Sammenfatning

De første tre faser i udredningsarbejdet vedrørende Det Virtuelle Gymnasium har været fokuseret på at skabe et teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for at kunne opstille modeller for en IT-relateret skoleudvikling. Det overordnede formål med at gennemføre en sådan skoleudvikling er at forbedre elevernes studiekompetence og almene dannelse. IT er kun et middel til at nå dette mål, om end det vil få en gennemgribende effekt på hverdagen i et virtuelt gymnasium.

Betegnelsen Det Virtuelle Gymnasium indebærer ikke, at skolen ophører med at eksistere som fysisk ramme for undervisningsaktiviteter. Der er heller ikke tale om at indføre et decideret fjernundervisningskoncept i det almene gymnasium. Det Virtuelle Gymnasium skal derimod betragtes som en referenceramme, der har bud til alle eksisterende gymnasieskoler. Skolerne kan bruge referencerammen som støtte til at foretage en række faglige, pædagogiske, organisatoriske og IT-mæssige valg med henblik på en helhedsorienteret skoleudvikling.

Det er en central forudsætning for udviklingen af Det Virtuelle Gymnasium, at der ikke slækkes på de faglige krav. I løbet af den tre-årige gymnasieuddannelse skal eleverne fortsat nå et fagligt niveau, der gør dem i stand til at bestå den nuværende studentereksamen. Den faglige indgangsvinkel betyder, at de første modeller i Det Virtuelle Gymnasium handler om fag og læring. De er retningsgivende for det videre modelarbejde, da hverken IT eller organisation er egnede fikspunkter for en skoleudvikling. Det Virtuelle Gymnasium drejer sig således ikke i første omgang om at indkøbe en masse computere, lægge kabler ind i hvert et lokale på skolen og vente på, at nye undervisningspraksis spirer frem. En strategisk, IT-baseret skoleudvikling kræver, at ledelse og lærere har fastlagt mål for den faglige og pædagogiske IT-anvendelse, og at IT integreres systematisk i undervisning og organisation. Det er formålet med den 2. faglige rapport at præsentere modeller og idéer til, hvordan skolen kan gribe denne opgave an i relation til undervisningen.

Rationalet bag modellerne er, at viden- og netværkssamfundet aktualiserer en række ændrede kompetencemål, som påvirker udformningen af læringsmiljøet. Kompetencebegrebet diskuteres ud fra tre dimensioner:

Ny dannelse: Eleverne skal kunne bringe den samlede kapital af viden, færdigheder, erfaringer, holdninger og personlige egenskaber i spil i forhold til situationer, som er usikre og uforudsigelige, og hvor der ikke altid er et endeligt facit eller et på forhånd fastlagt pensum.

Udvidet faglighed: Den faglige undervisning skal sigte mod at opøve elevernes kompetence ud over et viden- og færdighedsniveau inden for de enkelte fag.

Beherskelse af læreprocesser: Eleverne skal trænes i moderne arbejds- og studieteknikker for at forbedre deres evne til at håndtere en ændret tilrettelæggelse af undervisningen samt opfylde de krav, de vil møde på videregående uddannelser og arbejdspladser, som har videnproduktion og -håndtering som kerneaktivitet.

Læringsmiljøet skal give eleverne mulighed for at opøve og udfolde disse kompetencer. Det skal derfor afspejle en øget vægt på undervisningsformer, hvor eleverne arbejder selvstændigt. Tværfaglighed, autentiske problemstillinger og samarbejdsopgaver skal ligeledes gives højere prioritet. IT skal anvendes som et fagligt værktøj til at fremme elevernes forståelse af fagene og som et pædagogisk værktøj til at optimere samarbejds- og kommunikationsprocesser. Den faglige og pædagogiske profil afspejler disse hensigter og opstiller i punktform en række minimumskrav, som kan stilles til en virtuel gymnasieskole.

For at omsætte hensigterne til virkelighed er der udviklet modeller, som giver konkrete forslag til, hvordan skolehverdagen kan struktureres. Modellerne befinder sig primært på det strukturelle niveau, da det ikke vil være formålstjenligt at fremstille detaljerede undervisningsplaner, som lærerne skal følge. Det skyldes dels, at undervisningen stadig skal målrettes den enkelte klasse, dels at lærerne fortsat skal være ansvarlige for den undervisning, som de udfører, for at sikre deres engagement og troværdighed.

Undervisningen i Det Virtuelle Gymnasium er bygget op som undervisningsforløb med varierende kombinationer af IT-anvendelse og elementer i de tre læringsrum: Undervisningsrum, træningsrum og studierum. Det er en forudsætning for al undervisning, at lærerne vedligeholder et virtuelt organisatorisk rum, som bliver et centralt referencepunkt for lærernes og elevernes kommunikation.

