4. Portfoliomodel til opsamling af erfaringer med faglig skrivning

En af hovedpointerne ved den faglige skrivning er, at ideer, indfald, tanker og tekststumper fastholdes ved at blive skrevet, og at eleven lærer formidlingsskrivningen at kende. Derfor kan den faglige skrivning gøres endnu mere effektiv som metode til at lære ved at organisere og systematisere de forskellige tekster. Her er den såkaldte portfoliometode et oplagt redskab.

Svenskerne Roger Ellmin og Karin Taube definerer portfolio på disse måder:

Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet (Karin Taube).

Definitioner udtrykker næsten altid det ideale, det man kan stræbe efter. De kan også være anledning til eftertanke. Hvad er det nu egentligt, det her dybest set drejer sig om? Og dernæst: hvad kan det bruges til i mit fag og med mine elever?

Portfolio kommer af portere, som betyder at bære, og folio, som betyder ark eller papir. Og det drejer metoden sig dybest set også om: den enkelte bærer nogle ark med sig, som fortæller om processer og produkter. Som definitionerne også fortæller, er der tale om en systematik, der gør det muligt for eleven, for læreren og for andre vigtige personer i elevens uddannelse at følge elevens udvikling.

Derfor kan det være en god idé at dele portfolioen i to, henholdsvis arbejdsportfolio og præsentationsportfolio.

Arbejdsportfolioen er det sted, eleven opbevarer alle sine noter, optegnelser, skitser, udkast, billeder, tekststumper. Alt det eleven arbejder med i undervisningen. For at det ikke skal blive en uoverskuelig rodekasse, er det en god idé at organisere arbejdsportfolioen efter en systematik, der falder naturlig. Det kan være efter emner, kronologi, projekter, eller hvad der nu giver mest mening i den konkrete uddannelse.

Præsentationsportfolioen indeholder det, der er udvalgt fra arbejdsportfolioen. Det kan være noter, ideer, skitser, kommentarer, ufærdige produkter, det eleven har undret sig over undervejs m.m. Den slags kan vise noget om elevens proces og udvikling, f.eks. hvordan og hvornår der er sket noget i elevens arbejde med at lære. Det kan også være færdige produkter eller billeder heraf, som eleven ønsker at tale med læreren om. Fælles for alt i præsentationsportfolioen er, at der er en begrundelse for, at det er der.

Den faglige skrivning leverer brændstoffet til en bedre måde at lære på. Portfoliometoden tilbyder en måde at organisere den faglige skrivning på. Ligesom med den faglige skrivning er det også vigtigt, at portfoliometoden ikke bliver en byrde for elev og lærer, men en måde at arbejde på, der støtter læreprocessen. Arbejdet med den skal derfor også udformes i forhold til uddannelsens og undervisningsfagets traditioner, det konkrete arbejdsindhold, undervisningens organisering og elevforudsætningerne.

I hver enkelt uddannelse kan lærerne sammen og hver for sig overveje og oversætte disse elementer til brugbare redskaber.

Hvordan skal en portfolio se ud hos os?

Den skal passe til undervisningen og til eleverne.

Er det så en mappe, en kasse, en fil, en kinabog eller noget femte?

Hvilke materialer og produkter kan vi bruge?

Under alle omstændigheder elevernes noter, kommentarer, tekststumper, udkast og hele tekster.

Skitser, arbejdstegninger, dokumentation, arbejdssedler, ordrer, billeder af produkter?

Hvordan skal materialerne organiseres?

Arbejdsportfolio og præsentationsportfolio eller er der andre, mere passende måder hos os?

Kronologisk, efter emner og temaer, efter projekter?

Skal der være forskel i organiseringen på skolen og i virksomheden?

Hvornår skal der vælges ud og af hvem?

Hvem skal evaluere og hvornår?

Hvornår læreren alene, og hvornår eleven alene, hvornår sammen og hvorfor?

Hvornår eleverne sammen på forskellig måde, parvis og i grupper?

Hvordan skal kommunikationen mellem kontaktlærer og faglærer være?

Hvordan i praktikvirksomheden? Hvilke informationer, og hvordan kan kommunikeres mellem skole og virksomhed?

