3. Cases: Vurdering af elever

Dette kapitel præsenterer en række cases med vurdering af forskellige typer af elever på forskellige indgange. Eksemplerne omhandler alene elevtyper, som har haft svært ved at nå målene eller er umotiverede, og afrundes med bud på, hvad der kan gøres ift. til de forskellige dilemmaer og problemer, eleverne står overfor.

Case 1: Uddannelse til alle perspektivet

Elev: Hanne, 23 år, har forladt grundskolen efter 9. klasse.

Indgang: Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug.

Tidspunkt i forløbet: Hanne går i øjeblikket i grundforløbet for at blive køkkenassistent. Hun er 18 uger inde i forløbet.

Baggrund: Hanne er en kvinde på 23 år. Det med at gå i skole har aldrig været hende. Hanne har et arbejdsliv bag sig og har primært arbejdet i forskellige køkkener som assistent eller medhjælper. Hun er mange gange blevet opfordret til at gå i gang med en uddannelse, men lysten har aldrig været der.

Om Hanne skriver kontaktlæreren: "Hanne er i forbindelse med en flytning blevet arbejdsløs og har ikke kunnet finde ufaglært arbejde inden for køkkenfaget. Hun har måttet erkende, at hvis hun vil blive i branchen, hvilket hun vil, så er en uddannelse nødvendig. Det er bestemt ikke af lyst, Hanne er gået i gang, men alene for at få et arbejde.

Hanne klarer sig strålende i det meget fagspecifikke og praktiske. Her er hun sikkerheden selv. Det er faktisk svært for lærerne at blive ved med at udfordre hende fagligt og praktisk. Derimod bliver hun usikker og meget aggressiv, når hun skal arbejde teoretisk. Hun kan godt finde ud af opgaverne og arbejde med det teoretiske og har ofte svært ved at se, hvad hun skal bruge det teoretiske til. Hanne er begyndt at brokke sig meget. Hun føler ikke, hun længere har det godt med at gå i grundforløbet, og nævner ind i mellem, at hun vil stoppe."

Hannes kontaktlærer er bekymret for, om hun pludselig vælger at give op, og har derfor indkaldt teamet til et møde. I mødet deltog hele det team, som arbejder sammen om "Storkøkkenprojektet".

Mødet indledtes med, at kontaktlæreren ridsede Hannes situation op. De tilstedeværende lærere var enige om, at Hanne virker opgivende, og at der er risiko for, at Hanne vælger at stoppe.

Alle er enige om, at Hanne vil kunne klare kravene i hovedforløbet. Alle mener, hun har nået målene. Hun skal dog bestå sin prøve i hygiejne og gøre førstehjælp færdig.

I referatet fra lærernes møde står der som konklusion på vurderingen: "Gruppen er enig om, at Hanne skal have sit grundforløbsbevis, da det ikke skal være det resterende skoleophold, der skal gøre, at hun dropper ud. Lærerne er sikre på, at Hanne vil opleve undervisningen i hovedforløbet anderledes, da hun kun vil være sammen med målrettede køkkenassistentelever, og indholdet formentlig vil virke mere udfordrende for hende, men man er samtidig enig om, at Hanne skal gøres bekendt med de teoretiske krav i hovedforløbet og lære at acceptere dem som en nødvendig del af uddannelsesforløbet."

Kontaktlæreren forelægger situationen for afdelingens inspektør og får grønt lys til, at der kan udarbejdes en plan for, hvordan Hanne hurtigst muligt kan gøre de sidste ting færdige, samt at der gives karakter i samtlige fag.

Case 2: Elever som ikke kan nå målene i grundfagene

Elev: Michelle, 21 år, har forladt skolen efter 8. klasse.

Indgang: Mekanik, transport og logistik.

Tidspunkt i forløbet: Michelle er ved afslutning af grundforløbet.

