    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 1 Kapitel - Beskrivelse af de nuværende merkantile erhvervsuddannelser
1.1 Formål, struktur og indholdFormål Formålet med erhvervsuddannelserne er ifølge Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 724 af 25.07.2000 at
Ifølge bekendtgørelserne for de merkantile erhvervsuddannelser er uddannelsernes formål derudover:
Adgang til uddannelserne Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, og optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannelsen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer, og at eleven har indgået uddannelsesaftale eller påbegynder skolepraktik.1 Struktur Erhvervsuddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. De merkantile erhvervsuddannelser har en varighed på 4 år. Uddannelserne består af indtil 40 ugers valgfri indledende undervisning (kaldet hi) efterfulgt af et obligatorisk grundforløb (hg) af enten 38 eller 76 ugers varighed. 38-ugers grundforløbet efterfølges af et hovedforløb på 3 år, 76-ugers grundforløbet efterfølges af et hovedforløb på 2 år.2 De merkantile erhvervsuddannelser består af følgende uddannelser:
De merkantile erhvervsuddannelser kan udover at blive indledt på skole tillige indledes i praktikvirksomhed. Grundforløbet udgør for disse elever 38 uger og kan gennemføres i moduler af mindst 4 ugers varighed. Efter afslutningen af grundforløbet fortsættes uddannelserne på hovedforløbet efter indgåelse af uddannelsesaftale og veksler mellem praktik og skoleophold. Alle uddannelser afsluttes i sidste skoleperiode med en fagprøve, som skal bestås, for at der kan udstedes skolebevis og uddannelsesbevis. For personer, der er fyldt 25 år, kan uddannelserne gennemføres på 3 år, med et grundforløb på op til 38 uger. Elever, der har bestået højere handelseksamen, får merit for hg og begynder direkte på hovedforløbet efter indgåelse af uddannelsesaftale. Elever, der har bestået højere teknisk eksamen, studentereksamen eller højere forberedelseseksamen, gennemfører uddannelserne inden for kontor, detail og handel med et grundforløb på 18 uger og et hovedforløb på 2 år. Elever inden for finans gennemfører kun de 2 års hovedforløb. (Se i øvrigt afsnit 2.2, Elevstrømme.) Indhold Alle merkantile uddannelser består i grundforløbet af grundfag, obligatoriske områdefag, valgte områdefag og valgfag. Grundforløbet på 38 uger består endvidere af 3 tværfaglige temaprojekter, hvoraf det sidste udgør et eksamensprojekt med ekstern censur. I grundforløbet på 76 uger er der 7 tværfaglige temaprojekter, hvoraf det 3. og 7. udgør eksamensprojekter efter 1. henholdsvis 2. år. Hovedforløbene, der varer 2 år, og som indledes med et 2-årigt grundforløb, består alene af specialefag og afsluttende fagprøve. I de 3-årige hovedforløb, der indledes med et 1-årigt grundforløb, indeholder 3.-5. skoleperiode udelukkende grundfag og områdefag. De sidste skoleperioder specialefag og afsluttende fagprøve. Varighed Uddannelserne varer 4 år for alle uddannelsers og specialers vedkommende. Skoledelen af uddannelserne varierer fra 55 uger til 91 uger (inkl. 38 eller 76 ugers grundforløb). Derudover har eleverne mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger. Specielt om den valgfri indledende undervisning (hi) Handelsskolerne har mulighed for at tilbyde op til 40 ugers indledende undervisning for elever, der ønsker en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, ønsker at supplere uddannelsen med undervisning, der er af betydning for videre uddannelse eller ønsker at fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for deres personlige udvikling. Muligheden har ikke været udnyttet i særlig høj grad – og der er stor forskel fra skole til skole på, hvor mange elever, der gennemfører et hi-forløb (i år 2001 786). De fleste har brugt forløbet til at forberede elever med manglende reelle forudsætninger til at påbegynde hg, fx tosprogede elever. Andre skoler har brugt forløbet til uafklarede elever, der så måske efter forløbet valgte en anden uddannelse. 