevernes sociale samspil og personlighedskapacitet uden et fagligt fikspunkt. Arbejdet med det faglige stof må imidlertid tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne opbygger faglige, almene, sociale og personlige kompetencer som grundlag for at udvikle nye handlemuligheder og personlig myndighed. Det skaber en øget fokusering på elevernes læreprocesser og dermed en væsentlig pædagogisk udfordring for undervisningen i Det Virtuelle Gymnasium:

• Eleverne skal i endnu højere grad tage medansvar for og medvirke aktivt i undervisningen. Gennem længerevarende arbejde med og fordybelse i det faglige stof udvikler eleverne ikke alene deres evne til kundskabsbaseret refleksion, men de får tillige mulighed for at opleve et øget selvværd ved at nå resultater gennem en udpræget selvstændig indsats.
  
  
• Undervisningen skal have en social dimension, hvor samarbejde og diskussion indgår som integrerede aspekter af det faglige arbejde. Eleverne skal stilles over for situationer, der træner deres sociale færdigheder i en faglig sammenhæng. De skal løse opgaver, der stiller krav om forståelse og indlevelse i den ramme, som opgaven er formuleret ud fra.
  
  
• Det kulturelle og sociale miljø skal som helhed lægge vægt på elevernes refleksion og evne til at forholde sig til faglige emner og problemstillinger. Eleverne skal motiveres til at formidle egne holdninger og fortolkninger i en atmosfære af gensidig respekt, der i sig selv bidrager til at opbygge selvrespekt.
  
  
• Undervisningen skal i så vid udstrækning som muligt være autentisk og inddrage emner og temaer, der er meningsfulde og troværdige for eleverne. Lærere og elever skal opbygge en fælles forståelse for, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med et fagligt stofområde. I mange tilfælde vil det være naturligt at lade viden og indsigt fra forskellige fag spille sammen om at belyse et emne eller en problemstilling.
  
  
• Undervisningen skal i højere grad åbne for individuelle valgmuligheder og differentiering, der giver rum for den enkelte elevs interesse og læringsstil.

Et øget fokus på elevernes sociale og personlige udvikling stiller tillige lærerne og skolens generelle miljø over for nye udfordringer. Lærerne skal være i stand til at give eleverne et med- og modspil, hvilket stiller store krav til deres evne til at formidle, indgå i dialog og skabe rum for elevernes arbejde med stoffet og deres personlige udvikling. Elevernes meninger og prioriteringer skal tages alvorligt, og de skal have indflydelse på såvel undervisning som generelle anliggender af betydning for det daglige liv på skolen. Det er dog vigtigt, at eleverne ikke overlades til sig selv i denne proces, så det undgås, at den enkeltes faglige, almene, sociale og personlige udvikling bliver et socialt og psykologisk eksperiment.

En elevaktiverende undervisning med fokus på elevernes refleksion forudsætter derfor en række færdigheder, som ikke har samme relevans og prioritet i en overvejende klassebaseret og lærerstyret undervisningsform, men som i høj grad er efterspurgte både på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Færdighederne omfatter grundlæggende arbejds- og studieteknikker, der samlet kan bidrage til at forstærke elevernes bevidste beherskelse af deres læreprocesser.

De grundlæggende arbejds- og studieteknikker omfatter:⁹

• Gode forberedelsesvaner, herunder læsestrategi og kendskab til individuel læringsstil
  
  
• Kompetence i at arbejde i grupper
  
  
• Kompetence i at arbejde med større selvstændige opgaver
  
  
• Kompetence i problemformulering, analyse og problemløsning
  
  
• Kompetence i at abstrahere, tænke logisk, analysere kritisk og overføre viden til nye områder
  
  
• Kompetence i at bruge forskellige videnkilder
  
  
• Kompetence i at formidle og præsentere et fagligt stof
  
  
• Kompetence i at anvende IT-værktøjer
  
  
• Kompetence i at gennemskue den personlige læreproces, herunder løbende at kunne evaluere sig selv

Disse kompetencer skal ligesom de faglige kompetencer gøres til genstand for undervisning og evaluering i Det Virtuelle Gymnasium - enten i selvstændige undervisningsforløb eller integreret i faglige eller tværfaglige forløb. Elevernes opøvelse af moderne arbejds- og studieteknikker vil ikke blot forbedre deres evne til at håndtere en ændret tilrettelæggelse af den faglige undervisning i gymnasiet. Der vil tillige ske en træning og tilvænning af eleverne til de arbejds- og studieformer, der praktiseres på de videregående uddannelser og på arbejdspladser, som har videnproduktion og -håndtering som kerneaktivitet.