Baggrund: Michelle vil være chauffør. Michelle har aldrig været begejstret for skolegang, når den havde form af boglig indlæring, men er praktisk i sin tilgang til ny viden. Michelle er glad for at gå på teknisk skole. Michelle arbejder godt i det daglige, men er meget usikker i teoretiske sammenhænge. Hun har dog ved sin store flid fået arbejdet så meget med tingene, at hun kommer igennem alle fagene undtagen informationsteknologi. I informationsteknologi er hun stået fuldstændig af - læreren har aldrig fået hende til at sige noget, hun laver alle skriftlige opgaver hjemme. Men hun har fortalt, at det er hendes mand, der laver dem for hende. Michelle har deltaget i et valgfrit tilbud "i gang med PC", men det er ikke lykkedes for hende at komme i gang i faget.

Michelle er meget ked af situationen og græder ofte i timerne, da hun godt ved, at faget er en del af uddannelsen, at det kommer igen i hovedforløbet. Michelle er ved at være færdig med grundforløbet og har stort set opnået alle mål undtagen informationsteknologi, hvor hun står til en dårlig karakter.

Kontaktlæreren indkalder på den baggrund til et møde om helhedsvurdering.

Til stede på mødet er "transportteamet".

Kontaktlæreren ridser Michelles situation op, og læreren i informationsteknologi supplerer med en vurdering af, at Michelle på nuværende tidspunkt ikke kommer længere med faget. Om hun nogensinde gør, er usikkert. Alle tilstedeværende er enige om, at Michelle bør have sit grundforløbsbevis, da informationsteknologi ikke er et kernefag i forhold til chaufføruddannelsen. Lærerne mener også, at der ikke er nogen grund til at stille krav om valgfagsundervisning i hovedforløbet, da Michelle har forsøgt i grundforløbet uden succes.

De mener derimod, at der skal ro om Michelle, og at situationen kun vil forværres ved at presse hende yderligere. ITlæreren håber, at hun i hovedforløbet kan få gjort Michelle mere tryg ved situationen og måske få hende til at acceptere, at hun formentlig vil få en meget dårlig karakter, uden at det skal forhindre hende i at få sin uddannelse. Ligeledes skal der gøres en indsats for, at Michelle vil prøve at løse op for sin blokering, så hun muligvis vil kunne udvikle sig bedre i faget.

Kontaktlærer og IT-lærer vil tage en samtale med Michelle om det aftalte.

Afdelingens inspektør orienteres om teamets indstilling.

Elev: Erik, 18 år. 10. kl.

Indgang: Service.

Tidspunkt i forløbet: 20 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Et år på produktionsskole. Vil være frisør.

Standpunktskarakterer:

Erik havde været syg en uge.

I forbindelse med projektet "Min personlige stil og mit liv" havde Erik udarbejdet en rapport, som han fik 11 for.

I relation til Eriks sociale og læringsmæssige udvikling har følgende forhold løbende været drøftet, og følgende initiativer været taget (uddrag fra kontaktlærerens dagbog):

"I begyndelsen af forløbet: Erik foretog sig tilsyneladende intet, når han blev instrueret af læreren. Det viste sig, at han er bevidst om, at han har svært ved at forstå instruktioner. Erik afventer og ser, hvad de andre elever gør. Først herefter henvendte han sig til læreren eller en elev og formulerede den forståelse, han nu havde fået af, hvad han skulle gøre. På baggrund af en bekræftelse af lærerne, gik han i gang med opgaven. Han viste nu på sin helt egen måde initiativ i modsætning til tidligere, hvor han blev ved med at sidde afventende, indtil læreren kontaktede ham.

Mod slutningen af forløbet: Erik havde svømmet som en fisk i vandet pga. de mange muligheder, der var skabt i forløbet for især praktiske og produktorienterede aktiviteter. Men i den individuelle uddannelsesplan havde Erik formuleret nogle almene mål, som gik i retning af at udvikle sig bedre i skriftlig formulering og i tegning og konstruktion. For at nå målet og opnå kompetence havde Erik selv foreslået en strategi, som handlede om, at det praktiske arbejde skulle hænge tæt sammen med det skriftlige arbejde og tegning og konstruktion. Erik er meget fokuseret på at blive frisør. Erik ønsker derfor i markant grad, at aktiviteterne, målene, indholdet mv. spiller sammen med dette jobønske."

