2. Det Virtuelle Gymnasiums profil

Undervisningen i gymnasiet har traditionelt været orienteret mod at opbygge elevernes viden og færdigheder inden for en række fag. Fagenes indhold og sammensætning har udviklet sig gennem tiden, men undervisningen er fortsat organiseret med udgangspunkt i netop fagene. Ved studentereksamen er det elevernes faglige niveau i de enkelte fag, der vurderes. Den klare faglige profil er på mange måder gymnasiets adelsmærke, der understreges af en eksplicit målsætning om, at lærerne er universitetsuddannede i deres fag.

Det almene gymnasium er ikke en isoleret ø, der eksisterer uafhængigt af det øvrige samfund. Derfor bliver konsekvenserne af de samfundsmæssige ændringer diskuteret livligt blandt gymnasiets interessenter i et forsøg på at indkredse, hvilke mål undervisningen skal sigte mod at opfylde, hvilken betydning målene har for undervisningen, og hvordan resultatet af undervisningen kan måles og evalueres.

Gymnasiet har på mange måder et godt udgangspunkt for at indarbejde en udvidet kompetencemålsætning i undervisningen. Gymnasiet og den danske skolekultur har en force i at prioritere dialog, refleksion og almendannelse. Forholdet mellem elever og lærere fremhæves i en international undersøgelse som gunstigt for elevernes evne til at formulere meninger og demokratisk bevidsthed.¹⁰ Ligeledes trænes elevernes selvstændighed og formidlingsevne i vid udstrækning i forbindelse med det omfattende skriftlige arbejde.

Der er ydermere igangsat en udviklingsproces, som peger frem mod en fornyelse af læringsmiljøet på gymnasierne:

• Gymnasiebekendtgørelsen er blevet ændret i 1999 og har fået en ny formålsparagraf med øget fokus på opøvelsen af kompetencer.
  
  
• Udviklingsprogrammet har sat en ny dagsorden for fremtidens gymnasium, hvor blandt andet IT-anvendelse, tværfaglighed og projektarbejde er udgangspunkt for en omfattende forsøgs- og udviklingsaktivitet. Der er ligeledes igangsat forsøg, der har særlig fokus på udnyttelse af årsnormen samt udvikling af nye eksamensformer.
  
  
• Der er igangsat en diskussion af begrebet kernefaglighed, som kan give en klarere beskrivelse af undervisningsmål for de enkelte fag.

Der eksisterer således allerede en omfattende erfaringsbase fra en lang række skoler med værdifulde pejlemærker for en faglig og pædagogisk udvikling af det almene gymnasium. Det er imidlertid fortsat et åbent spørgsmål, hvordan IT på en systematisk måde kan anvendes til at skabe et kompetenceorienteret læringsmiljø på en hel skole.

2.1. Faglig og pædagogisk profil

Det Virtuelle Gymnasium skal være kendt for at tilbyde eleverne en studentereksamen på det nuværende faglige niveau. Skolens virtuelle læringsmiljø skal ikke sigte på at skabe en ekstrem grad af fleksibilitet og frihed for den enkelte elev. IT-anvendelsen skal understøtte en faglig og pædagogisk udvikling af undervisningen, der sigter på at opøve elevernes kompetence til at kunne begå sig som studerende, på arbejdsmarkedet og som borger i fremtidens samfund.

Med det udgangspunkt kan der opstilles en faglig og pædagogisk profil for Det Virtuelle Gymnasium. Profilen er dels udtryk for en umiddelbar realisabel udviklingsstrategi, der samtidig indebærer en ambitiøs udfordring for gymnasieskolerne, dels en række minimumskrav, som den enkelte gymnasieskole skal have opfyldt for at kunne betegnes som et virtuelt gymnasium. Den snævre forbindelse mellem faglige og pædagogiske mål og IT-anvendelse bevirker, at der nødvendigvis må indgå en række krav til skolens IT-faciliteter i profilen.

Det Virtuelle Gymnasiums profil kan beskrives med følgende punkter:

• Skolen har et veletableret netmiljø i form af et netværksbaseret informations- og kommunikationssystem for alle elevers og ansattes aktiviteter i forbindelse med undervisningen og skolens øvrige liv.
  
  
• Skolen bibeholder som udgangspunkt den nuværende fagrække og valgstruktur for gymnasiet.
  
