5 Konklusion

På baggrund af rapporterne/miniportrætterne og interviewundersøgelsen vil vi i dette kapitel uddrage de væsentligste erfaringer og resultater fra arbejdet. Kort sagt: Hvad er "essensen", når man vil arbejde med at forbedre eller optimere skolevirksomhedssamspillet:

• Hvem skal tage initiativet til samarbejde?
   
• Hvordan kan samspillet forbedres i praksis?
   
• Hvad kan skolen/virksomheden gøre for at understøtte elevens læring? Hvilke overvejelser er vigtige, hvis man vil understøtte elevens oplevelse af helhed i uddannelsen og dermed fremme motivationen?
   
• Hvad skal der til, for at et projekt "lykkes" og får effekt på skolevirksomhedssamspillet?

Rapporterne/miniportrætterne

A. Ideer/værktøjer/praktiske råd og vink

Denne gruppe omfatter seks FoU-rapporter, alle af nyere dato (1997-2000). Uanset om de udspringer fra det tekniske eller det merkantile område, så kan begge skoleformer hente inspiration herfra. Rapporterne spænder vidt, hvilket fremgår af de to nedenstående eksempler.

Hvis man ønsker at komme i gang med et konkret stykke arbejde, kan man med stor fordel hente ideer fra det lille hæfte: "Kvalitetsudvikling af skole-virksomhedssamspillet - Idékatalog" fra 1997 (miniportræt side 17). Erfaringer fra flere senere projekter viser, at dette katalog er meget anvendeligt som inspirationsmateriale, og at dets styrke er, at der er lagt vægt på at være handlingsanvisende.

Det absolut mest vidtgående af projektrapporterne ("Afsøgning af muligheder for at gennemføre forsøg med ændring og udvidede samarbejdsmønstre mellem skoler og virksomheder inden for værktøjsmageruddannelsen", miniportræt side 18) tager sit udgangspunkt i, at skole-virksomhedssamspillet som oftest ikke fungerer efter hensigten. Der peges på de vanskeligheder, virksomhederne kan have med at fokusere på elevens læring frem for på produktion, og der peges videre på skolens vanskeligheder med at få blandt andet værkstedsundervisningen til at blive "virkelighedsnær". Som konsekvens af dette skal man ifølge forfatterne hellere tænke i helt nye baner ved at indføre et helt nyt læringsrum: Praktikum. Dette tredje læringsrum skal fungere som bindeled mellem de to andre læringsrum, nemlig skolens og virksomhedens.

Indførelse af Praktikum kræver omfattende planlægning fra både skolens og virksomhedernes side og ikke mindst udvikling af lærerrollen, hvis det skal gennemføres i "fuld skala".

B. Forudsætninger/forventninger hos elever, lærere og mestre

Denne gruppe omfatter 11 FoU-rapporter. Den ene halvdel er fra sidst i 90'erne, mens den anden er fra først i 90'erne. De fleste tager afsæt i teknisk skole-området. Der ligger et stort empirisk materiale gemt i disse FoU-rapporter, idet de indeholder resultater fra en række spørgeskema- og/eller interviewundersøgelser samt observationsstudier.

Især "På godt og ondt - et portræt af elever og deres forhold til mestre og erhvervsskoler" (miniportræt side 35) skal fremhæves for omfattende dokumentation og analyse af elevtyper (målbevidste/tøvende elever) koblet til virksomhedstyper (dynamiske/statiske virksomheder), samt hvilke udfordringer dette giver i et læringsmæssigt perspektiv.

De fleste af FoU-rapporterne tager udgangspunkt i teknisk skole-området, men det betyder absolut ikke, at det kun er dette område, der kan have glæde af den viden, der gemmer sig i rapporterne. Rapporterne viser, uanset om de er af ældre eller yngre dato og uafhængigt af uddannelsesområdet, de samme mønstre:

Skolelæring er forskellig fra praksislæring

Skole- og praktikdel repræsenterer to meget forskellige læringsrum, og der hersker en tydelig mangel på gensidig forståelse og anerkendelse hos aktørerne i de to uddannelsesdele. Lidt forenklet kan man sige, at man i skolen lærer ved at "høre", mens man i praktikvirksomheden lærer ved at "gøre". Skolen bør derfor lære eleverne at reflektere, og give dem en viden, som øger deres forståelse for det, der foregår i praktikken. I praktikvirksomheden opnår eleven til gengæld rutine inden for sit erhverv samtidig med, at vedkommende opnår en faglig identitet.

Skolen og praktikvirksomheden repræsenterer to vidt forskellige kulturer: Virksomhedens fokus er "produktion" (mængde, tempo, tid), mens skolens fokus er "læring" (perspektivering af løsninger i praksis, refleksion).

Skole- og virksomhedskultur matcher ikke ungdomskulturen

Både skolen og praktikvirksomheden har svært ved "at ramme plet" i forhold til den nye ungdomskultur. De unge vil gerne have ansvar og mødes med respekt og anerkendelse. Ansvar får de i virksomheden, mens de ofte efterlyser mere ansvar i forbindelse med skoleopholdet. I virksomheden er tonen ofte hård, og især de lidt usikre unge savner at blive mødt med respekt og anerkendelse.

