4. Hvad er helhedsvurderingen også - det lidt bredere perspektiv

Der er flere hensigter med erhvervsuddannelsesloven.

En fælles overskrift for disse hensigter er skabelse af en attraktiv ungdomsuddannelse, som giver de bedste kompetencer til at udfylde en plads på arbejdsmarkedet, samtidig med at eleverne udvikler sig som mennesker og samfundsborgere.

Men hensigten er også at styrke de unges muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse set i perspektivet om, at flest muligt får en uddannelse.

I Hovedbekendtgørelsen formuleres reglerne for erhvervsuddannelserne. Hovedbekendtgørelsen gælder hele uddannelsesforløbet og derfor også grundforløbet². Her understreges det, at erhvervsuddannelserne skal bidrage til udviklingen af erhvervsfaglige, personlige og demokratiske kompetencer, talent for udvikling, igangsætning og fornyelse. Uddannelsen skal danne grundlaget for, at eleverne efter uddannelsen kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer mv. samt give grundlag for videregående uddannelse.

I Grundforløbsbekendtgørelsen³ præciseres målene med de obligatoriske og valgfrie dele af grundforløbet. Her slås det fast, at uddannelsen skal give eleven mulighed for kvalificering og afklaring, således at eleven på optimal måde kan fortsætte i et hovedforløb, ligesom det betones, at grundforløbet skal rumme mulighed for faglig fordybelse og personlig udvikling og danne grundlag for valg af fortsættelse enten i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller på andet år af en erhvervsgymnasial uddannelse.

Forudsætningen for at skabe ejerskab…

Det handler helhedsvuderingen også om - i et lidt længere perspektiv. Hvad betyder det for den evalueringstænkning, der lægges til grund for helhedsvurderingen?

En bred evalueringstænkning

Meget evalueringstænkning bygger på den kendte 3-trins model. Lærerne formulerer de mål, der skal fastsættes for undervisningen. Lærerne vælger passende aktiviteter, som så skal føre eleven hen mod målet. Herefter vælges nogle måder til at evaluere i hvor høj grad, målet er nået. En sådan liniær model bygger på opfattelsen af, at undervisningen er en slags produktionsproces, og eleverne er et ensartet "materiale", der kan puttes ind i denne produktion. En alt for forenklet opfattelse, der slet ikke kan spille sammen med sigtet om uddannelse til alle og udvikling af elevernes faglige og personlige kompetencer.

Målet med evalueringen må derfor handle om at forbedre undervisningen, rammerne mv. for alle elever - såvel de fagligt bedst funderede som de fagligt svagest funderede, så de aktiviteter og det uddannelsesforløb, der udbydes, er differentieret og tilpasset til elevens behov.

En sådan evalueringstænkning omfatter såvel de enkelte elevers faglige, sociale og personlige kompetencer som udviklingen af undervisningen, uddannelsen og rammerne.

En evaluering, som peger på principper, muligheder og forudsætninger som grundlag for de forbedringer, der skal foretages.

Det betyder, at evalueringen må være "bred". En bred evaluering arbejder med et udvidet synsfelt. Den ser på alle de forhold, som spiller en rolle for elevens udvikling: Motivation, aktiviteter, arbejdsformer, rammerne, samspil med øvrige elever, engagement m.fl. Forhold, som ikke har samme karakter, men som almindeligvis hænger sammen på en ganske kompliceret måde, og hvoraf "vanskelige størrelser" som elevens oplevelse, fantasi, læringsstil, motivation og engagement ikke bør glemmes. En bred evaluering arbejder med en helhed, som består af både årsagerne til en given situation, elevers udvikling, resultater fra elevernes selvevaluering, undervisningens indhold og forløb, samt de ydre vilkår og rammer for undervisningen og elevens læring. Samarbejdet mellem elever og lærere og lærernes indbyrdes er derfor nødvendigt.

Evaluering som integreret del af den pædagogiske praksis

Når det er forbedringer af alle elevers faglige, personlige og sociale kompetencer, der er målet, må evalueringen tænkes, planlægges og gennemføres som en integreret del af den pædagogiske praksis og med eleven i en nøgleposition. Evalueringen må derfor så vidt muligt indgå som en integreret del af elevens udvikling og de aktiviteter, eleven deltager i, betragtet i bred forstand som planlægning, forløb, resultater og efterbehandling.

Et mål kunne eksempelvis være udvikling af elevens evne til at kommunikere. Hvordan skal man i samarbejde med eleven tilrettelægge aktiviteter, så eleven kan opnå den ønskede sproglige udvikling?

Her kan eleven arbejde med selvevaluering. Selvevaluering betyder, at eleven selv har deltaget i formuleringen af det mål, der skal evalueres, og at eleven selv er hovedaktør i evalueringen af dette mål. En selvevaluering sætter gang i elevens udvikling, idet den skaber et billede af elevens stærke og svage sider og af det, der har sat gang i elevens udvikling. Det forudsætter, at eleven lærer at evaluere og analysere og tolke på resultaterne fra en given evaluering. Det er ikke noget, eleven kan fra den ene dag til den anden. Eleven skal lære at reflektere over: Hvad jeg har brug for at blive bedre til? Hvad kan jeg gøre for at lære noget? Hvad er mine stærke og svage sider? Hvad kan jeg gøre for at forbedre min arbejdsindsats?

En selvevaluering kan iværksættes i forbindelse med en samtale med kontaktlæreren. Opmærksomhedspunkter kan være forskellige fra gang til gang. Det kan eksempelvis være, at eleven og kontaktlæreren har aftalt at sætte fokus på elevens kompetencer i kommunikation i projektgruppen eller kommunikationen med mester ude i elevens praktikvirksomhed.

Det er vigtigt, at lærer, kontaktlærer og elev hele tiden arbejder processuelt med vurderingen og skabelse af gode rammer for elevernes kompetenceudvikling. Elevens kommunikative kompetencer udvikles og kvalificeres eksempelvis sideløbende med de aktiviteter og læringsforløb, eleven deltager i. Det forudsætter, at der løbende skabes rum for udvikling af sammenhængsoplevelser. I den løbende evaluering anvendes eksempelvis værktøjer og redskaber, som fokuserer på rollebillede af egne styrker og svagheder og selvvurdering af kompetencerne, redskaber som "gensidige elevinterview", hvor elever interviewer hinanden, og observationsmetoder, som indbefatter, at såvel lærere som elever inddrages i evalueringen (Se her side 65 til 75 i "Selvevaluering - undervisning, læring og dialog", Undervisningministeriet, 2000). Der arbejdes desuden løbende med forbedringer af hele læringsmiljøet, så der på bedst mulig måde skabes forskellige valgmuligheder og udfordringer for alle elever.

Der samles løbende og afsluttende op med vurderinger, og eleven får løbende tilbagemeldinger på egne præstationer og på, hvordan eleven fungerer i praksis og i samarbejde med øvrige elever. Det vil eksempelvis kunne ske i samtaler mellem kontaktlærer og elev. Læringsmiljøet og rammerne evalueres på tilsvarende måde. Det er perspektiver, som må indarbejdes og indtænkes i hele planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, individuelle læringsforløb og i forhold til samarbejdet mellem kontaktlærer, lærer og elev.

Denne side indgår i publikationen " Helhedsvurdering af eud-elever i grundforløb" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2002