Strukturen for undervisningens afvikling skal skabe optimale vilkår for at realisere kompetencemål gennem et ændret læringsmiljø. Der introduceres derfor tre nye elementer, som indgår i skemalægningen:

Virtuelle undervisningstimer, studieværkstedstimer og tværfaglige temaer. Virtuelle undervisningstimer er forbeholdt undervisning, hvor kommunikationen mellem elev og lærer fortrinsvis foregår via Internettet, hvor eleverne selvstændigt arbejder med IT-værktøjer i læringsøjemed, eller hvor de arbejder projektorienteret. Udfordringen for lærerne i forbindelse med virtuel undervisning er at integrere digitale undervisningselementer i forløb med henblik på at fremme elevaktiverende arbejdsformer, såvel individuelle som gruppebaserede. Undervisningen foregår principielt uafhængigt af fysisk tilstedeværelse på skolen. Modellen opererer som udgangspunkt med, at minimum 10, 15 og 20 pct. af den faglige undervisning skal foregå virtuelt i henholdsvis 1., 2. og 3.g. På sigt er målet, at 20, 30 og 40 pct. af undervisningen omlægges til virtuelle undervisningstimer i det tre-årige uddannelsesforløb.

Det er vigtigt, at lærerne planlægger progression i arbejdsformer og opgavetyper, anvendelse af studieværkstedstimer samt forløb med tværfaglige projekter og tid til fordybelse. Det kræver en fleksibel udnyttelse af årsnormen, og der opstilles et forslag til, hvordan et årsskema kan tilrettelægges.

Evalueringsdesignet skal afspejle de aktiviteter, der foregår i hverdagen, og sigte mod at fremme en skolekultur, som løbende forbedrer vilkårene for undervisning og læring. Designet skal endvidere tilgodese samfundets interesser og behov for at måle elevernes udbytte af undervisningen. Følgende elementer indgår i evalueringsdesignet:

• Studieplan og mentorsamtaler, prøver, portfolio samt logbøger, der støtter elevens læreprocesser.
  
  
• Virtuelle konferencer og lærerportfolios, som fremmer skolens organisatoriske læring.
  
  
• Eksamen, der tilgodeser samfundets behov for standardisering. Alle elementer vil være faciliteret af IT.

Lærerne vil få nye funktioner i Det Virtuelle Gymnasium, om end flere opgaver ikke adskiller sig væsentligt fra de opgaver, som lærerne varetager i dagens gymnasium. Forskellene består primært i, at en stor del af arbejdet skal udføres ved hjælp af IT, og at der bliver behov for en øget arbejdsdeling mellem lærerne samt et tættere lærersamarbejde.

Modellerne i den 2. faglige rapport indebærer en række udfordringer, som modelarbejdet vedrørende organisation og IT skal imødekomme. Omdrejningspunkterne for den 3. faglige rapport vil således være følgende:

Ledelse og kultur: Når et udviklingsprojekt involverer hele skolen, er det nødvendigt, at rektor og den øvrige ledelse spiller en styrende rolle i omstillingsprocessen. De skal blandt andet igangsætte en diskussion blandt lærere og elever om skolens fremtidige mål, opstille målsætninger, vurdere økonomiske konsekvenser af udviklingstiltag samt etablere og rådgive forskellige lærer- og elevråd. Der skal gives bud på, hvad der kendetegner en strategisk ledelsesform, som kan skabe grobund for en lærende organisation.

Lærersamarbejde og kompetenceudvikling: Med større fokus på elevaktiverende undervisningsformer, tværfaglighed og IT øges behovet for, at lærerne indgår i formaliserede teams i alle klasser og dækker et bredere spekter af kompetencer med hensyn til IT, pædagogik og samarbejde. Der skal opstilles løsningsmuligheder for, hvordan lærersamarbejdet og lærernes efteruddannelse kan organiseres.

Infrastruktur: Gymnasieskolernes infrastruktur skal kunne håndtere forskellige undervisningsformer og typer af IT-anvendelse. Infrastrukturen vil omhandle løsningsmodeller for skolens netmiljø, krav til IT-udstyr og digitale læringsmidler, IT-drift samt bygnings- og lokaleindretning.

Derudover vil den 3. faglige rapport præsentere strategiske overvejelser over, hvordan omstillingsprocessen kan iværksættes på den enkelte skole, samt de bagvedliggende udviklingspres, der skaber behovet for en omstilling.

Denne side indgår i publikationen "Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2002