5. Identifikation af de udsatte elever

I det følgende beskriver og vurderer vi kort forskellige måder til identifikation af de svage elever. I forlængelse af vores opfattelse af, at 'den svage elev' er et relativt begreb, taler vi for en identifikation af eleverne i det konkrete faglige samvær via observation, samtale og faglige introduktionsforløb. På mange skoler har man imidlertid erfaringer med at finde frem til de læse- og skrivesvage elever ved test eller screening. Vi vil derfor starte med en vurdering af fordele og ulemper herved.

Test og screening

Der er ingen tvivl om, at det i arbejdet med de læse- og skrivesvage elever er hensigtsmæssigt at finde frem til den enkelte elevs specifikke vanskeligheder på et tidligt tidspunkt, fordi en eventuel indsats og hjælp dermed kan sættes hurtigt ind og blive målrettet og konkret.

Imidlertid er screening af alle elever en ressourcekrævende foranstaltning, som samtidig stiller meget store krav til en meningsfuld opfølgning. Det bør man/skolen/lærerne derfor efter vores mening overveje meget nøje både etisk og ressourcemæssigt.

Efter vores opfattelse kan der være en vis fare ved at udsætte eleverne for et rent danskfagligt screeningsmateriale med henblik på at afdække deres svagheder. Størstedelen af de eksisterende materialer hertil sætter hovedsagelig fokus på elevernes konkrete læse-, skrive- og stavefærdigheder. Kan eleverne afkode og forstå en tekst? Kan de formulere sig? Har de styr på stavning og grammatik? I erhvervsuddannelserne i dag er danskfaget med enkelte undtagelser først placeret i hovedforløbet, så med mindre skolen kan tilbyde eleverne foranstaltninger, der svarer til deres forskellige behov, er der ingen grund til at screene eller teste eleverne. Der er intet formål i at afdække elevernes behov, hvis de ikke kan imødekommes i form af konkrete undervisningstilbud.

I forbindelse med de læse- og skrivesvage elever mener vi, at det fornuftigste og mest økonomiske er, at de enkelte elever får mulighed for at være med til at bestemme, om han eller hun vil testes for læsevanskeligheder. Det er vigtigt, at elevens ansvarlighed og medbestemmelse holdes i hævd, og at en eventuel testning og særlig eller ekstra undervisning kan sættes ind, når eleven er motiveret herfor, og det er i overensstemmelse med elevernes egne formulerede mål.

Vi anbefaler en generel praksis, hvor der - forudsat at eleverne selv ønsker det - foretages test af de elever, der selv gør opmærksom på læse- og skriveproblemer, eller hvor lærerne har konstateret problemer. Erfaringer fra arbejdet med de læse- og skrivesvage elever viser, at det for elevernes motivation og udbytte er vigtigt, at vi respekterer elevens medbestemmelse og ansvarlighed.

Introduktionsforløb med kernefaglige opgaver

I stedet for test af elevernes læse- og skrivefærdigheder eller som et supplement til tests, kan skolen etablere introduktionsforløb, der indeholder kernefaglige opgaver. Skolen introducerer ofte med en massiv mængde informationer, med en tyngde af grundfag i begyndelsen af grundforløbet. I stedet kan eleverne starte med forløb, der fokuserer på det erhvervsfaglige indhold i uddannelsen. Elevernes motivation er forbundet med et erhvervsvalg eller med et ønske om at afklare et erhvervsvalg. Den optik kan man udnytte til give en god start på skoleforløbet.

Med et introduktionsforløb, der indeholder arbejdet med kernefaglige opgaver, kan skolen fastholde denne motivation og gøre den til den røde tråd i arbejdet med almene og personlige kvalifikationer. Men - og det er pointen her - kernefaglige opgaver kan være en særlig gevinst for de udsatte elever. Sådanne opgaver kan vise noget væsentligt om det erhverv, de skal uddanne sig til, og kan anskueliggøre målet med uddannelsen for eleven. Opgaverne kan fortælle læreren noget om elevens håndelag, indstilling, viden om, kundskaber osv. i forhold til noget væsentligt i uddannelsen og erhvervet. Samtidig må disse kernefaglige opgaver være udformet, så de kan håndteres af begyndere i branchen, ja så de fleste elever oplever en succes med opgaverne. Se også afsnittet om faglige tumlerum.

Observation af elever

Når læreren samarbejder med og observerer eleven, er det vigtigt at gøre sig klart, at vi ikke bare registrerer, hvad vi ser og hører. Vore iagttagelser foregår ikke i et tomrum. Den situation, de interesser og de sammenhænge, iagttagelserne foregår indenfor, har stor betydning for den beskrivelse, tolkning og analyse, der kommer 'på banen'. Observation og tolkning af de svage elever er afhængig af, hvad man fokuserer på (f.eks. elevens ressourcer eller svagheder), hvad der skal tematiseres, og hvilken viden, hvilke forudsætninger og særlige indfaldsvinkler den konkrete kontaktlærer har til netop disse elever.

Vi ser altid noget i et bestemt lys eller fra en bestemt synsvinkel. Der er altid mellem os som individer og det, vi ser, hører og tolker, en forståelse, nogle motiver og en viden, der er med til at bestemme, hvad vi ser og hører. Vores iagttagelse er motiveret. Vi ser til en vis grad det, vi vil se, det vi forventede at se. Fordi det er vanskeligt for os som mennesker at strukturere, organisere og forstå noget, vi ikke kender til og ikke har viden om. Man kan ikke se, høre, lugte noget, man ikke har haft begreb om eller erfaringer med forud. Vi er som mennesker tilbøjelige til at se det, vi ser efter, og herudfra generaliserer vi. Denne generalisering er samtidig med til at bestemme, hvilken del af virkeligheden vi lægger mærke til. Det, vi observerer og konkluderer, er altså et resultat af den relation, vi har til den elev, vi iagttager.

Dette har nogle konsekvenser for vores observation af og samtaler med elever og for en eventuel skråsikkerhed på vore egne iagttagelser. Ved observation af elever må udgangspunktet efter vores mening være:

• Samtaler om rigtige og forkerte observationer har næppe mening - ikke kun iagttagelsens genstand (eleven), men også iagttageren (læreren) er væsentlig for 'udfaldet' af det iagttagne.
    
• Samtaler om observationer i forbindelse med undervisning og vejledning må handle om forskellige sider, forskellige perspektiver og forskellige fokuspunkter på den iagttagne situation.

Målet med observation er at skabe overvejelse, refleksion: Såvel lærere som elever må træne sig i at kunne iagttage sin egen iagttagelse og reflektere herover.

For lærerens observationer af elever får det som konsekvens, at det kan være vigtigt at skelne mellem strukturerede og ustrukturerede iagttagelser.

Strukturerede iagttagelser kræver et forarbejde, der handler om:

• At præcisere emne, problemområde og fokuspunkter for iagttagelsen.
    
• At være opmærksom på og undersøge konteksten.
    
• At vælge metode i overensstemmelse med formål.

I samarbejdet med eleverne er det derfor væsentligt, at lærerne ser deres virke i et kritisk lys og er opmærksomme på, at deres viden om eleven ikke er en ekspertviden, men kun et udgangspunkt for samtale, at læreren er med til at skabe elevens (faglige) identitet i netop den relation, de har til hinanden.

Denne side indgår i publikationen "Samarbejdet mellem elev og skole" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2002