1. Introduktion til
Det Virtuelle Gymnasium

Dette indledende kapitel uddyber baggrunden, forudsætningerne og forståelsesrammen for udredningsarbejdet vedrørende Det Virtuelle Gymnasium.

Det Virtuelle Gymnasium beskriver en skoleudvikling, der tager udgangspunkt i det almene gymnasium. Udgangspunktet er valgt ud fra et konkret behov for at afgrænse udredningsarbejdets genstandsfelt, og fordi det almene gymnasium generelt er præget af traditionel klassebaseret, fagopdelt undervisning, hvor fagenes pensum spiller en central rolle for undervisnings- og eksamensformerne. Det vil fremgå senere i denne rapport, at viden- og netværkssamfundet stiller gymnasiet over for nye udfordringer, som kan imødekommes ved i højere grad at fokusere på elevernes læreprocesser og kompetenceopbygning. IT har potentialet til at initiere og understøtte en sådan omstilling. Selv om vision, model og strategi er skåret over det almene gymnasium, rummer Det Virtuelle Gymnasium en stor overførselsværdi i forhold til de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser og VUC.

Udredningsarbejdet er gennemført på grundlag af følgende centrale præmisser:

• Udredningsarbejdet har modelkarakter og sigter ikke på at etablere en ny gymnasieskole. Det tager udgangspunkt i gymnasiets nuværende struktur og bekendtgørelse. Liniedeling, klasser samt fagenes antal og timetal er således bibeholdt.
  
  
• Samtlige gymnasieskoler skal kunne realisere visionen og modellen for Det Virtuelle Gymnasium.
  
  
• Den landsdækkende studentereksamen er det faglige pejlemærke for undervisningen i et virtuelt gymnasium.
  
  
• Faglige, læringsstrategiske og pædagogiske problemstillinger skal rage højt op i udredningsarbejdet, men arbejdet resulterer ikke i inspirationshæfter med detaljerede beskrivelser eller anvisninger på, hvordan de 33 gymnasiefag skal anvende IT.

Det ligger i ordets betydning, at et udredningsarbejde kendetegnes ved en eksplorativ tilgang. Derfor er der i løbet af arbejdsprocessen foretaget en række præciseringer og ændringer. Udredningsarbejdet har så at sige lært af sine erfaringer undervejs. Det gælder i særdeleshed begrebet Det Virtuelle Gymnasium, som har ændret betydning i løbet af arbejdsprocessen. Ved udredningsarbejdets begyndelse blev der tænkt i udpræget virtuelle baner. IT skulle anvendes til at frigøre kræfter og kreativitet fra stedlige bindinger, således at læreprocesserne kunne foregå i et helt nyt regi uden at svække kommunikationen mellem elever, lærere og skoleledelse. Målet var at udvikle en særdeles fleksibel struktur, så eleverne fik mulighed for at følge undervisningen med et minimum af fysisk tilstedeværelse på bestemte lokaliteter og faste tidspunkter.

Det færdige arbejde afspejler en ændret opfattelse af begrebet. Det Virtuelle Gymnasium skal først og fremmest betragtes som et koncept, der indikerer en faglig og pædagogisk skoleudvikling med intensiv anvendelse af IT. Den enkelte skole skal således være villig til at ændre sig for at kunne bruge IT. Det personlige møde og den dermed forbundne sociale læring og dannelsesproces er centrale elementer i Det Virtuelle Gymnasium, selv om virtualitet vil være et vigtigt element. I Det Virtuelle Gymnasium bruges IT til at skabe et læringsmiljø, som i højere grad er frigjort fra traditionelle undervisnings-, organisations- og bygningsformer. Derudover anvendes IT til at optimere og udvikle eksisterende arbejdsgange og undervisningsformer, og i alle fag integreres IT systematisk med henblik på at forbedre elevernes læreprocesser, samarbejde, videndeling og kommunikation.

Perspektivet ændrede sig i takt med, at forståelsesrammen for Det Virtuelle Gymnasium blev udformet. Den afspejler, at gymnasiet befinder sig midt i en mellemtid, hvor dele af industrisamfundets skole- og uddannelsessyn fortsat har stor betydning samtidig med, at skolerne forventes at tilpasse sig og udnytte de nye vilkår, muligheder og perspektiver i viden- og netværkssamfundet. Det nye samfund kendetegnes ved, at det frembringer vækst gennem transformation af information og symboler til viden, og IT gør det muligt at kommunikere og samarbejde om denne videnfrembringelse gennem mangfoldige netværk. Et centralt spørgsmål i udredningsarbejdet har derfor været, hvor omfattende forandringer IT kunne og ikke mindst skulle udvirke i gymnasieuddannelsen med henblik på at give eleverne optimale forudsætninger for at begå sig i viden- og netværkssamfundet.