  
• Skolen udnytter årsnormens muligheder for fleksibel afvikling af fagenes timetal til at skabe optimale vilkår for tværfagligt samarbejde og projektforløb.
  
  
• Skolen har et reduceret antal konfrontationstimer i alle fag med tilhørende reduktion i elevernes tilstedeværelsespligt, som modsvares af større krav til elevernes individuelle eller gruppebaserede forberedelse, opgaveløsning og projektarbejde.
  
  
• Skolen forpligter alle lærere til at udvikle virtuelle undervisningsforløb som støtte for elevernes selvstændige arbejde. Lærerne opfordres endvidere til at integrere IT i deres almindelige praksis.
  
  
• Der er fleksibel adgang til IT-udstyr og software på skolen, så alle undervisnings- og arbejdsformer kan understøttes af IT.
  
  
• Skolen har et veludviklet koncept for opøvelse af elevernes arbejds- og studieteknikker samt for personlig evaluering og vejledning af den enkelte elevs arbejdsproces.
  
  
• Al information om undervisningen, herunder planer, lektier, læsevejledninger og eventuelt materialer, foreligger elektronisk og er tilgængeligt via netmiljøet uanset arbejdssted.
  
  
• Al dokumentation for elevernes arbejde, proces, refleksion og evaluering opbevares på elektronisk form.
  
  
• Skolen har en veludviklet elektronisk infrastruktur, så al intern og ekstern kommunikation kan foregå elektronisk mellem alle skolens ansatte og elever.
  
  
• Skolen har formuleret et forpligtende værdigrundlag, en IT-strategi og standarder for samarbejdsformer.
  
  
• Skolen foretager systematisk evaluering blandt alle elever og ansatte på baggrund af målbeskrivelse, indsatsfaktorer, handlingsplaner og resultater.
  
  
• Skolen giver eleverne medindflydelse på undervisningens indhold og form, og der er klare retningslinier for elevernes indflydelse på skolens generelle udvikling.

2.2. Læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium

Læringsmiljøet omfatter totaliteten af skolens mål og værdier, aktiviteter, organisationsformer, beslutningsprocesser, former for teknologianvendelse og lokaleforhold, der har betydning for elevernes læreprocesser. Læringsmiljøet er den ramme, som elevernes videntilegnelse, færdighedstræning og kompetence-opbygning finder sted indenfor. I Det Virtuelle Gymnasium skal læringsmiljøet ikke alene opbygges, så det afspejler en række faglige og pædagogiske mål. Det skal tillige have en sådan form, at informationsteknologiens potentialer som redskab og medie udnyttes optimalt til at indfri de opstillede mål.

Det er et bærende element i ethvert virtuelt læringsmiljø, at anvendelse af digitale netværk indtager en central placering som omdrejningspunkt for undervisningsaktiviteterne. Digitale netværk omfatter i denne sammenhæng de forskellige nettyper, som skolen anvender til kommunikation og informationsformidling, det vil typisk sige et intranet, Internettet samt eventuelt forskellige ekstranettjenester. I det følgende betegnes digitale netværk som netmiljø.

I Det Virtuelle Gymnasium skal netmiljøet tjene forskellige formål:

• Det skal fungere som en personlig indgangsport til skolens aktiviteter for den enkelte elev.
  
  
• Eleverne skal have adgang til information om undervisningens planlagte forløb og fremdrift. Planer, lektier og læsevejledninger skal foreligge elektronisk og være tilgængelige uanset elevernes aktuelle arbejdssted med opkoblingsmulighed. Den tids- og stedsuafhængige adgang til information skal give eleverne overblik over progressionen i de faglige forløb, som de deltager i, så de har et klart billede af undervisningens formål og forventningerne til deres selvstændige indsats.
  
  
• Det skal være et redskab til kommunikation og informationsudveksling mellem alle skolens grupper. I undervisningssammenhæng gælder det naturligvis primært mellem elev og lærer og mellem elever indbyrdes.
  
  
• Det bør ikke kun afspejle skolens undervisningsaktiviteter. Hvis netmiljøet danner rammen om en væsentlig del af skolens aktiviteter, bør det tillige afspejle skolens kulturelle og sociale funktioner.

Læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium er således baseret på et velfungerende netmiljø som en bærende grundpille. Uden et netmiljø som ramme for en væsentlig del af skolens aktivitet vil der ikke være tale om virtuelt gymnasium. Netmiljøet er imidlertid ikke den eneste grundpille.

