4. Skemamodeller for Det Virtuelle Gymnasium

Skemaet i Det Virtuelle Gymnasium skal struktureres, så der skabes optimale vilkår for at realisere kompetencemål gennem et ændret læringsmiljø. En model for undervisningens afvikling skal opfylde en række betingelser:

• Den skal afsætte tid til elevernes faglige fordybelse og selvstændige arbejdsformer.
  
  
• Den skal afsætte tid til individuel vejledning af eleverne og til opøvelse af deres IT-kvalifikationer samt andre relevante arbejds- og studieteknikker.
  
  
• Den skal skabe fleksibel mulighed for at prioritere fordybelse inden for udvalgte fag i forskellige perioder.
  
  
• Den skal skabe mulighed for samspil mellem fagene.

4.1. Nye byggeklodser i skemaet

I det følgende præsenteres en model for, hvordan disse mål kan omsættes i en overordnet skemaplan for undervisningen i de tre gymnasieklasser.

Det sker ved at introducere tre nye elementer, som indgår i skemalægningen: Virtuelle undervisningstimer, studieværkstedstimer og tværfaglige temaer.

Virtuelle undervisningstimer er forbeholdt undervisning, hvor kommunikationen mellem elev og lærer fortrinsvis foregår via Internettet, hvor eleverne selvstændigt arbejder med IT-værktøjer i læringsøjemed, eller hvor de arbejder projektorienteret. Undervisningen foregår principielt uafhængigt af fysisk tilstedeværelse på skolen. Eleverne kan dog vælge at arbejde på skolen, for eksempel i forbindelse med gruppearbejde. Virtuelle undervisningstimer skemalægges ikke i traditionel forstand, men de indgår i fagenes samlede timetal. Det faglige indhold og elevernes arbejdsformer i de virtuelle undervisningstimer fastlægges af den enkelte faglærer eller af en gruppe af lærere i fællesskab. I praksis vil de virtuelle undervisningstimer smelte sammen med elevernes forberedelse, men lærerne har en forpligtelse til at indtænke elevernes arbejde i de virtuelle timer i et samlet fagligt forløb.

Modellen opererer som udgangspunkt med, at minimum 10, 15 og 20 pct. af den faglige undervisning skal foregå virtuelt i henholdsvis 1., 2. og 3.g. Se figur 4.1 på næste side. Den gradvise stigning i antallet af virtuelle timer afspejler en forventelig progression i elevernes ansvarlighed og selvstændighed samt i deres beherskelse af grundlæggende arbejds- og studieteknikker. Modellen skal betragtes som et foreløbigt mål for en skole, der ønsker at udvikle sig til et virtuelt gymnasium. Der er således tale om et forsigtigt om end på mange måder banebrydende skridt i introduktionen af virtuelle undervisningsformer i det almene gymnasium. Det forholdsvis begrænsede krav til antallet af ugentlige virtuelle undervisningstimer i 1.g sandsynliggør, at både elever og lærere får mulighed for gradvist at tilvænne sig vilkårene i det nye læringsmiljø. Dermed er der også en høj grad af sandsynlighed for, at det faglige niveau kan opretholdes i omstillingsprocessen.

På længere sigt bør skolen stræbe efter en mere omfattende udvikling af læringsmiljøet, så eksempelvis 20, 30 og 40 pct. af undervisningen foregår virtuelt i henholdsvis 1., 2. og 3.g. Se figur 4.2 på side 65. Det vil være udtryk for en mere ambitiøs prioritering af elevernes kompetenceudvikling.

Det større antal timer udlagt til virtuel undervisning gør det muligt at skabe en klarere skemastruktur for klasserne, eventuelt med faste hele dage uden mødepligt på skolen.

En høj andel af virtuelle undervisningstimer indeholder tillige et væsentligt rationaliseringspotentiale i forhold til det behov for skoleudbygning, som tegner sig med de kommende store ungdomsårgange. Modellen må dog alligevel betragtes som en fremtidsvision af flere grunde:

Figur 4.1:

Den forsigtige introduktion af virtuel undervisning, matematisk linie

Note: Forkortelserne dækker følgende fag: Dansk, historie med samfundskundskab, engelsk, andetsprog, matematik, fysik, kemi, biologi, musik, geografi, idræt, religion, oldtidskundskab, billedkunst og valgfag. VS er en forkortelse for studieværkstedstimer. Kilde: Strategisk Netværk.