3.3. Nye generationer - nye udfordringer

Elitegymnasiet fik det endelige dødsstød i 1960’erne, og siden da er elevgruppen vokset og undergået store forandringer. Det giver sig udslag i forskellige elevtyper, nye værdier samt et ændret syn på lærerne, faglighed og uddannelse. Se tekstboks.

9.875 elever skrev i 1997 dansk stil om deres gymnasieforløb i forbindelse med den afsluttende eksamen i 3.g. Stilene blev samlet og fortolket af lektor Anne Grethe Nielsen fra Silkeborg Amtsgymnasium, og resultatet er udgivet i bogform.¹⁰

Stilene afspejler den store spredning, der i dag kendetegner elevernes faglige og ikke mindst personlige forudsætninger, når de starter i gymnasiet.

Anne Grethe Nielsen identificerer fire elevtyper, der indikerer forskelligheden, om end der ikke sættes tal på gruppernes størrelse: Den interesserede elev, den lektietyngede elev, den sociale elev og den umotiverede elev. Deres engagement i uddannelsen er selvsagt meget varierende, hvilket til dels hænger sammen med det store elevoptag. Det almene gymnasium er en succes, hvad angår elevantal, men de unge angiver vidt forskellige begrundelser for at vælge uddannelsen.

For nogle udgør skolen et springbræt til videregående uddannelser og gode stillinger, mens andre betragter uddannelsen som et sted for personlig modning. Atter andre lægger vægt på det sociale aspekt, mens en fjerde gruppe har valgt gymnasieskolen som nødløsning.

Mangfoldigheden og det faktum, at en overvejende del af de unge er vokset op med IT såvel privat som i grundskolen, stiller store krav til arbejdsformer og faglig formidling. Det bliver fremhævet i undersøgelsen af de danske stile, at eleverne tildeler læreren det største ansvar for, at undervisningen fungerer. De beskriver forskellene på den gode og den kedelige lærer. Den gode lærer tænker pædagogisk og didaktisk samt udvikler elevernes selvstændighed, mens den kedelige lærer ikke inddrager dem i undervisningen.

Eleverne insisterer på at være “centrum i deres eget udviklingsprojekt”.¹¹ En undersøgelse af unges værdier viser således, at 77 pct. er helt eller delvist enige i, at det vigtigste for dem overhovedet er at lære noget, der kan styrke dem selv.¹²

Det betyder ikke, at det faglige element glemmes eller er uinteressant, men fagligheden skal i højere grad begrundes. Tradition legitimerer ikke i sig selv et fagligt engagement. Se tekstboks på næste side. Ungdomskulturen har på den måde øget presset på undervisningen i gymnasiet.

De unge ønsker indflydelse, mere varieret og aktiverende undervisning, differentiering samt individuel vejledning. Der skal således tages andre midler i brug for at forberede eleverne til en videregående uddannelse, og det pædagogiske arbejde får dermed større betydning end tidligere.

3.4. Ændrede værdier i arbejdslivet

Det demografiske mønster i nutidens gymnasieskole viser som nævnt, at halvdelen af lærerne er 50 år eller mere.¹³ Se tabel 3.1 på næste side. Inden for de næste ti år forventes således en stor lærerafgang og dermed et stigende rekrutteringsbehov. Der bliver tale om et generationsskifte i gymnasiet, som vil påvirke skolens kultur og organisation kraftigt.

Der er imidlertid rift om arbejdskraften som følge af de mindre årgange, og det er derfor afgørende, at gymnasieskolen betragtes som en attraktiv arbejdsplads og kan tiltrække dygtige medarbejdere. De nye lærere rekrutteres fra generationer, som lægger vægt på andre arbejdsværdier end de fremherskende i industrisamfundet. Ansættelsesforhold, arbejdsindhold og samarbejdsrelationer er væsentlige parametre for de kommende lærere.