Frisørteamet er usikre på, om Erik skal have udstedt et grundforløbsbevis eller have tilrettelagt et særligt forløb med omdrejningspunkt i flere grundfag for at styrke hans almene kompetencer.

Case 4: Elever som har det vanskeligt med teoretisk stof

Elev: Søren, 19 år, 9. klasse.

Indgang: Bygge og anlæg.

Tidspunkt i forløbet: Søren har gået 40 uger i grundforløbet.

Baggrund: Søren vil være tømrer. Søren er svag på det teoretiske område, hvorimod han er virkelig god til det praktiske. Søren er nærmest to forskellige personer i de to sammenhænge.

Søren har på nuværende tidspunkt gået knap 40 uger i grundforløbet og har været meget glad for det. Søren har selv ønsket at strække sit grundforløb, da han har brug for god tid og tryghed. Søren føler sig nu parat til at finde en praktikplads og synes efterhånden, at lærerne presser ham for meget med de ting, han ikke er god til. Det går ud over hans selvtillid. Søren har store problemer med talbehandling og kan ikke selvstændigt arbejde med beregninger og lignende.

Søren og hans kontaktlærer har haft en samtale om Sørens situation. Søren ved godt, at han i sit grundforløb mangler nogle mål, som er en vigtig del af en uddannelse til tømrer. Han synes, det virker uoverskueligt at skulle forlænge yderligere for at arbejde med netop disse elementer, og nævner, at så vil han hellere helt opgive at få uddannelsen. Kontaktlæreren tager på denne baggrund initiativ til at indkalde lærerteamet.

Mødet indledes med, at kontaktlæreren kort ridser Sørens situation op, og faglærerne bekræfter, at Søren virker parat til at få en praktikplads, men samtidig peger de på hans problemer med talbehandling. Lærerne giver udtryk for, at de heller ikke tror, at Søren vil kunne få det lært ved en yderligere forlængelse af sit grundforløb, men at der samtidig er tale om kernekompetencer i tømreruddannelsen.

Problemer med talbehandling…

Lærerne bliver hurtigt enige om, at de vil anbefale, at Søren får sit grundforløbsbevis, men at der skal beskrives i uddannelsesplanen, hvilke områder han skal arbejde med både i praktikken og under fremtidige skoleophold.

De tilstedeværende tømrerfaglærere giver udtryk for, at de tidligere har mødt elever som Søren, der har udviklet sig via det praktiske arbejde på praktikstedet, og at det vil være realistisk, at man i hovedforløbet vil kunne tilbyde valgfagsundervisning for Søren, da der typisk vil være flere elever, der har samme behov.

Teamet bliver enige om, at kontaktlæreren, som også er faglærer i hovedforløbet, skal tage en samtale med Søren om lærernes konklusion og sikre, at han kender til indholdet i skoleforløbene i hovedforløbet, så han ikke bliver overrasket over kravene.

Afdelingens inspektør orienteres om gruppens indstilling.

Case 5: Elever som ikke har håndelaget: Hvad gør vi?

Elev: Robert, 20 år, studentereksamen.

Indgang: Håndværk og teknik.

Tidspunkt i forløbet: Robert er 10 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Robert vil være smed. Robert er tilsyneladende en stærk elev. Han har en studentereksamen med rimelige karakterer. Han har været ude at rejse og har haft en del job for at tjene penge, herunder som arbejdsmand på et smedeværksted, hvor der også kom nogle kunstnere. Han har fortalt, at han synes, smedehåndværket er flot, og at han gerne vil være en rigtig dygtig håndværker og måske lave noget kunst. Han klarer sig godt i grundfagene og er hurtig til at gennemskue og håndtere fagteorien. Han er meget udadvendt og har et veludviklet sprog.