De pædagogiske tilrettelæggelsesformer og den integrerede anvendelse af IT i den faglige undervisning udgør en anden væsentlig grundpille for Det Virtuelle Gymnasiums læringsmiljø.

Det Virtuelle Gymnasium skal prioritere og give plads til IT-baserede arbejdsformer, hvor eleverne arbejder selvstændigt eller er aktivt deltagende i undervisningen. Elevaktiverende undervisningsformer kan finde mange udtryk: Problembaseret projektarbejde, emnebaseret projektarbejde, naturvidenskabelige forsøg, skriftlige opgaver, elevoplæg, diskussioner, selvstændige øvelser m.v. Læringsmiljøet skal være præget af ansvar og selvstændighed for at give eleverne en arena for fordybelse og opøvelse af faglig og personlig kompetence. Læringsmiljøet skal ligeledes udfordre elevernes evne til indlevelse og samarbejde. De skal kunne forstå den sociale og faglige kontekst, som en opgave eller et projekt skal løses indenfor, og de skal kunne forholde sig til forskellighed som udgangspunkt for at opøve social kompetence. Det kan eksempelvis ske ved at lade eleverne arbejde i grupper, i forløb med flere faglige vinkler på et emne eller ved at lade eleverne indgå i dialog med lokale virksomheder eller elever i andre lande.

Prioritering af elevaktiverende undervisningsformer, gruppearbejde og tværfaglighed er ikke et særkende for læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium. Projektarbejde kan eksempelvis sagtens finde sted uden at inddrage IT. I Det Virtuelle Gymnasium skal IT imidlertid anvendes systematisk til at fremme og understøtte elevernes større ansvar og samarbejde:

• IT skal integreres i pædagogiske forløb i alle fag med henblik på at understøtte elevernes selvstændige arbejde. Eleverne skal i videst muligt omfang have adgang til digitale undervisningsmaterialer, der kan stimulere og understøtte den personlige læreproces. Der kan være tale om en bred vifte af software med forskellige pædagogiske vinkler og grader af interaktivitet. Eleverne skal ligeledes have adgang til IT-baserede værktøjer, der kan støtte deres projektorienterede og kollaborative arbejde.
  
  
• I langt de fleste fag vil IT naturligt kunne inddrages som fagligt redskab, der fremmer elevernes mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Der er erfaringer med IT-anvendelse i alle fag, og i de naturvidenskabelige fag har IT været anvendt systematisk i en årrække. Udbredelsen af de digitale netværk giver nye muligheder for at skabe sammenhæng mellem den faglige anvendelse af IT på klassen og elevernes selvstændige arbejde.
  
  
• IT skal anvendes til at overkomme logistiske og kommunikative problemer i forbindelse med elevernes selvstændige arbejde. Eleverne skal have mulighed for virtuel vejledning og kommunikation med lærere, og opgavebesvarelser samt andre produkter af den selvstændige arbejdsproces skal foreligge i elektronisk form, så det er muligt at sende dem via Internettet.
  
  
• Al dokumentation for elevernes selvstændige arbejde, arbejdsproces og refleksion skal foreligge elektronisk, så læreren løbende har mulighed for at følge elevens progression og arbejdsindsats. Dokumentationen skal sammen med evalueringen af elevens resultater tillige opbevares elektronisk, så der tilvejebringes et konkret udgangspunkt for evaluering af den pågældendes arbejdsproces og -indsats.
  
  
• Skolens IT-udstyr skal kunne skabe fleksible muligheder for at vælge forskellige undervisningsformer.

Der indgår en tredie grundpille i læringsmiljøet i Det Virtuelle Gymnasium, som omhandler skolens værdigrundlag og spilleregler. De har ikke en eksplicit IT-dimension, men aktualiseres af den øgede IT-anvendelse og den generelt ændrede ansvars-og rollefordeling mellem elever og lærere:

• Skolen skal have formuleret et værdigrundlag, der blandt andet klart beskriver elevernes pligter og rettigheder. Eleverne skal kende skolens forventninger til dem, og de skal omvendt vide, hvilken støtte de kan forvente af skolen. Værdigrundlaget skal også omfatte retningslinier for samarbejde, omgangstone og demokratisk kultur, herunder respekt for forskellighed. Der vil tillige være behov for at formulere retningslinier for elevers og ansattes adgang til elektronisk lagret information, omgang med skolens IT-udstyr samt spilleregler for virtuel kommunikation.
  
