4 Interviewundersøgelse

Som nævnt i kapitel 2 har interviewundersøgelsen skullet bidrage med viden om effekten af arbejdet, viden om, hvilke muligheder og barrierer skolerne har oplevet, og viden om, hvad skolerne anser for vigtigt med hensyn til det fremtidige samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Seks FoU-projekter (markeret med "fed" på bilag 1) blev udvalgt på baggrund af forhåndskendskab til/formodninger om, hvilken effekt FoU-arbejdet havde haft på den pågældende skoles praksis. Med undtagelse af en enkelt skole er arbejdet fortsat ud over projektperioden. Interviewpersonerne udtrykker (på nær en enkelt) samstemmende, at projekterne har haft stor effekt på den daglige praksis. Se i øvrigt bilag 2 med resultater fra interviewundersøgelsen. Ønskes flere detaljer henvises der til projektrapporten³, som har dannet baggrund for nærværende temahæfte.

Med hensyn til, hvilke forhold der er afgørende for, at det er lykkedes så godt, så samler interessen samler sig især om tre områder:

• Skolernes didaktiske overvejelser.
• Organisation af samarbejde og kommunikation mellem skole og virksomhed.
• Personlige faktorer.

Skolernes didaktiske overvejelser

Interviewpersonerne lægger vægt på at tydeliggøre undervisningens forbindelse til, hvordan man arbejder i virksomhederne:

At bruge virksomhedernes arbejdsopgaver, sprog og samværsformer; at "lege virksomhed" anses for at være meget stærkt motiverende for de fleste elever.At blive konfronteret med virksomhedernes praksis på forskellige måder synes at skabe mening for eleverne, idet de ofte kun har få personlige erfaringer med en erhvervsmæssig praksis. Interviewpersonerne fortæller om succes med at organisere undervisningen og dens rammer ud fra virksomhedernes logik.

"For eksempel er mange kommuner gået over til teamorganisering.Derfor har man på skolen nedtonet den traditionelle organisationsteori til fordel for teamkonstruktioner."
Kolding Købmandsskole

"… der blev udarbejdet nye tre-ugers tværfaglige temaforløb, hvor et af dem havde "Erhvervslivet" som overskrift. Her skulle eleverne arbejde som i en virksomhed fra morgen til aften."
Haderslev Handelsskole

Det har også betydet en del, at der i forbindelse med projekterne er udviklet, hvad projektmagerne selv kalder "værktøjer", som støtter arbejdet. Her tænkes på guides, uddannelsesbog, logbog, opgaver, casebeskrivelser, SIMU-miljøer, uddannelsesmesse med mere.

""Elev-" og "Virksomhedsguide" har haft betydning for bageruddannelsen på skolen. Begge har understøttet samspillet mellem de to dele i bageruddannelsen ved at øge elevernes fokus på, hvad de skal i gang med på henholdsvis den efterfølgende praktik-/skoleperiode. Det, at eleverne skal skrive i materialet, får deres opmærksomhed rettet fremad mod det, de skal i gang med."
Dalum tekniske Skole

"… der er udviklet værktøjer, og skoleopholdene er blevet synlige i forhold til praktikken."
Kolding Købmandsskole

"Coach-virksomhederne deltager i virksomhedsmessen, som vi holder hvert år. Den løber over tre dage. Der indsamler eleverne oplysninger om virksomhederne i to dage og præsenterer så materiale om virksomheden på tredje dagen, hvor virksomheden er inviteret til at kigge på."
Lyngby Uddannelsescenter

Organisation af samarbejde og kommunikation mellem skole og virksomhed

De vigtigste organisatoriske forhold i forbindelse med projekterne synes at være, hvordan kommunikationen organiseres, hvem der kommunikerer med hvem og hvordan. Det afgørende synes at være åbenhed og personlig kontakt med virksomhederne og "omhyggelige planer", som konkretiserer virksomhedernes bidrag til undervisningen. Der er stor forskel på, om virksomhederne bidrager med en egentlig ekspertise, eller om de blot leverer historier om, hvordan praksis udfolder sig i deres virksomhed ("caseleverandør" eller "fadder-virksomhed").

"Dialogen er blevet bedre. Det skyldes blandt andet, at skoleperioderne nu bliver meldt ud på et meget tidligt tidspunkt … Underviseren kommer ud i virksomheden som en repræsentant/ ambassadør for skolen. Der kommer ansigter på de uddannelsesansvarlige."
TietgenSkolen, Odense

"De personlige relationer mellem skolen og virksomhederne … En god kontakt til opinionsdannerne (faglige organisationer, faglige udvalg) og gode personlige kontakter til mestrene er uhyre vigtigt."
Dalum tekniske Skole

Det er tydeligt, at skolerne er den udfarende kraft, det er dem, der har initiativet.

