Publikation: Multikulturel vejledning

6. Styrkelse af de multikulturelle vejlederkompetencer

[Billede: Her ses tre elever, der sidder i et klasselokale.]

Jenny Bimrose er ansat på University of East London, leder af "Centre for Training in Careers Guidance" og har gennemført flere forskningsprojekter om multikulturel vejledning.

De følgende oplysninger bygger på et interview med hende og på artikler, som hun har skrevet og stillet til rådighed for os.

Jenny Bimrose er i sit arbejde inspireret af de amerikanske vejledningsforskere Sue, Ivey og Pedersen jf. afsnit 5 s.15 ff. (2) Jenny Bimrose mener overordnet, at det er vigtigt at styrke vejledernes multikulturelle kompetencer. Denne kompetenceudvikling inddeler hun i tre nøgleområder:

Holdninger og værdier
Viden og forståelse
Færdigheder.

Disse tre nøgleområder vil i det følgende blive gennemgået særskilt.

Holdninger og værdier

For at kunne vejlede kvalificeret på tværs af kulturer er det vigtigt med et grundigt kendskab til ens egen kultur. For at skærpe vejledernes opmærksomhed på deres egne værdier og egne fordomme, opfordrer Bimrose til, at man som vejleder laver en selvundersøgelse.

Selvundersøgelsen foregår ved, at man besvarer følgende spørgsmål. (Man kan skrive svarene ned, eller det kan foregå ved, at vejledere interviewer hinanden)

Hvilken kultur har/havde mine forældre og bedsteforældre?
Hvad er min kulturelle arv?
Hvilke kulturelle grupper identificerer jeg mig med?
Hvilke kulturelle bibetydninger ligger der i mit navn?
Hvilke værdier, meninger og holdninger har jeg? Hvilke af disse er i overensstemmelse med den dominerende kultur i landet? Hvilke er ikke?
Hvordan har jeg tilegnet mig mine værdier, meninger og holdninger?
Hvorfor besluttede jeg mig for at blive vejleder? Hvilke kulturelle dimensioner var der i min beslutning? Hvilken sammenhæng ser jeg mellem vejledning og kultur?
Hvilke særlige evner, potentialer og begrænsninger indeholder jeg, og på hvilken måde har de indflydelse på min måde at forholde mig til andre kulturer på?

En variant af denne øvelse kan være, at vejlederen laver en liste over de elementer, som hun eller han mener, kendetegner et lands kultur. I en af Derald Wing Sues bøger er følgende ord nævnt, som nogle der kendetegner en hvid amerikansk kultur: individualisme, konkurrence, handlingsorienteret, kommunikation, tid, ferie, protestantisk arbejdsmoral, fremskridts- og fremtidsorienteret, status og magt, askese og religion og samfundsudvikling på videnskabeligt grundlag. Tilsvarende beskrivelse kan vejlederen lave af dansk kultur jf. i øvrigt også Hofstedes kulturkarakteristik i afsnit 5 s. 12. Øvelsen kan herefter gå ud på at sammenligne sig selv med den dominerende kultur i landet. Via øvelsen skal vejlederen gerne opnå den indsigt, at et menneske er andet end kultur. Man er lig sit lands kultur på mange områder, mens man er unik på andre.

Kulturelle fokuspunkter

Jenny Bimrose nævner i artiklen "Increasing multicultural competence" under inspiration af amerikanske vejledningsforskere, f.eks. Sue og Ibrahim, nogle områder, som er væsentlige fokuspunkter, når man vil beskrive kulturer. Det er •

opfattelse af tid
syn på menneskelig aktivitet
sociale relationer
forholdet mellem menneske og natur.

