2. Visionen om
Det Virtuelle Gymnasium

“Vi udvikler kun læring, hvis vi har visionen om at gøre det”.

Det var et af de centrale budskaber fra den amerikanske professor Seymour Papert, Media Lab, MIT, på Learning Lab Denmarks åbningskonference i november 2000. Der er ingen tvivl om, at visionerne blomstrer i de gymnasiale uddannelser i disse år, og de sigter alle på at skabe forbedrede vilkår for elevernes læring. Med udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser har Undervisningsministeriet skabt yderligere grobund for, at de enkelte skoler udtænker visioner og udfører forsøg med fag, pædagogik, eksamensformer, struktur og meget mere.

Det lokale initiativ er den bærende kraft i udviklingsprogrammet. Samtidig har Undervisningsministeriet ønsket at give gymnasieskolerne et visionært inspirationsgrundlag for at udbrede anvendelsen af informationsteknologi. Det er baggrunden for udredningsarbejdet vedrørende Det Virtuelle Gymnasium, som har til formål at inspirere skolerne til en omfattende og helhedsorienteret faglig og pædagogisk udvikling ved hjælp af IT til gavn for elevernes kompetenceopbygning.

Visionen om Det Virtuelle Gymnasium ligger i et spændingsfelt mellem to konkurrerende opfattelser af, hvordan IT kan og bør anvendes i en uddannelsesmæssig sammenhæng i morgendagens samfund, som ofte betegnes viden- og netværkssamfundet.⁴

Den første opfattelse tegner et billede af IT og digitale medier som nyttige redskaber til at effektivisere den vante dagligdag.

Den anden opfattelse af den digitale fremtid går i en helt anden retning. Her rummer de digitale medier muligheden for at bryde de snærende bånd, som har præget de foregående århundreder i en frigørelsesproces, hvor det enkelte individ får plads til at udfolde sig i en verden med lige adgang til viden samt uanede muligheder for at kommunikere, producere og skabe netværk.

Visionen er udtryk for, at teknologiens potentialer i læringsøjemed ikke udnyttes optimalt ved, at der sættes strøm til allerede kendte undervisningsformer og -metoder. I et samfund, der er præget af tiltagende kompleksitet, foranderlighed og teknologiske muligheder, er det alt for snævert at reducere IT til et nyttigt redskab i traditionelle undervisningssammenhænge. Det Virtuelle Gymnasium favner begge opfattelser, da de hver især bidrager med nye perspektiver på gymnasieskolens almendannende og studieforberedende sigte i et viden- og netværkssamfund.

Det er på den ene side vigtigt, at eleverne i løbet af gymnasietiden opbygger færdigheder og kundskaber i at anvende IT som supplerende redskab og udtryksform i en faglig sammenhæng. Samtidig skal den enkelte elev være i stand til at strukturere, vurdere og tolke viden ud fra et værdisyn og kunne arbejde sammen med andre på grundlag af fælles præmisser og normer.

På den anden side bliver det vigtigere og vigtigere, at eleverne kan beherske nye IT-relaterede muligheder for såvel indlæring og behandling af nyt stof som formidling af færdigheder og kompetencer inden for et givent fag- eller emneområde. Det kræver faglig indsigt og metodisk forståelse i bredere forstand end tidligere. I viden- og netværkssamfundet er adgangen til information og viden tillige så omfattende og kompleks, at det er vigtigt at have for øje, at den viden, som man utilsigtet møder på sin vej, på et senere tidspunkt kan vise sig uventet vigtig. Samtidig er det nødvendigt at erkende, at man ikke længere uden videre kan forlade sig på en traditionel skelnen mellem, hvad der er “fup” og “fakta” i den digitalt bårne kommunikation. Endelig er det ikke længere tilstrækkeligt at være parat til at indgå i fællesskaber på forud fastsatte præmisser. Den enkelte skal også være i stand til at handle og kommunikere i såvel en fysisk som virtuel kontekst uden mulighed for at læne sig op ad givne fælles sociale rammer.

Visionen om Det Virtuelle Gymnasium spænder bredt: Eleverne skal udvide deres faglige, almene, sociale og personlige kompetencer ved at lære om, med og via IT. Der tegnes således et komplekst billede af et ændret læringsmiljø, som er præget af intensiv IT-anvendelse. Læringsmiljøet omfatter totaliteten af skolens mål og værdier, aktiviteter, organisationsformer, beslutningsprocesser, forskellige former for teknologianvendelse og lokaleforhold, der har indvirkning på elevernes læreprocesser. Læringsmiljøet danner de undervisningsmæssige, organisatoriske og strukturelle rammer for elevernes videntilegnelse, færdighedstræning og kompetenceopbygning. Læringsmiljøet afspejler ikke alene en række faglige og pædagogiske mål. Det har en sådan form, at informationsteknologiens potentialer som informationskilde, redskab og formidlingsmedie udnyttes optimalt til at understøtte faglige og pædagogiske mål.