  
• Elevernes større ansvar i læreprocessen må afspejle sig i en større indflydelse på undervisningens indhold og form. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningsforløb, og der skal skabes plads til valgfrihed inden for undervisningens overordnede rammer.
  
  
• Eleverne må tiltros indflydelse på beslutninger, der angår skolens liv og udvikling i en bredere betydning end den umiddelbare undervisning. Eleverne indtager en nøgleposition som målgruppe for den ændrede undervisningspraksis og IT-anvendelse, og deres viden, holdninger og erfaringer udgør en vigtig kilde til fortsat udvikling af det virtuelle læringsmiljø.

2.3. Tre strategier for skoleudvikling

I den 1. faglige rapport blev der skitseret to overordnede udviklingsstrategier for en udvidet IT-anvendelse i det almene gymnasium. I det følgende præsenteres de to strategier i en omskrevet form, og der skitseres tillige en tredie udviklingsstrategi. Præsentationen af strategierne skal illustrere, at kompetencemål og et virtuelt læringsmiljø kan realiseres med forskellige grader af radikalitet. Strategierne er idealtypiske og giver en referenceramme for at diskutere de rammer, som Det Virtuelle Gymnasium skal operere indenfor. Der kan med andre ord opstilles et grundlag for at formulere en vision for Det Virtuelle Gymnasium.

Den første strategi kan betragtes som en reformvej, hvor udviklingen i hovedtræk finder sted inden for gymnasiets gældende rammer, men hvor der sker en udvikling af undervisningsformerne med henblik på at fremme elevernes kompetenceopbygning:

Gymnasiet bygger fortsat på en fagopdelt undervisning, men fagenes omfang er reduceret, og de indgår i et tæt samspil med hinanden. Der er mulighed for variation i stofvalg, og der arbejdes i dybden med udvalgte områder. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne individuelt eller i grupper deltager aktivt i arbejdet med stoffet og tildeles et større ansvar for læreprocessen. Stoffet afspejler i højere grad elevernes interesse og forudsætninger, og undervisningen inddrager autentiske, virkelighedsnære problemstillinger. Læreren formidler fortsat viden som grundlag for elevernes selvstændige arbejde i eller på tværs af fagene. Digitale medier og materialer anvendes til at optimere og udvikle eksisterende arbejdsgange og undervisningsformer. Der er fokus på selve læreprocessen, som planlægges i samarbejde mellem lærer og elev. Skemaet er fleksibelt og giver mulighed for i perioder at arbejde emne- og problemorienteret. Lærerne varetager både rollen som videnformidler og vejleder, og de samarbejder i lærerteams om elever, klasser og fag.

Den anden strategi indebærer en mere radikal forandring af læringsmiljøet, og den vil næppe kunne udmøntes inden for de eksisterende rammer. Strategien sigter på at skabe en tværfaglig strukturering af undervisningen og fokuserer på at opøve elevernes kompetencer:

Gymnasiets fag ophæves, og undervisningen foregår som emne- og problembaseret projektarbejde med udgangspunkt i fagelementer. Eleverne sammensætter deres individuelle studieplan ud fra fagemner. Derfor bliver det meningsløst fortsat at skelne mellem en matematisk og sproglig linie. Skemaet erstattes af læseplaner, som styrer elevens læring. Der arbejdes i dybden med emner, som fastlægges i et samarbejde mellem lærer og elev.

Lærerens formidling af stoffet sker hovedsagelig som optakt til projektarbejdet, men der er også mulighed for at afvikle faglige og tværfaglige kursusforløb efter behov. Eleverne arbejder primært selvstændigt eller i grupper, og kommunikation mellem elev og lærer og mellem elever indbyrdes foregår i vid udstrækning via IT. Læreren fungerer primært som vejleder og konsulent, der giver gode råd og tips om relevant litteratur og undervisningsmateriale og kommer med forslag til forbedringer af elevernes produkter. Elever og lærere mødes jævnligt på skolen, men eleverne har en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejdsproces, og i praksis vil de kunne vælge at udføre størstedelen af studiearbejdet uden for skolen.