En stor del af de unge er meget målrettede. Dette giver især praktikvirksomhederne problemer. De fleste erhverv rummer nemlig en del rutinearbejde, men det passer ikke dagens unge at være på sidelinien (at være "perifere deltagere"). De er vant til at være i centrum, de ønsker udfordringer, og hver dag skal helst rumme "mulighed for selvrealisering".

- høre i stedet for at gøre

I praktikvirksomheden har man fokus på produktion frem for læring. Det er tydeligvis et udviklingsfelt for praktikvirksomhederne, at de skal blive bedre til at synliggøre læring over for eleverne (især de målbevidste) og understøtte især de tøvende elevers læring, jf. tidligere omtalte undersøgelse "På godt og ondt - et portræt af elever og deres forhold til mestre og erhvervsskoler".

Eleverne påskønner praktikdelen, mens skoledelen opleves som for langt fra virkeligheden

Eleverne synes ofte, at de lærer mest i praktikken. De er også mere tilfredse med praktikdelen end med skoledelen. Skoledelen opleves ofte som for teoretisk og for langt fra virkeligheden (erhvervet). Elevernes identitet og solidaritet ligger som oftest i praktikvirksomheden. Set fra elevernes syn, så betragtes skoleopholdet ofte som "et irriterende afbræk" i forhold til det, der for dem er væsentligt, nemlig arbejdet/oplæringen i virksomheden. Eleverne påskønner de store frihedsgrader i praktikken og det, at deres arbejde har reel værdi.

Eleverne efterlyser sammenhæng mellem skole- og praktikdel

Eleverne synes ofte, at der mangler sammenhæng mellem skole- og praktikdel. Øget sammenhæng kan efter elevernes mening skabes ved, at skolen tager udgangspunkt i deres praktikerfaringer og lader undervisningen blive "hægtet" på disse erfaringer (frem for at "hægte" praktikerfaringerne på undervisningen). Eleverne vil også gerne have, at det, de lærer på skolen, skal kunne bruges direkte i praktikken, hvis de skal opfatte sammenhæng.

Eleverne oplever, at det, de lærer på skolen, ikke er så væsentligt, selv om det reelt er det

Skolen kan med fordel arbejde mere med synliggørelse af læring. Eleverne er nemlig ikke altid klar over, at de faktisk lærer noget. Videre har de svært ved at se meningen med de mere almene fag, selv om disse er med til at udvikle elevernes kompetencer - også i en erhvervsfaglig sammenhæng.

Der er mangel på kommunikation og samarbejde mellem skole og virksomhed

Der mangler meget ofte kontakt mellem skolen og praktikvirksomheden. Tit er det kun i tilfælde af problemer, at der tages kontakt. Virksomhederne efterlyser praktikbesøg, hospitanttjeneste og målrettet dialog. Virksomhederne forholder sig afventende og forventer, at det er skolen, der tager initiativet.

C. Konkret samspil mellem skole og virksomhed

Denne gruppe omfatter fem FoU-rapporter, der alle er af nyere dato (sidst i 90'erne/2000). Man kan som læser følge arbejdet fra start til slut, detaljeringsgraden er høj, og der er mange ideer at lade sig inspirere af. Begge skoleformer er repræsenteret. Et af projekterne henvender sig primært til de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne, mens de øvrige har skolen som hovedaktør. Det følgende er en beskrivelse af de "mønstre", der tegner sig ud fra rapporterne:

Skolerne skal være udfarende

Ofte er mestrene meget interesseret i, hvad der foregår på skolen. Men de har en travl hverdag, og de forholder sig afventende. Det er derfor skolen, der må tage initiativ til samarbejde. Skal arbejdet i gang, så skal skolen med andre ord påtage sig "dynamo!

Personlig kontakt er altafgørende

Mange barrierer bliver nedbrudt via personlig kontakt. I nogle tilfælde er den personlige kontakt også den eneste mulighed, idet en del mestre ikke er så læse-ivrige, og/eller de mangler tid til at gennemgå diverse materialer fra skolerne.

Skolerne skal tænke i "mesterforudsætninger"

Når skolerne indbyder til samarbejde i form af informationsmøder, faglige arrangementer og andet, så er det vigtigt, at de tænker praktikvirksomhedernes arbejdstider, spidsbelastninger, særligt travle perioder og lignende ind i planerne. Videre er det en god idé at bruge "lokkemad" i form af faglige oplæg, fagligt/ praktisk arbejde eller lignende, der kan vække virksomhedernes interesse.

Skolerne skal tage afsæt i elevernes praktikerfaringer

Jo mere elevernes erfaringer fra praktikken inddrages i skoleundervisningen, desto større motivation, både hos elever og hos deres mestre (!).

D. Bedre praktikoplæring

Gruppen omfatter fem FoU-rapporter, som er forholdsvis nye (1997-2000). To af rapporterne tager udgangspunkt inden for social- og sundhedsuddannelserne, mens de øvrige drejer sig om handelsskole/teknisk skole-området. Et af projekterne består i en analyse af forskellen mellem skolepraktik og virksomhedspraktik.

