    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 3 Miniportrætter
Dette kapitel omfatter miniportrætter af de 32 FoUrapporter om skole-virksomhedssamspillet, som blev vurderet til at have størst almen interesse. Rapporterne var meget forskellige med hensyn til fokus og bearbejdningsgrad, hvilket også fremgår af miniportrætterne. Tilsammen afspejler de imidlertid de seneste ti års arbejde med skolevirksomhedssamspillet. Rapporterne fordeler sig ligeligt mellem det merkantile og det tekniske uddannelsesområde (24 i alt), fem henvender sig mere bredt til begge områder, mens tre omhandler andre områder (social- og sundhedsuddannelserne mv.). På trods af rapporternes forskellighed tegnede der sig nogle mønstre for, hvordan materialet kunne kategoriseres. I det følgende bliver projekterne derfor præsenteret under følgende hovedtyper: A: Ideer/værktøjer/praktiske råd og vink Her kan man finde ideer, værktøjer og gode råd til, hvordan man i praksis kan arbejde med at øge samspillet mellem skole og virksomhed. Et par af projekterne er mundet ud i idékataloger, som henvender sig bredt til skoler, virksomheder, lokale uddannelsesudvalg med flere (side 17-24). B: Forudsætninger/forventninger hos elever, lærere og mestre Her kan man få indblik i skole-, virksomheds- og ungdomskultur og få indsigt i de tre parters syn på muligheder og barrierer i forbindelse med skole-virksomhedssamspillet. Mange af projekterne rummer tankevækkende udsagn fra elever, lærere og oplæringsansvarlige. Flere projekter rummer desuden konkrete forslag til forbedring af samspillet (side 25-39). C: Konkret samspil mellem skole og virksomhed Projekterne omfatter beskrivelser af konkret arbejde med at udvikle samspillet mellem skole og virksomhed. Man kan ofte følge processen fra start til slut, og mange af projekterne indeholder væsentlige erfaringer/gode råd, som andre kan have glæde af (side 40-48). D: Bedre praktikoplæring Projekterne indeholder betragtninger over, hvad praksislæring består i, og hvordan læring i praktikken kan synliggøres og optimeres (side 49-55). E: Bedre skoleundervisning Denne type projekter har fokus på, hvordan man på skoledelen kan fremme elevernes evne til at koble erfaringer fra praktikken med det, der sker i undervisningen, for derved at fremme sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne (side 54-63). A. Ideer/værktøjer/praktiske råd og vinkTitel: Kvalitetsudvikling af skole-virksomhedssamspillet Idékatalog På seminarer med udvalgte skole- og virksomhedsfolk blev en række ideer til forbedring af skole-virksomhedssamspillet præsenteret og videreudviklet. Ideerne er samlet i et katalog, hvor de er organiseret i forhold til aktørvinklen (elev/skole/virksomhed m.fl.) og kan bruges som inspiration til udviklingsarbejde. Kataloget rummer desuden en række overvejelser vedrørende vekseluddannelsesprincippet generelt. Vurdering: Idékataloget har medvirket til inspiration i forbindelse med en række senere projekter (fx projektnr. 70532), og det har sin styrkeside i at være handlingsanvisende og meget konkret. Endvidere er der argumenteret for, hvordan de enkelte ideer i praksis kan styrke skole-virksomhedssamspillet. Savner man inspiration til arbejdet med at gøre skolevirksomhedssamspillet bedre, er her hjælp at hente. Titel: Rapport om Samarbejde mellem elev, virksomhed og skole inden for de nye
specialeuddannelser FoU-projektet beskriver en handelsskoles arbejde med at fortolke nye lovgivningsmæssige rammer og udvikle en model for samarbejde med praktikvirksomheden. Projektet omfatter et helt uddannelsesforløb fra praktikpladsgodkendelsen til den afsluttende fagprøve. Der introduceres forskellige værktøjer/ideer til sammenbinding af skole- og praktikdel: Logbog samt en opgave, der skal løses i praktik og returneres til skolen før næste skoleophold. Opgaven skal senere danne grundlag for en personlig samtale. En anden idé er en caseopgave, der sendes ud til eleven i praktik. Eleven skal arbejde med caseopgaven i praktik og diskutere den med sin oplæringsansvarlige. Desuden har man arbejdet med at ændre den pædagogiske praksis, sådan at eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen og i bedømmelsesgrundlaget. Ifølge forfatteren har man opnået:
Vurdering: Projektets styrkeside er værktøjsudviklingen og det praksisnære perspektiv: Logbog, opgaver og samtalestruktur. Aktørerne er primært lærerne på skolen, og perspektivet er at udvikle en helhedsforståelse af uddannelsens enkelte dele i samspil. Med henblik på at undersøge, om man efter projektets afslutning havde høstet erfaringer med anvendelse af de udviklede værktøjer, blev projektlederen kontaktet og interviewet (se kapitel 4). Titel: Afsøgning af muligheder for at gennemføre forsøg med ændring og udvidede
samarbejdsmønstre mellem skoler og virksomheder inden for værktøjsmageruddannelsen FoU-projektets formål er at udvikle et alternativt læringsrum, et såkaldt Praktikum, mellem skole- og praktikdel inden for værktøjsmageruddannelsen. Ændrede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og en erkendelse, af at skole-virksomhedssamspillet sjældent fungerer optimalt, medfører ifølge forfatterne, at der skal tænkes i nye baner. Arbejdet omfatter en beskrivelse af, hvordan man i praksis kan etablere et nyt bindeled mellem skole- og virksomhedsdel: Praktikum udmøntes ved, at praktikstedet stiller eleven en udviklingsopgave, hvorefter eleven (med vejledning fra lærerne) går i gang med at løse den under skoleopholdet. Det er meningen, at eleven via elektronisk netværk er koblet til virksomheden, som løbende inddrages i processen. Både skole og virksomhed medvirker ved evalueringen. Det er vigtigt at bemærke, at evalueringen har fokus på proces fremfor på produkt. Dette er ifølge forfatterne en væsentlig forskel fra den gængse evaluering, hvor fokus oftest er på produktet. Vurdering: Projektet er det mest vidtgående, fordi forfatterne gør op med tanken om at forsøge at øge samspillet mellem skole- og praktikdel i vekseluddannelserne. Forfatterne mener, at denne tanke har spillet fallit, og at man derfor må tænke i nye baner ved at indføre en helt ny dimension, nemlig et læringsrum der er placeret mellem skolen og virksomheden. Dette gør projektet interessant, men omvendt har det også nogle præmisser, som succesen står og falder med: Har lærerne de forudsætninger, der skal til for at løfte den vejlednings- og sparringspartnerfunktion, som er en vigtig forudsætning for gennemførelsen af Praktikum? Er eleverne tilstrækkeligt modne til at løfte opgaven? Og er virksomhederne villige til at bruge den tid og de ressourcer, som forudsættes? Praktikumtanken er endnu ikke afprøvet og evalueret, så det er vanskeligt at sige noget om muligheder/barrierer på nuværende tidspunkt. Imidlertid mener vi, at mange skoler vil kunne hente inspiration fra projektet, og at man formodentlig vil kunne gennemføre det i mindre målestok, end forfatterne har lagt op til. Projektet er meget aktuelt, idet Praktikum åbner op for individualisering og stor medbestemmelse/ansvarlighed for elevernes vedkommende.