Den tredie strategi er et egentlig fjernundervisnings- eller e-learning- koncept. Her er målet at tilbyde en særdeles fleksibel struktur, så eleverne har mulighed for at følge undervisningen med et minimum af fysisk tilstedeværelse på bestemte lokaliteter på bestemte tidspunkter. Undervisningen kan principielt både afvikles med en primær faglig strukturering af stoffet som i den første strategi og med en tværfaglig tilgangsvinkel som i den anden strategi. Det vigtige i den forbindelse er imidlertid, at eleverne opnår fuld merit for forløbet, så de frit kan vælge at færdiggøre deres uddannelse i regi af et andet gymnasium. Uanset struktureringen af den faglige undervisning vil der være fokus på at udvikle teknologiske løsninger og pædagogiske modeller for, hvordan alle undervisnings-, kommunikations-og samarbejdsformer kan formidles i et virtuelt rum. Selv med et udviklet fjernundervisningskoncept vil eleverne have behov for lejlighedsvis at mødes, eksempelvis i forbindelse med gruppedannelse eller fælles fysiske og kulturelle aktiviteter. Derfor vil der kunne indgå et eller flere internatophold i et årsforløb. Lærerne behøver ikke at opholde sig på den samme fysiske lokalitet, og der kan fleksibelt tilknyttes adhoc-lærere efter behov.

Der er en række problemer forbundet med at lade de to sidstnævnte strategier være styrende for Det Virtuelle Gymnasium:

• Et gennemført virtuelt princip vil have store konsekvenser for elevernes sociale og personlige udvikling. Endvidere tyder både danske og svenske erfaringer på, at gymnasieelever har vanskeligt ved at magte en undervisningsstruktur med ekstrem grad af frihed og ansvar for egen læring. Et gennemført virtuelt princip kan imidlertid være et attraktivt tilbud for eksempelvis eliteidrætsudøvere eller diplomatbørn, der tilbringer en stor del af deres tid i udlandet. Konceptet kan også appellere til unge, grupper af unge eller voksne, som sideløbende med en dansk gymnasieuddannelse ønsker at udfolde aktiviteter, der er uforenelige med krav om jævnlig tilstedeværelse på en skole.
  
  
• Der er stor risiko for, at elevernes faglige niveau ikke vil kunne opretholdes i en undervisning, som helt overvejende er baseret på emne- og problemorienterede tværfaglige projekter. Den anden strategi indebærer en relativ høj grad af atomisering af fagene. Det er usikkert, om eleverne reelt vil opbygge de ønskede kompetencer, hvis undervisningen ikke sideløbende prioriterer elevernes fundament af faglige kvalifikationer og deres forståelse af fagenes forskellighed. Dermed risikerer uddannelsens studieforberedende sigte at blive undermineret. Strategien fordrer, at der sker en nytolkning af gymnasiets faglige mål, og at der sker en systematisk opsamling af erfaringer med elevers faglige udvikling i tværfaglige projektforløb. På lidt længere sigt indeholder strategien dog en række spændende perspektiver for at skabe et motiverende læringsmiljø, hvor undervisningen tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger og elevernes interesse.
  
  
• Den anden strategi fordrer en så markant omstilling af gymnasieskolerne, at den kun vil være mulig for et absolut fåtal -om nogen. På nuværende tidspunkt vil en skoleudvikling i henhold til den anden strategi formentlig først og fremmest kunne finde sted inden for rammerne af en nyetableret institution.
  
  
• Den tredie strategi appellerer ikke til et bredt udsnit af landets gymnasieskoler. Skolerne er kendetegnet ved, at eleverne bor inden for en forholdsvis begrænset afstand, så de netop kan møde op til undervisningen og deltage i den sociale aktivitet. Der vil ikke være mening i at oprette en lang række lokale gymnasier baseret på et gennemført virtuelt princip. I et land på Danmarks størrelse vil der højst være behov for ét eller en håndfuld gennemført virtuelle gymnasier, der konkurrerer om at udvikle optimale modeller for virtuelle undervisnings-, kommunikations- og samarbejdsformer.

Der er således flere gode grunde til at lade Det Virtuelle Gymnasium udvikle sig inden for rammerne af reformstrategien.

10) Carole L. Hahn, Becoming political - comparative perspectives on citizenship education, 1998.

Denne side indgår i publikationen "Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2002