2.1. Visionen

Visionen om Det Virtuelle Gymnasium kan kort beskrives som vist i tekstboksen på næste side. I det følgende uddybes visionen gennem en beskrivelse af læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium.

Anvendelse af digitale netværk indtager en central placering som omdrejningspunkt for undervisningsaktiviteterne. De digitale netværk - eller netmiljøet - som skolen anvender til kommunikation og informationsformidling omfatter forskellige nettyper, herunder intranet, Internettet samt nettjenester.

Netmiljøet er den første grundpille i læringsmiljøet af flere grunde:

Netmiljøet giver større frihed til at vælge mellem forskellige tilrettelæggelsesformer ved at give både lærere og elever adgang til en bred vifte af værktøjer og kommunikations- og interaktionsmuligheder, som understøtter undervisnings- og læreprocessen. IT anvendes til at overvinde logistiske og kommunikationsmæssige problemer i forbindelse med elevernes selvstændige arbejde i og uden for skolen. Perspektivet er, at eleverne har adgang til skolens ressourcer på en langt mere fleksibel måde: De kan kommunikere med lærerne uden for den skemalagte tid på skolen, de kan finde supplerende litteratur om et emne i undervisningen, de kan få umiddelbar respons på øvelsesopgaver, og de kan diskutere med lærere og hinanden samt samarbejde uden nødvendigvis at være tilstede i samme rum.

Netmiljøet fungerer som en personlig indgangsport til skolens aktiviteter for den enkelte lærer og elev. Eleverne har altid adgang til information om undervisningen i elektronisk form, som er tilgængelig, uanset hvor eleverne arbejder. Den tids- og stedsuafhængige adgang betyder, at eleverne har overblik over progressionen i de faglige forløb, som de deltager i, så de til alle tider har et klart billede af undervisningens formål og forventningerne til deres selvstændige indsats.

Netmiljøet fungerer tillige som et redskab til at kommunikere og udveksle informationer mellem alle på skolen og i kontakten til samarbejdspartnere uden for skolen. Netmiljøet afspejler ikke kun undervisningsaktiviteter, men danner tillige rammen om skolens kulturelle og sociale funktioner.

Den anden væsentlige grundpille i læringsmiljøet er de pædagogiske tilrettelæggelsesformer og den fagintegrerede anvendelse af IT i undervisningen. I Det Virtuelle Gymnasium lægges der stor vægt på sammenhængende læringsforløb, hvor undervisningen struktureres som en kombination af en række faglige og metodiske tilrettelæggelsesformer med varierende pædagogiske principper, rollefordelinger, holdstørrelser og kommunikationsformer.

Det Virtuelle Gymnasium prioriterer og giver plads til IT-baserede arbejdsformer, hvor eleverne arbejder selvstændigt eller er aktive deltagere i undervisningen. De elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer finder mange udtryk - eksempelvis problembaseret projektarbejde, emnebaseret projektarbejde, naturvidenskabelige forsøg, skriftlige opgaver, elevoplæg, diskussioner og selvstændige øvelser. Eleverne arbejder i højere grad uafhængigt af skolens fysiske rammer. Det er en forudsætning, at læringsmiljøet er præget af ansvarsfølelse og selvstændighed, der giver eleverne en arena for fordybelse og opøvelse af faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Elevernes større ansvar og selvstændighed i læreprocessen afspejles i øget indflydelse på undervisningens indhold og form. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningsforløb, og der skabes plads til valgfrihed inden for undervisningens overordnede rammer. De opnår endvidere indflydelse på overordnede beslutninger, der vedrører skolens liv og udvikling i en bredere betydning end den umiddelbare undervisning. Eleverne indtager en nøgleposition som målgruppe for den ændrede undervisningspraksis og IT-anvendelse, og deres viden, holdninger og erfaringer udgør en vigtig kilde til fortsat udvikling af det virtuelle læringsmiljø.

Eleverne har et selvstændigt ansvar for at tilrettelægge deres studieaktiviteter og tilegne sig det faglige stof. De udbygger gradvist forudsætningerne for at administrere et større ansvar for den personlige læreproces, og de støttes løbende med både faglig og personlig vejledning. Elevernes kompetenceopbygning planlægges systematisk af lærerne i fællesskab. Elevernes skema giver tid til fordybelse i faglige og tværfaglige emner og problemstillinger.

