3. Faglig skrivning - opgaveeksempler

Det følgende er eksempler på måder, man kan arbejde med faglig skrivning. De fleste eksempler vil være velkendte, det nye i forhold til faglig skrivning er den måde, aktiviteterne bruges på.

Den første del opregner ideer til skriveaktiviteter, der navnlig kan bruges til at støtte den øvrige mundtlige og praktiske side af undervisningen. Den anden del handler om eksempler på uddannelsesrettet formidling i undervisningen.

De enkelte eksempler kan naturligvis kombineres. Under alle omstændigheder skal de tillempes den konkrete faglige sammenhæng, man tænker på at bruge dem i.

Støtte for mundtlig undervisning

Notater

De fleste elever har erfaringer med brug af notater. De nedfældes i løbet af timerne og tjener til at huske det væsentlige i noget, eleven har hørt eller læst. Ofte er det lærerens nøgleord på tavlen, der går igen som elevnotat.

For mange elever viser det sig dog vanskeligt at bruge dem konstruktivt.

Nogle elever har også vanskeligt ved at koncentrere sig om det, der bliver sagt eller fortalt, og samtidig at notere. Det er derfor ikke altid, at notater underbygger koncentrationen og udbyttet. Ofte er notater samtidig en privat sag, der ikke vises til andre. Man tager sine egne notater. Man udveksler sjældent notater. Det er også sjældent, at læreren delagtiggøres i notaterne. Eller for den sags skyld vurderer eller evaluerer dem.

Man kan arbejde bevidst med notater i forskellige undervisningssammenhænge og dermed skærpe elevens evne til uddrage og nedfælde væsentlige aspekter. Notaterne skal ikke nødvendigvis tages, mens der tales, diskuteres eller læses. De kan også skrives i pauser eller tænkepusterum. Og bagefter kan eleverne drøfte eller udveksle, hvad de har opfattet som væsentligt og mindre væsentligt. På den måde kan notatarbejdet "afprivatiseres", åbnes, bearbejdes og gøres til genstand for efterfølgende diskussion. Eller som udgangspunkt og støtte for mundtlig fremlæggelse, opfølgende skrivning eller lignende.

Notaterne kan også bruges som grundlag for elevevaluering. De kan f.eks. fungere som udgangspunkt for lærerelevsamtale om, hvad eleven har forstået eller ikke forstået.

Logbog

En logbog fungerer som en slags dagbog for den enkelte elev eller for et hold.

Den bruges til at nedfælde nogle vigtige ting fra undervisningsforløbet, så der hele tiden er hold på, hvad der er sket. Det kan være faktuelle ting, f.eks. noget, der er foregået i timerne, noget, der skal huskes med henblik på efterfølgende arbejde, eller noget, der evt. skal ændres.

Logbogen kan også bruges til at fastholde, hvordan bestemte ting er blevet oplevet. Det kan være noget i undervisningen, der har vist sig specielt interessant eller kedeligt, noget der har fungeret godt eller skidt, noget der har været vanskeligt at forstå, udføre eller lignende.

Logbøgerne fortæller ikke kun om, hvad der er sket. De fortæller også hvordan den enkelte har oplevet det. Sammenholder man logbøgerne - f.eks. elevernes og lærerens - er de ikke sjældent forskellige. De fortæller om forskellige oplevelser og med forskellige stemmer.

På den måde kan logbogen fungere som en fælles "hukommelse" for elever og lærer. Den holder fast i, hvad der er foregået, og kan derfor bruges til at evaluere den enkeltes og hele holdets indsats og udbytte og som grundlag for at diskutere og evaluere forskellige sider af undervisningen.

I logbogsskrivningen kan der arbejdes bevidst med at skelne mellem det "objektive" referat og den personlige oplevelse og vurdering. Denne sondring kan danne udgangspunkt for brug af logbogen som diskussionsgrundlag, herunder for at styrke elevernes gensidige forståelse og accept. Man er enige om, hvad der er sket, men har f.eks. forskellige opfattelser og vurderinger af det.

Logbogen kan skrives på flere måder. Den kan gå på skift mellem eleverne (fælles logbog for holdet), den kan skrives af den enkelte (personlig logbog), og den kan også have en lærervariant (lærerens logbog).

På samme måde med brugen af logbogen. Der kan læses op fra den fælles logbog, elever kan på skift læse op fra deres osv. Logbøgerne kan også danne udgangspunkt for lærerelevevalueringer, for kontaktlærersamtalerne og lignende.