1.2 Fra Fornyelsen af de merkantile uddannelser i 1996 til Reform2000 og udviklingstendenserI 1994 nedsatte den daværende undervisningsminister udvalget til fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser. Udvalget fik til opgave at stille forslag til en ændret uddannelsesstruktur for de merkantile erhvervsuddannelser i forhold til reformen af erhvervsuddannelserne i 1991. Udvalgets arbejde mundede ud i betænkning 1283, som i 1996 blev omsat til fornyelsen af de merkantile uddannelser. Fornyelsen af de merkantile uddannelser i 1996 Intentionerne med fornyelsen i 1996 var bl.a. at højne kvaliteten i uddannelserne og at tilpasse kvalificeringen af eleverne til både nutidige og fremtidige behov på et arbejdsmarked under stadig og hastig forandring, hvor faglig viden hurtigt forældes og erstattes af ny viden, og hvor der derfor stilles større og større krav til de personlige kvalifikationer. Derfor blev det uddannelsernes mål, at eleverne skulle udvikle både faglige merkantile kvalifikationer og mere holdningsmæssige, helhedsprægede kompetencer. Fornyelsen lagde således op til en bevidst udvikling ikke blot af elevernes faglige, men også af deres personlige kvalifikationer. Mål og taksonomi Alle uddannelser blev nybeskrevet. Der blev fastlagt slutmål for de enkelte uddannelser, og der blev indført og beskrevet mål i en ny tredelt taksonomi, som var fælles for teori og praktik. Målene for uddannelsen blev beskrevet ved en merkantil kompetence, som bestod af 6 kompetenceområder. Hermed ønskede man at flytte fokus fra undervisning i fag til udvikling af kompetencer. Praktik Der blev beskrevet nye praktikmål for uddannelserne og i den forbindelse stillet skærpede krav til praktikvirksomhederne. Man krævede blandt andet, at der skulle være en større bredde i oplæringen, at der skulle være en oplæringsansvarlig, at der skulle laves en uddannelsesplan, og at der skulle være sammenhæng mellem det, som eleven lærte på skoleophold og det, som eleven lærte i virksomheden. Det betød som udgangspunkt, at alle praktikvirksomheder skulle godkendes på ny, og ikke alle gamle praktikvirksomheder levede op til de nye krav. Umiddelbart efter fornyelsen var der derfor ikke det samme antal godkendte praktiksteder som tidligere. For at støtte praktikvirksomhederne udviklede de faglige udvalg i samarbejde med Handels- og Kontorfagenes Efteruddannelsesudvalg en arbejdsmarkedsuddannelse i coachingteknik rettet mod de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne, og kurset er i vidt omfang blevet benyttet af virksomhederne. Fagprøven Som en anden nyskabelse blev der indført en afsluttende prøve for uddannelserne, fagprøven. Fagprøven blev tilrettelagt som en projektorganiseret prøve, hvor eleven ved afslutningen af uddannelsen – og inden for de sidste seks måneder - skulle vise, at vedkommende havde nået målene for hele uddannelsen, dvs. såvel de teoretiske som de praktiske mål fra hele den 4-årige uddannelse. Dette stillede krav til en ny form for samspil mellem skole, elev og virksomhed, og der blev derfor samtidigt iværksæt forskellige projekter rettet mod dette samspil. Bedømmelsen af elevens fagprøve skulle ske under medvirkning af en censor med relevant erhvervserfaring, hvorfor der som noget nyt skulle findes censorer fra erhvervslivet. Også dette krav var et udtryk for ønsket om et øget samspil mellem skole og erhvervsliv. Hg Den øgede opmærksomhed omkring udvikling af såvel faglige som personlige kvalifikationer medvirkede til, at der blev sat fokus på undervisningsformernes indflydelse på elevernes personlige og faglige udvikling. Derudover skulle undervisningen være praksisnær og helhedsorienteret, hvilket krævede samarbejde med det lokale erhvervsliv og øget samarbejde mellem lærerne indbyrdes. Skole og virksomhed Samspillet mellem skole og erhvervsliv blev styrket ved fornyelsen i 1996, dels som nævnt gennem kravet om praksisnær undervisning, men måske især - som ovenfor nævnt - på grund af indførelsen af den afsluttende fagprøve, hvor eleven skal løse opgaven i et samspil mellem skole og virksomhed. Mange skoler involverer i høj grad virksomhederne i fagprøven, bl.a. ved at bruge folk fra det lokale erhvervsliv som censorer. Der er dog også i flere evalueringer3 af samspillet mellem skole og virksomhed peget på problemer i forholdet: Eleverne føler ikke, der er sammenhæng mellem det, de lærer i skoleperioderne og det, de beskæftiger sig med i praksis – det drejer sig både om manglende tidsmæssig og faglig koordination mellem det, de lærer i praksis og det, de lærer i skolen. Ændringer i hovedforløbene fra 1996 til 2001 Der er gennemført en række ændringer til uddannelsesbekendtgørelserne siden 1996 i takt med nye kvalifikationskrav, ændrede jobprofiler og strukturændringer inden for det merkantile område (se bilag). Dette viser, at partsindflydelsen fungerer dynamisk, og at uddannelserne forholdsvis hurtigt kan ændres efter erhvervslivets