En af rapporterne ("Oplæring - roller, funktioner og kvalificering - eksempler fra fire danske virksomheder", miniportræt side 49) sætter fire store merkantile virksomheders oplæring under luppen. Det viser sig, at man tre ud af de fire steder vægter de formelle (regler og lignende) frem for de pædagogiske vinkler i forbindelse med oplæringen. At de pædagogiske vinkler får så lille opmærksomhed er tankevækkende, men ikke overraskende: Fokus er jo på produktion - og ikke læring - i virksomhederne. Her er sandsynligvis et muligt udviklingsfelt, idet mange oplærere kunne have glæde af at blive mere bevidste om forskellige roller og funktioner i forbindelse med oplæring af elever.

Især rapporterne fra social- og sundhedsområdet er relevante, hvis man ønsker inspiration til at gøre praktikoplæringen (og samspillet mellem skole og virksomhed) bedre: "Bedre praktikuddannelse - social- og sundhedsuddannelserne" og "Læring i praktikken - social og sundhedshjælperuddannelsen", miniportrætter side 51, 53). Her er mange ideer at hente, men samtidig skal man være opmærksom på, at praktikvirksomhederne er offentlige arbejdspladser med mange elever ansat ad gangen, hvilket giver særlige muligheder.

Alt i alt mangler der inspirationsmuligheder for praktikvirksomheder inden for både det merkantile og det tekniske uddannelsesområde.

E. Bedre skoleundervisning

Gruppen omfatter fem FoU-rapporter, alle fra det merkantile område og fra perioden 1996-98. Rapporterne viser, at følgende er vigtigt:

Praksisnær undervisning øger elevernes motivation

Desto mere skolen formår at inddrage elevernes erfaringer fra praktikken, jo bedre. Men det kan gøres mere eller mindre effektivt: Det er mest fremmende for motivationen, hvis undervisningen tager afsæt i elevernes erfaringer og lader disse være omdrejningspunktet for undervisningen, fremfor at bruge elevernes erfaringer som "vedhæng" til undervisningen.

Samspil mellem teori og praktik forudsætter aktøraktivitet

Det er ikke nok, at rammerne er i orden. For at samspillet kan fungere, må aktørerne (lærer, elev og oplærer) sørge for, at det fungerer. Dette forudsætter samarbejde mellem parterne og kendskab til hinandens "verdener".

Interviewundersøgelsen

Interviewundersøgelsen viser (se bilag 2), at følgende er af betydning for, om deltagelse i FoU-projektet får effekt, og skole-virksomhedssamspillet derved fremmes:

Skolerne nævner betydningen af én eller eventuelt flere lærere, der brænder for sagen, som afgørende for, om projektet får effekt eller ej. Ildsjæle er vigtige for FoU-projekternes gennemførelse og for, at arbejdet fortsætter efter, at projekterne er afsluttede.

Skolerne skal være udfarende

Skolerne er enige om, at initiativpligten ligger hos dem. Skolerne skal fungere som den udfarende kraft, ellers sker der ikke noget.

Tillid, åbenhed og personlig kontakt åbner døre

Skolerne oplever, at den personlige kontakt til virksomhederne er afgørende for, at samarbejde etableres. En fagligt dygtig lærer, der kan tale "fagets sprog", og som tillige formår at skabe et tillidsfuldt forhold til virksomhederne, er guld værd.

FoU-arbejde giver uventede sidegevinster

Skolerne har oplevet, at deltagelsen i FoU-arbejdet har haft effekt på andre områder end det, projektet handlede om (skolevirksomhedssamspillet). FoU-arbejde kan give afsmittende effekt på andre afdelinger udover de involverede. At deltage i FoU-arbejde kan også bevirke, at en afdeling på skolen får en højere status, end den ellers ville have haft. FoU-arbejdet medfører ofte udbygning af personlige kontakter, som kan vise sig positive i andre sammenhænge.

Samtlige skoler var i gang med nye aktiviteter inden for skolevirksomhedsområdet.

Forankring i dagligdag vigtigt

De fleste af skolerne har sikret, at arbejdet med skolevirksomhedssamspillet på forskellig vis er indarbejdet i lokale undervisningsplaner eller er forankret via "værktøjer", som bruges i den daglige undervisning.

Selvfølgelig har skolerne oplevet barrierer i forbindelse med FoU-arbejdet, men det er karakteristisk, at de faktorer, der har fremmet arbejdet (fx ildsjæle, opbakning fra ledelsen) vejede tungere end de faktorer, der hæmmede det (fx økonomi, ressourcer, fysiske forhold).

FoU-arbejde giver kulturindsigt

Skolerne giver udtryk for, at FoU-arbejdet har givet øget indsigt i både andre skolers "verden", og i virksomhedernes. Man har fået øje for forskelligheder og ligheder via erfaringsudveksling og dialog.

Denne side indgår i publikationen "Skole-virksomhedssamspillet som indsatsområde" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2002