Mind-map

Mind-map eller "tænkekort" bruges til at få styr på de tanker eller associationer, der udgår fra et bestemt begreb eller typeord. Mellem typeordet og associationerne trækker man forbindelseslinier, der viser, hvor væsentlige associationerne er i forhold til udgangspunktet, hvilken grad af sammenhæng eller nærhed, der er tale om.

Mind-map er en metode til at få hold på sammenhænge og betydninger, der kan være vanskelige at indfange i en lineær tankegang, stille op i numerisk eller anden rækkefølge og lignende.

Når eleverne arbejder med mind-map, udfordres deres evne til at fastholde, analysere og tolke/vurdere det typeord eller begreb, der tages udgangspunkt i.

Samtidig med, at arbejdet skærper forståelsen og vurderingen af det enkelte begreb og de sammenhænge, det indgår i, afdækker det også evt. "huller" i forståelsen eller misforståelser.

En mind-map kan udføres og anvendes på mangfoldige måder. Den kan bruges til at bearbejde forståelsen af et bestemt begreb eller stof, til at få ideer til videre bearbejdning, til at repetere eller samle op med udgangspunkt i elevens forståelse, som grundlag for at lave en disposition, opstille en prioritering mv.

Som en variant af mind-map kan der også arbejdes med begrebskort. Her tages der udgangspunkt i et sæt af begreber, der f.eks. har forbindelse med det emne, eleverne aktuelt arbejder med. Eleverne skal så trække linjer mellem de begreber, der hænger indbyrdes sammen. Ligesom ved mind-map udfordrer dette arbejde elevens begrebsforståelse og evne til at analysere og kombinere begreberne.

Eksempel på mind-map - elev fra smedeuddannelsen mindmapper om svejsning

Disposition

Arbejdet med at lave disposition vil være noget, de fleste elever forbinder med en traditionel skriftlig opgave. Det handler om at skabe sammenhæng og plan i behandlingen og fremstillingen af et emne. For større arbejder, f.eks. en rapport, er dispositionen afgørende for en god formidling.

Evnen til at disponere stoffet hænger oftest også sammen med, hvor godt hold man har på det. Den klare disposition vidner om forståelse og overblik. På samme måde øver det forståelse og overblik at arbejde med disposition.

Det behøver ikke at være noget, der har med traditionel skriftlig fremstilling at gøre. Man kan f.eks. lade eleverne arbejde med at lave en disposition for en mundtlig fremlæggelse: hvad skal med og i hvilken rækkefølge? Hvad er hovedoverskrifterne?

Eleverne udfordres her til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, mellem processer, der er bundet til en bestemt rækkefølge, og forhold, der ikke er. De skal også tænke over, hvilken rækkefølge der giver den bestemte formidling set i forhold til modtageren/målgruppen.

Arbejdet med disposition kan desuden bruges i forhold til beskrivelse af en arbejdsproces. Her forudsætter dispositionen en analyse af de dele, processen kan opdeles i. Arbejdes der med disposition på denne måde, er det noget, eleverne med fordel kan samarbejde om.

Referat

At kunne lave et referat, altså en skriftlig gengivelse af noget, der er sket, noget man har hørt, læst osv., hører næsten med til skriftlig børnelærdom, men det er ikke så enkelt endda at lave et godt referat. Det kræver bl.a. overblik, sans for det væsentlige, evne til at fastholde en saglig ("neutral") vinkel.

Referater er vigtige til at fastholde, hvad der er sagt, skrevet eller hændt.

Det kan være en udmærket øvelse at dyrke referatet. Også i det lille format.

Det styrker overblikket og er med til at fastholde det væsentlige. I nogle erhvervs- og uddannelsesmæssige sammenhænge kan det være meget afgørende (måske ligefrem livsvigtigt) at kunne præstere et rimelig sikkert referat.

Eleverne kan udmærket arbejde sammen om at lave referater. Det kan eksempelvis være som led i logbogsskrivningen (jf. ovenfor), noget der indgår i en arbejdsrapport, eller det kan være i form af stikord, der danner udgangspunkt for et mundtligt referat om noget, eleverne har læst, diskuteret eller fundet ud af.

