6 Den faglige praksis fra et skole- og et virksomhedsperspektiv

Som det er fremgået af de indledende beskrivelser af skole og virksomheder, oplever lærlingene i deres dagligdag mange forskelle mellem de to oplæringssteder. Disse konkrete forskelle kan ses som udtryk for nogle mere fundamentale forskelle i måden at forstå den faglige praksis, som lærlingen oplæres til. I dette kapitel vil jeg præsentere nogle måder, hvorpå disse forskelle kan forstås. Analyserne er primært udformet i forbindelse med første analyserunde (interview 1-5, med elektrikerlærlinge²¹) og er derefter efterprøvet i de efterfølgende interview med andre faggrupper, herunder i forbindelse med gruppeinterview 8 med svende, mestre og lærere, hvor nedenstående modeller blev præsenteret og kommenteret. Væsentlige kommentarer er citeret i det følgende.

6.A Praktisk udførelse, tekniskteoretisk forståelse og statslig lovgivning

I lærlingenes beskrivelse af, hvilke faglige ting de lærer igennem deres uddannelse, fremtræder tre forskellige overordnede områder, nemlig: 1) Den praktiske udførelse og to aspekter af den mere teoretiske forståelse af, hvorfor opgaver løses på bestemte måder, herunder 2) det lovgivningsmæssige aspekt og 3) det teknisk-teoretiske aspekt ²². Ser man nærmere på, hvordan læringen af disse forskellige aspekter af den faglige praksis opleves i forhold til de to oplæringssteder, giver lærlingene udtryk for, at de i virksomhederne først og fremmest beskæftiger sig med udførelsen, jf. følgende citater:

Lærlingen giver her udtryk for to væsentlige ting. For det første gives der et konkret praksiseksempel på en arbejdsfunktion i virksomheden, som kan udføres uden den tekniskteoretiske forståelse, der læres på skolen. Dette er i sig selv væsentligt, og andre lærlinge giver lignende eksempler (eksempelvis den tidligere beskrivelse af brugen af en dyr og automatiseret "tester" side 39). I ovenstående citat handler det konkret om, at der er nogle faste procedurer i forbindelse med de materialer, der arbejdes med (en bestemt type stikkontakt med farvekoder på ledninger og kontakter), som i virksomheden danner grundlag for en pragmatisk forståelse af, hvordan arbejdsopgaven skal løses. Det andet citat understreger, at den mere teknisk-teoretiske forståelse primært læres på skolen og ikke i virksomheden.

Citaterne illustrerer, at der i virksomheden er fokus på udførelsen, og at den teoretiske del oftest ikke inddrages i virksomheden. På samme måde giver eleverne udtryk for, at det lovgivningsmæssige grundlag heller ikke er noget, de særlig ofte beskæftiger sig eksplicit med i virksomheden, eksempelvis i nedenstående citat om lovgivningsmæssige krav (standarder) for forskellige svejsninger:

I skolesammenhænge ser det derimod anderledes ud. Der beskæftiger lærlingene sig først og fremmest med de tekniskteoretiske og de lovgivningsmæssige aspekter af den faglige praksis, og kun i mindre grad med den praktiske udførelse, jf. følgende citater:

I skolen ligger hovedvægten på viden og regler, først og fremmest når lærlingene er "i klassen". De beskæftiger sig dog også med udførelsen, når de er "på værkstedet", men dette aspekt er dog meget minimalt sammenlignet med i virksomheden, hvor gentagen udførelse af lignende arbejdsopgaver og den store bredde af opgaver, slet ikke kan sammenlignes med de enkeltstående praktiske opgaver på skolen.

Ovenstående beskrivelse af, hvad lærlingene lærer henholdsvis på skole og i virksomheden, kan illustreres i nedenstående figur:

Figur I-2:
Hvad lærlingene beskæftiger sig med på skole og i virksomhed

Forholdet mellem læringen i skole- og virksomhedsmiljø er altså ud fra denne betragtning nærmest komplementært, hvilket potentielt kan danne grundlag for en frugtbar vekselvirkning mellem oplæringen de to steder. Eleverne giver da også udtryk for, at dét, de lærer, i visse tilfælde supplerer og komplementer hinanden på en god måde, men ofte oplever eleverne, at der er meget lille sammenhæng mellem det, de lærer på skole, og det, de lærer og skal bruge i virksomheden.

