6. Lærerroller og -samarbejde

Det Virtuelle Gymnasium vil være kendetegnet af et fleksibelt, IT-faciliteret læringsmiljø, som gør det muligt for eleverne at bringe deres faglige kompetencer i spil i selvstændige arbejdsforløb. Læringsmiljøet skal tillige fremme og synliggøre elevernes refleksion over faglige, sociale og personlige læreprocesser. Det stiller særlige krav til undervisningsforløb, skemaer, evalueringsdesign og IT, og det giver ikke mindst store udfordringer til lærerne.

Lærerne skal varetage en række opgaver, hvoraf nogle vil adskille sig fra lærerarbejdet i dag. De fleste opgaver kan imidlertid genkendes fra den nuværende undervisningspraksis. Den afgørende forskel vil være måden, som opgaverne løses på i Det Virtuelle Gymnasium. For det første vil det være påkrævet, at lærerne løser mange af opgaverne ved hjælp af IT. For det andet er der både faglige, pædagogiske og ressourcemæsige begrundelser for at lave en arbejdsdeling mellem lærerne og dermed påbegynde en specialisering af forskellige lærerfunktioner. For det tredie forudsætter løsningen af flere opgaver, at lærersamarbejdet systematiseres via en klassekoordinator, en lærergruppe og løst koblede lærerteams.

6.1. Lærernes opgaver i Det Virtuelle Gymnasium

Det er en balancegang at beskrive lærernes opgaver: På den ene side skal der opstilles modeller, som er retningsgivende for Det Virtuelle Gymnasium. På den anden side skal rammerne være så fleksible, at skolen og de enkelte lærere får handlerum. Opgaverne bliver derfor ikke beskrevet i detaljer, og en række elementer er forslag, som den enkelte lærer kan tage stilling til.

Opgavebeskrivelsen omfatter syv centrale områder:

• Koordinere undervisning i forhold til kompetenceplan
  
  
• Udarbejde skemaplaner
  
  
• Planlægge undervisningsforløb
  
  
• Gennemføre undervisning og vejledning
  
  
• Yde personlig vejledning til eleverne
  
  
• Evaluere elevernes arbejde
  
  
• Bidrage til udviklingen af et reflekterende læringsmiljø på skolen

Koordinere undervisning i forhold til kompetenceplan: Lærerne skal samarbejde om at tilrettelægge en undervisning, som giver eleverne mulighed for at opøve og udfolde kompetencer. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en kompetenceplan, som indeholder overvejelser om blandt andet læringsrum samt arbejds- og studieteknikker. Lærerne skal løse følgende opgaver:

• Koordinere undervisning, så eleverne opøver de forskellige kompetencer under hensyntagen til progression. Lærerne skal eksempelvis aftale, hvordan og hvornår eleverne introduceres til emne- og problembaseret projektarbejde.
  
  
• Aftale, hvordan studieværkstedstimerne skal anvendes til at fremme elevernes kompetencer. Lærerne skal desuden aftale, hvornår der afholdes mentorsamtaler.
  
  
• Koordinere elevernes skriftlige arbejdsbyrde og større projekter.

Udarbejde skemaplaner: Inden skolestart udsender den centrale skemalægger et overordnet skema for hele året. Klassens lærere skal imidlertid selv planlægge forløb i særskemaer, lektionsbytning, studieværkstedstimer, tværfaglige forløb, ekskursioner, efteruddannelse m.v. Blandt opgaverne vil være:

• Koordinere anvendelse af studieværkstedstimer.
  
  
• Koordinere klassens lektioner i særskemaperioder.
  
  
• Holde regnskab med fagets timetal for at sikre overholdelse af årsnorm.
  
  
• Opdatere ugeskema, så elever og lærere har fuldt overblik over kommende lektioner og aktiviteter samt eventuelle ændringer.

Planlægge undervisningsforløb: I Det Virtuelle Gymnasium vil lærerne skulle bruge betragtelig mere tid på at planlægge undervisningen. Det stiller store krav til deres faglige, pædagogiske og IT-mæssige kvalifikationer. De skal blandt andet være bevidste om, hvordan det faglige stof kan digitaliseres i de tre læringsrum, og de skal være i stand til at synliggøre rammerne om undervisningen elektronisk. Selv om UNI-C, Systime og andre forlagsvirksomheder udgiver digitale læringsmidler, vil der være specifikke fagområder, som ikke er dækket ind. Lærerne skal derfor også kunne producere digitale læringsmidler, som kan indgå i undervisningsforløb, og hver faglærer skal sikre, at klassen har adgang til et virtuelt fagligt læringsmiljø.