Men han har vanskeligt ved at håndtere værktøj. Hans første produkter er ret mislykkede. Det har han ikke taget så tungt. Men han har søgt ind i gruppeopgaver sammen med nogle, der er skrappe til håndværket. Det er gået godt, fordi han har kunnet lave alt det, der har med teorien og med formidling at gøre. Men hver gang, han bliver bedt om at lave egne produkter, går det i fisk for ham.

Kontaktlæreren har flere gange talt med Robert om de håndværksmæssige problemer. Og faglærerne har givet Robert småopgaver, som han også har haft svært ved at få noget ud af. Lærerne har holdt møde i forbindelse med modulskift og brugt en del tid på at drøfte Roberts situation. De har haft svært ved at blive enige om en afgørelse. Grundfagslærerne fremhæver Robert som en mønsterelev, områdelærerne kan alle også godt lide Robert, som har mange kvaliteter. Han bliver en god leder, som en af dem siger. Men de siger samstemmende, at de har svært ved at finde de elementer i Roberts håndværksmæssige arbejde, han skal udvikle sig fra. Hænderne sidder simpelthen forkert. Et forslag går på at vejlede ham til en anden uddannelse, pædagogisk grunduddannelse, inden for social- og sundhedsuddannelserne.

Men konklusionen bliver, at Robert skal anbefales fem ugers virksomhedsforlagt undervisning, så han også kan prøve, hvordan det er at arbejde i branchen, når der skal produceres. Derefter at lade ham arbejde med en række praktiske opgaver for at vurdere, om der er nogen mening i at udstede et grundforløbsbevis.

Case 6: Umotiverede elever, hvad gør vi?

Elev: Kasper, 16 år, har afsluttet folkeskolen med 9. klasse.

Indgang: Teknologi og kommunikation.

Tidspunkt i forløbet: Kasper er 15 uger inde i grundforløbet. Han har fulgt 3 moduler og har med nød og næppe nået målene.

Baggrund: Kasper vil være datafagtekniker. Eller rettere hans mor vil gerne have, at han skal være datafagtekniker, noget med edb. Det bruger han en masse tid på hjemme, som hans mor siger. Kaspers karakterer fra folkeskolen er ikke overvældende, noget under gennemsnit. Det samme gælder hans karakterer i grundfagene i grundforløbet. Han gør, hvad han bliver bedt om, men ikke mere, og han falder tit ud af opgaverne og giver sig til at spille spil på computeren. Han fungerer ikke så godt i gruppesammenhænge, han viser ikke noget initiativ. Han snakker næsten kun med de andre, når det drejer sig om computerspil.

Faglærerne beder ham tit vågne op og vise noget mere initiativ. Han forstyrrer ikke undervisningen, er bare sløv. Kontaktlæreren har snakket med ham flere gange og spurgt ham, hvorfor han ikke gør noget mere ved uddannelsen. De fleste gange svarer han undvigende og får fortalt, at han egentligt ikke gider en uddannelse. Han kan slet ikke se sig selv i et fast arbejde med kolleger og værktøj og det hele. Han gør det her, fordi hans mor vil have ham til det.

Kontaktlæreren har spurgt, om ikke han vil prøve noget andet. Det vil han ikke.

I forbindelse med afslutningen af 3. modul og valg af et fagrettet modul har lærergruppen møde og diskuterer Kasper. De synes, han er et vanskeligt tilfælde, fordi han kun vil kunne nå målene i grundforløbet med hiv og sving. Men han er ikke egnet til at starte i et hovedforløb, og han vil have svært ved at få en praktikplads.

Konklusionen på mødet blev: Lærerne er meget i tvivl, om han skal have udstedt et grundforløbsbevis. Han vil få det svært i hovedforløbet. De beslutter derfor at anbefale Kasper, at han skal have et individuelt tilrettelagt forløb på 15 uger, hvor han det meste af tiden skal arbejde alene med nogle fejlfindingsopgaver. De mener, han skal have mere tid til at finde ud af, hvad han vil. Og det vil ikke hjælpe at sende ham ud på en virksomhed.