Titel: Merkantile fagprøver Publikationen er et idékatalog, der skal inspirere handelsskoler og lokale uddannelsesudvalg i arbejdet med at tilrettelægge den obligatoriske fagprøve i kontoruddannelsen, detail- og engroshandelsuddannelsen. Ud over konkret information om de lovgivningsmæssige rammer for fagprøven, indeholder idékataloget flere modeller for tilrettelæggelse af fagprøven, ideer til fagprøveemner og projektopgaver samt forslag til samspil med virksomhederne. Vurdering: Den måde, der evalueres på, får betydning for undervisningens gennemførelse: Fagprøven kan komme til at styrke sammenhængen mellem skole- og praktikdel, hvis undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at "øve sig" på de samlede kompetencer, de skal besidde ved den afsluttende fagprøve. Derfor er ideerne til den afsluttende fagprøve vigtige for planlægningen af hele uddannelsesforløbet. Titel: Teori og praksis i den pædagogiske grunduddannelse samarbejde mellem skole
og praktiksteder Formålet med FoU-projektet har været at udvikle og afprøve redskaber, der kan fungere som hjælpemidler i samspillet mellem skole- og praktikuddannelse inden for pgu-området (pædagogisk grunduddannelse). Forfatterne har interviewet praktiksteder og elever for at få kendskab til problemfelter i samspillet mellem skole og praktik. Projektet er mundet ud i en praktikhåndbog (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 29 - 1999) og et hæfte med konkrete ideer til øget samspil (temahæfteserie nr. 28 - 1999). Ideerne er forinden blevet afprøvet og evalueret af aktørerne. Temahæfterne indeholder blandt andet forslag om, at skolen udarbejder studieopgaver, som eleven skal løse i praktikperioden, og forslag om indførelse af studiedage i praktikperioderne (eleverne samles på skolen) med henblik på at understøtte samspillet mellem de to uddannelsesdele. Vurdering: Temahæfterne indeholder mange gode ideer og relevante pædagogiske overvejelser, der vil kunne fungere som inspirationskilde for andre. Arbejdet er rettet specifikt imod pgu-området, som tilsyneladende har en mere systematiseret/udviklet praktikoplæring end eud-området. Dette kan medføre, at enkelte ideer er mindre relevante for erhvervsuddannelsesområdet, mens andre direkte kan overføres uden problemer. Det pædagogiske fokus er blandt andet "eleven i centrum" og "elevansvar", og dermed er projektet absolut relevant for andre uddannelsesområder end det involverede. Titel: Koordinering mellem skole og praktik - en kortlægning indenfor de offentlige
kontoruddannelser Formålet med FoU-projektet har været at sætte fokus på koordineringsaktiviteter mellem skole og virksomhed for at bidrage til, at de to uddannelsesdele understøtter hinanden bedre. Videre er formålet at skabe rammer omkring eleverne, som kan medvirke til at sikre uddannelsernes kvalitet. Rapporten indledes med en oversigt over, hvad der er sat i værk for at skabe denne sammenhæng på handelsskolerne. I overskrifter kan det sammenfattes således:
Disse initiativer har resulteret i tilfredshed fra arbejdsgivernes side og engagement hos lærere og elever. Med hensyn til de personlige uddannelsesplaner, så er de ikke slået igennem som et redskab til at skabe sammenhæng. De fleste skoler modtager kun ganske få uddannelsesplaner. Interviewundersøgelser viser, at praktikstederne laver arbejdsplaner som tjekliste for, at eleven kommer igennem et aftalt uddannelsesforløb. Men det er åbenbart ikke blevet tydeliggjort, at disse planer skal sendes til skolerne. På skolerne er der heller ikke blevet udviklet en procedure for, hvad man skal bruge uddannelsesplanerne til. De bliver oftest modtaget på skolernes LOP-kontor og sendes i mange tilfælde ikke videre til lærerne. Derved tjener de ikke som lærernes/lærerteamets arbejdsredskab med hensyn til at tilrettelægge en sammenhængsskabende undervisning. Vurdering: Der gives eksempler på konkrete initiativer på navngivne skoler. Disse initiativer er omhyggeligt planlagt, afprøvet og evalueret, så de erfaringer, der er høstet, kan virke som inspiration for andre. Undersøgelsen har omfattet elevernes personlige uddannelsesplaner. Det fremgår, at brugen af disse ikke er optimal, og der forestår derfor stadig meget arbejde med at udfolde dette aspekt. B. Forudsætninger/forventninger hos elever, lærere og mestreTitel: Sammenhængen mellem skole og praktik i detailhandelsuddannelsen - en
kortlægning FoU-projektets formål er at dokumentere, hvordan der skabes sammenhæng mellem skole og praktik i salgsassistentuddannelsen. I rapporten undersøges det ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvordan elever inden for detailhandelsuddannelsen opfatter henholdsvis skole- og virksomhedsdel og sammenhængen mellem disse. Undersøgelsen viser, at kun ca. en fjerdedel synes, der er høj grad af sammenhæng, mens en tredjedel synes, der direkte er ringe sammenhæng. Det viser sig også i undersøgelsen, at eleverne i højere grad er tilfredse med praktikoplæringen end med skoleundervisningen. Derefter er det undersøgt, hvilke aktiviteter i undervisningen og oplæringen, der bidrager til at skabe sammenhæng. Det viser sig, at det i højere grad er aktiviteter i undervisningen, der har betydning for oplevelsen af sammenhæng end aktiviteter i oplæringen. Eksempler på elevers oplevelse af sammenhæng er, hvis læreren tilrettelægger undervisningen efter, hvad eleverne arbejder med i praktikken; eller hvis eleverne får en opgave med ud i praktikken, som de skal arbejde med der. Alt i alt viser undersøgelsen, at den specifikke, konkrete og tætte kobling mellem skole og praktik virker positivt på elevernes opfattelse af sammenhæng. Det, eleverne lærer i skolen, skal kunne bruges direkte i praktikken, hvis eleverne skal opfatte sammenhæng. Med hensyn til elevernes forudsætninger spiller hverken køn, alder, eller hvor langt de er i uddannelsesforløbet, ind. Derimod er det af betydning, hvilken uddannelsesbaggrund de har, når de begynder detailhandelsuddannelsen. Det er groft sagt lettere at se sammenhæng for den elev, der i forvejen har en gymnasial uddannelse end for en elev, der udelukkende har gennemført 9. eller 10. klasse. Vurdering: Projektet bygger på et omfattende empirisk materiale. Det bidrager til at give generel klarhed over, hvordan man som lærer kan tilrettelægge undervisning med henblik på at skabe sammenhæng mellem teori og praktik til glæde for eleverne. Titel: Den gode praktikvirksomhed, den gode skole og den gode elev indenfor