Hvem er budbringer og hvornår?

Hvilke præmisser skal lægges til grund for evalueringen?

Præmisserne skal altid være tydelige.

Er det eksempelvis:

Antallet af arbejder?Omfanget af den enkelte opgave? Opgavernes kvalitet - i givet fald, hvilken form for kvalitet? Elevens arbejde med målsætning? Elevens arbejde med selvevaluering? Elevens arbejde med metoder? Samspillet mellem teori og praksis? Progression? Idérigdom? Grundighed? Samarbejde? Formidling? Modtagelighed for kritik og vejledning? Evnen til at fastholde en linje?

For nu blot at nævne nogle af mulighederne.

Skrivning og samtaler

Det er vigtigt at udnytte den faglige skrivning på en sådan måde, at eleven kan se nytten af den. Det er i den forbindelse oplagt at knytte faglig skrivning sammen med samtalerne med eleverne. Erhvervsuddannelsesreform 2000 fordrer en række samtaler mellem elev og kontaktlærer. Og den stadig højere grad af vejledende undervisning kræver ligeledes samtaler med den enkelte elev i større omfang end den formidlende undervisning.

Den faglige skrivning kan være med til at kvalificere både lærerens, virksomhedens og elevens håndtering af samtalerne og dermed elevens udbytte af dem. Det behøver ikke ske gennem omfattende tekster, men med brug af relevante noter, dispositioner, tænkekort osv. Pointen er, at den skriftlige forberedelse både er mere forpligtende og idéudviklende. Det er vel også en hverdagserfaring for mange lærere, at undervisning, der er forberedt skriftligt, ofte er mere gennemtænkt, organiseret og med flere vinkler på stoffet. Måden at knytte den faglige skrivning og samtalerne sammen på skal naturligvis igen tilpasses fagets og uddannelsens indhold og traditioner. Det følgende kan være en slags huskeseddel i dette arbejde.

Elevens opgaver

Finde et passende skrivemateriale - notesblok, lommebog, kinabog, eller hvad der nu passer bedst til de forskellige arbejdssituationer, og som passer elevens bedst.

Træne i at bruge tænkeskrivning i den daglige undervisning.

Notere, hver gang der dukker noget formidlingsskrivning op, der bruges i uddannelsen. Vende tilbage til det og finde ud af, hvad man kan lære af det, og hvordan det kan lade sig gøre.

Lave en ordentlig portfolio, så der bliver et system, der kan bruges undervejs, og som gør det let at finde det, der er blevet arbejdet med.

Forberede sig på samtaler med lærer og oplæringsansvarlig.

Lærerens opgaver

Træne i at bruge faglig skrivning i den daglige undervisning.

Lave en liste over den formidlingsskrivning, der er i uddannelsen. Udforme opgaver, så eleven kommer til at træne den vigtigste skrivning.

Lave en række opgaver, forslag, øvelser og ideer til elevens arbejde med faglig skrivning, som passer til uddannelsen, situationen og eleven.

Vise, at faglig skrivning er vigtig, ved selv at bruge den, så eleverne kan se det.

Støtte og vejlede eleven med den faglige skrivning i det daglige arbejde.

Lave sin egen portfolio og få praktiske erfaringer, der kan blive til vejledning for eleven.

Føre samtaler med eleven med forberedte og begrundede dagsordener - løbende.

Lave en elevportfolio, så den enkelte elev kan følges tæt.

Give den undervisning, der skal til, for at eleven kan bruge den faglige skrivning.

Lave erfaringsopsamling med kolleger organiseret og fastsat, så der sker en systematisk erfaringsopsamling, der kan blive til vejledning for eleven.

Praktikvirksomheden

Være åben over for den faglige skrivnings muligheder. Sætte sig ind i dens elementer og træne dem.

Give eleven tid til at bruge den faglige skrivning.

Støtte og vejlede eleven i forhold til erfaringsopsamlingen i praktikken gennem jævnlige samtaler på baggrund af evt. portfoliooptegnelser.

Denne side indgår i publikationen "Skriv og lær" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2002