Case 7: Uafklarede elever, hvad gør vi?

Elev: Birte, 19 år, 10. klasse.

Indgang: Service.

Tidspunkt i forløbet: Birte er ved afslutning af grundforløbet.

Baggrund: Birte vil være frisør. Birte har altid tvivlet på sit uddannelsesvalg, men er nu i gang med en uddannelse som frisør og var glad, da hun kom i gang med grundforløbet. Hun arbejder meget med tingene og har gennemført tre fjerdedele af grundforløbet.

I de teoretisk betonede aktiviteter fungerer Birte rigtig godt. Er meget motiveret og har udpræget sans for kreative og æstetiske vinkler på faget. Imidlertid viste det sig forholdsvis hurtigt, at Birtes praktiske håndelag lader en del tilbage at ønske. Birtes klipninger var mildt sagt ikke altid lige vellykkede, og allerede efter nogle få uger kunne faglærerne konstatere, at Birte i udpræget grad har hænder, der ikke passer til fagets krav om præcision. Dette har efterhånden skabt tvivl i Birte, og hun tænker nu meget over, om hun har valgt den rigtige uddannelse.

Efter en del samtaler med Birtes kontaktlærer, blev det besluttet, at Birte fik tilbudt ekstra timer i klipning, og dette forløb er nu ved at være slut. Imidlertid må man her konstatere, at Birte ganske vist har arbejdet omhyggeligt, men at hendes håndelag stort set ikke er blevet bedre. Klipningerne er stadig skæve, og Birte er så småt ved at miste troen på sig selv og sine muligheder. Birte overvejer nu helt at droppe sit uddannelsesvalg og finde andre muligheder.

På denne baggrund indkalder Birtes kontaktlærer til et møde i frisørteamet.

På mødet drøftes Birtes udvikling og nuværende standpunkt. Der er enighed blandt lærerne om, at Birte befinder sig i en uheldig situation. Hendes uafklarede holdning til faget er klart et problem. På denne baggrund beslutter teamet og kontaktlæreren i fællesskab, at der skal indkaldes til et møde, hvor uddannelses- og erhvervsvejlederen, Birtes kontaktlærer og Birte skal drøfte Birtes fremtidige uddannelsesmuligheder. Udgangspunktet er, at der skal findes en anden uddannelse til Birte.

Case 8: Vejledning af elever til anden uddannelse

Elev: Jacob, 20 år, 9. klasse.

Indgang: Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug.

Tidspunkt i forløbet: 15 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Jacob bor på en ungdomsinstitution. En sagsbehandler fra kommunen følger hans udvikling tæt. Jacob har nu gået i grundforløbet i ca. 15 uger og har hidtil ikke opnået særlig mange mål i sit grundforløb. Jacob er meget usikker på, om han vil være kok, køkkenassistent eller noget helt tredje. Undervejs i forløbet har Jacob gået i et tværgående projekt i fem uger, da han var kørt fast. Jacob og hans kontaktlærer blev derfor enige om, at det ville være godt med en pause.

Om Jacob skriver kontaktlæreren: "Efter det tværgående forløb virkede Jacob mere motiveret, men er nu atter gået helt i stå. Han møder op hver dag, men det bliver ikke til noget, hverken i det praktiske eller teoretiske arbejde. Jacob har sammen med sin sagsbehandler fået lavet en uddannelsesplan, der retter sig mod kokkeuddannelsen, men Jacob giver selv udtryk for, at han ikke har lyst til en uddannelse inden for indgangen mere. Jacob udtrykker dagligt et ønske om at skifte til bygge og anlæg, men har hidtil fået nej fra sin sagsbehandler, da han tidligere har haft tendens til hele tiden at ville noget andet, end det han er i gang med."

Kontaktlæreren mener, at det nu er nødvendigt, at der bliver fundet en løsning, da det er åbenlyst, at Jacob ikke trives, og indkalder derfor "Gastroteamet" og indgangens uddannelsesog erhvervsvejleder, som har kontakten til sagsbehandleren, til et møde.