bagerområdet FoU-projektets formål er via en interviewundersøgelse (20 personer i alt) at afdække aktørernes forventninger til hinanden for herved at indkredse "den gode praktikvirksomhed/skole/ elev" inden for bagerområdet. Desuden skal projektet afdække eventuelle uoverensstemmelser i forventningerne. Parterne blev efterfølgende konfronteret med disse uoverensstemmelser med henblik på en diskussion af, hvad man i praksis kunne gøre for bedre at indfri dem. Denne diskussion foregik ved to seminarer for indbudte elever, lærere, mestre, repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg, fagligt udvalg med flere. Anbefalinger fra de afholdte seminarer indgår som en del af projektrapporten. Interviewundersøgelsen viser, at det er vigtigt, at praktikvirksomhederne forstår at tolke den nuværende ungdomskultur, og at mange problemer i praktikken hænger sammen med, at de unge ikke føler, at de bliver respekteret af virksomheden. De unge vil gerne have udfordringer, men nogle gange står de dog alene med for stort ansvar i forbindelse med praktikken. Til gengæld synes de, at skolen stiller for få krav til dem. Det fremgår tydeligt, at virksomhedernes fokus er produktion (mængde, tempo), mens skolernes er læring. Skolerne kan med fordel arbejde mere med synliggørelse af læring over for eleverne, idet eleverne ofte ikke er bevidste om, at de faktisk lærer noget i forbindelse med skoleundervisningen. Både mestre og lærere vægter i øvrigt de "bløde" kvalifikationer højt, når de skal give et bud på "den gode elev". En målrettet dialog mellem skole og virksomhed (bl.a. understøttet af lærerbesøg i praktikperioden, hospitanttjeneste o.lign.) anbefales med henblik på at gøre både skole- og praktikundervisning mere motiverende for de unge. Vurdering: Interviewudsagnene er interessante, fordi modsætningerne mellem virksomheds-, skole- og ungdomskultur fremstår så tydeligt. Videre kan man ane nogle "fjendebilleder" og interessemodsætninger skolerne og virksomhederne imellem, som får negativ indflydelse på elevernes motivation, især i forhold til skoledelen. Ønsker man som skole eller virksomhed at få indsigt i, hvad eleverne oplever som "den gode skole/praktikvirksomhed", rummer rapporten mange tankevækkende udsagn. Titel: Elever i erhvervsuddannelse - mellem skole og virksomhed Hovedfokus i FoU-projektet er at synliggøre de muligheder, der ligger i samspillet mellem elev, skole og virksomhed. Forfatternes udgangspunkt er, at vekseluddannelsessystemet rummer mange potentialer, når det gælder at tiltrække elever med vidt forskellige forudsætninger. De to uddannelsesmiljøer, skolen og virksomheden, har hver deres force, når det gælder elevens læring. Det gælder dog om at tage udgangspunkt i det, eleverne opfatter som omdrejningspunktet, nemlig det erhverv de er i gang med at blive en del af. Forfatterne søger at besvare følgende spørgsmål:
Besvarelsen finder sted gennem interview med elever, lærere og oplæringsansvarlige i tre brancher, henholdsvis automekanikerbranchen, kokkefaget og chauffør/lagerområdet samt via observationer på tekniske skoler og i virksomheder. I virksomhederne deltager eleven i det arbejdsfællesskab (praksisfællesskab), der producerer det produkt/den ydelse, virksomheden lever af. I de virksomheder, som deltager i undersøgelsen, sker der en udvikling i løbet af læretiden. Eleven bevæger sig fra at observere de erfarne kolleger og løse lette opgaver til at deltage fuldt ud i produktionen. For eleverne giver den proces, hvor man hele tiden får lov til at deltage i sværere og sværere opgaver, en nødvendig støtte til faglig identitetsdannelse. Denne faglige identitetsdannelse er grunden til, at lærere ofte siger: "Han er ikke til at kende igen", når de genser en elev efter en praktikperiode.
- eleven deltager i produktionen I skolen hersker en anden logik. Her er der ikke som i virksomheden det samme tidspres. På skolen har eleven tid til at reflektere over, hvorfor man egentlig valgte de løsninger, man gjorde i virksomheden, og hvilke andre muligheder man kunne have valgt. Skolens force er, at de praktiske løsninger sættes i perspektiv, enten gennem gensidig erfaringsudveksling med andre elever eller gennem teoretiske forklaringer. Både elever og mestre fortæller, at denne perspektivering er nødvendig for den erhvervsfaglige uddannelse. Men for begge parter er det ikke tydeligt, at det er det, der sker i de generelle fag (grundfagene) på skolen. Derfor er det forfatternes pointe, at det bør gøres tydeligt, at også de almene fag er vigtige for elevens professionelle kompetenceudvikling. Forfatterne foreslår at bruge en observationsopgave, som eleven skal løse i praktikperioden. Observationsopgaven skal gå ud på at observere og indhente oplysninger om forhold, der er relevante for grundfag i den efterfølgende skoleperiode. Vurdering: Styrken er forankringen i observationer samt desuden interview med de tre aktører i erhvervsuddannelserne (elever, lærere og oplæringsansvarlige) og dens pragmatiske vinkel med hensyn til udvikling af redskaber, der bevidstgør eleverne om de to "uddannelsesrum" skole og virksomhed. Den kan med fordel bruges i forbindelse med organisering af et læringsmiljø, der skal fremme elevens bevidsthed om sammenhæng mellem skole og praktik. Titel: Det lokale uddannelsesudvalg og den gode elev - en metode til afdækning af
elevkvalifikationer Hensigten med FoU-projektet er at kvalificere de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med at lave kvalifikationsanalyser og omsætte kvalifikationskrav til skoleuddannelsen. Der arbejdes med en interessentinvolvering i det indledende arbejde, mens hoveddelen af arbejdet omfatter tre typer interviewrammer (afdækning af forventninger) til:
Aktørerne skal i forhold til en række faglige og almene områder både vurdere vigtighed (1-100) og niveau (uden betydning, kende, kunne, beherske). Vurdering: ANA-PRO, som metoden kaldes, kan dels bruges til, at aktørerne bliver forventningsafklarede, dels kan den give skolen/ lærerne en fornemmelse af, hvor langt forventningerne ligger fra uddannelsesbekendtgørelsens faktiske målbeskrivelser. Den måde, metoden er beskrevet på, indebærer imidlertid en risiko for, at aktørerne får forventninger til, at deres ønsker/forventninger respekteres fuldt ud. Det er endvidere ikke helt tydeligt, hvem der skal bruge analysernes resultater og til hvad, men hvis dette præciseres, kan metoden give et nødvendigt supplement til mere generelle kvalifikationsanalyser. Forventningsanalyserne er interessante og gennem interview (se kapitel 4) med en af projektdeltagerne er det efterfølgende forsøgt at afdække, om man har arbejdet videre med analyserne. Titel: Hvem er eleverne? En beskrivelse af eleverne på maskin-/smedeuddannelsen ved
afslutningen af 2. skoleperiode FoU-projektet omfatter en spørgeskemaundersøgelse med 138 elever på 2. skoleperiode inden for maskin- og smedeuddannelserne på Aalborg tekniske skole. Undersøgelsen viser, at elever, som er gået praktikadgangsvejen, har et mere negativt syn på grundfag og er mere skeptiske over for arbejdsformerne på skolen, end elever der er kommet via skoleadgangsvejen. Et flertal af eleverne (uanset adgang) synes, at skoleundervisningen er for teoretisk, men vurderer omvendt, at almene fag har stor betydning for erhvervsarbejde. Vurdering: Projektet viser, at elever, der begynder deres uddannelse i virksomheden, kan blive præget negativt i forhold til det efterfølgende skoleophold. Selv om projektet er af ældre dato, maner det til eftertanke, for lignende påvirkning kan vel også finde sted i dag? Titel: Skole-virksomhedssamspillet, Maskinuddannelsen FoU-projektet omfatter en spørgeskemaundersøgelse (42 elever på 3. skoleperiode) plus interview af fire elever og tre lærere inden for maskinuddannelsen med henblik på at afdække holdninger og forventninger. Undersøgelsen viser, at eleverne føler sig godt rustet til praktikken efter 2. skoleperiode. I praktikken får de lov at arbejde selvstændigt og alene, og der er ikke så meget ensformigt arbejde. Skoleundervisningen bygger videre på det, der er lært i praktikken. Undervisningen opleves som for teoretisk af mange elever. Vurdering: Projektet er af ældre dato, men viser ligesom nyere projekter, at skoleundervisningen ofte opleves som for teoretisk. Titel: Sammenfatningsrapport - Skolevirksomhedssamspillet i