Disse hovedområder kan den enkelte vejleder anvende, når hun eller han vil beskrive sine egne personlige værdier og holdninger. Efterfølgende kan hver enkelt prøve at sammenligne med de tre karakteristiske udfald, som Ibrahim mener, der er:

Man er fokuseret bagud i tid og skal lære af historien. Menneskelig væren er vigtigere end menneskelig gøren. (Det er nok bare at være). Der er et klart hierarki mellem mennesker, og lederskabet går i arv. Mennesket er underlagt naturen, og skæbnen ligger i ydre kræfters magt. Det kan f.eks. være Gud eller skæbnen.
Fokus på nutid, det vigtigste er dagen i dag. Menneskets indre udvikling i fokus. Problemer løses sammen med familie og venner, og man stræber efter, at livet leves i harmoni mellem menneske og natur.
Fokus på fremtiden og på at tid og tidsforbrug skal planlægges. De ofre, man yder i dag, vil gavne os i morgen. Handlingsorienteret - det er vigtigt at arbejde, sociale relationer må ikke være en hindring for selvstændighed og autonomi, men skal tværtimod understøtte disse. Individet er herre over sin egen skæbne. Mennesker hersker over naturen.

Viden og forståelse

Når man vejleder på tværs af kulturer, kræver det viden om de fremmede kulturer, som de vejledningssøgende bringer med sig. I flere amerikanske vejledningsbøger kan man læse om, hvad der kendetegner f.eks. puertoricanere i USA, afroamerikanere, de lesbiske kvinder og den oprindelige indianske befolkning. I Danmark er der udgivet masser af bøger om de etniske mindretal i Danmark, ligesom f.eks. forfattere som Naser Khader og Rushy Rashid er meget læste. Læsning er godt og en god kilde til mere viden. Men der kan også være en risiko. Jenny Bimrose sagde f.eks. under vores samtale med hende:

"Det er selvfølgelig godt, at man får et øget kulturkendskab. Men det er misforstået, hvis man læser en kort introduktion til en kultur og så tror, at man nu ved, hvordan en person fra den kultur skal vejledes. Så går man fra uvidenhed til stereotypi, og det er næsten lige skidt. For hvad nu hvis den person, der søger vejledning, har fjernet sig fra sin oprindelige kultur? Eller kommer fra en egn i landet, hvor man gør tingene anderledes end i majoritetskulturen?"

Dette skal ikke tages som udtryk for, at kulturkendskab ikke er vigtigt, understreger Jenny Bimrose. Men hun mener, at den viden, der tilegnes i relation til vejlederens praksis, både har den største nytteværdi og er den mest nuancerede.

"Vejleder man f.eks. mange somaliere, er det naturligvis vigtigt at lære noget om somaliernes kultur. Det kan man gøre ved at studere den, men også ved at tage på private besøg og ved at deltage i kulturelle arrangementer. På den måde får man viden om den pågældende kultur på et generelt niveau, men får også indblik i folks forskellighed."

Viden om andre kulturer

I udviklingen af den multikulturelle kompetence er der forskellige øvelser, man kan arbejde med, når vejledere vil forøge deres viden. Her skal nævnes to eksempler. Lav interview med forskellige repræsentanter for en kultur, som du ofte vejleder, f.eks. palæstinensere. Lav spørgsmål til dem inden for følgende overordnede begreber:

Kulturelt ståsted. Hvordan opfatter du dig selv… som palæstinenser, palæstinensisk/dansker, dansk/palæstinenser eller dansker? Hvilke elementer fra palæstinensisk (arabisk) kultur holder du fast i? Hvilke elementer fra dansk kultur har du tilegnet dig?
Hvordan føler du, at du er blevet modtaget i Danmark? Hvilken social status har du i Danmark? Hvilken social status havde du i dit hjemland?
Hvilke begivenheder i fortiden har haft indflydelse på din nutid? Har du været udsat for racisme eller diskrimination?
Hvad karakteriserer dit sprog og måde at kommunikere på? Beskriv både det verbale og det nonverbale sprog.
Hvilken rolle spiller familien i din kultur? Beskriv, hvordan rollerne er fordelt. Hvordan er autoritetsforholdene? I hvor høj grad bestemmer hver enkelt selv de valg, som han/hun foretager?
Hvilken rolle spiller religionen i dit liv? Hvilken indflydelse har religionen på dit daglige liv og dit sociale liv? Er der en sammenhæng mellem din politiske overbevisning og din religion?
Hvad er de vigtigste elementer i opdragelsen af børn? Hvilke færdigheder skal børn lære? Hvilke værdier skal de bibringes? Hvilken forskel er der på opdragelsen af mindre børn og større børn?
Kulturelle værdier