På mødet ridser kontaktlæreren Jacobs situation op og foreslår, at Jacobs uddannelsesplan tages op til grundig overvejelse.

Lærerne giver enstemmigt udtryk for, at han spilder sin tid, men i øvrigt er en rar og omgængelig elev. Lærerne mener, at man skal anbefale en løsning, der går ud på, at Jacob prøver et fem ugers modul i indgangen Bygge og anlæg for at se, om et indgangsskift vil være løsningen, da man er enige om, at Jacob nok ikke er afklaret i forhold til, hvad han har lyst til, men lige nu mener, at alt andet end Fra jord til bord vil være lykken for ham.

Lærernes konklusion på vurderingen blev, at "uddannelses- og erhvervsvejleder og kontaktlærer tager en samtale med Jacob, og såfremt han er enig, vil de derefter indkalde sagsbehandleren for at forsøge at få lavet denne ændring i Jacobs forløb, og den deraf mulige ændring af hans uddannelsesplan."

Afdelingens inspektør orienteres om teamets indstilling.

Case 9: Valgfag i hovedforløbet

Elev: Tenna, 18 år, 10 klasse.

Indgang: Bygge og Anlæg.

Tidspunkt i forløbet: Ved afslutningen af grundforløbet.

Baggrund: Tenna vil være tømrer. Hun har altid været glad for at tegne og designe. Hun har et middel gennemsnit i karakterer, rigtig gode i dansk og ikke så gode i matematik. Hun har været på beklædning i indgangen service. Det var for kedeligt og for piget for hende. Hun har været glad for at gå i indgangen bygge og anlæg. I starten vidste hun ikke rigtig, hvad hun kunne tænke sig, murer, snedker eller tømrer.

Men hun har fundet ud af, at det skal være med træ og lidt større opgaver, ikke så meget finpudseri, så hun vil gerne være tømrer. Hun er god til at arbejde med det håndværksmæssige. Hun kaster sig over opgaverne med ildhu og overser somme tider mindre finesser i opgaverne. Hun klarer sig ret dårligt i matematik og har svært ved tegningsforståelse. Hendes karakter i matematik ligger under 6. I værkstedet skal hun bare se nogen gøre noget, så kan hun lave det efter. Så hun lurer meget på lærerne og på kammeraterne, hvad de gør. Hun har en umiddelbar sans for materialerne, og værktøjet ligger godt i hendes hænder.

Lærergruppen er samlet for at tale grundforløbsbevis. Tenna har fået standpunktskarakteren 03 i matematik og har problemer med tegningsforståelse. Men hun har så stort talent for tømrerarbejdet, at hun godt kan klare et hovedforløb, vurderer lærerne. Og hun kan også godt omgås andre. Lærerne beslutter at udstede grundforløbsbevis med pålæg om valgfag. Det obligatoriske grundfag matematik fortsætter i hovedforløbet. Men lærerne pålægger hende at tage ekstramatematik, som udbydes i grundforløbet, og at hun skal arbejde særligt med tegningsforståelse.

Case 10: Elever som skal have tilbudt længere tid i grundforløbet

Elev: Eigil, 19 år, 9. klasse.

Indgang: Mekanik, transport og logistik.

Tidspunkt i forløbet: Eigil er 15 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Eigil har påbegyndt uddannelsen efter et kort ophold på en produktionsskole, hvor tingene ikke rigtig fungerede for ham. Vil være chauffør.

Eigil er dynamisk, nærmest hektisk, grænsende til det maniske. Dygtig, men let at komme i konflikt med. Det er alle implicerede lærere enige om. Med Eigil kan man vælge mellem at glide af på potentielle konflikter og provokationer eller tage dem efterhånden, som de dukker op, men erfaringen viser, at når man siger stop, får man konfrontationen.

Kontaktlæreren udtaler, at Eigil opfatter sig selv som en forfulgt uskyldighed og ikke kan overbevises om, at han indimellem i det mindste er medskyldig i problemerne. Spørgsmålet er, om Eigil får spændt ben for sig selv, inden han får sit grundforløbsbevis.