Ikke mindst for læse- og skrivesvage elever er det en god idé at arbejde med den mundtlige version - med udgangspunkt i en smule skrift. Det giver øvelse i at udvælge, disponere og gengive. Det giver også eleverne en oplevelse af, at det at skrive kan bruges til noget, som de selv behersker (disposition med stikord). Det er en vigtig erfaring at have med, når man ellers har det svært med de skrevne ord.

Kommentar

Kommentaren indeholder i modsætning til referatet en vurdering, den er styret af afsenderens synspunkter. Arbejdet med en kommentar skærper elevens bevidsthed om sagen og synspunktet. Det øver evnen til at kunne udtrykke egen holdning på en måde, der holder sig til sagen. Kommentaren tvinger eleven til at argumentere for sit synspunkt, til at veje for og imod. Og evt. til at nuancere synspunktet. Kommentaren kan med fordel også vinkles, så det er en bestemt side af sagen, eleven skal forholde sig til.

Kommentaren fungerer godt som udgangspunkt for en fælles diskussion. Det er i så fald den konkrete kommentar, man tager afsæt i og forholder sig til.

Kommentaren kan dyrkes i forhold til alle de uddannelsesmæssige aspekter, der rummer eller udfordrer en vurdering. Det kan være resultatet af et forsøg eller et praktisk stykke arbejde. Det kan være et forslag til løsningen af et problem, eller vurderingen af konsekvenser af et bestemt valg. Det kan også være et led i evalueringen af et undervisningsforløb, et projekt eller lignende.

Med en kort kommentar på skrift tvinges eleven til at forholde sig med præcision.

Kommentaren giver samtidig stof til eftertanke med hensyn til, hvad man kan være i tvivl om, hvad der evt. kan være svært at udtrykke og lignende.

Arbejder man med kommentarer på skrift, sikrer man mulighed for, at alle elever får udtrykt deres synspunkter, altså også dem, der måske holder sig tilbage i en åben diskussion på holdet. Alle kommer til orde, og udveksling, læsning og evt. opfølgende diskussion af hinandens kommentarer fremmer forståelsen.

For læreren betyder det, at der bliver mulighed for at "lytte" til den enkelte elev, ligesom kommentarerne kan anvendes som led i evaluering og bedømmelse.

Problemformulering

Problemformulering er noget, de fleste vil forbinde med den traditionelle rapportskrivning eller med et projekt. Det er indkredsningen og formuleringen af problemet, der tages udgangspunkt i.

Hvad er problemet, hvilke spørgsmål rejser det?

Det er ikke altid så ligetil at formulere problemet. Navnlig kan det volde vanskeligheder at vælge og fastholde vinklen. Det er ikke (eller rettere: sjældent) alle sider af en problemstilling, man har mulighed for at behandle, og man må derfor vælge et udsnit, en vinkel. Den skal til gengæld være klar. Ellers er det vanskeligt at holde kursen.

Det ligger i selve ordet, at formuleringen, den måde ordene vendes på, er vigtig.

Det drejer sig ikke om at bruge mange ord og lange sætninger. I al fald ikke, hvis det er overflødigt. Det har at gøre med at skabe præcision.

Når det drejer sig om en problemformulering, handler det om at analysere en sag eller problemstilling og på den baggrund stille de spørgsmål, der er ledetråd i det, man vil undersøge.

At formulere sig præcist kræver øvelse. Det kræver også øvelse at tænke og formulere sig problemorienteret. Arbejdet med problemformulering er derfor ikke noget, der kun bør dyrkes i forbindelse med den "store" rapport. Så falder det unødig svært. Det er på en måde også kunstigt, hvis det kun er i de store skriftlige sammenhænge, at eleverne møder kravet eller udfordringen. Den kan tværtimod dyrkes i mange mindre sammenhænge, hvor man arbejder problemorienteret. Det er samtidig en øvelse, som egner sig godt til samarbejde.

Eleverne har mulighed for at bidrage med forskellige synsvinkler og interesser og samtidig til opgave at nå en fælles formulering. Det medfører, at de skal træffe nogle valg, ikke mindst med hensyn til, hvad de vil arbejde med, og hvad de bliver nødt til at fravælge. At formuleringen skal på skrift medfører også, at de beslutninger, der træffes, er lettere at fastholde. Man kan vende tilbage til formuleringen, evt. korrigere den, til slut evaluere den mv.

