1. Hvad, hvorfor og hvem?

Ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb skal eleverne vise, at de har opnået de kompetencer, som er nødvendige for at honorere de krav, som den ønskede hovedforløbsuddannelse stiller. Dette sker ved en vurdering af den enkelte elevs samlede kompetencer.

En helhedsvurdering er således i denne sammenhæng en vurdering, der sigter mod at afklare, om eleven er parat til at indlede uddannelsens hovedforløb, og om der i forbindelse med elevens overgang til hovedforløbet gør sig særlige forhold gældende.

Helhedsvurderingen er skolens samlede vurdering af, om eleven har udviklet nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, således at han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis herfor. Helhedsvurderingen skal signalere, i hvilken grad det er lykkedes for eleven at opnå de mål (kompetencer) og delmål, der tilsammen udgør grundforløbets formål.

Perspektivet i at gennemføre helhedsvurderinger er at kvalificere elevens overgang mellem grund- og hovedforløb. Eleven skal derfor deltage i denne vurdering af, hvordan det bedst muligt kan lade sig gøre at fortsætte uddannelsesforløbet. Hvad er muligt? Hvad er eleven kompetent til? Hvad skal eleven måske i særlig grad lære? Helhedsvurderingen er vigtig bl.a. for at reducere det frafald, der relaterer sig til overgangen fra grundtil hovedforløbet.

Eleverne skal vurderes i relation til målene

Skolen må på den ene side vurdere, hvordan eleven arbejder med at nå målene, og om eleven har nået målene på grundforløbet, og på den anden side, hvordan det må forventes at gå på hovedforløbet, når målet herfor iagttages.

Målene som den enkelte elev skal vurderes udfra, er dels de overordnede mål i grundforløbsbekendtgørelsen og dels målene i hovedforløbsbekendtgørelsen, som de kommer til udtryk i de respektive grundfag, områdefag, uddannelsesrettede områdefag og specialefag - integreret i projekter og aktiviteter - og som de i praksis er indarbejdet i den enkelte elevs personlige uddannelsesplan.

Det drejer sig bl.a. også om at tage bestik af målene i vejledningerne til uddannelsesbekendtgørelserne på hovedforløbet.

Elever, der når målene i grundforløbet

Har en elev nået målene, skal han normalt have udstedt et grundforløbsbevis. Har eleven fået 6 eller derover i karakter, skal eleven i princippet videre til hovedforløbet. Det vil være det normale, og det vil efter al sandsynlighed omfatte hovedparten af eleverne.

Skolens samlede vurdering kan her uproblematisk sammenfattes i, at disse elever støt og roligt har arbejdet sig frem mod de tilstrækkelige kompetencer, således at overgangen til uddannelsernes hovedforløb vil være at anbefale. Eleverne har opnået en tilstrækkelig faglig kvalificering og udviklet de nødvendige personlige kompetencer, der gør, at lærerne kan føle sig rimelig sikre på, at disse elever vil klare sig godt på et hovedforløb. Karaktererne er i orden, og de udsagn, der dokumenterer elevernes personlige og sociale udvikling, udtrykker klart, at eleverne er på rette vej.

Elever, der har svært ved at nå målene

For visse elever vil det gælde, at de har vanskeligheder med at nå målene. Her må helhedsvurderingen derfor påpege de muligheder, eleven har, hvad enten det drejer sig om fortsættelse af uddannelsen i et specifikt tilrettelagt forløb, eller om overgang til en anden uddannelse.