Figur 4.2:

Den udvidede introduktion af virtuelle undervisningstimer, matematisk linie

Note: Forkortelserne dækker følgende fag: Dansk, historie med samfundskundskab, engelsk, andetsprog, matematik, fysik, kemi, biologi, musik, geografi, idræt, religion, oldtidskundskab, billedkunst og valgfag. VS er en forkortelse for studieværkstedstimer. Kilde: Strategisk Netværk.

For det første er det usikkert, om det er fagligt forsvarligt at gennemføre en så radikal omlægning af læringsmiljøet. Det fordrer således en betydelig IT-pædagogisk efteruddannelsesindsats over for lærerne at indføre virtuelle undervisningsformer, og der vil være et stort behov for IT-baserede undervisningsmaterialer, som endnu ikke er tilstede i alle fag. For det andet vil modellen være vanskelig at gennemføre på en enkelt skole, da den fordrer et betydeligt udviklingsarbejde især med at udvikle virtuelle undervisningsforløb. Derfor kan det være nødvendigt at skabe synergi mellem aktiviteterne på flere skoler eventuelt alle skoler i et amt. Det kan begrunde, at man indleder omstillingen med den første model for at indhøste erfaringer, som siden kan anvendes som udgangspunkt for en mere omfattende indførsel af virtuelle undervisningsformer.

Studieværkstedstimer er forbeholdt individuel vejledning og evaluering samt arbejde med elevernes arbejds- og studieteknikker, herunder deres IT-kvalifikationer. Timerne til studieværksted tages ikke fra fagenes timetal, men lægges oven i det samlede timetal for hver årgang. Studieværkstedet repræsenterer således en forlængelse af elevernes arbejdstid. Klassens lærere planlægger og varetager studieværkstedstimerne, så aktiviteterne naturligt indgår i samt skaber sammenhæng mellem fagene. Studieværkstedstimerne kan også tilrettelægges i en række sammenhængende forløb eller enkeltvis til supplement af faglige eller tværfaglige forløb. Lærerne beslutter, om eleverne skal være tilstede på skolen i studieværkstedstimerne, eller om der kan arbejdes virtuelt.

I modellen afsættes 75 undervisningstimer til hver klasse på hver årgang til studieværksted.

De tværfaglige temaer skal sikre, at der sker en koordinering på tværs af fag og lærere. Der er ikke tale om emneorienterede temaer i traditionel forstand som udgangspunkt for et fagligt samspil mellem fagene. De tværfaglige temaer skal opfattes som en ramme, der er retningsgivende for lærere og lærerteams i deres planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte klasse og årgang. Temaerne dækker hver især en bestemt periode af det tre-årige forløb, og der afvikles et projektforløb under hvert tema.

I modellen opereres med følgende temaer:

• Studie- og arbejdsmetoder (introduktionsforløb)
  
  
• Kommunikation og samarbejde
  
  
• Internationalisering
  
  
• Naturvidenskabelig sammenhæng og perspektivering
  
  
• Samfunds- og kulturforståelse
  
  
• Fordybelse og selvstændighed

Temaerne er valgt ud fra to hensyn: For det første skal en række temaer have forbindelse med kompetencemålene for Det Virtuelle Gymnasium, så undervisningen i de enkelte fag fastholder fokus på elevernes kompetenceudvikling. Det forventes således, at alle relevante fag bidrager til det overordnede tema i en given periode. For det andet skal temaerne sikre, at eleverne i løbet af uddannelsen får lejlighed til at fordybe sig i både samfundsorienterede, kulturelle og naturvidenskabelige emner og problemstillinger som led i deres almendannelse.

4.2. Årets gang i Det Virtuelle Gymnasium

Beskrivelsen af de nye elementer i skemalægningen giver ikke i sig selv et billede af, hvordan forløbet på de tre årgange kan sammensættes, så der skabes optimale forudsætninger for fordybelse og samspil mellem fagene.

Disse målsætninger kan indfries ved at indlægge perioder med særskema i årsforløbene. Perioder med særskema adskiller sig fra perioder med normalskema ved kun at omfatte et udsnit af fagrækken. Dermed bliver vilkårene for at arbejde koncentreret med faglige emner forbedret, fordi der afsættes et højere ugentligt timetal for udvalgte fag i de forskellige perioder. Det begrænsede antal fag gør det også nemmere at gennemføre tværfaglige forløb uden at skulle koordinere elevernes tid med alle øvrige fag.