Arbejdet med problemformulering kan med fordel gøres procesorienteret. Det letter at arbejde med mindre overskuelige dele ad gangen, og det giver mulighed for, at man kan kigge hinanden over skulderen, kommentere hinandens udkast, inden det sidste punktum er sat. Denne arbejdsform giver samtidig læreren lejlighed til at få indblik i, hvad de enkelte elever magter eller har svært ved. Og hvor der derfor evt. er behov for særlig assistance.

For og imod

For at få hul på eller bearbejde en problemstilling kan det være en god idé at arbejde med at konfrontere modsatrettede opfattelser. Eleverne kan arbejde med udgangspunkt i divergerende opfattelser, de sætter sig ind i, og de kan skærpe deres bevidsthed om sagen ved at nedskrive argumenterne for og imod. De kan arbejde selvstændigt eller gruppevis med pro og kontra eller de kan dele sig med den opgave at argumentere mod den anden part. Mulighederne for organisering er mange.

Nedskrivningen tjener først og fremmest til at fastholde, hvad argumenterne går ud på og dermed også til at uddybe forståelsen.

Arbejdet med for og imod kan danne udgangspunkt for problemformulering (jf. ovf.).

Hurtigskrivning

Hurtigskrivning handler om at skrive løs i et kort tidsrum om et eller andet specifikt emne og at få nedfældet de tanker og indfald, der spontant dukker op. Man går ikke tilbage i teksten undervejs. Når processen er afsluttet (f.eks. efter fem minutter) har den enkelte elev produceret en tekst, der så kan bruges som redskab på forskellig måde. Det kan være i forbindelse med brainstorm, som oplæg til diskussion af et emne, valg af vinkel og fokus i et projekt osv.

Hurtigskrivning er en god måde at aktivere alle elever på. Processen fungerer også på den måde, at den bryder med skriveblokeringer og giver erfaringer med, at man tænker, mens man skriver.

Hypotese, analyse, konklusion

Hypotese, analyse og konklusion udgør den traditionelle treenighed i eksperimentelt og videnskabeligt arbejde. Det er også de tre elementer, der typisk strukturerer øvelser med f.eks. naturfaglige forsøg, arbejde med emnebehandling i rapportskrivning og lignende.

Det er ofte vanskeligt for eleverne at håndtere de tre elementer. F.eks. giver det ikke sig selv at formulere en hypotese. Slet ikke, hvis man har svært ved at skrive. Det er til gengæld en god øvelse, der tvinger eleverne til at tænke over, hvad et forsøg eller en arbejdsgang går ud på, og hvad man kan forvente sig af den.

Det samme gælder arbejdet med formulering af analysen og konklusionen.

Netkommunikation (InterChange)

InterChange eller netkommunikation er en arbejdsform, der har vundet stor udbredelse i amerikansk skoleundervisning. Metoden går i al enkelhed ud på, at eleverne på samme tid er koblet til et net, der gør det muligt at skrive sammen.

Arbejdet kan tilrettelægges som en slags konference, hvor det er et bestemt emne eller spørgsmål, eleverne drøfter. De diskuterer, men det foregår på skrift (to eller flere sammen) og med tidsbegrænsning. Der kan også arbejdes med idéudvikling, med bearbejdning af tidligere producerede tekster og lignende.

I arbejdet med netkommunikation udnytter man den energi, som eleverne ofte lægger i chat. Fokus er på skærmen, og man er sammen om at udvikle eller øge forståelsen af et eller andet. Det sprog, der opstår mellem de skrivende, er typisk friere og mere umiddelbart, mere talesprogsagtigt end det almindelige skriftsprog, men samtidig mere reflekteret end det normale talesprog. Det gør det også ofte lettere at falde ind i for de elever, der ikke er så vant til at kommunikere med de skrevne ord.

Man udnytter samtidig den synergi, der kan opstå i krydsfeltet mellem de skrivende. Man er sammen om at skrive, man udfordrer hinanden. Man bliver måske tilmed klogere ved at arbejde sammen på denne måde. Og ikke mindst: selve måden at arbejde sammen på gør, at der ofte opstår en større elevaktivitet end i den normale undervisning.

Netkommunikation giver mulighed for at involvere alle elever på samme tid, også de elever, der ikke har så let ved at tage ordet eller komme til orde i den mundtlige del af undervisningen. I modsætning til de mundtlige diskussioner giver arbejdsformen også mulighed for at fastholde, hvad man er kommet frem til - og hvordan. Man kan simpelthen arbejde med udskriften og dermed følge, hvordan diskussionen udvikler sig, hvordan sproget bliver brugt, hvordan den enkeltes rolle i "samtalen" har udspillet sig. Det giver samtidig stof til elevernes bevidsthed om sproget og den måde, de håndterer det på.