Eigil har haft feriearbejde hos en vognmand, og en kontakt til firmaet fører til en aftale om, at Eigil kan komme i praktik i en til to uger. Teamet er enige om, at det er vejen frem, for at Eigil kan udvikle sine personlige kompetencer eller blive afklaret om, at han må finde på noget andet. Aftalen bliver indgået, og efter tre dage ringer de fra firmaet og siger, at de gerne vil tage Eigil i lære, hvis grundforløbet kan springes over?! Det kan kontaktlæreren ikke gå med til. Man bliver så enige om, at Eigil kan blive hos vognmanden i yderligere tre uger og vende tilbage til skolen og her tage yderligere to moduler.

Allerede tre uger inde i det første modul, og efter at Eigil var vendt hjem til skolen, opstod der problemer med Eigil igen.

Kontaktlæreren indkaldte derfor transportteamet til møde for at drøfte, hvad der kunne gøres for at hjælpe Eigil. Eigil havde tydeligt vist, at han havde de kompetencer, der skulle til ude i vognmandsfirmaet, men han havde meget svært ved at nå målene i grundforløbet. Lærergruppen afsluttede drøftelsen med at anbefale, at Eigil fik forlænget sit ophold yderligere ved at indlægge meget mere praktik i forløbene, og med tro på, at det vil kunne inspirere Eigil til at nå alle målene i grundforløbet.

I en afklarende samtale mellem inspektøren og kontaktlæreren blev planen konfirmeret og efterfølgende drøftet med Eigil.

Case 11: Elever som måske skal have særlig støtte fra virksomhedernes side i praktikperioden

Elev: Christian, 18 år, 9. klasse.

Indgang: Bygge og Anlæg.

Tidspunkt i forløbet: Ved afslutningen af grundforløbet.

Baggrund: Christian vil være murer og har en praktikplads.

Christian har et godt håndelag for murerarbejdet, men har en diagnose som dyslektiker. Han er meget ordblind. Han har fået hjælp i folkeskolen, og der er iværksat specialpædagogiske foranstaltninger. Christian har haft problemer med at klare grundfagene og teorifagene. Han har meget svært ved at skrive. Derfor er stort set al hans kommunikation mundtlig.

I værkstedet er han god til at mure, han har god forståelse af materialerne og har sans for detaljerne i håndværket. Han er meget koncentreret, når lærerne instruerer om mureropgaverne og er ikke bange for at spørge kammeraterne om hjælp, når han skal bruge noget skriftligt. Lærergruppen er enige om at godkende hans grundforløb, men at bede hans praktiksted om at være opmærksom på hans handicap. Han kan ikke læse arbejdsinstruktioner, miljøregler, skrive arbejdskort og lignende. Derfor skal instruktioner gives mundtligt eller ved hjælp af ikoner.

Instruktioner kan gives mundtligt eller ved hjælp af ikoner

Lærergruppen har diskuteret, om Christian vil kunne klare sig i hovedforløbet og på byggepladserne. Det er et problem, at han har vanskeligt ved at læse regler, standarder osv. Men med vægt på, at han er god til at bede om hjælp, er det lærergruppens opfattelse, at Christian kan klare et hovedforløb og blive en god murer. Men det forudsætter, at hans praktiksted ikke blot er opmærksom på hans handicap, men også hjælper ham med særlige foranstaltninger.

Case 12: Elever som afprøver sig i virksomhedsforlagt undervisning, erhvervspraktik eller et ophold på en produktionsskole

Elev: Finn, 18 år, 10 klasse.

Indgang: Håndværk og Teknik.

Tidspunkt i forløbet: 15 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Finn er startet i grundforløbet lige efter afsluttet 10. klasse. Finn vil være VVS- og energimontør.