Følgende opgaver er således essentielle for lærerne:

• Holde sig ajour med den teknologiske udvikling med hensyn til hardware og software.
  
  
• Orientere sig løbende om faglige links på Internettet.
  
  
• Opdatere rammer for undervisningen i det virtuelle organisatoriske rum. Det drejer sig for eksempel om faglige mål, opgaver, deadlines, evalueringskriterier m.m. Eleverne skal også kunne få et overblik over fagets indre sammenhæng, centrale pointer og konklusioner.
  
  
• Vedligeholde et virtuelt undervisningsrum med læringsobjekter, som formidler det faglige stof ved hjælp af interaktivitet, (hyper)tekst, billeder, grafik, video eller lyd. Det virtuelle undervisningsrum kan endvidere indeholde notater fra afholdte undervisningstimer på skolen, virtuelle forelæsninger af eksterne personer, eksempler på fagets anvendelse i samfundet og aktuelle nyheder, som perspektiverer det faglige stof.
  
  
• Vedligeholde et virtuelt træningsrum med forskellige træningsmuligheder for eleverne i form af simulation, øvelser, spørgsmål, tests, prøver, vejledninger, tips, studieteknikker, løsninger m.v.
  
  
• Vedligeholde et virtuelt studierum, hvor eleverne blandt andet kan få adgang til digitale samarbejds- og projektstyringsværktøjer, en beskrivelse af de forskellige faser i projektarbejde, tjeklister, formidlingsteknikker, navne på igangværende grupper, gruppernes produktion m.m.
  
  
• Udvikle undervisningsforløb, som kombinerer elementer fra de forskellige læringsrum, og som i mange tilfælde udarbejdes i samarbejde med lærere fra andre fag.
  
  
• Anvende eksisterende digitale læringsmidler i undervisningsforløb.
  
  
• Etablere og vedligeholde konferencer, hvor elever og lærere kan udveksle information, spørgsmål og svar om det faglige stof.

Gennemføre undervisning og vejledning: Selv om eleverne i højere grad selv skal udforske læringsfeltet, bliver læreren på ingen måde overflødig som faglig og pædagogisk holdepunkt. Læreren har overblik over fagets kerneområder og erfaring med, hvor det er svært eller let. Samtidig besidder læreren den måske vigtigste ressource i dag: Interesse og begejstring for sit fag. En af de største udfordringer for læreren er at inspirere eleverne til fordybelse, fremme deres nysgerrighed og glæde ved at lære faget, relatere stoffet til elevernes egen livsverden og give det et bredere perspektiv. Læreren skal personligt legitimere fagets relevans for eleverne, og de ønsker skræddersyet undervisning frem for stangtøj. Opgaverne svarer stort set til det arbejde, som lærerne udfører i gymnasiet i dag:

• Tilpasse faglige input i forhold til forskellige mål og i forskellige fora. Det kan for eksempel dreje sig om at afholde studiekreds for en mindre elevgruppe, diskussionsfora, studieværkstedstimer, forelæsning for mange elever eller lektioner via videokonference.

• Etablere kontakt til eksterne samarbejdspartnere som for eksempel andre gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foredragsholdere m.v. Samarbejdspartnerne skal bidrage med autentiske problemstillinger og emner i undervisningen og elevernes arbejdsopgaver.
  
  
• Gennemføre undervisningsforløb og vejlede på tværs af fag. I Det Virtuelle Gymnasium skal eleverne arbejde meget med tværfaglige forløb, og derfor skal lærerne kunne udvikle og tilrettelægge undervisningsforløb i fællesskab. Det kræver først og fremmest kreativitet, fagligt overblik og samarbejdsevne.
  
  
• Vejlede eleverne i deres projektarbejde. Lærerens udfordring består i at være opsøgende og samtidig bevare distancen til eleverne. Vejledningen strækker sig fra elevernes udvælgelse af emne eller problemfelt til deres forberedelse af formidling.
  
  
• Vejlede og træne via elektronisk kommunikation. En større del af lærerens vejledning vil foregå elektronisk i Det Virtuelle Gymnasium, hvor eleverne får større frihedsgrad til at beslutte, om de arbejder på skolen eller derhjemme.
  