Flere og flere gymnasier oplever, at det er svært at holde på de unge lærere. En del vælger efter ganske få år gymnasiet fra til fordel for en helt anden karriere.¹⁴ I modsætning til den dominerende aldersgruppe i lærerkorpset klinger ord som loyalitet, stabilitet og solidaritet ikke tillokkende på de unge.¹⁵ De ønsker bevægelighed. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse af unges værdier og deres forventninger til livet:

Tabel 3.1.

Aldersfordeling for fastansatte lærere i det almene
gymnasium 1999-2000

Kilde: Undervisningsministeriet, Gymnasieskolen i tal 1999/2000, 2001.

“70 pct. er enige i udsagnet om, at det er helt afgørende for dem ikke at blive låst fast i en bestemt jobfunktion, men at de må have mulighed for at springe mellem forskellige typer jobs”.¹⁶

For at kunne springe rundt mellem forskellige arbejdspladser skal man konstant forøge sin “markedsværdi”. Se tekstboks på næste side. Arbejdstagerne vil således gå efter jobs, som udvikler deres kompetencer og forbedrer deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Gymnasieskolen har ikke været præget af stor udskiftning i lærerkorpset, men denne tradition vil sandsynligvis blive brudt i fremtiden. Det betyder, at gymnasiet som andre arbejdspladser skal synliggøre, hvilke kompetencer medarbejderne kan opøve og ikke mindst overføre til andre sammenhænge. Skolens ledelse må således spørge sig selv, om unge akademikere høster værdifulde point til deres CV ved at undervise nogle år i gymnasiet.

De unge er også ved at smide industrisamfundets arbejdsbegreb ud, hvilket blandt andet fremgår af resultatet af en stor interviewundersøgelse, der refereres i ugebrevet Mandag Morgen:

“For nutidens unge betyder virksomhedens image forsvindende lidt. Forfremmelser og stillingsbetegnelser opfattes tilsyneladende som ligegyldig staffage. Afgørende er det imidlertid, om virksomheden kan skabe et miljø, der stimulerer, udfordrer og udvikler den enkelte medarbejder. Arbejdspladsen skal være medarbejderens personlige væksthus”.¹⁷

De unge sætter pris på et nært samspil med gode, søde kolleger og engagerende chefer, men lægger afstand til kollektiv løn, faste arbejdstider og fast timetal. Den traditionelle karrierevej med lederstillinger og højere løn fravælges også til fordel for større valgfrihed i arbejdsopgaver og faglig specialisering.

Gymnasiet står stærkt i kampen om de unge, hvad angår faglig og personlig udvikling, frihed til at løse arbejdsopgaver samt forholdsvis fleksible arbejdstider. Et arbejde i det offentlige forbindes imidlertid ikke altid med attraktive vilkår:

“Kun godt 21 pct. regner med at komme til at arbejde i det offentlige, mens mere end 70 pct. forventer at realisere deres livsprojekt via et job i det private erhvervsliv”.¹⁸

Årsagen til dette fravalg kan ifølge Mandag Morgens undersøgelse udspringe af, at sektoren i de unges øjne er “selve legemliggørelsen af faggrænser, hierarkier og formelle forretningsgange”. Der foreligger ingen undersøgelser af unge akademikeres forestillinger om arbejdsvilkårene i det almene gymnasium, men hvis skolerne fortsat skal tiltrække dygtige medarbejdere, må de være opmærksomme på de nye arbejdsværdier som kompetenceudvikling, teamsamarbejde og specialiseringsmuligheder.

Hvis gymnasieskolen har et image blandt de unge som stillestående, ufleksibel og gammeldags, kan den med fordel iscenesætte en ny lærerprofil, der åbner for gode karrieremuligheder i og uden for undervisningsverdenen.

