5. Teori om multikulturel vejledning

Dansk vejledningshistorie kan vise, at de konkrete vejledningsmetoder og -teorier har været meget præget af den samtid og de kulturer, hvor de er udviklet og anvendt. Derfor kan flere tidsperioder påberåbe sig et kursskift. Dette kan også siges at være tilfældet her i begyndelsen af det 21. århundrede. Globalt sker der en stigende folkevandring af de mangeartede grunde, som vi har fortalt om tidligere. Hvis vi stiller skarpt på vejledning i uddannelses- og erhvervssammenhænge lægger vi mærke til, at det for vejlederen kan blive stadig vanskeligere at møde den vejledningssøgende der, hvor vedkommende er, og forstå det, vedkommende forstår. Vejlederen forstår måske ikke den vejledningssøgendes værdier og normer, genkender ikke vedkommendes symboler og ritualer. Det kan med stor sandsynlighed begrundes i, at der her er tale om et flerkulturelt møde. Det peger i retning af, at vejledning af alle slags bliver nødt til at indtænke kultur som en integreret del af vejledningen. Både vejleder og den vejledningssøgende er bærere af kultur, og netop i mødet mellem disse kulturer kan der opstå misforståelser, fejltolkninger og krænkelser, hvis ikke vejlederen har syn for både sin egen og vejledningssøgendes kultur.

I vejledningsprocessen kan der siges at være tre medspillere: vejleder, vejledningssøgende og kultur.

Når vi taler om en multikulturel vejledningsteori ogmetode, taler vi om at se vejledning gennem kulturelle briller. Kulturforståelse er ikke blot en del af vejledningen eller et område, man skal huske at medtænke. Kultur er en integreret del af vejledning i og med, at både vejleder og vejledningssøgende er bærere af kultur.

Med hensyn til optikken som vejledningsprocessen ses igennem, er der dog tale om briller med dobbeltsyn, for vejlederen skal være opmærksom på, at vejledningsprocessen farves af såvel vejleders som vejledningssøgendes kultur.

Det er af afgørende betydning, at vejlederen oparbejder bevidsthed om sin egen kultur som aktiv medspiller i vejledningsforløbet. Dette skyldes bl.a., at næsten al vejledningsteori ogmetoder udspringer af hvid, middelklassekultur, hvor Nordamerika, Canada og Nordeuropa har været de største bidragsydere.

Denne dominans af amerikansk og europæisk teori- og metodedannelse har haft betydning for den måde, man har grebet vejledning an på. Vejledningen har af gode grunde været præget af disse dominerende kulturers forståelse af mennesket, omverdensforståelse og kulturelle værdier. Hvis vejleder og vejledningssøgende tilhører samme kultur er der mange sammenfald i måden at opfatte mennesket, omgivelserne og menneskelig adfærd. Det har dog altid for vejlederen været relevant at have empati. Det kan naturligvis til tider være vanskeligt, men hvis vejleder og vejledningssøgende har samme kulturelle baggrund, vil der være en fælles forståelsesramme. At møde vejledningssøgende der, hvor vedkommende er, at forstå det vedkommende forstår, er lettere, mere tilgængeligt, hvis der arbejdes ud fra en fælles forståelse og opfattelse af kulturen.

Det bliver straks vanskeligere, når vejleder og vejledningssøgende ikke har en fælles kulturel baggrund. Vejlederen skal også i dette tilfælde have empati og forstå det, den vejledningssøgende forstår, men man kan sige, at vejlederen til tider kan være handicappet af at skulle forstå den anden ud fra sin egen kulturelle baggrund.

Vejlederen kan måske til tider have vanskeligt ved at "se" den vejledningssøgendes kultur, fordi vejlederen personligt er en integreret del af sin egen kultur, er uddannet efter denne kulturs værdisæt, normer, menneskeforståelse mv.

Det er derfor af stor betydning, at vejlederen bliver opmærksom på sin egen kulturs grundelementer, sin egen kulturelle tænkning, og netop kan sætte sin egen kulturopfattelse i spil i forhold til den fremmede kultur, som den vejledningssøgende er bærer af.

Det betyder, at den vejleder, der skal vejlede børn, unge eller voksne med forskellige kulturbaggrunde, vil skulle bearbejde sin egen kulturforståelse og dermed arbejde med sin personlige udvikling i forhold til menneskeopfattelse, værdisæt, holdninger, fordomme mv. Desuden skal vejlederen arbejde med at sætte egen kultur i forhold til de forskellige kulturer, som han/hun møder hos de vejledningssøgende.

Vi vil herefter se på, hvilke fokuspunkter der har været dominerende i vejledning.

• Den individcentrerede vejledning contra individ i relation
• Den individualistiske kulturs fokus på JEG contra den kollektives fokus på familie og fællesskab
• Selvrealisering contra jeget i relation
• Sin egen lykkes smed contra religiøs/spirituel vejledning (noget der er "over" mig).

Elementer til en teori

I vores arbejde med multikulturel vejledning har vi ikke stødt på "teorien", som giver svar på alle spørgsmål. Tiden (begyndelsen af det 21. århundrede) er tydeligvis præget af konstruktivistiske tanker, forstået på den måde, at det enkelte menneske konstruerer sin verden. Denne konstruktion vil være påvirket af og til tider betinget af det kulturelle fundament, hvorpå denne konstruktion foregår. Det betyder, at det vil være vanskeligt, nogle vil sige umuligt, at udarbejde en dækkende teori. Vi har således også erfaret, at der er en del teoridannelser, og disse teoridannelser er præget af den kulturelle kontekst, hvori de er udviklet.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i "A Theory af Multicultural Counseling and Therapy" udarbejdet af D. Wing Sue, Allen E. Ivey og Paul B. Pedersen, fordi denne teoridannelse både har alment brugbare dele og ikke mindst en teori, som er brugbar i Danmark - et multikulturelt land in spe. Opgaven bliver at udvikle ovenstående teori således, at den kan finde anvendelse i det danske erhvervsskolesystem.