I Det Virtuelle Gymnasium bør perioderne med særskema udnyttes til at gennemføre tværfaglige projektforløb under det overordnede tema, hvor eleverne for alvor kan udfolde og opøve deres arbejds- og studieteknikker tillige med deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Perioderne kan tillige anvendes til at gennemføre ekskursioner, udlandsophold og undervisning på tværs af klasserne i tilknytning til projektarbejdet.

Perioderne med normalskema er også underlagt det overordnede tema, og undervisningen skal lægge op til projektperioderne ved at vægte faglige aspekter og træne arbejds- og studieteknikker, som eleverne skal anvende i projektforløbene. I disse perioder er lærerne forsat forpligtet til at informere eleverne om undervisningsplaner, lektier og opgaver via netmiljøet, og de skal indtænke virtuel undervisning og generel IT-anvendelse i de faglige forløb. Den enkelte klasses lærere kan ligeledes tilrettelægge forløb, der inddrager to eller flere fag.

I tabel 4.1 præsenteres en model for årsforløb i henholdsvis 1., 2. og 3.g.

Tabel 4.1.

Forløb for de tre årgange

Modellen opererer med i alt syv perioder med særskema i løbet af de tre gymnasieår. Det er vigtigt, at planlægningen af projektarbejdet i disse perioder tager højde for elevernes forudsætninger for at arbejde projektorienteret på det givne tidspunkt i uddannelsen, så der sker en progression i arbejdsformen.

Progressionen kan beskrives ved en række dimensioner:¹⁷

• Fra fastlagt til selvvalgt opgavebeskrivelse
  
  
• Fra emneorienteret til problemorienteret opgavebeskrivelse
  
  
• Fra formel til funktionel tværfaglighed
  
  
• Fra tilstedeværelseskrav til selvvalgt arbejdssted og -tid
  
  
• Fra klassebaseret gruppedannelse til fri gruppedannelse på tværs af klasser, skoler eller lande.

Derudover er der mulighed for at variere mellem individuelt eller gruppebaseret projektarbejde, men her er det vanskeligt at tale om en entydig progression. Som udgangspunkt bør projektarbejde i Det Virtuelle Gymnasium være gruppebaseret for at opøve elevernes sociale kompetence.

Det vil ikke tjene noget formål at beskrive en fast model for, hvordan projektperioder skal tilrettelægges i Det Virtuelle Gymnasium. Den form- og indholdsmæssige planlægning må være genstand for en løbende udviklingsproces, der inddrager den enkelte skoles aktuelle lærerstab og elevgruppe. I det følgende skitseres imidlertid en ramme for, hvordan modellens syv projektperioder kan udformes under de foreslåede temaer og med en progression i arbejdsformen:

I 1.g indgår der tre projektforløb. Klassen danner ramme om gruppedannelsen. Alle elever har de samme fag, dog eventuelt med undtagelse af det valgfrie sprogfag.

Studie- og arbejdsmetoder: Gymnasieuddannelsen indledes med et introduktionsforløb, som er båret af de liniekonstituerende fag samt dansk. I forløbet skal eleverne introduceres til de faglige metoder og arbejdsformer, der kendetegner henholdsvis sprogfagene og de matematisknaturvidenskabelige fag. Forløbet skal dermed give eleverne et klart indtryk af den faglige profil på den valgte linie. I introduktionen skal eleverne endvidere undervises intensivt i en række studie- og arbejdsteknikker. De skal således introduceres til skolens standard for samarbejde og undervises i forberedelsesteknikker, læringsteori og kreative arbejdsprocesser. Elevernes IT-kvalifikationer og evne til at arbejde målrettet med elektroniske medier skal udvikles, og de skal introduceres til skolens netmiljø. Arbejdet med den individuelle studieplan skal ligeledes indledes her. Som led i undervisningen gennemfører eleverne et mindre tværfagligt projektarbejde, hvor eleverne skal anvende de introducerede metoder og teknikker.

Kommunikation og samarbejde: I perioden med normalskema efter introduktionsforløbet arbejdes der videre med metoderne som en integreret del af den faglige undervisning. Formålet med den efterfølgende projektperiode er at fortsætte progressionen i elevernes færdigheder i projektarbejde. Det sker ved at gennemføre et gruppebaseret projektarbejde, der skal illustrere de teoretiske og praktiske aspekter af kommunikation og samarbejde i tværfaglig sammenhæng. Sprogfagene samt dansk og historie forventes at indgå i det tværfaglige projekt. Der er udvalgt et tværfagligt emne, og eleverne udformer selv problemformuleringer inden for rammer fastsat af lærerne. Eleverne skal som udgangspunkt gennemføre projektarbejdet på skolen. Produktet af elevernes arbejde indgår i eksamenspensum for de fag, som har deltaget i projektet.