maskinarbejderuddannelsen FoU-projektet er en opsamling af delprojekter baseret på interview og spørgeskemaundersøgelser. Sammenfattende viser projekterne, at specielt praktikoplæringen opleves som spændende og afvekslende. Eleverne oplever en rimelig sammenhæng mellem skole- og praktikoplæring. Virksomhederne forventer, at skoleundervisningen giver eleverne et teoretisk fundament og indsigt i grundlæggende arbejdsteknikker. Der er ingen systematisk kontakt mellem skole og virksomhed - kun i tilfælde af at der er problemer. Det konkluderes, at der blandt andet er behov for en mere entydig afklaring af, hvad der er henholdsvis skoleundervisningens særlige funktioner (formidle forståelse og metoder fremfor at træne færdigheder) og virksomhedsoplæringens særlige funktioner (deltage i produktion) i et vekseluddannelsesforløb. Vurdering: Forfatterens pointe om behovet for afklaring (og synliggørelse) af de to læringsrums (skolens og virksomhedens) karakteristika er også relevant i dag. Der er efterfølgende kommet fokus på teorier om læring via social praksis/situeret læring, hvilket har skærpet opmærksomheden på læring i praktik - og ikke mindst dennes forskellighed fra skolelæring - hvilket fremgår af flere nyere projekter (se for eksempel projektnr. 80081 + 80117 + 80289). Titel: Skoleundervisningenvirksomhedsoplæringen FoU-projekt, der omfatter interview af syv lærere og fire oplæringsansvarlige inden for maskinuddannelsen med henblik på at belyse samspil mellem skole og virksomhed. Der synes at være enighed om, at det er skolen, der - via valg af indhold i uddannelsen - skal sikre en "fællesnævner" for uddannelsen, mens virksomhedsoplæringen skal bidrage til specialisering. Vurdering: Projektet er rettet imod dokumentation inden for et snævert uddannelsesområde, og det afspejler (naturligvis) den daværende uddannelsestænkning. Synspunktet om, at skolen skal sikre en "fællesnævner", mens virksomheden skal bidrage med specialisering, er stadig aktuelt og værd at diskutere. Titel: Erhvervsuddannelse. Hvordan lærer man i praktik? FoU-projektet omfatter en interviewundersøgelse (elever/ oplærere fra tekniske og merkantile uddannelser, i alt 10 personer) samt observation af praktik. Publikationen indeholder dels en teoretisk tilgang til læring i praksis (legitim perifer deltagelse, praksisfællesskaber, mesterlærebegrebet mv.), dels en gennemgang af interviewene med udgangspunkt i disse teorier samt en perspektivering af læring i vekseluddannelser. Interviewundersøgelsen viser, at:
Vurdering: Interviewundersøgelsens resultater understreger (ligesom andre undersøgelser, se fx projektnumrene 80107 og 80081) betydningen af, at både skoler og virksomheder skal blive bedre til at synliggøre læring: Eleverne skal blive mere bevidste om, hvad/hvornår/hvordan de lærer. De skal tillige blive mere bevidste om de to læringsformers forskelligheder. Et aspekt, som tydeligt afspejler sig i interviewene, er de to meget forskellige kulturer, der hersker i henholdsvis virksomhed og skole. Forfatterne anbefaler, at man skal støtte lærlinge/ elever i at rejse mellem disse meget forskellige kulturer. De konkluderer, at der pt. ikke er megen støtte at hente for de unge, når de pendler mellem skole- og virksomhedskultur. Netop på dette punkt er der grundlag for en indsats, og kontaktlærerfunktionen kan her vise sig at få en særlig positiv betydning. Titel: På godt og ondt - et portræt af elever og deres forhold til mestre og
erhvervsskoler FoU-projektet omfatter både en kvantitativ og en kvalitativ del: Førstnævnte del omfatter en spørgeskemaundersøgelse rettet imod knap 500 elever inden for frisør-, smede/maskin, maler- og slagterbranchen. Sidstnævnte del omfatter telefoninterview af otte mestre og fire elever inden for de nævnte brancher. Undersøgelsen viser blandt andet, at eleverne kan inddeles i to hovedtyper: "De målbevidste" og "de tøvende". Disse kan igen underinddeles i henholdsvis "de forkælede" og "de tålmodige". Virksomhederne karakteriseres som enten "dynamiske" eller "statiske". Sidstnævnte udgør cirka en femtedel, og i en del af disse virksomheder er der problemer med oplæringen. Styrkerne ved praktikopholdene er ifølge eleverne: Store frihedsgrader, selvstændigt arbejde, ansvar, at elevarbejde har reel værdi og kollegiale forhold. Svaghederne ved praktikopholdene er: Det psykiske arbejdsmiljø (især de tøvende elever) og at de målbevidste elever ikke får udfordringer nok (vil lære - ikke kun arbejde). Styrkerne ved skoleopholdene er ifølge eleverne: De lærer noget om deres "fag". Virksomhederne oplever desuden, at eleverne kan være kilde til ny viden og inspiration, idet de kan formidle ny viden fra skolen. Svaghederne ved skoleopholdene er: De målbevidste elever synes ikke, at de får udfordringer nok. Eleverne synes generelt, at der er for mange almene, ikkebrancherettede fag. Projektet munder ud i en række anbefalinger:
- målbevidst ... og tøvende ... Desuden omfatter publikationen forslag til en række tiltag med henblik på bedre samspil mellem skole og virksomhed. Vurdering: Projektet giver et meget veldokumenteret billede af de unge og deres forventninger til henholdsvis praktikoplæring og skoleundervisning. Desuden bliver der givet et godt indblik i mestrenes syn på/krav til de unge. Kultur- og interessekonflikter afspejler sig i øvrigt tydeligt i materialet, som er interessant og tankevækkende læsning. Projektet rummer en række problemstillinger samt en række anbefalinger, som det ville være relevant at følge op på i anden sammenhæng, for eksempel: Synliggørelse af læring i praktik (især vigtigt over for de målbevidste elever), kurser for oplæringsansvarlige/ mestre (for at ruste dem til oplæringsopgaven), elevpjece (for at forberede eleverne til virksomhedskulturen), synliggørelse af, hvad skolerne er gode til, mere erhvervsrettet undervisning og mere ansvar til eleverne. Titel: "Tømrer- og snedkerelever i skole og virksomhed" FoU-projektet omfatter interview (tre elever og tre virksomheder) og spørgeskemaundersøgelse (48 elever på 3. skoleperiode). Elevudsagnene viser, at der på skolen er passende tid til at arbejde med opgaverne og få hjælp og vejledning. En tredjedel af eleverne oplever undervisningen som for teoretisk. Mange oplever, at de ikke har indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Videre viser elevudsagnene, at eleverne oplever større indflydelse på virksomhedsopholdet end på skoleopholdet. Halvdelen synes, at de lærer mest, når de er i praktik. Praktikvejledninger bruges ikke. Flere elever oplever, at de kan bruge det, de har lært i praktikken på skolen, mens det omvendte ikke synes at være tilfældet. Virksomhedsudsagn understreger betydningen af, at det er skolen, der tager initiativer. Virksomhederne er afventende. Vurdering: Det er interessant, at eleverne giver udtryk for, at det er lettere at koble praktikerfaringer med skoleundervisningen - end omvendt. Desuden er det tankevækkende, at praktikerklæringer tilsyneladende ikke er blevet anvendt, som det har været hensigten. Til trods for, at projektet er af ældre dato, kan der drages paralleller til nyere projekter (projektnr. 70532 + 80081 + 80107), nemlig: At det er skolen, der skal være udfarende i samarbejdet med virksomhederne, og at mange elever oplever undervisningen som for teoretisk. C. Konkret samspil mellem skole og virksomhedTitel: Skole og virksomhed - samarbejde i praksis Formålet med FoU-projektet har været at opsamle positive erfaringer fra samarbejdet mellem virksomheder og tekniske skoler. Videre har formålet været at lade erfaringsopsamlingen danne base for nye initiativer og at få aktørerne med de gode eksempler til at bidrage med indlæg til en artikelsamling. I artikelform beskriver fire skoler, hvordan man har arbejdet med forskellige redskaber og metoder, der skal skabe sammenhæng.