3.5. Informationsteknologiens udbredelse og potentialer

En yderligere udfordring, der har betydning for gymnasieskolens fortsatte udvikling, vedrører informationsteknologiens udbredelse og potentiale i forbindelse med kommunikation, databehandling, informationssøgning, simulation, præsentation, formidling m.v. IT skaber et pres på gymnasiet for at drage fordel af de udvidede muligheder i undervisning, administration og samarbejde. Presset underbygges af den kendsgerning, at IT ikke er forbeholdt de få eller bestemte befolkningsgrupper. To ud af tre danske husstande har en eller flere PC’ere i hjemmet. Endvidere har 90 pct. af danskerne under 55 år adgang til en PC enten hjemme, på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet.¹⁹

På arbejdsmarkedet er Internettet ligeledes en dominerende teknologi. Næsten ni ud af ti virksomheder med over ti ansatte har adgang til Internettet.²⁰ På alle niveauer i private og offentlige virksomheder er beherskelsen af IT blevet en vigtig kompetence for medarbejderne. Det er ikke underligt, at IT på den baggrund karakteriseres som den 4. kulturteknik og tillægges stor betydning for landets fremtid.

Regeringen har således opstillet en målsætning om, at Danmark skal blive verdens førende IT-nation. Udsagnet har fået mange til at trække på smilebåndet, men visionen har ikke desto mindre skabt grobund for en meget omfangsrig og systematisk IT-udvikling overalt i den offentlige sektor. Blandt initiativerne er:

• Finansministeriet har identificeret forskellige muligheder for at effektivisere og forbedre den offentlige forvaltning i rapporten IT, Internettet og den offentlige sektor fra 2001. Der opstilles blandt andet en vision for uddannelsesområdet. Se tekstboks.
  
  
• I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2002 har regeringen fremsat forslag om at afsætte 3-400 millioner kr. til at indkøbe PC’ere til samtlige folkeskoleelever fra 7. klasse og op.²¹ Hvis forslaget vedtages, vil det få markant betydning for gymnasiet, idet eleverne vil have langt bedre IT-kvalifikationer end nogensinde før, når de starter i 1.g.

• Stat, amter og kommuner har i sommeren 2001 oprettet en digital taskforce, der skal fremme og vise vejen for digitalisering af den offentlige sektor.
  
  
• IT- og Forskningsministeriet har nedsat en tænketank med navnet IT-kreds, hvor ti medlemmer skal komme med anbefalinger til en række realiserbare mål for den danske IT-model og samtidig vurdere, på hvilke områder Danmark har særligt gode IT-potentialer og -forudsætninger. Ministeriet arbejder ligeledes på at skabe højhastighedsforbindelser til alle, så hele befolkningen får hurtig, billig og sikker Internetadgang.
  
  
• Undervisningsministeriet har i august 2001 udsendt en strategi for Uddannelse, læring og IT, der omhandler anvendelse af IT i hele uddannelsessektoren. Folketinget har endvidere vedtaget et medieforlig, hvor der er afsat 350 millioner kr. til at udvikle IT og medier i folkeskolen.
  
  
• Amtsrådsforeningen har udviklet en elektronisk portal, som indeholder en oversigt over nyheder, artikler, temaer og nye tiltag inden for digital forvaltning i amterne. Flere amter har ligeledes udarbejdet en samlet IT-strategi for gymnasieskolerne.

Også i medierne har IT stor gennemslagskraft i form af megen omtale. Den massive opmærksomhed om teknologien gør det naturligt for eleverne og deres forældre at stille krav til gymnasieskolernes anvendelse af IT.

3.5.1. IT og elevernes kompetenceopbygning

IT er et vigtigt værktøj til at fremme elevernes kompetenceopbygning. IT rummer potentialet til at sætte en ny pædagogisk dagsorden, fordi teknologien frigør undervisningen fra vante forestillinger samt kendte fysiske og organisatoriske rammer og derved giver eleverne forbedrede muligheder for selvstændigt at styre deres læreprocesser. Elevaktiverende arbejdsformer er den altafgørende forudsætning for, at eleverne kan opøve og udfolde faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Samtidig sikrer elevernes aktive medvirken i undervisningen en optimal udnyttelse af IT.