Tidsorientering. Hvad er vigtigst… fortid, nutid eller fremtid?
Menneskelige og familiemæssige relationer: Hvilke er vigtigst … forhold til venner, far og mor eller til andre familiemedlemmer?
Menneskelig aktivitet. Er der fokus på menneskelig væren, menneskelig gøren eller på, hvad mennesket kan udvikle sig til?
Menneskelig natur: Er menneskeskæbnen ogsindet determineret eller indetermineret?
Er naturen noget, som mennesker skal underkaste sig, kontrollere eller forsøge at leve i harmoni med?

Interviewene kan være med til at give en mere nuanceret forståelse af etniske mindretals kultur. Man vil opleve mange fællestræk, når man interviewer personer fra samme kulturkreds, men også at der er mange individuelle forskelle.

Rollespil om andre kulturer

Denne øvelse er for tre vejledere og varer et par timer. Desuden skal der afsættes nogen tid til individuel forberedelse. Øvelsen gennemføres over tre runder, således at alle tre deltagere prøver de roller, der bliver skitseret i det følgende.

Inden øvelsen gennemføres skal hver af de tre vejledere lave et forarbejde. De skal vælge en vejledningssøgende fra en kulturkreds, som vejlederen gerne vil lære bedre at kende.

For at få et forhåndskendskab til vedkommende gennemføres et interview. Brug evt. den guide, der blev præsenteret på den foregående side.

Ved selve øvelsen er der tre roller:

Vejledningssøgende: En person spiller rollen (som han har forberedt sig på) som vejledningssøgende fra en anden kulturkreds. Præsentér en problemstilling, som du gerne vil drøfte og gør det i en realistisk kontekst.

Vejleder: Vejleder den vejledningssøgende og forsøger at hjælpe den vejledningssøgende med at klargøre sin problemstilling og tage en beslutning. Vejlederen må bede om time-out undervejs, hvor han rådfører sig med observatøren.

Observatør: Iagttager vejledningen og leder efterbehandlingen. Men det er hensigten, at alle tre aktører skal bidrage til efterbehandlingen.

Det anbefales, at vejledningen starter med, at den vejledningssøgende præsenterer sig og fortæller lidt om sin kulturelle baggrund i den forbindelse. Herefter præsenteres den problemstilling, som er årsagen til, at den vejledningssøgende har opsøgt vejlederen.

Nonverbalt sprog

Når man vejleder inden for sin egen kulturkreds, kender man de fleste af de skrevne og uskrevne regler for at kommunikere. Det er sværere, når man skal vejlede på tværs af kulturelle skel.

I Danmark har vi nogle normer for f.eks. kropssprog, fysisk afstand, hvornår man skal have øjenkontakt og hvilken stemmeføring, der er passende i forskellige situationer. Det samme gælder andre kulturer. Man kan imidlertid ikke opstille et katalog over, hvordan vejledningssøgende fra andre kulturer kommunikerer nonverbalt. Dertil er der for mange lokale og individuelle forskelle. Men det er en god idé, at vejlederen skærper sin opmærksomhed over for kulturelle forskelle i det nonverbale sprog. Det nonverbale sprog har nemlig utrolig stor betydning for, om den vejledningssøgende føler sig tryg ved vejledningen, og dermed om hele grundlaget for en succesfuld vejledning er til stede.

Til sidens top