Virksomheden besøger hver enkelt elev mindst to gange på hvert skoleophold. Skolen/lærerne ser dette samspil som betydningsfuldt. Den uddannelsesansvarlige mødes med smedeafdelingens uddannelsesleder mindst to gange for hvert skoleophold.
Udvikling af et selvevalueringsskema.
Skriver i sin artikel om en tutor-ordning på Danfoss, hvor tutoren også kommer på uformelle besøg på skolen. Det har betydet, at barrierer mellem skole og virksomhed er blevet brudt ned.
Har udbygget en arbejdsjournal (logbog) som kommunikationsmiddel. Vurdering: FoU-rapporten består af fire artikler, der er bundet sammen af en meget kort tekst. Aktørerne er først og fremmest virksomhedsoplærerne. Rapporten kan give inspiration til andre virksomhedsoplærere i arbejdet med at udvikle samspillet mellem skole og virksomhed. Artiklerne beskriver "de gode eksempler". Titel: Kvalitetsudvikling af skolevirksomhedssamspillet inden for bageruddannelsen FoU-projektet har omfattet afprøvning af ideer fra tidligere omtalte idékatalog (projektnr. 60376) med henblik på at øge/ forbedre samspillet mellem tre skolers bagerafdelinger og deres tilknyttede praktikvirksomheder for derved at opnå større helhed i uddannelsesforløbet. Skolerne/lærerne og eleverne har været aktive, mens virksomhederne primært er blevet inddraget via skolernes arbejde. Bagerafdelingerne på Dalum Tekniske Skole, Ringsted Tekniske Skole og Holstebro Tekniske Skole har deltaget i arbejdet. Rapporten omfatter dels en beskrivelse af skolernes arbejde (inklusive to hæfter: "Elevguide" og "Virksomhedsguide", udarbejdet af Dalum Tekniske Skole), og dels konklusioner og anbefalinger fra to seminarer, der blev gennemført i forbindelse med projektet. Til seminarerne var indbudt mestre, lærere, elever samt repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg og fagligt udvalg med henblik på diskussion af, hvordan man kunne fremme samspillet. Projektet viser, at eleverne opleves som klart mere motiverede i undervisningen, når de forinden i praktikken har haft lejlighed til at forholde sig til de emner, de skal i gang med på skoleopholdet. En af skolerne har haft gode erfaringer med at lade eleverne tage selvstændigt ansvar for planlægning og gennemførelse af faglige arrangementer for deres mestre. Ved disse arrangementer blev elevernes forældre også indbudt, og mestre og forældre fik lejlighed til at hilse på hinanden. Dette tillægges stor betydning fra skolens side med henblik på at forebygge konflikter mellem elev og mester. Videre viser projektet, at der er stor interesse for skoleundervisningen fra mestrenes side, men at de på grund af en travl hverdag ikke tager initiativer, men derimod afventer, at skolen gør det. Etablering af personlig kontakt mellem lærer og mester er afgørende, da skriftligt materiale fra skolen kun sjældent bliver læst. Projektet munder ud i praktiske råd og vink på baggrund af projekterfaringerne: Det er skolerne, der skal fungere som "dynamo", for mestrene har ikke tid. Videre skal skolerne tænke i "mesterforudsætninger", når de inviterer til samarbejde. Hvad angår skoleundervisningen, så bør man, hvor det overhovedet er muligt, tage udgangspunkt i elevernes erfaringer fra praktikken - det virker ikke kun motiverende på eleverne, men også på mestrene (!). Vurdering: Arbejdet med "Elevguide" har givet erfaringer, som har fremmet introduktionen af uddannelsesbogen. Desuden har projektet vist, at det tidligere nævnte idékatalog (projektnr. 60376), er meget velegnet som inspirationskilde i forbindelse med skolernes arbejde med at kvalificere samspillet mellem skole og virksomhed. Det fremgår ikke af rapporten, om skolernes intentioner om at fortsætte arbejdet er blevet en integreret del i dagligdagen. Blandt andet derfor var det interessant at opsøge den ene af de tre skoler (Dalum Tekniske Skole) for at høre, om skolens deltagelse i FoU-arbejdet havde haft betydning ud over projektperioden. Desuden var det relevant at undersøge, om arbejdet med at skabe sammenhæng mellem skole- og praktikdel var fortsat, høre hvilke vigtige erfaringer, skolen havde gjort, og hvilke gode råd skolen havde til andre (se kapitel 4). Titel: Koordinering mellem skole og praktik. To modeller inden for de offentlige
kontoruddannelser Formålet med FoU-projektet er at fremme koordinering og sammenhæng mellem skole- og praktikdelen af de offentlige kontorspecialer gennem udvikling, afprøvning og evaluering af forskellige samarbejdsmodeller. De to modeller, som præsenteres, er meget forskellige i omfang og kompleksitet. "Århus-modellen" omfatter flere aktiviteter end "Odense-modellen". De væsentligste indholdselementer i de to modeller er følgende: Odense-modellen (specialet offentlig administration):
Desuden informerer man om bekendtgørelsens krav for at tilpasse elevernes og de uddannelsesansvarliges forventninger. Uddannelsesplanen præsenteres også på dette møde. Århus-modellen (lægesekretærspecialet):
Vurdering: To handelsskoler har arbejdet med forskellige initiativer, der skal fremme sammenhæng mellem skole og praktik. For begge udviklingsarbejder gælder, at det er skolerne, der har været udfarende i forhold til at skabe sammenhæng. Dette fremgår også af et uddybende interview, som er foretaget i forbindelse med den ene skoles arbejde. Den systematiske tilgang til sammenhængsskabende aktiviteter var baggrunden for udvælgelse til interview med henblik på at undersøge, om man stadig efter projektafslutningen fulgte den samme systematik, og om man havde arbejdet videre på ideerne (se kapitel 4). Den omhyggelige systematik, der præger de to skolers værktøjsudvikling, og den omfattende bilagssamling gør, at rapportens ideer forholdsvis let kan tilpasses andre skoler og uddannelser. Titel: Forbedring af skole/praktiksamspillet inden for detailslagteruddannelsen FoU-projektet omfatter praktiske tiltag til bedre samspil mellem skole og virksomhed. Aktørvinklen repræsenterer "fra skole til virksomhed", idet nogle lærere fra skolen har kontaktet og besøgt praktikvirksomheder med henblik på dialog om virksomhedernes tilfredshed med skolen og deres uddannelsesbehov. Omdrejningspunktet for bedre sampil er primært didaktisk: Skoleundervisningens faglige indhold kobles med praktikperioderne. Projektet omfatter ikke egentlig dokumentation og evaluering af arbejdet, men det fremgår, at lærerne opfatter arbejdet som vellykket, og at især den personlige kontakt til virksomhederne vurderes som værdifuld. Vurdering: Projektet afspejler holdninger hos såvel virksomheder som skole, som består i, at erhvervslivets behov for kvalifikationer går forud for andre aspekter ved uddannelse (videreuddannelsesmuligheder, "det hele menneske" og så videre). Man tilstræber derfor, at skoleundervisningen afspejler virkeligheden i branchen mest muligt. Konsekvenserne af dette bliver ikke diskuteret.