Lektor Lars Bluhme, Amtsgymnasiet i Hadsten, understreger det aktive aspekt ved IT-anvendelse:

“IT er noget, man gør, og ikke noget, man ser på; eller sagt på en anden måde er arbejdet med computeren i undervisningen en aktiv handling i modsætning til en passiv overværelse af videobånd eller lydbånd”.²²

En udfoldelse af IT-potentialerne forudsætter i lighed med elevernes kompetenceopbygning en ændret balance mellem de tre læringsrum, som lektor Erik Prinds, Viborg Amtsgymnasium og HF, har defineret. Se tekstboks på næste side. I forhold til Det Virtuelle Gymnasiums målsætninger stiger anvendeligheden af IT i takt med, at vægten i undervisningen forskydes fra undervisningsrummet over træningsrummet og videre til studierummet.

IT giver lærerne forbedrede muligheder for at skabe varieret og fleksibel undervisning. I det følgende præsenteres en række eksempler, der illustrerer mangfoldigheden.

I undervisningsrummet kan IT anvendes til at præsentere elevernes produkter og gennemgang af fagligt stof via computerkanon og skærm. Der kan tages elektroniske noter fra tavlen, og eksterne foredragsholdere kan optræde via videokonference.

Træningsrummet giver eleverne mulighed for at anvende IT til at simulere, programmere, træne grammatik, producere præsentationer og hjemmesider, kommunikere via email og videokonferencer, skrive hypertekster, søge information på Internettet m.v. I studierummet kan åbne IT-funktionaliteter som tekst-, tal- og billedbehandling, præsentationsprogrammer, databaser, Internettet og konferencer anvendes i forbindelse med emnebaseret eller problemorienteret projektarbejde.

IT er som skabt til tværfaglige forløb, blandt andet fordi konferencer, hjemmesider og email gør det nemmere at koordinere forløbet, og fordi der findes mange informationer på Internettet, som kan bidrage til det faglige arbejde.

IT har tillige store potentialer til at differentiere undervisningen, hvor eleverne lærer i deres eget tempo og på deres individuelle faglige niveau. Det er Just-in-Time Teaching (JiTT) et godt eksempel på. Se tekstboks på næste side.

JiTT er et webkoncept, som er udviklet i fysik, men alle fag vil kunne drage nytte af flere elementer i konceptet. Formålet med JiTT er at give læreren bedre mulighed for at tilpasse den traditionelle klasseundervisning til elevernes faktiske læringsbehov. For eksempel kan elevernes viden testes før en undervisningslektion, så det er muligt at springe over et stofområde, som eleverne i forvejen behersker.

Lærere får bedre muligheder for at kommunikere individuelt med eleverne via email eller konferencer, hvor der for eksempel drøftes vanskeligt fagligt stof. Vejledning via email giver lærerne en langt tættere kontakt og indsigt i den enkelte elevs udvikling og trivsel, hvilket kan være svært i en almindelig klassetime, hvor ikke alle elever markerer sig.

Lærerne kan endvidere anvende IT til at digitalisere deres undervisningsplanlægning. Det gøres ved enten at lave en hjemmeside eller konference for faget. Her kan læreren lægge undervisningsmål- og planer, opgaver, løsninger, supplerende materialer og links, billeder af klassen, diskussionsfora, email og adresselister, logbøger, evalueringer, test og repetitionsøvelser. Eleverne kan dermed planlægge og udføre deres arbejde uanset tid og sted.

Mulighederne for at drage nytte af IT i faglige og tværfaglige sammenhæng er legio. I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan IT kan bruges med sigte på at fremme elevernes videntilegnelse og faglige fordybelse. I det følgende beskrives et udsnit af de måder, hvorpå IT kan anvendes. Ved hjælp af eksempler fra gymnasielærere, som har solid erfaring med IT-anvendelse i undervisningen, kan teknologiens store spændvidde illustreres. Eksemplerne sætter fokus på fem områder:

Læreprocesser: Teknologien giver eleverne flere redskaber, så de selv kan tage initiativer i læreprocessen. Ved hjælp af Internettet, præsentationsprogrammer, elektroniske logbøger og faglige konferencer får eleverne mulighed for at indhente og bearbejde information samt styre, fastholde, formidle og diskutere deres resultater. Informationssøgning på Internettet lærer eleverne at strukturere deres opgave og tydeliggøre formålet med at søge efter information. De lærer at overskue store mængder information samt at vurdere og sortere materiale og kilder ud fra en faglig vinkel. IT-anvendelsen rummer et potentiale til at forbedre elevernes skriftsprog og faglige refleksion, fordi brugen af IT indebærer større skriftlighed. Desuden giver IT reelle muligheder for at arbejde med processkrivning, hvor eleverne udveksler elektroniske oplæg og rettelser med hinanden eller med læreren.

