4. Træk af den danske vejledningshistorie

Det er lektor Peter Plants fortjeneste, at dansk uddannelses- og erhvervsvejlednings historie er blevet gjort tilgængelig i en samlet fremstilling. Det har han gjort gennem sin ph.d. afhandling: "Et sikkert fodfæste. Uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark" og ikke mindst gennem sin bog: "Fodfæste", som R.U.E har udgivet.

Det er karakteristisk, at vejledningsteori og -metode ikke lever sit eget isolerede liv, men hænger meget tæt sammen med den samfundsmæssige udvikling og den herskende tidsånd. Meget tættere, end man måske skulle tro.

I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede bliver kimen til vore dages vejledning lagt. Vejledningen har sit teoretiske udgangspunkt i psykofysikken. Psykofysikken står i modsætning til den mere spekulative psykologi. Tilgangen er naturvidenskabelig og metoden er, at man isolerer enkelte fænomener, så de kan måles og vejes. Efter det princip konstrueres forskellige psykotekniske prøver, og de kunne bruges som grundlag, når man skal placere "rette mand på rette hylde".

Psykoteknikkerne - og deres testapparat - er løbende udsat for kritik. Efter den 2. verdenskrig blæser de humanistiske vinde inden for vejledningen meget kraftigt. Efter nogle års lovforberedende arbejde bliver der fra 1955 indført landsomfattende erhvervsvejledning på arbejdsanvisningskontorerne. I 1955 var der i alt 26 erhvervsvejledere og 13 erhvervsvejlederassistenter ansat på landsplan. Det var typisk deltidsansatte lærere, og med dem flytter tyngdepunktet sig fra psykoteknik og naturvidenskab til humanistisk vejledning. En vigtig inspirationskilde for disse vejledere var Carl Rogers og hans klientcentrerede vejledning. Den bygger på den antagelse, at mennesket rummer nogle iboende ressourcer, der kan udvikles, hvis man mødes af en empatisk og positivt indstillet vejleder.

Carl Rogers har sat sit præg på ånden i dansk vejledning i mange år. Og hans ånd mærkes også i de nye vejledningsteorier, som har vundet indpas i dansk vejledning gennem de senere år. Det gælder systemisk vejledning og - i særdeleshed - konstruktivistisk vejledning.

I konstruktivistisk vejledning betones det individuelle og hvert enkelt individs særegenhed. Derfor er det ikke underligt, at den vejledningsteori har vundet indpas de senere år, hvor normopløsningen og opløsningen af fællesskaber har taget fart, og hvor verden ændrer sig mere hastigt end nogensinde. En af de iøjnefaldende ændringer er, at befolkningen er blevet mere multikulturel. Det betyder med andre ord, at befolkningen bliver mindre homogen mht. til fælles historie og erfaringer. Og til den spraglede mangfoldighed af erfaringer passer konstruktivismen - der blandt andet har som en af sine læresætninger, at "én konstruktivistisk vejleder antager, at der er talrige virkeligheder snarere end én sand, objektiv virkelighed." - som hånd i handske.

Denne side indgår i publikationen "Multikulturel vejledning" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2002