- branchens virkelighed ... En interessant "sidegevinst" (som ikke er en del af projektdesignet) er, at lærerne ved deres virksomhedsbesøg har fået øje for et problemfelt, som virksomhederne tilsyneladende ikke har set, nemlig: Om branchen er tjent med den "smalle" uddannelse, som den efterspørger, eller om den måske vil være bedre tjent med en bredere? Titel: Erhvervslærere i praktik - i samarbejde mellem erhvervsskoler og
virksomheder Projektet beskriver tre modeller for efteruddannelse af lærere i syv midtjyske virksomheder. Lærerne melder sig og udformer ønsker til struktur og indhold for opholdet, som typisk er perioder på én til to uger. Model 1: Fem enkeltdage over tre måneder i en virksomhed, karakteristik: "Besøg" med det formål at opsamle generelle informationer om virksomheden samt at følge enkelte ansattes arbejde. Udbytte synes alene at være eksempler til at "krydre" egen undervisning med. Model 2: Fem dage i træk i en virksomhed, karakteristik: "Deltagelse i arbejdet" (en enkelt arbejdsgang). Formålet er her dels i praksis at forbedre egne kompetencer, dels at få eksempler fra praksis til egen undervisning. Model 3: En kombination af de to første. Vurdering: Det spændende ved projektet er modelovervejelserne, som bygger på forskellige ambitionsniveauer for, hvad lærernes udbytte skal være. Der er dog ikke præcise mål med praktikken ("bedre undervisning"), og virksomhederne taber formentlig hurtigt interessen, hvis ikke de kan se gensidige fordele ved lærernes ophold i virksomheden. En opfølgning på projektet kunne derfor være at belyse eventuelle fordele for virksomhederne. D. Bedre praktikoplæringTitel: Oplæring - roller, funktioner og kvalificering eksempler fra fire danske
virksomheder Formålet med FoU-projektet har været at undersøge, hvordan virksomheder organiserer ansvaret for elevernes oplæring, herunder at undersøge, hvordan medarbejdere med oplæringsansvar opfatter deres roller og funktioner. Endelig har formålet været at undersøge, hvordan virksomhederne kvalificerer medarbejdere til oplæringsansvar. Det teoretiske udgangspunkt har været interesse for den læring, der finder sted i praktikken. Det praktiske har været, at flere og flere unge vælger at afbryde deres erhvervsuddannelse, mens de er i praktik. Fire virksomheders oplæringspraksis er blevet undersøgt. Det drejer sig om Post Danmark, DSB, Dansk Supermarked samt Matas. Undersøgelsen viste, at virksomhederne fordeler ansvaret mellem forskellige personer med hver deres ansvarsområde. Man kan således tale om:
Ligeledes kan der skelnes mellem tre måder at organisere oplæringsansvaret på:
I undersøgelsen blev der identificeret forskellige roller i forbindelse med oplæring. Det drejer sig om:
Alle fire virksomheder gør en særlig indsats for at kvalificere medarbejderne til oplæringsansvaret. Man lægger dog vægt på forskellige aspekter af elevens oplæring: Inden for detailområdet er fokus rettet imod at leve op til bekendtgørelsens mål og sørge for, at formalia er i orden. På kurser for oplæringsansvarlige fokuseres især på rollen som kontrollør. I Matas er fokus ligeledes formalia. Her tilgodeses især rollerne som administrator og vejleder. Post Danmark og DSB har lavet de første kurser for oplæringsansvarlige. Tidligere er oplæringen foregået usystematisk fra gammel til ny medarbejder. Hos DSB går kvalificeringen af oplærere primært på oplærerens rolle som mentor/pædagog/lærer/dommer. Det vil sige, at det pædagogiske er i centrum, hvorimod det administrative ikke berøres. Undersøgelsen viste imidlertid også, at de nye krav i bekendtgørelserne har været med til at ændre virksomhedernes praksis. Både Dansk Supermarked, Matas og Post Danmark har på baggrund af indførelsen af uddannelsesplaner, evalueringssamtaler og fagprøver indført nye procedurer i forbindelse med elevernes oplæring. Vurdering: Undersøgelsen viser, at de store virksomheder, som indgår i projektet, har en bevidst oplæringspolitik. Ligeledes viser den, at ændrede lovgivningsmæssige krav fører til ændring af praksis. I rapporten stilles der spørgsmål ved, om denne praksisændring sker lige så hurtigt i mindre virksomheder. Identificeringen af forskellige roller i forbindelse med oplæring kan blive en vigtig brik i udviklingen af praktikoplæringen. Det er en spændende vinkel, som med fordel kan uddybes yderligere. Titel: Bedre praktikuddannelse - social- og sundhedsuddannelserne FoU-projektet er et udredningsarbejde, som forsøger at præcisere praktikdelen af uddannelsen, og det bærer præg af, at praktikstederne er på store, offentlige arbejdspladser med vidtgående krav til både arbejdspladsens indretning og til de oplærere, som skal støtte eleven. Uddannelsens fordeling mellem skole (1/3 af uddannelsestiden) og "efterhængt" praktik (2/3 af tiden) betyder efter forfatternes mening, at der i praktikken bør skabes en meget stærk forbindelse tilbage til skolens teori. Ifølge forfatterne er det et problem, at praktikvejlederne ikke har tilstrækkeligt kendskab til uddannelsernes mål og indhold. Der lægges meget vægt på praktikvejledernes evne til at give korrektiv feedback. Projektets forsøgsdel bestod af fem "dialogdage", hvor praktikere blev inviteret til at beskrive rammer og indhold i praktikuddannelsen, samt to "visionsdage" hvor en styregruppe redegjorde for, hvilke betingelser der skal være til stede fremover. De væsentligste forslag til løsning af problemerne er: Udnævnelse af en praktikkoordinator, etablering af en vejlederuddannelse og nedsættelse af en række tværsektorielle udvalg. Vurdering: Projektet er knyttet til social- og sundhedsuddannelserne med deres "efterhængte" praktik, men intentionerne om at forbedre praktikuddannelsen med særlige organisatoriske tiltag fortjener almindelig anerkendelse. Projektet indeholder spændende betragtninger over, hvordan praktikken kan basere sig på en større teoretisk forankring. Evaluering - helhedsorienteret undervisning - Den røde tråd i maskinuddannelsen FoU-projektet forsøger at konkretisere praktikdelens indhold (fælles læsning og fortolkning af uddannelsesbekendtgørelser og andre styringsmaterialer) og de deltagende virksomheders mulighed for at opfylde kravene. Projektet deler sig i to dele:
Vurdering: Der er en række metodiske problemer forbundet med opbygning og anvendelse af skemaerne (omfangsrige/risiko for bureaukrati), men ideen synes at være god. Det fremgår ikke af beskrivelsen, om projektet er implementeret i den daglige praksis i forhold til begge projektdele (tydeliggørelsen af den enkelte praktikvirksomheds muligheder og anvendelsen af evalueringsskemaet). Men selve systematikken synes værd at arbejde videre med. For eksempel kan man i forbindelse med elevernes personlige uddannelsesplan inddrage skemaerne. Titel: Læring i praktikken - social- og sundhedshjælperuddannelsen - Idékatalog FoU-projekt med nyudvikling i fokus i form af idékatalog til brug for bedre praktikoplæring inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Baggrunden for projektet er det store frafald inden for området, som især forekommer i forbindelse med praktikopholdene. Seks praktiksteder har medvirket til generering og afprøvning af ideer med det formål at bidrage til "den gode praktik". Vurdering: Idékataloget indeholder mange gode praksisforslag, som i en let ændret version vil kunne bruges inden for andre uddannelsesområder