6.B Praksis på skolen og i virksomheden set fra et lærlingeperspektiv

Under de skitserede forskelle mellem, hvad eleverne beskæftiger sig med i skole- og virksomhedssammenhæng, kan man spore nogle grundlæggende forskelle i forståelsen af den faglige praksis, som lærlingene skal indgå i. For lærlingene opleves disse forskelle oftest som en diffus konflikt mellem det, de lærer på skolen, og det, de lærer i virksomhederne, uden at de er i stand til at formulere den helt præcist:

Citatet beskriver en situation, hvor lærlingen på skolen bliver præsenteret for en bestemt måde at løse opgaver på, som involverer en række teoretiske beregninger og hensyn til eksisterende lovgivning. Men den daglige praksis ude i virksomheden foregår ikke på denne måde. Her følger man i stedet faste rutiner. Flere lærlinge beskriver sådanne eksempler, men der er store forskelle på, hvordan lærlingene forholder sig til disse konflikter mellem den praksis, som anbefales på skolen og i virksomheden. Dette hænger blandt andet sammen med lærlingenes egne mål, hvilket behandles nærmere i del 2.

6.C Den regel- og vidensbaserede praksisforståelse

Ovenstående citat afspejler, at lærlingene oplever nogle forskelle mellem skole og virksomhed, som er i konflikt med hinanden. Disse forskelle afspejler nogle mere fundamentale forskelle i måden at forstå (og organisere) den faglige praksis, som lærlingene skal indgå i. Den faglige praksisforståelse, som er dominerende på skolen, kan kaldes en regel- og vidensbaseret praksis, mens den forståelse, som dominerer i virksomhederne, kan kaldes for en pragmatisk eller kommunikations- og rutinebaseret praksis. Den tidligere præsenterede model kan tjene til at tydeliggøre, hvori forskellen består. På skolen oplever eleverne, at der bliver lagt meget stor vægt på det lovgivningsmæssige og det teknisk-teoretiske som grundlag for fagudøvelsen, hvilket kan illustreres i følgende figur:

Figur I-3:
Praksisforståelse og -organisering fra et skoleperspektiv

De tekniske skoler er præget af en tænkemåde, hvor praksis opfattes som baseret på regler og anvendelse af teoretisk viden i forhold til konkrete opgaver. Udøvelsen af et givet erhverv opfattes som noget, der udledes af en eksplicit forståelse af generelle principper og sproglig viden²³. Lærlingene oplever imidlertid, at disse to dimensioner ikke er noget, som de behøver at beskæftige sig med i virksomhederne. Eksisterende lovgivning og bekendtgørelser, som er redskaber i forhold til en regelbaseret praksisudøvelse, er ikke noget, som hverken lærlinge eller svende beskæftiger sig eksplicit med i virksomhederne. Tilsvarende er formler, udregninger, tegninger og diagrammer, som er redskaber i forhold til en vidensbaseret praksis, heller ikke noget, som lærlinge og svende beskæftiger sig ret meget med.

6.D Den pragmatiske rutine- og kommunikationsbaserede praksisforståelse

I virksomheden er forståelsen af den faglige praksis altså oftest anderledes end på skolen - af flere grunde. Dels oplever lærlingene, at de opgaver, de møder i virksomhederne, er meget forskelligartede opgaver, hvor "ikke to opgaver er ens", og hvor der ofte opstår nogle "arbejdsmæssige problemer", som de ikke møder på skolen. Dels spiller virksomhedernes fokus på effektivitet, professionalisme og arbejdsproduktets fremtræden en væsentlig rolle for tilrettelæggelsen og udførelsen af det daglige arbejde. Lange og tidskrævende arbejdsprocesser er ofte erstat Figur I-3: Praksisforståelse og -organisering fra et skoleperspektivtet af faste rutiner vedrørende materialevalg, fremgangsmåder og procedurer mv. Praksisforståelsen i virksomheden er, hvad man kan kalde pragmatisk eller kommunikations- og rutinebaseret. Med dette menes, at den daglige praksis i virksomhederne ofte ikke er baseret på anvendelsen af teoretiske og lovgivningsmæssige regler i konkrete situationer, men i stedet er baseret på: a) Vurderinger af, hvad der virker og ikke virker i forhold til løsningen af en opgave, b) kommunikation mellem svende, mestre og lærlinge, hvor viden, fif, råd, metoder m.m. cirkulerer mellem dem og c) faste rutiner på grundlag af tidligere erfaringer og beregninger udført en gang for alle.