Faglig formidling

Faglig formidling handler her om den måde, man kommunikerer på skrift i undervisningsfag og uddannelse. Vægten er lagt på de former, der typisk optræder i undervisningsmæssige sammenhænge, og hvor eleverne har til opgave at formidle et relevant emne eller budskab. Opgaven kan gå ud på at formidle noget fagligt i fagsprog, altså ved hjælp af de ord og begreber, der hører til professionen. Den kan også gå ud på at formidle noget erhvervsfagligt til hverdagssprog, altså at "oversætte" noget fagsprogligt til et sprog, der kan forstås af ikkefagfolk.

Rapport

Arbejde med rapportskrivning er obligatorisk i en række fag. I nogle fag følger en større rapport samtidig med som grundlag for mundtlig eksamen. I andre fag og i forbindelse med projekter, tværfaglige forløb og lignende er det ofte rapporter, eleverne skriver, når der produceres noget skriftligt.

Det er imidlertid ikke altid særlig klart, hvad genren rapport dækker over.

I nogle faglige sammenhænge er den en rapportering om et forsøg eller en undersøgelse, dvs. en skriftlig formidling af eksperimentelt eller teoretisk arbejde.

I andre er den lig en arbejdsrapport, altså en slags journal over en arbejdsproces og de tanker, der er gjort undervejs. Og endelig bruges udtrykket rapport også ind imellem om selv mindre skriftlige opgaver, der f.eks. skrives som led i et projektarbejde.

Den traditionelle rapport, dvs. den der bruges om formidlingen af et eksperimentelt eller teoretisk arbejde, stiller krav om præcision, saglighed og objektivitet. Rapporten skal være klar i sprog og opbygning. Det skal fremgå, hvad sigtet og hypotesen har været, hvilken fremgangsmåde der er benyttet, hvordan resultaterne er fremkommet, og hvad vurderinger og konklusion bygger på.

I sin form ligger rapporten langt fra den måde, eleverne sædvanligvis udtrykker sig på skrift. Specielt kravet om objektivitet, det at holde sig selv og sine synspunkter tilbage - forholde sig objektiverende - falder svært for mange. Det gælder i særlig grad de elever, som sjældent skriver, og som har problemer med både læsning og skrivning. Det kan samtidig volde vanskeligheder at overskue et stort stof og en længere skriftlig fremstilling. Det gælder også, selvom rapporten laves af en gruppe.

Skal der udarbejdes en decideret rapport i undervisningen, kan det derfor være en god idé at forberede eleverne gennem en række mindre opgaver, der behandler forskellige aspekter af det, der samlet udgør en rapport. Eksempler herpå er givet ovenfor under delafsnittene om mind-map, hurtigskrivning, disposition, problemformulering, kommentar og hypotese, analyse, konklusion.

På den måde er det muligt at arbejde med gradvis rapportskrivning, der støtter eleverne i de enkelte faser. Fremfor at lade eleverne udarbejde hele rapporter som hjemmearbejde kan det være en fordel at udføre noget af skrivearbejdet som en del af undervisningen. Det giver læreren mulighed for at se, hvad der falder svært, og for at støtte og vejlede. Det giver også betingelser for, at eleverne kan samarbejde om skriveprocessen og gøre den mere åben. På den måde er der større mulighed for, at skriveprocessen i sig selv bliver en læreproces. Eleverne opnår øvelse i skriftlig formidling, men de træner samtidig i at tænke. Ved at skrive om stoffet lærer de at forstå det. Og gennem den måde, de bruger undervisningsfagets begreber og udtryk, kan læreren få indsigt i, om de har forstået stoffet, eller om det skal formidles af læreren på en anden måde.

Rapporten bliver ikke kun noget, der skal fungere som dokumentation, fordi det nu engang er et krav, men arbejdet med den bliver også lærerigt.

Lykkes det at skabe en sådan erfaring, bliver det selvsagt også lettere at motivere eleverne for efterfølgende arbejde med skrivning.