Læringsmiljøet udfordrer og opøver elevernes evne til indlevelse og samarbejde. De lærer at forstå den sociale og faglige kontekst, som en opgave eller et projekt skal løses inden for, og de forholder sig til forskellighed som udgangspunkt for at opøve social kompetence. Det sker eksempelvis ved, at eleverne arbejder i grupper, i faglige eller tværfaglige forløb med flere vinkler på et emne, eller ved at lade eleverne indgå i dialog med lokale virksomheder, forskere fra videregående uddannelsesinstitutioner eller elever i andre lande.

Lærere og elever har i vid udstrækning adgang til digitale læringsmidler, der kan stimulere og understøtte deres personlige læreprocesser. Det drejer sig blandt andet om en bred vifte af programmer med forskellige pædagogiske vinkler og grader af interaktivitet. Eleverne har ligeledes adgang til IT-baserede værktøjer, der kan støtte deres projektorienterede samarbejde.

IT inddrages naturligt i alle fag som et fagligt redskab, der fremmer elevernes mulighed for at deltage aktivt i undervisningen samt bidrager til at give undervisningen faglig merværdi. Eleverne har mulighed for virtuel vejledning og kommunikation med lærerne, og opgavebesvarelser samt andre produkter af den selvstændige arbejdsproces foreligger i elektronisk form, så de kan sendes via Internettet. Al dokumentation for elevernes selvstændige arbejde, arbejdsproces og refleksion foreligger også elektronisk, så lærerne og eleverne løbende kan følge progression og arbejdsindsats. Prøveformerne afspejler den daglige undervisning ved i høj grad at inddrage projekter, synopser og IT. Der lægges endvidere stor vægt på procesorienteret evaluering af elevernes faglige, almene, sociale og personlige kompetenceopbygning.

I Det Virtuelle Gymnasium er undervisningen kun delvist netbaseret. Muligheden for at følge et distancefag eller -kursus er dog til stede. Eleverne har for eksempel mulighed for at gennemføre et komplet virtuelt forløb, hvis de ønsker at følge et valgfag, der ikke udbydes på deres skole.

Den tredie grundpille i Det Virtuelle Gymnasiums læringsmiljø omhandler skolens værdigrundlag, spilleregler og kultur. Værdigrundlag og spilleregler har ikke en eksplicit IT-dimension, men aktualiseres af den øgede IT-anvendelse og den generelt ændrede ansvars- og rollefordeling mellem elever og lærere. Værdigrundlaget synliggør rammerne for samarbejde, omgangstone og demokratisk kultur, herunder respekt for og træning i at udnytte forskellighed. Spillereglerne beskriver klart elevernes pligter og rettigheder. Eleverne kender skolens forventninger til dem, og de ved, hvilken støtte de kan forvente af skolen. Der er tillige formuleret retningslinier for elevernes og ansattes adgang til og behandling af elektronisk lagret information, omgang med skolens IT-udstyr samt virtuel kommunikation.

Det Virtuelle Gymnasium er præget af en dynamisk skolekultur, hvor ledelse, lærere og elever løbende forbedrer de faglige og pædagogiske betingelser for at gennemføre virtuel undervisning med et højt udbytte for eleverne. Der er en tydelig fordeling af ansvar og kompetence mellem skolens forskellige grupper, og ansvar er i høj grad delegeret til elevråd, lærerteams og andre formelle fora med repræsentanter for elever, lærere og ledelse. Rektor fungerer som skolens repræsentant udadtil og sikrer skolens pædagogiske linie indadtil. Både ledelse og lærere arbejder i teams for at drage optimal nytte af ressourcer, viden og erfaringer, og kompetenceudviklingen hos alle medarbejdere gives højeste prioritet.

Den fjerde grundpille i læringsmiljøet er skolens fysiske infrastruktur, som giver fleksible udfoldelsesmuligheder for både fysiske og virtuelle undervisningsaktiviteter. Lokaler og IT-faciliteter skal indrettes, så det virker befordrende for at integrere IT i undervisningen og for at veksle mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Skolen råder over færre klasselokaler og flere lokaliteter til elevernes individuelle eller gruppebaserede arbejde. De fysiske undervisnings- og studieaktiviteter spejles i skolens netmiljø, der danner en brugervenlig og overbliksskabende ramme om virtuel videnformidling, kommunikation, samarbejde og videndeling for lærere og elever.

2.2. Kompetencer i Det Virtuelle Gymnasium

Læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium sigter på at skabe optimale rammer for, at eleverne i det treårige gymnasieforløb kan opbygge de kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig som studerende, på arbejdsmarkedet og som borgere i viden- og netværkssamfundet. Skolerne skal formulere lokale kompetencemål for eleverne i Det Virtuelle Gymnasium med udgangspunkt i følgende overordnede målsætninger:

• Det Virtuelle Gymnasium skal tilbyde eleverne en gymnasie-uddannelse, der giver dem mulighed for at udvikle sig til myndige og hele mennesker og bidrager til at forstærke deres kompetence til at begå sig i viden- og netværkssamfundet. Eleverne skal derfor opbygge faglige, almene, sociale og personlige kompetencer.
  