"Skolen opfatter klart sig selv som den, "der skal trække læsset", når skole-virksomhedssamspillet skal opdyrkes. Man sidder altså ikke og venter på, at virksomhederne eventuelt tager initiativ."
Dalum tekniske Skole

"Man skal sætte sig ned og lave en målsætning. Hvad vil vi? Hvordan vil vi gøre det? Hvem gør hvad? Hvem er tovholder?"
Lyngby Uddannelsescenter

At projekterne bakkes op af de lokale uddannelsesudvalg eller af skolens ledelse tillægges stor betydning.

"… det er vigtigt, at ledelsen bakker op - også på et højere niveau end der, hvor jeg sidder. Det er vigtigt, at vores direktør kommer og holder tale, når vi inviterer virksomhederne. Desuden skal det lokale uddannelsesudvalg og bestyrelsen bakke op.
" Lyngby Uddannelsescenter "

Bagerafdelingen har oplevet, at skolen som organisation har støttet op om arbejdet blandt andet ved generelt at lade afdelingen få stor indflydelse på eget arbejde. Videre er det lokale uddannelsesudvalg gået konstruktivt ind i arbejdet."
Dalum tekniske Skole

Projektmagerne oplever, at projekterne er forankrede i hverdagen, og at de er blevet en del af den daglige praksis i større eller mindre omfang. Projekterne har medvirket til et øget lærersamarbejde om virksomhedskontakten, og det er blevet mere almindeligt, at lærerne kommunikerer med virksomhederne direkte. Alle siger, at det er meget tidskrævende, men mener samtidig, at kontaktarbejdet er meget nødvendigt.

"For lærerne personligt har det også betydet noget. Man skal lave lidt mere, men det er også sjovt. Og virksomhederne har en skole, der tager dem alvorligt." Kolding Købmandsskole

Personlige faktorer

Det er et gennemgående træk ved alle projekterne, at tilstedeværelsen af "ildsjæle" har stor betydning for projekternes gennemførelse og fortsættelse ud over projektperioden. De steder, hvor man har velbeskrevne undervisningsmaterialer og procedurer for skole-virksomhedsaktiviteterne, er man selvfølgelig mindre sårbare i forhold til eventuelle "ildsjæles" fortsatte engagement.

"En "ildsjæl" i form af en "garvet" bagerlærer har været helt afgørende for projektets succes."
Dalum tekniske Skole

"Der er sket en markant ændring. Det er personbårent."
TietgenSkolen, Odense

Alle de interviewede siger, at virksomhedernes tillid til lærerne er afgørende for, om de vil fortsætte samarbejdet. Denne tillid baserer sig på lærernes konkrete faglige kvalifikationer, men i lige så høj grad på, om de kan tale samme sprog og har konkrete erhvervserfaringer inden for uddannelsesområdet. Dog har det også betydning, om de uddannelsesansvarlige på virksomhederne er i stand til at løfte deres del af opgaven.

"… den gennem mange år opbyggede tillid mellem læreren og virksomhederne er meget væsentlig for projektets succes."
Dalum tekniske Skole

"Det betyder også en del, at lærerne har en solid erhvervserfaring at bygge på."
Haderslev Handelsskole

Det er videre bemærkelsesværdigt, at deltagelse i FoUarbejde giver afsæt til yderligere udvikling i form af andre former for samarbejde og i form af, at erfaringer fra et projekt overføres til nye sammenhænge.

"Deltagelsen i projektet har medført "et løft" for bagerafdelingen, og dette har virket inspirerende på de andre levnedsmiddeluddannelser på skolen. Bagerlærerne har deltaget i andre udviklingsprojekter og har i den forbindelse brugt deres erfaringer fra skole-virksomhedsprojektet."
Dalum tekniske Skole

Sammenfattende kan man sige, at der i interviewundersøgelsen viste sig et utal af både hensigter og ambitionsniveauer i arbejdet, som har haft stor betydning for, hvordan implementeringen er foretaget, og i hvilken grad den er lykkedes. For skoler, der i forvejen var i gang med aktiviteter inden for skolevirksomhedsområdet, kom deltagelse i FoU-arbejdet til at virke som en yderligere katalysator.

"Skolen arbejdede i forvejen med opkvalificering af skolevirksomhedssamspillet … men FoU-projektet er helt klart kommet til at virke som en løftestang for det igangværende arbejde, og projektet var blandt andet med til at fastholde fokus……"
Dalum tekniske Skole

Interviewundersøgelsen viste, at skolernes arbejde med at skabe bedre samspil mellem skole og virksomhed især har koncentreret sig om at:

• Gøre undervisningen mere virkelighedsnær.
   
• Låne gæstelærere fra virksomhederne.
   
• Give elever opgaver, som efterfølgende løses i praktikvirksomheden.
   
• Organisere systematiske virksomhedsbesøg.
   
• Bruge virksomheder som "faddere" (modeller/sparringspartnere).
   
• Gennem uddannelsesbogen styrke elevens planlægningsberedskab og refleksion.
   
• Ruste eleverne til at se, hvilke krav der stilles til dem, og til at afdække egne kvalifikationer.
   
• Udvikle elevernes kompetence til at lave egen virksomhed.

Denne side indgår i publikationen "Skole-virksomhedssamspillet som indsatsområde" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2002