På den ene side kan IT give nye svar på spørgsmål som for eksempel, hvad eleverne skal lære, hvor og hvornår de skal lære, hvordan de skal lære, hvem de skal lære med og undervises af m.v. Ved hjælp af IT kan den enkelte elev i princippet opnå total fleksibilitet igennem hele gymnasieforløbet ved at ophæve faggrænser, liniedeling, årgange, klasser, skemaer og skolen som fysisk lokalitet:

“Før tilpassede uddannelse individet til et meget begrænset udbud af medier; i fremtiden vil uddannelse tilpasse medier til at tjene ethvert individs behov og smag”.¹

På den anden side er der såvel politiske som sociale og menneskelige grænser for fleksibiliteten. I Danmark er der således politisk enighed om at bevare en national studentereksamen og gymnasieuddannelse med fælles mål, indhold og struktur, som alle skoler skal efterleve. Alle uddannelser har en forpligtelse til at overlevere grundlæggende kundskaber, færdigheder og holdninger til nye generationer, så de er i stand til at bidrage til samfundets fortsatte udvikling.² Derfor skal der være balance mellem den enkeltes frihed til at vælge læringsgenstande og den “umistelige” faglighed, der ikke tåler kompromiser.

Selv om muligheden er tilstede, giver det ikke mening at basere gymnasieuddannelsen på et e-learningkoncept, hvor kontakten mellem elever og lærere er minimal og foregår via elektronisk kommunikation. Det er dels et politisk ønske, at eleverne skal lære at samarbejde og indgå i forskellige sociale sammenhænge, dels tyder både danske og svenske erfaringer på, at unge gymnasieelever har vanskeligt ved at magte en undervisningsstruktur med ekstrem grad af frihed og ansvar for egen læring. De fleste skoler er endvidere kendetegnet ved, at eleverne bor inden for en forholdsvis begrænset geografisk afstand, så de netop kan møde op til undervisningen og deltage i den sociale aktivitet.

På den baggrund - og med de fire præmisser for udredningsarbejdet in mente - afspejler Det Virtuelle Gymnasium en balancegang mellem det traditionelle og det revolutionerende, mellem det ambitiøse og det realistiske. Det Virtuelle Gymnasium giver således et bud på, hvordan gymnasieskolerne kan reformere undervisning og organisation fra deres nuværende ståsted. I det følgende skitseres hovedlinierne i denne reformtankegang:

Afsættet er gymnasiets gældende rammer, men undervisningen organiseres med henblik på at fremme elevernes opbygning af faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Der er stærkt fokus på selve læreprocessen, som planlægges og evalueres i et samarbejde mellem lærer og den enkelte elev. Gymnasiet bygger fortsat på en fagopdelt undervisning, men fagene indgår i et tæt samspil med hinanden. Der er rig mulighed for variation i stofvalg, og der arbejdes i dybden med udvalgte områder. Undervisningen afspejler i højere grad elevernes interesser og forudsætninger og inddrager autentiske, virkelighedsnære problemstillinger. Eleverne etablerer derfor mange samarbejdsrelationer med andre danske og udenlandske gymnasieskoler, videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.v.

Undervisningen tilrettelægges stadig inden for et skema, men det er mere fleksibelt, og der tages større hensyn til den enkelte elevs læreprocesser. Endvidere foregår der meget emne- og problembaseret projektarbejde såvel individuelt som i grupper.

Eksamensformerne afspejler denne undervisningspraksis ved at fokusere på elevernes kompetencer og læreprocesser. Mulighederne for at inddrage IT, projektarbejde og synopsis m.v. til eksaminerne udnyttes derfor i stort omfang.