behov. Reform2000 Erhvervsuddannelsesreformen (Reform2000) skal for de merkantile erhvervsuddannelsers vedkommende ses som en forlængelse af fornyelsen i 1996. Reform2000 stiller ligesom fornyelsen i 1996 krav om helhedsorienteret og praksisnær undervisning. De nye elementer er reglerne om udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan og –bog for hele den 4-årige uddannelse og reformens intentioner om individualiserede uddannelsesforløb. For at understøtte reformens krav blev der i år 2000 og 2001 på de enkelte handelsskoler igangsat omfattende studiekredsarbejde med støtte fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler. Disse studiekredse har fortrinsvis koncentreret sig om at udvikle kontaktlærerfunktionen med henblik på at støtte og vejlede den enkelte elev i hans/hendes fortsatte uddannelsesproces samt at udvikle undervisningstilbud, der giver eleverne reelle muligheder for at vælge forløb, der modsvarer den enkeltes forudsætninger, interesser og behov. Grundforløbet I forbindelse med en tilpasning til Reform2000 af grundforløbet i den merkantile indgang indstillede de faglige udvalg foråret 2001 en justering af såvel hovedforløbene som af hg, hvor visionen var, at hg skulle bibringe eleverne en kompetence, som gav dem en klar profil, der gjorde hg til en attraktiv adgangsvej til en uddannelsesaftale på det merkantile område. Det var de faglige udvalgs mål, at hg skulle udfordre den enkelte elevs evne, og der skulle skabes progression og overskuelighed i de individuelt planlagte forløb. Det betød blandt andet, at der skulle indføres differentierede adgangskrav til de forskellige uddannelser i hovedforløbet. Undervisningsministeriet vurderede, at et sådant krav ikke kan rummes inden for Erhvervsuddannelsesloven. Resultatet blev, at de ændringer, som de faglige udvalg ønskede i hovedforløbene, delvist blev indført gennem ændringsbekendtgørelser uden at ændre på grundforløbene. Status på skolernes implementering af de to reformer Fornyelsen i 1996 medførte som nævnt, at skolerne skulle tilrettelægge undervisningen meget anderledes end hidtil, lærersamarbejdet skulle organiseres på nye måder, og lærerne skulle have pædagogisk efteruddannelse. FoU-puljerne blev målrettet denne pædagogiske omlægning, og udviklingsarbejdet på skolerne koncentrerede sig om helhedsorienteret, praksisnær undervisning samt udvikling og evaluering af elevernes personlige kompetencer. Dette udviklingsarbejde foregår stadigvæk. FoU-rapporter, tilsynsbesøg m.v. viser, at skolerne har flyttet sig meget siden 1996, men der er stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er nået. Der ligger stadigvæk store udfordringer for skolerne i at gøre undervisningen praksisnær, så eleverne oplever, at de går på en erhvervsskole, og så de får et reelt indtryk af, hvilket arbejde uddannelserne sigter imod. Mange skoler arbejder med udvikling af undervisning og evalueringsformer, der understøtter elevernes udvikling af de efterspurgte brede og personlige kompetencer, men hovedparten af undervisningen foregår stadigvæk som traditionel klasseundervisning med traditionel evaluering af faglige kvalifikationer. Den traditionelle klasseundervisning understøtter heller ikke intentionerne om individualisering i Reform2000. Flere rapporter4 peger derudover på, at eleverne oplever manglende sammenhæng mellem skole og praktik og manglende progression fra grundforløb til hovedforløb. Mange elever har ikke nogen klar fornemmelse af at være i gang med et fireårigt uddannelsesforløb, men betragter grundforløbet som en afsluttet uddannelse. Evalueringen i 1998 af den merkantile fornyelse peger derudover på følgende områder, der især har givet anledning til overvejelser: I princippet skal eleverne kunne skifte fra hg til hh uden tab af tid. Men i praksis er det vanskeligt, og skolerne anbefaler generelt eleverne at starte forfra på hh. Det hænger bl.a. sammen med, at helhedsorienteringen gør det vanskeligt inden for den hidtidige merittænkning at synliggøre dokumenterbare studiekompetencer. I et fremadrettet perspektiv må man se på, hvordan man via realkompetencevurdering både kan skifte mellem uddannelserne uden tab af tid og samtidig bevarer helhedsorienteret undervisning. Evalueringen peger også på, at der ikke har været lagt tilstrækkelig vægt på at synliggøre progressionen og udvikling af realkompetencevurdering i de enkelte grundfag i den tværfaglige, praksisnære undervisning. Derudover er det vanskeligt at se den reelle progression