  
• Differentiere i bredde og dybde. Opgaver og tempo skal i større omfang tilpasses eleverne, hvilket vil være nemmere at styre ved hjælp af de virtuelle læringsrum. Læreren kan eksempelvis give eleverne mindre tests eller spørgsmål i træningsrummet for at vurdere deres niveau og målrette undervisningen. Læreren kan også øge sin indsigt i den enkelte elevs læringsstil, faglige niveau og læringsbehov via den åbne del i elevens portfolio.
  
  
• Skrive en kort udtalelse eller på anden vis give input om hver enkelt elevs generelle faglige og personlige udvikling to til tre gange om året. Udtalelsen skal indgå i elevens mentorsamtale.

Yde personlig vejledning til eleverne: Læreren skal støtte eleven i at opstille og forfølge personlige mål for uddannelsen. Funktionen indebærer, at læreren stiller spørgsmål, lytter, motiverer, evaluerer, følger op og udfordrer. Eleven skal bruge den personlige vejledning til at reflektere over sin læreproces, og det forudsætter, at relationen mellem elev og læreren er præget af gensidig respekt og herredømmefri dialog. I denne sammenhæng skal læreren ikke give karakter til eleven. Den personlige vejledning består af følgende opgaver:

• Gennemføre mindst tre samtaler med den enkelte elev hvert år: I begyndelsen, midtvejs og ved afslutning af skoleåret.
  
  
• Besvare spørgsmål, der er omfattet af den personlige vejledning, i en elektronisk træffetid.
  
  
• Vejlede eleven i forbindelse med udarbejdelse og revidering af studieplan.
  
  
• Vejlede eleven med hensyn til arbejdsvaner.
  
  
• Koordinere med studievejledere og eventuelt psykologer i de tilfælde, hvor en elev har brug for særlig hjælp.
  
  
• Evaluere elevens læreprocesser ved hjælp af portfolio og logbøger.

Evaluere øvelser, opgaver, projekter og prøver: Evalueringen omfatter elevens niveau med hensyn til viden og færdigheder samt evne til problemløsning. Viden- og færdighedsniveauet kan i større omfang blive afprøvet ved hjælp af elektroniske prøver, tests og øvelser, mens eleverne viser deres evne for problemløsning ved mundtlige fremlæggelser og samtaler om deres projektarbejde. Følgende opgaver vil indgå i funktionen:

• Udvikle prøver, øvelser, tests og spørgsmål, der kan digitaliseres og besvares digitalt.
  
  
• Anvende elektroniske rettenøgler.
  
  
• Gøre brug af processkrivning til at forbedre elevernes læring.
  
  
• Anvise muligheder i for eksempel det virtuelle træningsrum, så eleverne kan forbedre det faglige niveau.
  
  
• Afholde evalueringssamtaler med udgangspunkt i elevernes projektarbejde.
  
  
• Arkivere det evaluerede produkt med kommentarer og karakterer i elevernes portfolios.

Bidrage til udviklingen af et reflekterende læringsmiljø på skolen: En væsentlig udfordring for lærerne bliver så at sige at åbne døren til klasselokalet og udvikle en praksis, hvor de systematisk reflekterer over læringsmiljøet. Det vil omfatte følgende opgaver for den enkelte lærer:

• Gennemføre evaluering af undervisningsforløb og undervisning sammen med elever og andre lærere.
  
  
• Etablere og vedligeholde lærerportfolio.
  
  
• Deltage i efteruddannelsesaktiviteter.
  
  
• Deltage i kollegial supervision.
  
  
• Afholde en årlig medarbejderudviklingssamtale med rektor.
  
  
• Udveksle erfaringer i elektroniske konferencer, pædagogisk råd og på andre skoler.

6.2. Specialisering af lærerfunktioner

I dag varetager den enkelte lærer typisk det samlede spænd af funktioner i forhold til den enkelte klasse og det enkelte fag. Som nævnt tidligere, er der både faglige, pædagogiske og ressourcemæsige begrundelser for at øge arbejdsdelingen mellem lærerne og dermed specialisere lærerrollerne. De beskrevne funktioner kan grupperes i fem lærertyper: Underviser, netlærer, mentor, udvikler og klassekoordinator.

Underviser: Underviseren har det overordnede ansvar for elevernes faglige udvikling, og de vigtigste funktioner vil være at planlægge undervisningsforløb samt gennemføre undervisning og faglig vejledning. Underviseren har sin dagligdag på skolen, og rollen minder om den traditionelle lærerrolle. Til forskel fra i dag skal underviseren tillige tilrettelægge og gennemføre flere aktiviteter i studieværkstedet.