I "Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb" (december, 2000) har Undervisningsministeriet præciseret, hvordan arbejdet med helhedsvurdering kan finde sted. Først omtales de situationer, hvor eleven er i stand til at nå målene. Dernæst de situationer, hvor eleverne har vanskeligheder med at nå målene:

Eleven sigter mod at nå målene…

Der kan altså arbejdes på flere måder med elevers overgang fra grund- til hovedforløb. I visse tilfælde (og formentlig langt de fleste) som klare og utvetydige anbefalinger af overgang til et hovedforløb. I andre tilfælde i form af mere specifikke råd eller krav til eleven om særlige initiativer. Måske ved at forlænge grundforløbet, måske ved at tage særlige valgfag, tilrettelægge hovedforløbet på en særlig måde, eller måske ved at plukke i målene og tilrettelægge et forløb, som afsluttes med delkompetence. Hvis der da ikke, som den sidste mulighed, foreligger en situation, hvor eleven må anses for at have valgt den forkerte uddannelse og derfor bør have vejledning om andre uddannelsesmuligheder.

Hvornår skal eleverne vurderes?

For at helhedsvurderingen kan blive så præcis som mulig, drejer det sig om at arbejde med eleverne fra starten af uddannelsen. Her har kontaktlærerne en opgave, men også lærersamarbejdet. Det er en god idé, at lærerne mødes efter behov for at samtale om de enkelte elever, som har svært ved at nå målene, og eventuelt iværksætte handlinger for at hjælpe disse elever. Fokus bør rettes mod de elever, som har svært ved at nå målene, er umotiverede eller uengagerede. Den løbende dialog mellem elev og kontaktlærer og lærerne indbyrdes er uhyre vigtig.

Beskrivelse af grundlaget

For at sikre, at skolen kan arbejde med helhedsvurdering, skal skolen:

• Udarbejde procedurer for, hvornår og hvordan lærerne inddrages og herunder kriterier for vurderingen af eleverne.
• Beskrive grundlaget for vurderingen samt indarbejde dette grundlag i skolens lokale bedømmelsesplan.
• Udarbejde regler for, hvordan grundforløbsbeviset skal udformes?

Lidt herom i det følgende.

Procedurer

Jf. vejledningen skal skolen udarbejde procedurer for, hvordan vurderingen skal finde sted med hensyn til ansvarsfordeling, værktøjer og herunder kriterier til brug for vurderingen.

Procedurerne må omfatte, at elevens lærere sammen drøfter den pågældende elevs samlede kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelse med sigte på en vurdering af, om eleven har nået målene eller har vanskeligt ved at nå målene. Eleverne bør efter behov inddrages i vurderingen af egne forudsætninger.

Skolen har ansvaret for, at der sammenfattes en konklusion. Resultatet af den samlede vurdering indarbejdes i elevens personlige uddannelsesplan, og der udstedes grundforløbsbevis, når forudsætningerne herfor er tilstede.

Vurderingen er som sagt udtryk for en "samlet vurdering" af elevens muligheder for at fuldføre uddannelsen. Men det er også en vurdering, elevens "lærere træffer sammen".

Endelig skal procedurerne nedfældes i skolens bedømmelsesplan, der fastsættes efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Det er vigtigt at være opmærksom på dette krav.

Den lokale bedømmelsesplan

Skolens bedømmelsesplan udarbejdes i samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

I vejledningen hedder det, at den lokale bedømmelsesplan skal indeholde nærmere regler for den samlede vurdering, skolen skal foretage af eleven i henhold til reglerne om grundforløb, herunder den bedømmelse, som skolen skal foretage ved elevens overgang fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. (Se side 39 i "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner" i litteraturlisten).

Det er både juridisk, etisk og fagligt afgørende, at grundlaget for vurderingen af eleven er bragt i orden og nedfældet på skrift, inden skolen påbegynder helhedsvurderingen af eleverne. Det er desuden vigtigt, at skolen inddrager det lokale uddannelsesudvalg i udarbejdelsen af grundlaget.