fra hg1 til hg2, da det obligatoriske niveau for nogle af grundfagene er det samme, og eleverne ikke får (i hvert fald studierettet) merit for områdefagene. Med hensyn til at opfylde reformens mål om at skabe større rummelighed i uddannelserne fik handelsskolerne mulighed for at tilbyde individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb for bogligt svage elever (og de faglige udvalg kunne udvikle regulerede delkompetenceuddannelser). Hverken skolerne eller de faglige udvalg har benyttet sig af mulighederne. Til gengæld har skolerne (for at tilgodese de bogligt stærke elevers ønsker) tradition for, at mange elever afslutter grundfag på C-niveau. Reformen giver mulighed for, at eleverne kan nå højere niveauer, og der er i skoleåret 2001/02 elever, der afslutter fag på B-niveau, nemlig erhvervsøkonomi, engelsk, afsætning og tysk. Intentionerne i Reform2000 om elevernes personlige uddannelsesplanlægning og muligheder for individuelle uddannelsesforløb er blevet understøttet af målrettede FoU-midler. En evaluering af indsatsen i 2000/01 viser, at omtrent alle skoler har organiseret en kontaktlærerfunktion, der understøtter elevernes individuelle uddannelsesplanlægning. Derimod går det langsomt med at etablere mere fleksible strukturer, der giver eleverne reelle valgmuligheder i relation til niveau, læringsstil og individuelle forudsætninger, behov og ønsker. Denne kendsgerning skal også ses i forhold til de faglige udvalgs indstillinger i foråret 2001 om større fleksibilitet, flere valgmuligheder og differentierede uddannelsesforløb. Udvalgene ønskede, at eleverne gennem bevidste valg af grundfagsniveauer, område- og valgfag skal kvalificere sig til en uddannelsesaftale (se nedenfor). Men her spiller uddannelsernes faste rammer og ret ufleksible strukturer ("1+3 eller 2+2-modellerne") også en rolle. Den nuværende struktur muliggør kun i begrænset omfang individuelle uddannelsesforløb, der kan være forskellige både med hensyn til den tid, det tager at nå de individuelt fastsatte mål og til forskelligt indhold i grundforløbet, differentieret efter elevernes ønsker om uddannelse/speciale i hovedforløbet. Særligt om udvikling af lærerkvalifikationer/organisationsudvikling Både fornyelsen i 1996 og Reform2000 stiller krav til skolerne om ændret pædagogisk praksis og nye lærerroller. En forudsætning for at lærerne kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der lever op til reformernes intentioner og kan påtage sig det individuelle vejledningsarbejde over for eleverne, er, at de udvikler deres kompetencer, både fagligt, pædagogisk og med henblik på at indgå i nye samarbejdsstrukturer. I forbindelse med fornyelsen i 1996 blev afholdt (bl.a. af DEL) en række kurser, der klædte lærerne på til de nye udfordringer. I forbindelse med Reform2000 blev kun udbudt få kurser decideret rettet mod handelsskolernes lærere (sammenlignet med kursusudbuddet til tekniske skoler), men muligheden for at få støtte gennem FoU-midler til gennemførelse af studiekredse blev benyttet af de fleste skoler og medvirkede til både udvikling af lærerkompetencer og nye undervisningsforløb. Specielt om vejledning Ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne modtager eleverne vejledning fra Skolevejledningen (eller hvis de har forladt folkeskolen fra Ungdomsvejledningen) om de forskellige uddannelsesmuligheder, de kan vælge imellem. Vejledningen består dels af personlig vejledning, støttet af elevernes uddannelsesplan, dels af forskellige vejledningsaktiviteter (fx præsentationskurser, praktik, brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne). Erhvervsuddannelserne er ifølge Bekendtgørelsen om vejledning på erhvervsskoler nr. 815 af 21/11/90 forpligtet til at orientere eleverne om uddannelser og arbejdsmarked, vejlede om økonomiske/sociale/personlige problemer af betydning for uddannelsesforløbet samt vejlede om praktikplads- og jobsøgning. Vejledningen på erhvervsskolerne skal indgå i et hensigtsmæssigt samarbejde med de øvrige lokale og regionale vejledningssystemer. I forbindelse med Reform2000 blev elevens individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbog implementeret på både handelsskoler og tekniske skoler som et led i styrkelsen af den individuelle vejledningsindsats. Uddannelsesplanen skal medvirke til at give eleven et overblik over de valg, der skal foretages i forbindelse med det uddannelsesforløb, eleven har valgt. På de tekniske skoler blev der blev indført en kontaktlærerordning, hvor