i forbindelse med opkvalificering af praktikoplæringen (introduktion, midtvejssamtale, vejledning). Der er gode muligheder for at hente inspiration til elevsamtaler i praktikken, selvevaluering, refleksion over egen læring med videre i forbindelse med praktikdelen. Dog skal man være opmærksom på, at sosu-praktiksteder (der oftest er offentlige institutioner) normalt har forholdsvis mange elever på en gang, hvilket giver særligt gode muligheder for at samle elever til større faglige arrangementer og lignende. Titel: Oplæringsmuligheder i skolepraktikken Formålet med FoU-projektet har været at undersøge, om der sammenlignet med virksomhedspraktikken - er særlige oplæringsmuligheder i skolepraktikken. Videre har man ønsket at undersøge, hvilke oplæringsmæssige overvejelser instruktørerne i skolepraktikken har gjort sig. Dette har man gjort for at nå frem til en karakteristik af skolepraktikken og for at finde ud af, hvilke forklaringer der gives på oplæringens indhold og form. Skolepraktikken blev indført som en midlertidig ordning på grund af manglende praktikpladser, men eksisterer til trods herfor endnu. Ordningen lider stadig under at skulle måles med virksomhedspraktikken. I virksomhedspraktikken har eleven en oplevelse af at være med til produktionen i firmaet. Dette gør sig ikke gældende i skolepraktikken. Imidlertid er det forfatternes tese, at der ligger muligheder i at kunne give eleverne en bredere faglig oplæring, end det er muligt i virksomheder med specialiseret produktion. Rapporten beskriver oplæringsmuligheder i skolepraktikken inden for tre udvalgte uddannelser: Detailhandelsuddannelsen, uddannelsen til kok/smørrebrødsjomfru og træfagenes byggeuddannelse/ træfagenes industrielle snedkeruddannelse. Man har brugt teorier om "praksisfællesskaber" og "situeret læring" til at belyse dels praksisfællesskabet i skolepraktikken, dels elevens rolle som "legitim perifer deltager" i skolepraktikken og dels karakteristika ved læringsmuligheder og oplæring i skolepraktikken. Praksisfællesskabet i skolepraktikken er hverken identisk med skolens eller virksomhedens praksisfællesskab. I skolens praksisfællesskab er målet at lære med henblik på at kvalificere sig til fællesskabet. I virksomhedens er målet at deltage i produktionen. Når praksisfællesskabet i skolepraktik ikke er lig skolens praksisfællesskab, er det fordi, målet faktisk er at producere (ligesom i virksomheden). Når det alligevel ikke ligner virksomhedens praksisfællesskab, er det blandt andet fordi, fordelingen mellem "perifere" og "fuldgyldige" medlemmer af praksisfællesskabet er "vendt på hovedet": I virksomheden er der flest fuldgyldige medlemmer (mester/svende); i skolepraktik er der flest perifere medlemmer (elever). Det er et problem, at det er eleverne, der udgør flertallet, når målet er at skabe samme vilkår for oplæring som ude i virksomheden. Forfatterne har ligeledes eftersporet begreber som "viden i praksis", "refleksion i praksis" samt "refleksion over praksis". Det første er forbundet med, at man har rutine i at udføre en arbejdsopgave. Dette opnår skolepraktikeleverne. Der er dog forskel: Elever i virksomhedspraktik får større rutine, mens skolepraktikelever får et bredere kendskab til flere arbejdsopgaver. For at "viden i praksis" ikke skal blive statisk, er det nødvendigt at kunne "reflektere i og over praksis". Denne refleksion kan styrkes gennem evaluering, og dette gøres på forskellig vis og i forskelligt omfang i de undersøgte uddannelser. Vurdering: Projektet er en interessant undersøgelse af, hvad eleverne egentlig lærer i skolepraktikken. Forfatterne har anvendt begreber fra teorier om situeret læring/praksislæring til at tydeliggøre ligheder og forskelle mellem virksomhedspraktik og skolepraktik. Projektet indeholder anbefalinger, der kan være yderst relevante i forbindelse med fremtidig planlægning af skolepraktik. For eksempel skal man ikke forsøge at kopiere virksomhedernes måde at oplære på, men i stedet koncentrere sig om det, skolen er god til: At lære eleverne at "reflektere i og over egen praksis". E. Bedre skoleundervisningTitel: Samspillet mellem teori og praktik - de merkantile erhvervsuddannelser FoU-publikationen er en sammenfatning af en række FoUprojekter, der er gennemført i perioden 1995-1997. Fordele og ulemper ved vekseluddannelsesprincippet i de merkantile erhvervsuddannelser ridses op. Fordelene er først og fremmest:
Imidlertid er der også ulemper. Det drejer sig især om, at eleverne ikke oplever sammenhæng og helhed. Derfor rejses der tre centrale spørgsmål i rapporten:
Sammenhængen kan forbedres ved at "vende årsagerne til manglende sammenhæng om". Når der således påpeges, at den manglende sammenhæng skyldes, at skole og praktikvirksomhed ikke samarbejder, er forslaget at forbedre samarbejdet. Der er i projektet udviklet en model, som i sig selv giver øget bevidsthed om sammenhæng. Der foreslås en progression i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb gående fra konkret til mere abstrakt sammenhæng, sådan at elevernes innovative kvalifikationer styrkes. Det påpeges, at samspillet kun fungerer, hvis de involverede aktører (elever, lærere og uddannelsesansvarlige) sørger for, at det fungerer. Man kan sige, at de nødvendige rammer skal etableres, men at de primære aktører er afgørende for succes. Endelig rejses spørgsmålene:
Svaret på første spørgsmål er, at eleverne skal kunne huske. Det vil sige, de skal sættes i situationer, hvor de genkender det, de har lært. Videre skal de kunne afdække og formulere, hvad de har behov for at lære. Det gøres ved at træne dem i at placere det, de har lært, i forhold til uddannelsens samlede mål. Svaret på det andet spørgsmål er, at undervisningen og uddannelsesforløbet skal være eksemplarisk. Det vil sige, det skal signaleres både i skole og virksomhed, at det er vigtigt at skabe sammenhæng. Ikke mindst er det vigtigt, at der er holdningsmæssig overensstemmelse. Der gives bud på, hvordan skoleopholdet kan tilrettelægges, således at sammenhængen gøres tydelig for eleven, både konkret og mere abstrakt. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at arbejde med teori i løbet af praktikoplæringen og med praktiske problemstillinger i skoleundervisningen, samt at eleverne sammen med læreren får lejlighed til at reflektere over og formulere, hvad de har lært. Svaret på det tredje spørgsmål er, at lærere og uddannelsesansvarlige skal blive bedre til at samarbejde, herunder have bedre kendskab til hinandens system, og blive bedre til at anvende erfaringspædagogiske undervisningsmetoder samt til at evaluere. Vurdering: Forfatteren har lavet en interessant model, som kan bruges til inspiration i forbindelse med planlægning af samarbejdet mellem skole og praktik. Ligeledes er overvejelserne i forbindelse med de spørgsmål, der rejses, vigtige i al undervisningstilrettelæggelse. Titel: Overførelse af viden fra skole til praktik Formålet med FoU-projektet har været at opnå viden om, hvordan undervisningen på detailhandelsuddannelsens skoleperioder sætter sig spor i elevernes løsning af arbejdsopgaver og adfærd ude i virksomhedspraktikken. Skønt der fokuseres på én uddannelse, er det et væsentligt formål med projektet at bidrage til en øget viden om sammenhængen mellem skole og praktik i vekseluddannelserne generelt. I skoleundervisningen er det visse emner, for eksempel varekendskab og personligt salg, som eleverne synes, de kan overføre til praktikken. Desuden kan de i praktikken anvende den brancheterminologi, der blev introduceret på skolen. Herudover påskønner eleverne erfaringsudvekslingen med andre elever og selve det, at de er i gang med en uddannelse. Forfatteren har kategoriseret emner, som eleverne synes, de kan overføre til praktikken, i forhold til fire forskellige videnstyper:
Ved at lave denne kategorisering gives et bud på emnet "varekendskab"' s overførbarhed. Indholdet drejer sig om ting/produkter, og det er specifikt og relativt ukompliceret. Desuden er faget karakteriseret ved at sætte eleven i ekspertrollen over for kunder og kolleger. Man lærer branchens terminologi. Derved får eleven selvtillid, hvilket er et væsentligt skridt på vejen til at føle sig som professionel salgsassistent. Når man tager udgangspunkt i skoleundervisningen, er der forskellige opfattelser af, hvordan skole og praktik skal hænge sammen. Nogle lærere synes, at skoleundervisningen skal rette sig specifikt mod elevernes praktiksteder. Andre synes, at skoleundervisningen skal være generelt rettet mod branchen. Disse forskellige opfattelser påvirker dog ikke elevernes opfattelse af, om de kan overføre det lærte eller ej. Det er vigtigere, at lærerne tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og gør undervisningen konkret i forhold til elevernes daglige praksis. Det almindelige er, at elevernes oplevelser og erfaringer bruges som illustration af det, læreren vil formidle. Forfatterens pointe er imidlertid, at undervisningen kan gøres mere konkret for eleverne, hvis deres oplevelser og erfaringer også kan danne udgangspunkt for refleksioner over, hvordan de løser deres arbejdsopgaver, hvorfor de løser dem på denne måde, og om arbejdsopgaverne kunne løses på andre måder. I elevernes praktik er der også forhold, der indvirker på elevernes overførsel af det, de har lært i skolen. Det drejer sig om relevans, timing og oplærernes holdning til skoleundervisningen. Relevans hænger sammen med, om der er brug for den viden, de har fået i praktikken. Timing hænger sammen med, hvornår eleverne får skoleviden i forhold til, hvornår den skal bruges i praktikken. Forfatteren peger på, at eleverne som "novicer" (nybegyndere) har brug for retningslinier og værktøjer, mens de på "ekspertniveauet" har brug for at reflektere over deres rutiner i praktikken. Endelig spiller oplærerens holdning til skolen en stor rolle. Hvis oplæreren er positiv over for skolen, antages elevernes overførsel af skoleviden til praksis at blive forbedret. Vurdering: Projektet er begrebsopbyggende, og det kan bruges i forbindelse med læreres overvejelser over, hvilket stof der giver eleverne viden, som umiddelbart kan overføres til praktikken. Titel: Virksomhedsnær undervisning Formålet med FoU-projektet er gennem øvelsesfirmaer at udvikle elevernes personlige og faglige kvalifikationer/kompetencer. Der tales om en "tillempet vekseluddannelsesversion": Der etableres i hver klasse nogle virksomheder med seks til otte ansatte, fire afdelinger i hver (personale, indkøb, salg/ marketing og økonomi). Der etableres kontakt til en rigtig virksomhed ("fadder-virksomhed"), som indgår i forskellige faser af forløbet. Der arbejdes konkret med de seks eudkompetenceområder, og blandt andet "elevens ansvar for egen læring" udmøntes i, at eleverne skal vælge "medarbejderkurser" undervejs i virksomhedsspillet. Læreren er direktør for virksomhederne. FoU-rapporten kan ses som et oplæg til undervisningsforløb med skemaer, opgaver og organisering. Vurdering: I rapporten synes undervisningsmålene at fortone sig, og det er svært at se forskellen på, om eleverne er i praktik eller på skole. Bestræbelserne på at gøre undervisningen kompetencebaseret via opbygningen af et SIMU-miljø og anvendelsen af cases i undervisningen er dog værd at fremhæve. Sammen med den systematiske dokumentation i projektet var det bagrunden for, at projektmagerne blev udvalgt med henblik på interview (se kapitel 4). Titel: Rapport om SkoleBaseret Virksomhed på uddannelsen Offentlig administration Perspektivet i FoU-projektet er "virksomheden ind i skolen", og det gøres indholdsmæssigt ved at simulere virksomhed. Undervisningen bygges op om en række fiktive virksomheders organisation og arbejdsfunktioner. Vurdering: Projektet kan bruges til at problematisere, om det er skolens opgave at lave virksomhed. Det indeholder en række gode refleksioner over undervisning og læring og over, hvad der kræves af læreren, når man indretter en "virkelighedsnær verden" på skolen. Titel: Praksisorienteret undervisning og indlæring i de merkantile erhvervsuddannelser Formålet med FoU-projektet er at tilrettelægge en praksisorienteret grunduddannelse inden for handels- og kontorområdet. Større vægt på praktiske, virksomhedsrelaterede opgaver skulle i højere grad virke motiverende på "bogligt" svage elever, som samtidig gerne skulle få en mere praktisk anvendelig uddannelse til gavn for virksomheden. Man har igennem et skoleår tilrettelagt undervisningen praksisorienteret, det vil sige organiseret som SIMU-virksomheder. Det har været forskelligt, hvordan man på de tre skoler har udvalgt de elever, der skulle deltage i projektet. I Haderslev har man valgt de svage elever, i Roskilde har man valgt både stærke og svage, og i Lyngby har man valgt de elever, som kom med lave karakterer fra folkeskolen. De tre skoler har forskelligartede erfaringer med at knytte sig til "fadder-virksomheder". I nogle tilfælde har det været en succes, mens det i andre har ødelagt noget af elevernes engagement. Konklusionen på skolernes udviklingsarbejde er, at det er en god idé at tilrettelægge undervisningen praksisrelateret, da elevernes motivation bliver større end ved almindelig klasseundervisning. De tre skoler oplevede et betydeligt mindre frafald end normalt. Det har ligeledes været positivt med hensyn til at fremme elevernes mulighed for efterfølgende at opnå praktikaftaler. Langt de fleste har fået praktikaftale, og virksomhedsrepræsentanterne har givet positive tilbagemeldinger. Vurdering: Fokus er praksisorienteret undervisning for henholdsvis svage og stærke/svage elever. Praksisorienteringen tager udgangspunkt i skolen, så man kan sige, at lærerne i høj grad er aktører. Virksomhederne er kun inddraget for så vidt, at de kan bidrage til undervisningen. Det kunne være interessant at høre mere om de erfaringer, man havde gjort sig på Lyngby Uddannelsescenter i forbindelse med at bruge praksistilknytning som et pædagogisk hjælpemiddel især for elever med lave karakterer fra folkeskolen, og derfor blev denne uddannelsesinstitution udvalgt til interview (se kapitel 4).
- forskellige niveauer alt efter forudsætninger
|
|
||
| Til sidens top |
![[Billede: Her ses en tegning af et læringsrum mellem skolen og virksomheden.]](images/fig02.gif)
![[Billede: Her ses en tegning af en elev der er ved at pynte en bryllupskage.]](images/fig03.gif)
![[Billede: Her ses en tegning af en målbevidst elev og en tøvende elev.]](images/fig04.gif)
![[Billede: Her ses en tegning af en lærer, som viser eleven hvad de forskellige stykker på en gris hedder.]](images/fig05.gif)
![[Billede: Her ses en tegning af et skrivebord med en kugleramme, og et skrivebord med computer og printer.]](images/fig06.gif)