Lærerne formidler faglig viden som grundlag for elevernes selvstændige arbejde i eller på tværs af fagene, og elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer har markant større betydning i den daglige undervisning. Lærerne fungerer i højere grad som vejledere og konsulenter, der rådgiver om relevant litteratur og læringsmidler samt stiller forslag om forbedringer af elevernes produkter. De enkelte lærerteams samarbejder tæt om at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser elevernes kompetenceopbygning. Lærerteamet samarbejder også om tværfaglige forløb og arbejder systematisk med videndeling. IT integreres i alle faglige sammenhænge og bruges tillige til at gennemføre undervisningen uafhængigt af skolens fysiske lokalitet. Eleverne har således en meget høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejdsproces, og i praksis vil de kunne vælge at udføre en langt større del af det faglige arbejde uden for skolen.

Den reformorienterede forståelsesramme bygger på forskning og erfaringer med IT fra danske og udenlandske gymnasier og tilsvarende ungdomsuddannelser. Der er indsamlet viden og erfaringer på tre centrale områder:

1. Faglige og pædagogiske anvendelses- og udviklingsmuligheder, hvor der stilles skarpt på IT-anvendelsens betydning for fagenes mål og indhold, undervisnings- og arbejdsformer, eksamensmetodik og prøveformer, lærerroller, elevernes kompetenceudvikling, sociale relationer m.v.
   
   
2. Organisatoriske anvendelses- og udviklingsmuligheder, hvor der fokuseres på ledelsens udfordringer og manøvremuligheder i et gymnasium med massiv anvendelse af IT, herunder lærernes kompetenceudvikling og samarbejde, etablering af en videnorganisation, indretning af bygninger og lokaler m.v.
   
   
3. IT-strategiske anvendelses- og udviklingsmuligheder, hvor der inddrages erfaringer med virtuelle undervisningsformer, herunder synkron og asynkron fjernundervisning, i ungdomsuddannelser, samt digitale læringsmidler og IT-strategiske overvejelser vedrørende hardware, personalets IT-kvalifikationer, IT-organisation til udvikling, drift og vedligehold m.v.³

Udredningsarbejdet er gennemført i fem faser. Se figur 1.

Figur 1: Projektet Det Virtuelle Gymnasium

Udredningsarbejdets faser

Kilde: Strategisk Netværk.

Ved afslutningen af hver af de fire første faser er der udarbejdet en statusrapport. De tre faglige rapporter, jf. nedenfor, der er udgivet sammen med denne hovedrapport, fungerer som byggestene for udviklingen af vision, model og strategi for Det Virtuelle Gymnasium. De omhandler således ikke fagene som sådan. Rapporterne er udarbejdet over en længere periode og afspejler, at den akkumulerede viden er nyttiggjort løbende i arbejdsprocessen til og med færdiggørelsen af hovedrapporten.

Det følgende indeholder en kort gennemgang af de fem faser:

Den første fase var præget af teoretiske overvejelser om, hvordan et virtuelt gymnasium kunne se ud. Der blev skitseret en radikal model med en meget høj grad af virtualitet, hvor den treårige gymnasieuddannelse blev tænkt ind i helt nye rammer. Det blev herefter præciseret, at udredningsarbejdet skulle anskueliggøre, hvordan en intensiv anvendelse af IT i den eksisterende almene gymnasieskole kunne forbedre elevernes almene og studieforberedende udgangsniveau. Det blev endvidere understreget, at en model for Det Virtuelle Gymnasium skulle bygge videre på de IT-relaterede undervisningserfaringer, der allerede var høstet på skolerne, ikke mindst i forbindelse med udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser.

Den anden fase i udredningsarbejdet var præget af overvejelser om dataindsamlings- og analysemetoder samt litteraturstudier om især læringsteori, fag og pædagogik i det almene gymnasium samt IT i undervisningssammenhæng. Endvidere blev der gennemført studieture til Holstebro Gymnasium og HF samt IT-Gymnasiet og Mobil@Gymnasiet i Stockholm.

I den tredie fase blev gennemført en omfattende empiriindsamling. Der blev således afholdt møder og interviews med 25 fagkonsulenter, otte pædagogiske nøglepersoner, 38 gymnasielærere med særlig erfaring med IT i undervisningen samt ni centralt placerede interessenter. Derudover blev der talt med ni rektorer og eksperter med kendskab til gymnasieskolernes bygningsforhold. Repræsentanter fra 19 skoler blev bedt om uddybende information vedrørende deres arbejde med at udforme IT-strategier. Endelig blev der taget kontakt til 14 webredaktører for de faglige foreningers hjemmesider og Fagenes Infoguide samt ti personer med særligt kendskab til fleksible undervisningsforløb.