kontaktlæreren skal fungere både som pædagogisk omdrejningspunkt for lærernes og elevers arbejde med uddannelsesplaner og –bøger og som socialt forankringspunkt for eleverne. Kontaktlærerne gennemfører samtaler med eleverne for løbende at støtte eleven i de valg, der skal foretages, samt evaluere elevens uddannelsesforløb i samarbejde med eleven. Denne ordning har langt de fleste handelsskoler valgt i forbindelse med implementeringen af Reform2000. Der arbejdes fortsat lokalt med at fastlægge funktionens indhold og rammerne omkring den, ligesom der arbejdes med at skabe et naturligt og systematisk samspil med vejlederfunktionen. Ministeriet og skolerne har i fællesskab udviklet det pædagogisk administrative web-baserede redskab Elevplan, som skal understøtte skolernes arbejde med at udvikle og beskrive undervisningsaktiviteter samt bidrage til at forenkle skolernes pædagogisk-administrative opgaver. Elevplan vil også gøre det mere enkelt for eleverne at overskue muligheder og perspektiver i de valgmuligheder, som skolerne giver dem. Elevplan kan altså være et værktøj til at synliggøre rummeligheden og fleksibiliteten i uddannelserne og styrke elevernes grundlag for ansvarlighed i læringsprocessen. Så godt som alle landets tekniske skoler har tilsluttet sig Elevplan og vil benytte alle systemets faciliteter. For handelsskolerne har systemet være tilgængeligt fra og med november 2001, men i en mere begrænset version. Der arbejdes nu på at tilpasse programmet til de merkantile uddannelser. Udviklingstendenser Frafald og mangel på praktikpladser Frafald fra uddannelserne og manglen på praktikpladser inden for området har også været med til at præge uddannelserne fra 1996-fornyelsen til Reform2000. Disse to elementer er behandlet særskilt i kapitel 2. Praktikpladssituationen blev taget op af arbejdsmarkedets parter og undervisningsministeriet i 1998 og førte i april 2000 til en trepartsaftale om en fælles handlingsplan, som løber frem til udgangen af 2003. Handlingsplanen lægger op til en række initiativer i forhold til såvel at analysere praktikpladssituationen som at gennemføre initiativer til fremskaffelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser af høj kvalitet, som matcher såvel de forskellige beskæftigelsesområders behov for faglært arbejdskraft som de unges behov for uddannelsespladser. Rekrutteringen til uddannelserne En af intentionerne med forlængelse af uddannelsestiden fra 3 til 4 år med fornyelsen i 1996 var, at erhvervsuddannelserne igen skulle være hovedadgangsvejen til en faglært status på det merkantile område. Ifølge tilgangstallene er der ikke sket den forskydning fra hhx til hg, som man forventede. Tværtimod ser det ud til, at udviklingen er gået i den anden retning. Især inden for kontoruddannelserne med specialer og finansuddannelserne indgås fortrinsvis uddannelsesaftale med hhx’ere. Herudover tiltrækker især kontoruddannelserne i stigende grad voksne, der er i aktiverings- eller revalideringsforløb. Disse to forhold er med til at øge gennemsnitsalderen for en merkantil elev, der indgår uddannelsesaftale (jf. kap. 2.4). Indførelsen af nye kortere videregående uddannelser (kvu) og grunduddannelse for voksne (gvu) Uden tvivl vil etableringen af de nye kortere videregående uddannelser inden for det merkantile område pr. 1. august 2000 spille en rolle for søge- og rekrutteringsmønstret til de merkantile erhvervsuddannelser. Der er oprettet 3 kvu’er inden for området, nemlig inden for hhv. finans, detail og international markedsføring. Desuden foreligger forslag til en uddannelse inden for offentlig og privat administration. De første hold er ikke færdige endnu, og derfor kan man endnu ikke se effekten på søge- og rekrutteringsmønstret. Men en del virksomheder forventes at ansætte en markedsføringsøkonom, evt. som trainee i stedet for en hhx’er med uddannelsesaftale eller i et traineeforhold. I forbindelse med Voksenuddannelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, får voksne kortuddannede mulighed for - ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser - at gennemføre en uddannelse på faglært niveau gennem grunduddannelse for voksne (gvu). Det betyder, at voksne ikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive faglært, og det vil sikkert medføre, at færre voksne ønsker at gennemføre en hel erhvervsuddannelse. Men heller ikke her kan konstateres nogen effekt på søgemønstret endnu. Opsummering og perspektiver
|
|
|||||||||
| Til sidens top |