Opgaven består derfor i udarbejdelse af et kvalificeret grundlag for helhedsvurdering af eleven og i at indarbejde det i skolens lokale bedømmelsesplan. Det grundlag, der skal beskrives og indarbejdes i den lokale bedømmelsesplan, er indeholdt i de otte punkter i følgende skitse:

Følgende punkter beskrives:

1. Beskrivelse af de procedurer om helhedsvurdering, som skolen anvender i forbindelse med helhedsvurdering af den enkelte elev med baggrund i en præcis tolkning af vejledningen og Hovedbekendtgørelsens bestemmelser.
2. Beskrivelse af de konkrete procedurer, som skolen anvender vedr. lærersamarbejdet, kontaktlærerens rolle og funktion m.fl.
3. Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem den enkelte lærer, lærerkollegiet, kontaktlærere og ledelse.
4. Beskrivelse af de kriterier, der anvendes i forbindelse med skolens vurdering af de enkelte elever.
5. Beskrivelse af, hvordan skolen vil inddrage eleverne.
6. Redegørelse for de værktøjer, skemaer, logbøger mv., som anvendes af lærerne, kontaktlæreren, ledelsen og eleverne.
7. Redegørelse for, hvornår og hvordan skolen sammenfatter en skriftlig konklusion.
8. Evaluering af bedømmelsesplanen.

Det er skolens ansvar at iværksætte arbejdet og sikre et godt resultat - i et løbende samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Fremgangsmåden kan eksempelvis finde sted på denne måde:

1. Skolens ledelse udarbejder en procedure for "udarbejdelse af bedømmelsesplan" på grundforløbet.
2. Der udarbejdes et design for en bedømmelsesplan.
3. Lærerne og ledere inddrages i forbindelse med udarbejdelse af planen.

Skolens lokale bedømmelsesplan kan med fordel opdeles i to dele, nemlig i en generel del med afsnit om centrale og vigtige paragraffer fra love og bekendtgørelser og i en specifik del, der beskriver den praksis, skolen har valgt at gøre til sin. (Se eksempelvis "Model for udarbejdelse af lokal bedømmelsesplan" på websiden "Værktøjer og ideer" om helhedsvurdering: www.delud.dk/reform2000/helhed ).

Grundforløbsbevis

Jf. Grundforløbsbekendtgørelsen står det fast, at når eleven har gennemført grundforløbet og nået målene, skal skolen udstede et bevis herfor. Af grundforløbsbeviset skal det fremgå, hvilke obligatoriske og valgfri dele eleven har gennemført med oplysning om niveau og standpunkts- og eventuelle prøvekarakterer. Desuden skal det oplyses, hvilke hovedforløbs skoleundervisning, eleven har adgang til.

Hvis eleven ikke opfylder disse betingelser, skal skolen udstede en skolevejledning til eleven. Skolen udsteder tillige skolevejledning til elever, der modtager et grundforløbsbevis, hvis eleven ikke opnår adgang til det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig imod. (Kilde: §9 i "Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne" af 18/12-2000).

Det vil i almindelighed være skolen, der har ansvaret for, at skolens procedurer, den lokale bedømmelsesplan og regler for grundforløbsbeviset bliver udarbejdet.

Inspektøren kan være den, som tager initiativ til en præcisering og udmøntning af opgaver på den enkelte skole og evt. udarbejder en udviklings- og implementeringsplan med uddelegering af opgaver, ansvar til lærere, lærergrupper og kontaktlærere, tidsplan, vigtige milepæle mv.

Information til eleverne

Det er vigtigt at informere eleven om den afsluttende helhedsvurdering og de eventuelt løbende vurderinger. Hvad helhedsvurdering er, hvad den betyder, hvordan den foretages, hvilke rettigheder og pligter eleven har i den forbindelse, og hvad lærernes opgaver er. Det er også vigtigt at fortælle om helhedsvurdering som noget, der har med elevens dagligdag at gøre. Det vil være oplagt at gøre denne information om helhedsvurdering til et kapitel i elevens uddannelsesbog og samtidig udfolde det i forbindelse med arbejdet med den personlige uddannelsesplan.

Det følgende er et eksempel på et informationsbrev til eleverne.

Denne side indgår i publikationen "Helhedsvurdering af eud-elever i grundforløb" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2002