Samtidig er det vigtigt at pointere, at selvom det teoretiske grundlag for den daglige praksis i virksomheden oftest ikke er synligt for lærlingene, betyder det ikke, at der ikke er et teoretisk og lovgivningsmæssigt rationale, som danner grundlag for praksis i virksomhederne. Den daglige praksis er blot organiseret på måder, som gør disse aspekter mindre synlige og eksplicitte for lærlingene, end de er på skolen. Vender vi tilbage til den tidligere model, kan de pragmatiske kommunikations- og rutinebaserede praksisformer i virksomhederne beskrives som aspekter af praksis, der forbinder toppen og bunden i den regel- og vidensbaserede praksisforståelse:

Figur I-4:
Praksisforståelse og -organisering fra et virksomhedsperspektiv

Hvordan denne organisering af den daglige praksis i virksomhederne mere konkret foregår, er der ikke en særlig nuanceret teoretisk forståelse af, men ud fra de gennemførte interview og analyser synes følgende forhold at spille en rolle:

• Det tætte kommunikative netværk, hvor viden, fif mv. deles mellem praksisfeltets deltagere (lærlinge, svende, mestre). Denne kommunikation gør, at det ikke bliver så afgørende, som i den regelbaserede praksisforståelse, at den enkelte deltager i praksisfællesskabet selv har den aktuelle viden (illustreret ved betydningen af at have adgang til vidensnetværket jf. side 88).

• Den hierarkiske organisering af arbejdet, hvor direktiver (fra mester til svend og fra svend til lærling) om, hvordan opgaver skal løses, samtidig sikrer, at opgaverne udføres korrekt (eksemplificeret i vendingen: "Sådan og sådan skal det gøres").

• Teknisk udstyr og værktøj, som er produceret på måder, så udstyret tager hånd om opgavernes teoretiske aspekter, uden at den enkelte svend nødvendigvis forstår det tekniskteoretiske, men blot kan betjene udstyret (eksemplificeret i beskrivelsen af den "dyre automatiserede tester" jf. side 39).

• Materialer, som er produceret på måder, hvor de gennem faste rutiner for håndteringen af materialerne overflødiggør en dybdegående teoretisk forståelse (eksemplificeret ved det tidligere citat vedrørende montering af "korrespondancekontakter" jf. side 76).

• Faste rutiner og procedurer, hvor teoretiske aspekter er afklaret en gang for alle (eventuelt af mester), og som medfører faste procedurer for materialevalg, dimensionering mv., uden at alle de krævede beregninger gennemføres for hver opgave (eksemplificeret ved beskrivelsen af faste procedurer for valg af "automatsikringer" jf. side 80).

• Pragmatiske forståelser, som er forenklede måder at forstå teoretisk komplicerede områder, men som er tilstrækkelige til at løse næsten alle de opgaver, som man møder i dagligdagen (eksemplificeret ved den pragmatiske forståelse af testningen af "PL-rør" og "kviksølvlamper" jf. side 68).

De faktorer, som her er nævnt, er blot sporadisk afdækkede faktorer, som må formodes at have en væsentlig betydning. Det må siges at være en væsentlig og nødvendig forskningsmæssig opgave at få en dybere forståelse af disse aspekter i bestræbelserne på at forbedre den vekselvirkning mellem praktik og skoleophold, som er et bærende princip i erhvervsuddannelserne.

6.E Arbejdsdelingen i virksomhederne

Et karakteristisk træk ved arbejdet i virksomhederne er, at deltagerne (svende, mester, lærlinge, "ældstelærling", "yngstelærling" mv.) oftest deltager på forskellige måder. Der er etableret en arbejdsdeling, som baseres på deltagernes formelle position, deres erfaringer og måde at forholde sig til deres positionerede deltagelse²⁴.

I det forrige afsnit kunne elevernes opfattelse af forskellene mellem skole- og virksomhedspraksis let fortolkes sådan, at fagudøvelsen i praktikvirksomhederne ikke er baseret på den gældende lovgivning og teknisk-teoretisk viden. Lærlingene kan da også berette om adskillige praksiseksempler, hvor lovgivningen ikke bliver fulgt 100%, og om eksempler, hvor de (og i visse tilfælde svendene) ikke forstår de grundlæggende principper bag udførelsen af konkrete arbejdsmæssige opgaver. Men ser man bort fra disse enkeltstående eksempler og ser mere overordnet på den håndværksmæssige praksis i Danmark, må den siges i det store hele både at være baseret på eksisterende lovgivning og teknisk-teoretisk viden, blot på en mindre individualiseret og personaliseret måde, end der lægges op til i skolesammenhænge²⁵. En lang række arbejdsopgaver, som netop handler om det lovgivningsmæssige og tekniskteoretiske grundlag for praksisudøvelsen, varetages nemlig af andre end svendene og lærlinge - typisk af mester, en overmontør, eller producenten af en række materialer og produkter, jf. nedenstående citat:

Når eleverne generelt giver udtryk for, at mange af de lovgivningsmæssige og tekniske-teoretiske ting, som de lærer i skolen, ikke er noget, de har brug for i praktikvirksomhederne, skyldes det altså, at det sjældent er noget, som lærlingene beskæftiger sig med. Umiddelbart kunne man tro, at det var et specielt karakteristika ved lærlinge-positionen, men overraskende nok fortæller lærlingene, at det heller ikke er noget, som svendene beskæftiger sig med, jf. følgende citat:

Dette er væsentligt fra et oplæringsperspektiv, fordi positionen som svend jo er den, som lærlingene (i første omgang) bevæger sig i retning af ²⁶. Lærlingene oplever med andre ord, at de lovgivningsmæssige og de teknisk-teoretiske aspekter, som de beskæftiger sig med på skolen, ikke er særlig væsentlige for deres bevægelse fra lærling til svend i virksomheden.

Arbejdsdelingen i virksomhederne kan altså, ud fra den tidligere anvendte model, illustreres på en måde, der svarer til forskellene på, hvad de beskæftiger sig med på skole og i virksomhed (jf. figur I-2, side 78):

Figur I-5:
Arbejdsdelingen i virksomhederne

Denne arbejdsdeling skyldes sandsynligvis, at mange af disse ting er redskaber i forhold til meget ansvarstunge aspekter af den daglige praksis i praktikvirksomhederne, og at det økonomiske og juridiske ansvar ligger hos mester.

Figuren kan forklare det lidt paradoksale forhold, at eleverne på skolen lærer noget, som de oplever som relevant i forhold til deres arbejde i virksomheden, men som de alligevel ikke bruger i virksomhederne. At arbejdsdelingen er sådan bekræftes også i interview med svende og mestre, hvor de ligeledes kommer med nogle bud på potentialerne i en ændring af dette forhold: Figur I-5: Arbejdsdelingen i virksomhederne

6.F Socialt distribueret viden i praktikvirksomhederne

I dette afsnit beskrives nogle forskelle mellem den måde, som viden eksisterer på i skole- og virksomhedssammenhæng. På skolen opfattes viden først og fremmest som individuelt forankret, og målet er, at den enkelte elev "ved", idet denne viden og lovgivning, regler og teoretiske principper mv. skal danne grundlag for den enkeltes regel- og vidensbaserede praksisudøvelse. Går man nærmere ind i lærlingenes beskrivelse af viden i virksomhederne, tegner der sig et andet billede, hvor viden i langt højere grad er et socialt fænomen. Både lærlinge og svende stilles ofte over for opgaver, hvor de ikke har den nødvendige viden til løsning af opgaven, men hvor den aktuelle viden alligevel findes i det samlede praksisfællesskab:

Man kan sige, at hvor viden på skolen opfattes som og forsøges individualiseret, så er visse typer viden i virksomhederne fordelt i det samlede praksisfællesskab. Viden er, hvad man med et teoretisk begreb kan kalde "socialt distribueret". Spørger du den enkelte svend eller lærling, kan de ofte ikke reglerne²⁷, men den aktuelle viden er til stede i det samlede praksisfællesskab af svende, lærlinge og mestre.

At viden i virksomhederne ofte er socialt distribueret, er væsentlig for forståelsen af kommunikationsfænomener og relationer i virksomhederne. Når lærlingene i interviewene beskriver, at det er vigtigt at kunne begå sig i forholdet til svende og mestre, hænger det sammen med, at relationen til og kommunikationen med de andre i praksisfællesskabet er afgørende for det faglige arbejde. Kommunikation og relationer bliver i en vis forstand vidensfænomener og redskaber i forbindelse med den konkrete løsning af opgaver. Det kan også være en forklaring på de samværsformer, som man finder inden for håndværksfagene med en høj grad af faste kommunikative ritualer, der stabiliserer relationerne. Disse tjener til at sikre åbne kommunikationskanaler og vedligeholde relationerne mellem deltagerne:

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser" som kapitel 6 af 14
© Undervisningsministeriet 2002