Planche

Planchen kombinerer tekst, billeder, tabeller, diagrammer, farver mv. på en måde, der er mindre teksttung og samtidig mere åben end den traditionelle rapport. Den giver derfor også gode muligheder for en "bred" formidling, f.eks. i forbindelse med en udstilling, der henvender sig til andre elever eller til forældre, mestre m.fl. Planchen har normalt en kortere produktionstid end rapporten og kan derfor også bruges til formidling og evaluering af resultaterne fra kortere forløb.

Det er naturligvis ikke alt, der egner sig til formidling på en planche. Bedst er det, hvis der er mulighed for at kombinere forskellige teksttyper som f.eks. foto, skrevet tekst, tegning, tabel osv. Navnlig med hensyn til omfanget af tekst er der stof til overvejelse, for her gælder det typisk om at indskrænke sig til det nødvendige. Udover formålet med planchen (hvad er budskabet?) skal der altså gøres overvejelser med hensyn til, hvem man henvender sig til, og hvordan man bedst "når" dem. Hvad skal der stå, hvordan skal det formuleres, hvilke overskrifter skal vi have? Osv. Det er nyttigt i forhold til meningen med at lave formidling, men det er også uvant for mange elever, der vil have den erfaring, at det først og fremmest er læreren, man skriver til.

Med planchen er det ikke så vanskeligt at få eleverne til at tage del i evalueringen og diskussionen af hinandens produkter. Læsemængden er overskuelig, budskaberne umiddelbart tilgængelige og produkterne sammenlignelige. Det kan givet være med til at fremme elevernes fornemmelse for sprogets betydning og muligheder.

Skilt

Skilte eller skiltning indgår i en lang række erhverv. De er en væsentlig del af den erhvervsfaglige formidling og har derfor professionel relevans for mange elever.

Arbejde med skilte er derfor også en oplagt måde at praktisere formidlingsskrivning på. Også selvom tekstmængden er minimal. Det øger på en måde bare udfordringen. Og så gør det opgaven mere overskuelig for den skriveuvante elev.

Skiltet fordrer præcision og korrekthed, det forudsætter overvejelser vedrørende målgruppen, budskabet og den måde, det skal formidles på. Det gælder ikke kun indholdet i teksten, men også skrifttype, grafiske effekter og lignende.

Brochure, folder, avis

Produktion af en brochure, folder eller "avis" giver mulighed for at dyrke en uddannelsesrelateret formidling på en måde, så eleverne oplever, at de "kommer ud" med deres budskaber. For en række erhvervsuddannelser vil folderen og brochuren samtidig være særdeles relevant som erhvervsfaglig formidling. Der kan f.eks. arbejdes med reklame, forbrugerinformation, produktvejledning, instruktion, branchehistorie og meget mere.

Muligheden for at lave noget, der virker professionelt, er øget betydeligt med det digitale kamera, tegneprogrammer, farveprinter osv. Det betyder også, at det i modsætning til tidligere er muligt at nå et rimeligt resultat inden for en rimelig tid. Det gælder også for de skrivesvage elever, der erfaringsmæssigt har stor nytte af arbejdet med skrivning på computer, herunder brug af programmer med stavekontrol.

Spørgeskema

Brug af spørgeskemaer kan med fordel inddrages i arbejdet med den faglige skrivning og formidling. Forudsætningen er blot, at der i undervisningen arbejdes med emner, som egner sig til spørgeskemaundersøgelser. I mange tilfælde vil spørgeskemaet kunne indpasses til belysning af en bestemt side af et problem, der bearbejdes i et større projekt.

Spørgeskemaet forudsætter et forarbejde, der nemt kan blive omfattende.

For at kunne formulere de rette spørgsmål må det afklares, hvad de skal rette sig mod, hvad man vil vide noget om. Det skal også tænkes igennem, hvem man vil henvende sig til. Derefter følger overvejelser om spørgeskemaets opbygning, spørgsmålenes udformning og antal, hvilken form svarene skal have (afkrydsning eller skriftligt), og hvordan svarene kan bearbejdes til et samlet resultat.

Arbejdet med formuleringen af spørgsmål er med til at skærpe elevernes bevidsthed om problemet, men også deres fornemmelse for betydningen af sproglig præcision, entydighed og forståelse.

Der kan også arbejdes med besvarelse af spørgeskemaer, der er udarbejdet af lærer eller elever. Formuleringen af svar på skrift er med til at styrke elevens bevidsthed om en faglig problemstilling og det sproglige udtryk.