Eksamensprojekt: Som afslutning på 1.g gennemfører eleverne et tværfagligt projektarbejde. Formålet med projektet er at lade eleverne udfolde deres færdigheder i projektarbejde og samarbejde i forhold til en selvvalgt problemstilling for de fag, der indgår i projektet. På matematisk linie forventes de matematisk-naturvidenskabelige fag at indgå, og på sproglig linie gælder det for engelsk, naturfag og biologi. Eleverne har udvidet frihed til selv at bestemme arbejdssted og -tid. Projektet med tilhørende rapport er udgangspunkt for en tværfaglig gruppeeksamen. Til eksamen fremlægger gruppen rapporten - ved brug af IT, hvis medlemmerne ønsker det - og den efterfølgende eksamination tager afsæt i rapporten, fremlæggelsen og det anvendte empiriske og teoretiske stof. De deltagende lærere og en ekstern censor er tilstede ved eksamen. Eleverne får individuelle karakterer.

Hvor udgangspunktet for det tværfaglige samarbejde og gruppedannelse i 1.g var klassen, udvides feltet i 2.g til at omfatte hele årgangen, det vil sige alle årgangens klasser på tværs af de to linier. Målet er, at elevernes færdigheder i samarbejde og den generelle samarbejdskultur nu er så veludviklede, at nye grupper let kan etableres på tværs af klasser. Elevernes forskellige fagrækker kan dog i praksis begrænse mulighederne for frit at danne grupper.

Internationalisering: Som led i den første projektperiode i 2.g etablerer årgangens lærere et internationalt universitet. Her udbyder de en bred vifte af såvel monofaglige som tværfaglige kurser med internationalisering som hovedtema, som eleverne kan melde sig til. Kurserne kan have forskellig karakter spændende fra forelæsninger til faglige værksteder. Visse kurser er obligatoriske. Elevernes valg af øvrige kurser er begrundet i problemformuleringen for det projekt, som de skal arbejde med i projektperioden. Den enkelte elev skal opfylde normer med hensyn til antallet af kurser, deres varighed, den faglige bredde i den samlede kursuspakke m.v. Grupperne kan sammensættes på tværs af årgangen, og sprogfagene samt geografi og historie forventes at indgå i projektarbejdet. Den færdige projektrapport indgår i eksamenspensum for de inddragede fag. Studierejser, ekskursioner og andre aktiviteter uden for skolen kan med fordel indgå i projektperioden.

Naturvidenskabelig sammenhæng og perspektivering: Som afslutning på 2.g gennemfører eleverne et projektarbejde, der har fokus på naturvidenskabelig sammenhæng og perspektivering. Som udgangspunkt forventes de matematisknaturvidenskabelige fag, dansk samt valgfaget at indgå i det tværfaglige arbejde.

Der er krav om, at eleverne skal gennemføre og afrapportere et naturvidenskabeligt forsøg som en del af projektet. Projektdokumentationen indgår i eksamenspensum.

I 3.g får eleverne mulighed for at vælge samarbejdspartnere til projekterne uden for skolen. Det kan eksempelvis være elever fra danske eller udenlandske venskabsskoler eller elever, som de har mødt i faglige fora på Internettet.

Samfunds- og kulturforståelse: I den første projektperiode i 3.g etablerer lærerne et universitet med tvær- og monofaglige kurser efter samme model som i 2.g. I dette tilfælde er det overordnede tema imidlertid samfunds- og kulturforståelse. Hvis eleverne ønsker at afløse dele af kursusnormen via aktiviteter uden for skolen, kan det godkendes efter en konkret vurdering af aktiviteternes relevans og lødighed. Eleverne har nu opbygget solid erfaring med projektarbejdsformen, og kravene til tværfaglig metode i behandlingen af de valgte problemstillinger er øget. Årgangens obligatoriske fag forventes at deltage i projektarbejdet. Dokumentationen for projektet indgår i eksamenspensum.