Nye vinkler på faglig formidling og læring: I de enkelte fag kan IT give nye vinkler til lærernes formidling af et fagligt stof og elevernes arbejde dermed. I faget musik kan elever uden særlig musikerfaring arbejde med musik på et højere teoretisk niveau ved hjælp af et fagspecifikt program. I faget matematik kan programmer, der kan klare datatunge udregninger, hjælpe eleverne med at opnå indsigt i svært teoristof, som tidligere blev vanskeliggjort af komplicerede og detaljerede udregninger. De naturvidenskabelige fag kan drage stor nytte af visualiseringsprogrammer, som gør det muligt for eleverne at forstå de abstrakte teorier. I disse fag er der ligeledes gode erfaringer med, at eleverne programmerer og gennemfører tests i simulationsprogrammer med det formål at tilegne sig og forstå stoffet. I faget billedkunst kan elever, som ikke interesserer sig for at udøve faget i praksis, finde motivation ved at arbejde med digitale produktioner. IT giver tillige god mulighed for at lade eleverne træne det basale stof individuelt - hjemme eller på skolen. Elevernes hjemmearbejde forbedres, når det bliver muligt at tage en “mekanisk lærer” med hjem i form af cd-rom’er. Især i begyndersprogfagene er det en hjælp for eleverne at kunne genopfriske udtalen uden for klasseværelset. Sprogfagene har naturligvis også et stigende antal grammatikprogrammer til rådighed, som giver eleverne hurtig feedback og mulighed for at gentage specifikke træningsøvelser.

Aktualitet og autenticitet: Internettet giver mulighed for at aktualisere og perspektivere det faglige stof. Det letter adgangen til alle former for information og sparer elever og lærere tid i forbindelse med indsamling af materiale. Lærere og elever bliver dermed mere uafhængige af fysiske biblioteker og forældede lærebøger. I mange fag giver IT anledning til, at eleverne i højere grad lærer et fagligt stof gennem en anvendelsesorienteret tilgang til teorien. Særligt i de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag giver det eleverne en bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og deres egen erfaringsverden. Det øgede fokus på aktualitet gør stoffet nærværende for eleverne, og forståelsen lettes, når faget relateres til dagligdagen. Et eksempel er geografi, hvor koblingen mellem teori, satellitbilleder og dagens vejr øger den faglige indsigt.

Elevernes autentiske kommunikation via email med andre elever, eksperter eller eksterne ressourcepersoner samt offentliggørelse af projekter på hjemmesider er en uhyre kraftfuld motivationsfaktor. Eleverne gør sig særligt umage, når de skal formidle deres faglige kunnen til andre unge. Det indebærer for eksempel, at eleverne stiller større krav om at lære grammatik, så de undgår at lave fejl, og de opsøger selv træningsprogrammer for at udbedre deres svage punkter. Kommunikation med elever i andre lande øger tillige elevernes forståelse for det pågældende lands kultur og befolkning. I de naturvidenskabelige fag giver IT bedre mulighed for, at eleverne kan arbejde som små forskere. De får mulighed for at arbejde med de samme redskaber, som universiteter og virksomheder anvender, og derved ser de relationen mellem læring og praksis. Autenticitet giver således eleverne “aha-oplevelser”, hvor de fornemmer, at der er mening med at lære et fagligt stof. Endelig er der tendens til, at elever i sprogfag gerne læser avisartikler, der er fundet på Internettet, og som ligger over deres niveau. Denne læsning øger elevernes ordforråd.