  
• Den fagbaserede undervisning sigter mod at opøve elevernes kompetence ud over et viden- og færdighedsniveau inden for de enkelte fag. Der forestår således en stor udfordring for såvel Undervisningsministeriet som den enkelte skole: Undervisningsministeriet skal beskrive kernefagligheden og de overordnede kompetencemål i de enkelte fag eller faggrupper. På den enkelte skole skal ledelsen og lærerne omsætte kompetencemålene i en ny undervisningspraksis.
  
  
• Kompetencemålene betragtes både som en udfordring for fagene og som en pædagogisk udfordring med konsekvenser for valg af undervisningsformer samt skolens samlede læringsmiljø og kultur.
  
  
• Opøvelse af sociale og personlige kompetencer er også genstand for undervisning og evaluering, selv om de ikke opfattes som et selvstændigt fagområde. Prøve- og eksamensformerne giver eleverne mulighed for at udfolde de kompetencer, som de har opbygget gennem undervisningen. Eleverne skal derfor have adgang til personlig vejledning om og evaluering af deres selvstændige læreproces.
  
  
• En ændret tilrettelæggelse af undervisningen forudsætter en række grundlæggende studie- og arbejdsteknikker, som eleverne skal trænes, undervises og evalueres i og på tværs af fagene. Opøvelsen af studie- og arbejdsteknikker skal forbedre elevernes mulighed for at beherske en læreproces præget af social interaktion, fordybelse og personligt ansvar.

2.3. Det Virtuelle Gymnasiums profil

Med afsæt i visionen opstilles en profil for Det Virtuelle Gymnasium. Profilen er udtryk for en række minimumskrav, som den enkelte gymnasieskole skal opfylde for at kunne betegnes som et virtuelt gymnasium. Skolens ledelse, lærere og elever har fælles ansvar for at udvikle Det Virtuelle Gymnasiums profil.

Profilen består af følgende elementer:

• Tilrettelæggelsen af undervisningen udnytter årsnormens muligheder for fleksibel afvikling af fagenes timetal til at skabe optimale vilkår for tværfagligt samarbejde og projektforløb.
  
  
• Der er et veletableret netmiljø i form af et netværksbaseret informations- og kommunikationssystem for alle elevers og ansattes aktiviteter i forbindelse med undervisningen og skolens øvrige liv.
  
  
• Konfrontationstimerne er reduceret i alle fag med tilhørende reduktion i elevernes tilstedeværelsespligt, hvilket modsvares af større krav til deres individuelle eller gruppebaserede forberedelse, opgaveløsning og projektarbejde.
  
  
• Alle lærere udvikler virtuelle undervisningsforløb som støtte for elevernes selvstændige arbejde.
  
  
• Elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper har fleksibel netadgang til IT-udstyr og software, så alle undervisnings- og arbejdsformer altid kan understøttes af IT.
  
  
• Der er skabt et veludviklet koncept for opøvelse af elevernes faglige, almene, sociale og personlige kompetencer samt for personlig evaluering og vejledning af den enkelte elevs arbejdsproces.
  
  
• Al information om undervisningen, herunder læseplaner, lektier, vejledninger, materialer m.v., foreligger elektronisk og er tilgængelig via netmiljøet uanset arbejdstid og -sted.
  
  
• Al dokumentation for elevernes arbejde, proces, refleksion og evaluering opbevares elektronisk.
  
  
• Den elektroniske infrastruktur er udbygget, så al intern og ekstern kommunikation kan foregå elektronisk mellem alle skolens ansatte og elever.
  
  
• Lærerne samarbejder i teams om elevernes kompetenceopbygning og deres egen undervisningspraksis.
  
  
• Der er formuleret en forpligtende udviklingsplan med tilhørende værdigrundlag, IT-strategi samt mål for lærernes samarbejdsformer og kompetenceudvikling, for elevernes kompetencer, for undervisningen og for udbygning af skolens infrastruktur.
  
  
• Ledelse og lærere foretager systematisk evaluering af undervisningen og elevernes læreprocesser på baggrund af målbeskrivelser, indsatsområder og handlingsplaner.
  
  
• Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold og form, ligesom der er klare retningslinier for elevindflydelsen på skolens generelle udvikling.

I det følgende kapitel udfoldes rationalet for Det Virtuelle Gymnasium.

4) Beskrivelsen af de to opfattelser af IT og undervisning er inspireret af Jens Johansen og Søren Langager, Andre mål, nye evalueringsveje, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2002