Brev og e-mail

Indtil for få år siden så det ud til, at brevskrivningen efterhånden skulle blive afløst af samtalen over telefonen. Siden har emailen holdt sit indtog og indgår i dag som en helt selvfølgelig del af den uddannelsesmæssige og private hverdag. Det gælder i hvert fald for en stor del af eleverne, at de er helt fortrolige med e-mailen som kommunikationsform. Det er også en form, der på mange måder minder om talesproget. Det betyder dog ikke, at de er sikre med hensyn til den uddannelsesrettede side af kommunikationen. Det er naturligvis oplagt at dyrke den side af sagen som led i arbejdet med erhvervsfaglig formidling. Det kan gøres med udgangspunkt i nogle konkrete situationer eller problemer, hvor kommunikationen over nettet er den måde, der står til rådighed. Her kan der arbejdes med at stille spørgsmål og besvare dem, med at informere, med at instruere - alt sammen noget der fordrer sproglig bevidsthed og præcision.

Det særlige ved det elektroniske brev er måske, at det har udviklet en sproglig genre, der rummer elementer fra både skriftog talesproget. Det er mere utvungent end det traditionelle skriftsprog, men det stiller også krav om større stringens end talesproget. Det gælder i al fald, når det er erhvervsfaglige spørgsmål, der skrives om.

Det traditionelle brev har også stadig en naturlig plads i den professionelle formidling.

Det er vigtigt, at eleverne kender de helt elementære spilleregler, når man skriver brev i forretningsmæssige eller private anliggender. Hvordan stiller man teksten op? Hvordan starter man, hvordan forklarer man sig, hvordan får man afsluttet?

Skrivning og det tværfaglige samarbejde

Arbejdet med faglig skrivning er ikke forbeholdt bestemte undervisningsfag eller discipliner.

Der er selvfølgelig undervisnings- og uddannelsesområder, hvor traditionen for at lave skriftligt arbejde er større end i andre, men det er sjældent tænkeskrivning, der dyrkes.

At skrive om noget erhvervsfagligt for at lære er der ikke megen tradition for.

Der er imidlertid mange muligheder for at dyrke den nye skrivepædagogik. Der vil også være god mening i at gøre det på tværs af fag og discipliner.

For eleverne vil det styrke øvelsen og udbyttet, hvis den faglige skrivning går på tværs af undervisningsfagene.

Og for lærerne er der muligheder for at udveksle ideer og erfaringer - og at samarbejde om inddragelse af skrivning.

Mange lærere i område- og specialefag vil uden tvivl føle sig usikre i forhold til at skulle inddrage faglig skrivning. Med god grund, naturligvis. Hvordan undervise i skrivning uden særlige kompetencer i den retning. Her er det vigtigt at holde fast i, at skriveaktiviteterne først og fremmest har som formål at styrke elevernes indlæring. Lærerens rolle er ikke at sætte røde streger, men at bruge elevernes skrivearbejde som udgangspunkt for en konstruktiv samtale og vejledning, der understøtter deres forståelse og udbytte.

I den situation kan det måske netop være en god idé at få et tværfagligt samarbejde i gang, så den enkelte har mulighed for at diskutere ideer, planlægning og erfaringer med kolleger. Også for at få erfaringer med forskellige muligheder i undervisningen i det hele taget.

Umiddelbart vil det være oplagt at samarbejde om logbogsskrivningen og evalueringen, så det er noget, der involverer flere undervisningsfag og lærere. (jf. nedenfor om portfolio).

På samme måde med rapportskrivning eller f.eks. plancheudstilling som led i et tværfagligt projekt. Her kan alle undervisningsfag bidrage. Ved at skrive om emner i et tværfagligt perspektiv øges betingelserne samtidig for at skabe en forståelse, der matcher.

I arbejdet med faglig skrivning vil det, hvis muligheden foreligger, være en god idé at samarbejde i forhold til den undervisning, der foregår i faget dansk. Her lægges der bl.a. vægt på, at eleverne styrker deres bevidsthed om sprogets brug og muligheder og deres færdigheder i at formulere sig på skrift. Der kan derfor fint samarbejdes om skriveopgaver, der har et fagligt udgangspunkt, men hvor danskdelen koncentrerer sig om at forbedre skrivefærdighederne, retstavningen, sprogbevidstheden mv.

Denne side indgår i publikationen "Skriv og lær" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2002