Netlærer: Netlærerens opgave er at evaluere elevernes rapporter i forbindelse med længerevarende projektperioder. De rettede rapporter skal automatisk indgå i elevens åbne portfoliodel, hvor underviser og mentor har adgang. Netlæreren kan eventuelt også virke som faglig vejleder via nettet og arbejde uafhængigt af skolens geografiske lokalitet.

Mentor: Mentoren fungerer som elevernes personlige vejviser vedrørende studieteknik og studieplanlægning. Det er vigtigt at fastslå, at mentoren skal fungere mere som en studievejleder end en socialrådgiver. Mentoren vejleder 15-20 elever gennem tre årlige samtaler og elektronisk vejledertid. Mentoren arbejder på skolen og kan også fungere som underviser eller udvikler.

Udvikler: Udviklingen af særligt IT-tunge undervisningsforløb og digitale læringsmidler er ressourcekrævende, og udvikleren må være professionel for at sikre et højt niveau. Kun derved kan der åbnes op for, at andre lærere kan og vil anvende materialet. Det vil være hensigtsmæssigt at give en række lærere en fuldtids- eller deltidsstilling, hvor de kan udvikle særlige faglige forløb og læringsmidler samt fungere som faglig og pædagogisk IT-konsulent for kolleger. Det skal imidlertid understreges, at alle lærere fortsat skal udarbejde faglige forløb med integreret IT-anvendelse og virtuelle undervisningselementer.

Klassekoordinator: Den primære funktion for klassekoordinatoren er at opdatere skemaer. Klassekoordinatoren har hovedansvaret for opdateringen, men de øvrige lærere skal bistå med oplysninger om lektionsbytninger, forløb, aktiviteter, ekskursioner m.v. Klassekoordinatoren skal endvidere koordinere aktiviteter for lærergruppen, herunder samarbejde med ledelsen og de øvrige klassekoordinatorer samt varetage forældrekontakt. Klassekoordinatoren arbejder på skolen som underviser.

Ledelsen og lærerne kan gennem specialisering udnytte de eksisterende ressourcer optimalt. Lærerne har forskellige styrker og interesser, hvilket arbejdsdelingen kan tage hensyn til. Det er derfor vigtigt, at lærerne ikke presses til at varetage bestemte funktioner. Skolens ledelse skal sammen med lærerne aftale, hvor mange funktioner en lærer kan varetage på én gang.

6.3. Lærersamarbejde

Lærersamarbejdet udfolder sig inden for to grupperinger: Lærergruppen og lærerteams. Klassekoordinatorens opgaver er beskrevet under lærerroller, og i det følgende skitseres opgaverne i lærergruppen og de løst koblede lærerteams.

Lærergruppen. Lærergruppen konstitueres før skoleårets start og består af alle de lærere, som skal undervise den pågældende klasse. Lærerne vil derfor indgå i flere lærergrupper samtidig. Det betyder, at det kan være vanskeligt at samle hele gruppen. Der kan derfor med fordel benyttes virtuelle konferencer under arbejdet. Lærergruppen skal varetage følgende opgaver:

• Planlægge arbejde i forhold til kompetenceplan og studieværkstedstimer.
  
  
• Aftale overordnede rammer for forløb i særskemaer. Det handler eksempelvis om, hvilke emner klassen skal arbejde med.
  
  
• Sammensætte lærerteams for årets særskemaperioder.
  
  
• Koordinere supervision og efteruddannelse.
  
  
• Planlægge perioder med mentorsamtaler.
  
  
• Koordinere elevernes skriftlige arbejde.
  
  
• Bistå klassekoordinatoren med at opdatere ugeskemaer.
  
  
• Aftale eksamensformer.
  
  
• Føre logbog over klassens udvikling og drøfte klassen i virtuelle konferencer.

Lærerteams. Lærerteamet har følgende opgaver:

• Planlægge særskemaer i detaljer. Det handler for eksempel om, hvordan undervisningen skal lede frem til projektugerne.
  
  
• Aftale tilrettelæggelsen af projektugerne.
  
  
• Aftale vægtning af fagene i tværfaglige projekter. Lærerteamet skal for eksempel afklare, om fagene er ligestillede, eller om et af fagene er hovedansvarlig.
  
  
• Planlægge ekskursioner.
  
  
• Aftale fremlæggelse og evaluering.

Lærerroller og lærersamarbejdet behandles yderligere i den faglige rapport om organisatoriske aspekter ved Det Virtuelle Gymnasium.

Denne side indgår i publikationen "Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2002