Samarbejde: IT har en særlig force, når det drejer sig om kollaborativ læring og om at etablere samarbejdsrelationer i den enkelte klasse og på tværs af klasser, skoler og landegrænser. Eleverne kan kommunikere med andre elever, lærere eller eksperter via email, chatfora eller videokonferencer, de kan planlægge deres arbejde ved hjælp af elektroniske projektstyringsværktøjer, og de kan udveksle noter, dokumenter og skabe fælles hjemmesider. IT giver således bedre vilkår for projektarbejde, der foregår uden for konfrontationstimerne. Et eksempel på et internationalt projekt er det europæiske astronomiprojekt ION, hvor flere skoler og lande har samarbejdet virtuelt om blandt andet sol- og måneformørkelse ved at udveksle målinger m.v. En anden type samarbejde er virtuelle fysikeksperimenter, som Viborg Katedralskole, Frederiksberg Gymnasium og Syddansk Universitet har gennemført, og hvor eleverne kunne fjernbetjene udstyr og få universitetsmedarbejdere til at undersøge prøveemner i laboratorierne.

Leg, kreativitet og produktivitet: IT kan medvirke til at skærpe elevernes nysgerrighed og opmærksomhed om det faglige stof ved at spille på leg, kreativitet og produktivitet. Arbejdet med form fremmer elevernes faglige interesse og motivation. I mødet med det faglige stof rummer IT mange muligheder for at fremme elevernes begejstring ved at gøre dem aktive. De kan forholde sig kreativt til stoffet ved at lege, forsøge sig frem og arbejde induktivt. Eleverne kan i højere grad selv fremstille og formidle viden ved hjælp af IT i form af multimediepræsentationer, præsentationsprogrammer, videosekvenser eller hjemmesider. Med en produktorienteret tilgang kan eleverne også få mulighed for at fremstille undervisningsmateriale, der opgives som pensum, hvilket motiverer til at fordybe sig i det faglige stof.

Informationsteknologiens potentialer for faglig og pædagogisk udvikling skal udfoldes med henblik på at gøre gymnasieeleverne til kompetente borgere i viden- og netværkssamfundet. Kompetencemålene i Det Virtuelle Gymnasium stiller imidlertid krav om forandring i hele skolens undervisningspraksis og organisation, hvilket vil involvere alle grupper - ledelse, lærere, elever, kontorpersonale m.fl.

Pointen er, at en optimal udnyttelse af IT i undervisningssammenhæng forudsætter en helhedsorienteret skoleudvikling. Det er omdrejningspunktet i næste kapitel, hvor der præsenteres seks elementer, som tilsammen udgør modellen for Det Virtuelle Gymnasium.

6) Se eksempelvis DTI, Et fælles begreb om kvalifikationer, 1996.

7) Mogens Niss, Kompetencer og uddannelsesbeskrivelser, Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse 9/1999.

8) Mogens Niss, Gymnasiets opgave - almen dannelse og kompetencer, Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse 2/2000.

9) Gymnasieskolernes Lærerforening, Fremtidens kompetencer - et debatoplæg om almene og personlige kompetencer, 1999, og Erling Petersson Gymnasiet mellem fag og pædagogik, i Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.), 2000.

10) Undervisningsministeriet, Fra Kierkegaard til Calvin Klein, 2000.

11) Undervisningsministeriet, Fra Kierkegaard til Calvin Klein, 2000.

12) Lilli Zeuner, Unge mellem egne mål og fællesskab, 2000.

13) Undervisningsministeriet, Gymnasieskolen i tal 1999/2000, 2001.

14) Gymnasiet mangler dynamik, Gymnasieskolen nr. 16, 2001.

15) Siggi Kaldan, Virginal reality og Virtual naivity, Gymnasieskolen nr. 2, 2000.

16) Lilli Zeuner, Unge mellem egne mål og fællesskab, 2000.

17) Ugebrevet Mandag Morgen, Den misforståede generation, 8. januar 2001.

18) Ugebrevet Mandag Morgen, Den misforståede generation, 8. januar 2001.

19) Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse 1. - 14. marts 2000.

20) Serviceerhverv 2000:8 (Statistiske Efterretninger), udgivet af Danmarks Statistik, der i oktober 1999 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt hovedparten af brancherne i private byerhverv. 2.440 virksomheder med mindst 10 ansatte indgik i undersøgelsen.

21) Berlingske Tidende, 16. juli 2001.

22) Lars Bluhme, Vejledning i brug af multimedier og internet i historieundervisningen, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2002