Hvis vejledning kan betragtes som en kulturel proces, vil vejlederen blive en kulturel diplomat. Vejlederen skal således forholde sig til følgende tre overordnede mål:

1. Egne kulturelle værdier og forståelser
2. Forståelse af den vejledningssøgendes livs- og verdenssyn
3. Passende kulturelle interventionsmåder/strategier (at kunne finde og bruge de til situationen/kulturen dækkende vejledningsstrategier).

Egne kulturelle værdier og forståelser

Den kulturelt uddannede vejleder skal:

• oparbejde forståelse for og indsigt i betydningen af kulturel arv og værdisæt og respektere kulturelle forskelligheder
• være opmærksom på egen kulturel baggrund samt erfaringer, attituder, værdier og fordommes indflydelse på de psykologiske processer i vejledningen
• være opmærksom på grænser for egne kompetencer og ekspertise
• have forståelse for forskellene mellem egen og vejledningssøgendes race, etnicitet, kultur og tro.

Den kulturelt uddannede vejleder har således kendskab til og indsigt i:

• egen race og kulturel arv, og hvordan disse påvirker vejledningsprocessen både personligt og professionelt
• hvordan undertrykkelse, racisme, diskrimination påvirker personligt og arbejdsmæssigt (dette åbner mulighed for at erkende og genkende egne racistiske tilbøjeligheder og den dominerende vejledningskulturs værdinormer)
• muligheden for socialt pres, og hvordan man kan foregribe dette sociale pres på andre.

Den vejledningssøgendes verdens- og livssyn

Den kulturelt uddannede vejleder skal være opmærksom på:

• egne (negative) følelsesmæssige reaktioner, som kan have skadelig virkning på den vejledningssøgende. Villighed til at sætte egne holdninger og forståelser op i kontrast til den vejledningssøgendes forståelse på en ikke-dømmende måde
• egne forudindtagede holdninger til og stereotype forståelser af andre racer og etniske grupper.

Den kulturelt uddannede vejleder har kendskab til og indsigt i:

• information og viden om de særlige grupper, der arbejdes med. Herunder opmærksomhed på betydningen af livserfaring, historisk baggrund og kulturel arv for de kulturelt forskellige modtagergrupper
• hvordan race, kultur, etnicitet mv. kan påvirke personlighedsdannelsen, erhvervsvalg, psykisk forsvar og adfærd i forbindelse med søgning af vejledning
• hvordan kulturel baggrund kan få betydning for, om vejledningen kan bruges eller ikke bruges af den vejledningssøgende
• betydningen af den vejledningssøgendes sociale og økonomiske situation, og hvordan denne kan påvirke den vejledningssøgende.

Passende kulturelle interventionsstrategier

Den kulturelt uddannede vejleder skal respektere:

• den vejledningssøgendes religiøsitet, tabuer, livs- og verdenssyn samt psykosociale fremtoning
• væsentlige netværk, hjælpere og rådgivere fra vejledningssøgendes egen etniske gruppe, og sociale omgangskreds
• dobbeltsprogligheden og være behjælpelig med, at vejledningssøgende udvikler sin sproglige kompetence, også v.hj.a. sit modersmål.

Den kulturelt uddannede vejleder skal have:

• klart og eksplicit indblik i, at vejledningsteorier ogmetoder er kulturbundne (kultur, klasse og monosprog), og hvordan den bærende kultur i vejledningsudøvelsen kan støde sammen med minoriteters kulturelle værdier
• indsigt i familiestrukturer, hierarkier, værdier og tro, samt indsigt i såvel familiens som fællesskabets ressourcer
• kendskab til potentielle fordomme i forhold til vurderingsredskaber (assessment instruments) og evne til at bruge fortolkninger/ udlægninger af disse, der tager hensyn til vejledningssøgendes kulturelle og sproglige baggrund
• opmærksomhed på diskriminerende adfærds evt. indvirken på vejledningssøgendes psykiske velbefindende.

Den kulturelt uddannede vejleder bør i sit arbejde med kulturel baseret vejledning sætte fokus på de tre ovenstående hovedområder. Vejlederen, der skal arbejde med multikulturel vejledning, skal have indsigt i og træne multikulturelle vejledningskompetencer.

Dette betyder, at der skal sættes fokus på følgende punkter:

• forståelse for og indsigt i egen kultur og egenkulturens afgørende betydning for udøvelsen af vejledning. Dette kan f.eks. tilvejebringes gennem uddannelse, personlig udvikling og supervision
• en løbende ajourføring af viden om og forståelse for forskellige kulturer
• træning i udøvelse af vejledning og kulturforståelse i praksis i vejledningslokalet og i vejledningssøgendes sociale og kulturelle omgangskreds
• multikulturel kommunikativ kompetence (verbal-, krops- og parasprog)
• indsigt i tilegnelse af dansk som 2. sprog
• indsigt i forskellige testnings- og prøveformer samt disse tests anvendelse og deres kulturelle grænser.

Bevidst arbejde med disse kulturelt baserede områder vil være medvirkende til udvikling af den kulturelt reflekterende vejleder.

I det følgende kapitel vil vi sætte fokus på nogle af de metoder, som vejlederen kan tage i anvendelse i sin udvikling af vejledning, der baserer sig på multikulturel forståelse.

Denne side indgår i publikationen "Multikulturel vejledning" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2002