Finn er meget opsat på at blive VVS- og energimontør. Han er pligtopfyldende og gør altid, hvad han bliver bedt om. Men han brokker sig ofte i det stille over opgaverne. Finn har været i erhvervspraktik i en VVS-forretning. Alt, hvad der foregår på skolen, sammenligner han med det, han kan huske fra erhvervspraktikken. Hvis ikke undervisningen, lærerens optræden og opgaverne svarer til hans forestillinger, giver han udtryk for, at skolen slet ikke svarer til "virkeligheden". Det giver Finn problemer, at han ikke kan løsrive sig fra sine forestillinger om "VVS-virkeligheden" og koncentrere sig om undervisningen.

Socialt er han lidt isoleret, samtidig med at han har påtaget sig en slags faderrolle over for et par usikre, fagligt svage kammerater. Finns "vejledning" af kammeraterne er ikke særlig vellykket, han får dem snarere til blot at vurdere lærerne og undervisningen på samme måde, som han selv gør. Finn siger ikke noget i teoritimerne og grundfagsundervisningen.

I de første ti uger i grundforløbet er der ikke sket en tilfredsstillende udvikling med Finns uddannelse. Han fortsætter med at brokke sig over, at skolen ikke ligner virkeligheden i VVSbranchen, og at det ville være meget bedre at lære erhvervet ude i "virkeligheden". Gruppen af lærere omkring Finn har fundet det nødvendigt at sætte noget i værk, der kan rykke Finn ud af den negative udvikling.

Finn kan godt klare grundfagene, så det giver adgang til et hovedforløb, vurderer grundfagslærerne. Områdefaglærerne er trætte at høre på Finns kritik af manglende faglig indsigt og mener, han bruger mere energi på det negative end på at lære noget. De foreslår, at Finn opfordres til at tage en del af grundforløbet i en virksomhed i tre uger. De mener, Finn vil have godt af lidt luftforandring og af at få et lidt mere nuanceret syn på branchen ved at se et andet værksted end det, han kender fra erhvervspraktikken. Samtidig er det også deres opfattelse, at de kammerater, Finn har taget under sine vinger, vil have godt af at undvære Finn i nogle uger. Lærergruppen er bange for, at Finns overgang til hovedforløbets praktikdel vil blive meget problematisk, hvis ikke han forberedes på det. Den ene af lærerne har gode kontakter til et VVS-firma og kan godt skaffe Finn en praktikperiode.

Lærergruppen beslutter at vejlede Finn til virksomhedsforlagt undervisning i tre uger.

Case 13: Elever med for meget fravær

Elev: Jonna, 19 år, 9. klasse.

Indgang: Service.

Tidspunkt i forløbet: 18 uger inde i grundforløbet.

Baggrund: Jonna vil være tandklinikassistent. Hun har tidligere været i lære som frisør, men sprang fra. Det skulle alligevel ikke være noget med hår. Men hun kan godt lide at arbejde med mennesker og hygiejne, og hun går meget op i sit eget udseende. Hun har standpunktskarakterer i grundfag på middelniveau. Grundfagslærerne mener samstemmende, at hun med en lidt større indsats kunne få karaktererne hævet. Hun er en hurtigt opfattende pige, der er god til at skabe opmærksomhed om sig selv.

Hun arbejder godt nok med de branchefaglige opgaver, men hun har et stort fravær. Hun har i gennemsnit haft én fraværsdag om ugen. Fraværet har ikke betydet, at hun har svært ved at følge med. Kontaktlæreren har talt med hende om det mange gange og bedt om lægeattest på hendes fravær. Jonna har ikke afleveret lægeattest og har fortalt, at hun ikke har været syg hver gang. Det er lærernes indtryk, at hun godt kan klare sig i et hovedforløb, men at hun ikke kan udfylde en praktikplads med så stort et fravær.

Lærergruppen beslutter, at Jonna skal gå fem uger mere i grundforløbet for at træne noget mere i de branchefaglige discipliner og for at lære at møde hver dag, også når hun ikke lige har lyst til at stå op.

Denne side indgår i publikationen "Helhedsvurdering af eud-elever i grundforløb" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2002