Fordybelse og selvstændighed: Det afsluttende projektforløb har valgfagene på tværs af klasser som omdrejningspunkt. Eleverne er nu i høj grad selv ansvarlige for at opsøge og indhente det faglige stof til deres projekt. De kan frit vælge arbejdssted, hvis de kan præsentere en plan for den faglige fordybelse, der kan godkendes som relevant og lødig. Der kan for eksempel være tale om studie- eller praktikophold. I så fald er der skærpede krav til den løbende elektroniske kontakt med lærerne i projektperioden. Fordybelsesopgaven kan med fordel afløse den større skriftlige opgave.

4.3. Fagenes timefordeling og -normer

Modellen for forløbet på de tre årgange er baseret på en fleksibel udnyttelse af årsnormen. Det er således muligt at implementere modellen samtidig med, at fagenes timetal og niveauer fastholdes. Der vil dog være behov for at justere fagenes indhold, metode og didaktik og visse eksamensformer i overensstemmelse med IT-anvendelsen og projektarbejdet.

Tabellerne 4.3 til 4.5 på de følgende sider illustrerer en model for, hvordan fagenes gennemsnitlige ugentlige timetal kan fordeles i de forskellige perioder i løbet af de tre år, således at det samlede timetal for hvert fag er opnået ved årets slutning. Der er tabeller for både matematisk og sproglig linie for 1. og 2.g, medens tabellen for 3.g er fælles for begge linier.

Modellen tager udgangspunkt i en forsigtig introduktion af virtuelle undervisningstimer med 10, 15 og 20 pct. virtuel undervisning i henholdsvis 1., 2. og 3.g. De virtuelle undervisningstimer er ikke medregnet i det ugentlige timetal, da de ikke skemalægges. Fagenes årlige timetal i tabellerne repræsenterer derfor en tilsvarende reduktion af de timetal, der er fastsat i bekendtgørelsen. Modellen opererer med en lektionslængde på 45 minutter.

I modellen er fagenes vægt i projektperioderne afstemt efter deres mulighed for at bidrage til det overordnede tema. Det forventes dog fortsat, at alle fag bidrager med input til temaerne. I de tilfælde hvor et fag med timer i en projektperiode ikke indgår i det tværfaglige projektarbejde, skal fagets lektioner principielt afvikles som undervisningsaktivitet på skolen. I så fald vil der med fordel kunne flyttes rundt på fagets lektioner inden for projektperioden, så faget får et mere sammenhængende og koncentreret forløb.

Værkstedstimer og virtuelle undervisningstimer er fordelt over samtlige perioder. I modellen er antallet af værkstedstimer imidlertid højt i projektperioderne, så eleverne kan profitere af den støtte, som timerne bidrager med i det selvstændige arbejde. Det vil endvidere være naturligt at følge hver projektperiode op med evaluering og vejledning for den enkelte elev.

Det gælder for alle perioder, at der er tale om gennemsnitlige ugentlige lektionstal. Lektionerne forudsættes hovedsageligt skemalagt i dobbeltlektioner eller større enheder og med fleksible byttemuligheder. Der kan således opereres med fagblokke, parvis skyggelægning af faglærernes timer m.v. Modellen indebærer et markant større behov for koordinering af aktiviteter og fælles tiltag. Modellen øger ligeledes skemaplanlægningens kompleksitet, når der skal udarbejdes flere skemaer i årets løb. Det kan vise sig svært for eleverne at holde styr på de løbende forskydninger og ændringer af ugeplanen. I alle tre tilfælde vil IT-redskaber samt information og kommunikation via skolens netmiljø udgøre en mulig løsningsmodel.

Tabel 4.3.

Fagenes timefordeling og -normer i 1.g

1. g matematisk linie

1.g sproglig linie

Note: * Kommunikation og samarbejde.
Kilde: Strategisk Netværk.

Tabel 4.4.

Fagenes timefordeling og -normer i 2.g

2.g matematisk linie

2.g sproglig linje

Note: * Internationalisering.
Kilde: Strategisk Netværk.

Tabel 4.4.

Fagenes timefordeling og -normer i 3.g

3.g sproglig og matematisk linie

Noter: * Samfund og kultur, ** Fordybelse.
Kilde: Strategisk Netværk.

17) Listen er opstillet med inspiration fra Viborg Amtsgymnasiums kompetenceplan (www.vibamt.dk/gym/vag) og adjunkt Jens Bencke, adjunkt Hans Henrik Hansen og lektor Bjarne Wahlgren, Gymnasiedidaktik, 1981.

Denne side indgår i publikationen "Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 5 af 8
© Undervisningsministeriet 2002