Det empiriske arbejde blev behandlet og præsenteret i den første faglige rapport med titlen Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium. Den havde til formål at skabe overblik over afsluttede og igangværende forsøgs- og udviklingsaktiviteter med fokus på IT-anvendelse i det almene gymnasium. Dermed gav den et solidt grundlag for at udvikle vision, model og strategi for Det Virtuelle Gymnasium.

I den fjerde fase påbegyndtes modeludviklingen, som blev udmøntet i de sidste to faglige rapporter. Den anden faglige rapport har titlen Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium. Den indeholder drøftelser om ændrede kompetencekrav i viden- og netværkssamfundet, og på den baggrund opstilles forslag til Det Virtuelle Gymnasiums profil, undervisning, skemastruktur, evalueringspraksis og lærerfunktioner.

På samme tid blev der afholdt en rundbordssamtale, hvor Tilsynsgruppen drøftede perspektiver for Det Virtuelle Gymnasium med Ph.d-studerende Helle Mathiasen, Danmarks Pædagogiske Universitet, uddannelseschef Leo Højsholt-Poulsen, UNI-C, og lektor Anne Frausing, Gentofte HF. Endvidere deltog driftschef Vagn Lauersen, Undervisningsministeriet, og Anne Frausing i fire interne visionsseminarer i Strategisk Netværk.

Som optakt til den tredie faglige rapport blev der gennemført interviews med rektorerne fra Dronninglund Gymnasium og HF, Bornholms Amtsgymnasium, Holstebro Gymnasium og HF samt Aalborg Studenterkursus. Formålet var at belyse erfaringer fra forskellige omstillingsprocesser, der er gennemført med henblik på at fremme en helhedsorienteret skoleudvikling.

Den tredie faglige rapport med titlen Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium behandler de organisatoriske og infrastrukturelle konsekvenser og muligheder for at realisere modellerne for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium. De overordnede temaer er ledelse og kultur, lærerteams og kompetenceudvikling, IT og bygningsforhold samt udviklingspres på gymnasieskolens organisation.

De tre faglige rapporter udgør som tidligere nævnt et vigtigt grundlag for udarbejdelsen af hovedrapporten, hvor Det Virtuelle Gymnasium præsenteres i sin helhed i form af vision, rationale, model og omstillingsstrategi. Hovedrapporten indeholder ikke alle mellemregninger og diskussioner. De kan læses i de tre faglige rapporter. Udover det første kapitel, som introducerer Det Virtuelle Gymnasium, er rapporten disponeret på følgende måde:

Kapitel 2: Visionen om Det Virtuelle Gymnasium præsenterer visionen, læringsmiljøet, de overordnede kompetencemål samt profilen for Det Virtuelle Gymnasium.

Kapitel 3: Nye udfordringer - nye muligheder behandler de rationaler, der ligger til grund for visionen og modellen for Det Virtuelle Gymnasium. Der sættes fokus på kompetencekravene i viden- og netværkssamfundet, nye generationer, ændrede arbejdsværdier og informationsteknologiens udbredelse. Der gives endvidere et overblik over IT’s potentialer til at skabe faglig og pædagogisk fornyelse.

Kapitel 4: Det Virtuelle Gymnasium i praksis beskriver de seks elementer, der udgør modellen for Det Virtuelle Gymnasium. Det vedrører undervisning, skemastruktur, evaluering, ledelse og kultur, lærerstab samt infrastruktur.

Kapitel 5: Trestrenget omstillingsstrategi indeholder konkrete forslag til, hvordan den enkelte gymnasieskole kan gennemføre en omstillingsproces med sigte på Det Virtuelle Gymnasium, og hvordan amter og Undervisningsministeriet kan forbedre rammerne for skolernes omstilling.

Bilag 1: Statusskema med aktivitetsoversigt er et konkret værktøj, som skolen kan anvende til at gøre status i omstillingsprocessen. Bilaget indeholder således en beskrivelse af de aktiviteter, der skal gennemføres for at realisere modellen for Det Virtuelle Gymnasium.

1) Seymour Papert, Obsolete Skill Set: The 3 Rs, maj/juni 1993, oversat i Jens Johansen og Søren Langager, Andre mål, nye evalueringsveje, 2000.

2) Undervisningsministeriet, Uddannelsesredegørelse 2000, 2000.

3) Digitale læringsmidler kan være tilvejebragt af eleverne selv eller være distribueret af lærerne i form af undervisningsmateriale og -midler.

Denne side indgår i publikationen "Organisation og IT i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2002